Fremsat 07-10-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 15-10-2021
Betænkning afgivet 11-11-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-11-2021
3. behandlet, vedtaget 23-11-2021
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Med lovforslaget ønsker regeringen at udskyde revisionsbestemmelsen i lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse.
Baggrunden er, at det ikke har været muligt at gennemføre evalueringer af obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar i skoleåret 2020-2021 grundet COVID-19, som det var planlagt.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DF, SF, RV, KF, NB, LA og FG), imod stemte 9 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.