Skriftlig fremsættelse (28. april 2022)

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)

(Lovforslag nr. L 185)

Folketinget vedtog i marts 2021 regeringens lovforslag om en styrket indsats mod negativ social kontrol (lov nr. 415 af 13. marts 2021 om ændring af straffeloven, lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket indsats mod negativ social kontrol m.v.) og lov nr. 416 af 13. marts 2021 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af regler om familiesammenføring med børn og regler om udvisning)).

Dette lovforslag har til formål at fortsætte indsatsen mod negativ social kontrol ved at sikre, at et barns opholdstilladelse som det klare udgangspunkt ikke bortfalder efter et længerevarende ophold i udlandet som led i en genopdragelsesrejse m.v.

Regeringen er meget opmærksom på, at der forekommer tilfælde af genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning for mindreårige udlændinge, og på de konsekvenser, det kan have for børnene.

Det kan være ud fra en forestilling - typisk hos forældrene - om, at deres barn har taget danske kulturelle og sociale normer til sig og derfor er blevet for dansk set i forhold til værdierne i et oprindelsesland, som forældrene stadig identificerer sig med og tillægger stor betydning. Det kan også være med henblik på, at barnet skal indgå i et arrangeret tvangsægteskab.

Regeringen finder det uacceptabelt, at børn mod deres vilje fastholdes i social kontrol og sendes til et andet land med det formål at fralægge sig danske normer og værdier.

Det er regeringens opfattelse, at de gældende regler for bortfald af opholdstilladelser rammer børn, der er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlands udlandsophold af negativ betydning, uhensigtsmæssigt.

Regeringen ønsker derfor et nyt udgangspunkt for bortfald af en opholdstilladelse i disse tilfælde, der skal virke som en forsikring for udlændinge, der som mindreårige sendes på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning, om, at den pågældende ved tilbagevenden til Danmark ikke skal risikere usikkerhed om sit opholdsgrundlag og opleve at skulle bøde for forældrenes handlinger.

En ændring af bortfaldsreglerne kan i denne forbindelse ikke stå alene, og derfor ønsker regeringen at styrke ordningen ved en udvidet pligt for kommunerne til at videregive oplysninger, der er relevante for udlændingemyndighederne i forhold til at kunne identificere tilfælde af genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning.

I den forbindelse foreslår regeringen endvidere, at udlændingemyndighederne skal kunne afholde en samtale med en mindreårig udlænding uden samtykke fra og underretning af forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til den mindreårige udlændings bedste taler herfor. En sådan samtale skal både kunne tilbydes på myndighedernes initiativ eller efter den mindreåriges eget ønske. Oplysningerne vil foruden bortfaldssager kunne indgå i sager om inddragelse eller nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til en mindreårig udlænding under henvisning til, at det må antages, at det er hensigten, at den mindreårige skal sendes på genopdragelsesrejse, indgå ægteskab eller indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold.

Endvidere foreslår regeringen en ny særlig adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der har været sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, og som konsekvens heraf ikke har haft mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter samme lempeligere regler som andre unge udlændinge.

Endelig følger lovforslaget op på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli 2021 i sagen M. A. mod Danmark vedrørende den 3-årige udskydelse af adgangen til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. Det vil som følge af dommen blive foreslået at nedsætte 3-årsfristen til en 2-årsfrist. Endvidere indeholder lovforslaget forslag til en bemyndigelsesbestemmelse, således at udlændinge- og integrationsministeren i tilfælde af massetilstrømning af asylansøgere til Danmark kan sætte perioden på 2 år op til 3 år.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.