Fremsat den 27. april 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler

(Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr. 2047 af 14. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 c indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.«

2. I § 16 e, stk. 1, ændres "2021/22" til: "2022/23".

3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres "2021/22" til: "2022/23".

4. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter "12-14,": "16 c, stk. 3,".

§ 2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 1 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene.«

§ 3

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 383 af 28. marts 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene.«

§ 4

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 2155 af 27. november 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene.«

§ 5

I lov nr. 2047 af 14. november 2021 ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22) foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, udgår: ", § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,".

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2022.

Stk. 2. § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for fjernundervisning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Folkeskoleloven

2.1.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

2.1.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

2.1.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

2.1.1.5. Regler om nødundervisning

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Folkeskoleloven

2.1.3.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

2.1.3.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

2.1.3.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

2.2. Fuld afkortning af skoleugens længde

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Målsætningen om fuld kompetencedækning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har den 11. marts 2022 indgået aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader om fuld kompetencedækning og konverteringen af den understøttende undervisning i folkeskolen i skoleåret 2022/23 og om muligheden for at anvende fjernundervisning i grundskolen.

Frihedsgraderne har som følge af covid-19 pandemien været gældende både for skoleåret 2020/21 og 2021/22. Den større fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler giver rammer for at løfte fagligheden og sikre den gode trivsel efter endnu et år, hvor covid-19 har presset både elever og ansatte i folkeskolen.

Skolerne og kommunerne har sat stor pris på den frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne, i det forgangne skoleår. Aftalepartierne mener på den baggrund, at der er god grund til at samle nogle flere erfaringer med frihedsgraderne i det kommende skoleår og drøfte med folkeskolens parter, hvordan frihedsgraderne bedst gribes an fremover.

Aftalepartierne er optaget af at bygge videre på den positive læring fra håndteringen af covid-19-pandemien i grundskolen, herunder skolernes erfaringer med at anvende fjernundervisning og virtuel undervisning i grundskolen.

Nærværende lovforslag har til hensigt at implementere regeringens aftale af 11. marts 2022 om frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning m.v.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for fjernundervisning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Folkeskoleloven

Den almindelige undervisning i folkeskolen baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen. Skolelederen skal bl.a. påse, at eleverne deltager i undervisningen og registrere årsagen til udeblivelse fra undervisningen.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser, som giver mulighed for at tilrettelægge den almindelige undervisning i folkeskolen som fjernundervisning.

Fjernundervisning og virtuel undervisning kan efter omstændighederne anvendes som led i sygeundervisningen i henhold til folkeskolelovens § 23.

Efter folkeskolelovens § 23, stk. 1, undervises elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.

Det følger af folkeskolelovens § 23, stk. 2, at det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.

Efter folkeskolelovens § 23, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om undervisning efter stk. 1 og 2.

Herudover giver folkeskoleloven muligheder for at tilrettelægge undervisningen på andre måder end ved elevernes fremmøde til undervisning på skolen. Det gælder folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5, om åben skole og § 16 c om ekskursioner og lejrskoler m.v.

De almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse m.v. fremgår af folkeskolelovens § 18 og § 19, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 18, stk. 1, skal undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Det følger af folkeskolelovens § 18, stk. 2, at det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Efter folkeskolelovens § 18, stk. 3, skal undervisningens indhold i de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Det fremgår af folkeskolelovens § 18, stk. 4, at på hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 18, stk. 5, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger.

Efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, skal de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

Det følger af folkeskolelovens § 52, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.

Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at det i undervisningstiden påhviler det undervisende personale at føre tilsynet med de elever, som skal undervises. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2. kan tilsynet, hvis eleverne i en klasse undervises i forskellige lokaler, udøves gennem bl.a. forudgående instruktion. Tilsvarende gælder, når en elev som led i undervisningen forlader skolens område. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at der kun, hvis vægtige grunde taler herfor, kan gives en elev tilladelse til at forlade skolens område i undervisningstiden.

Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, kan skolens leder, hvor hensynet til det forsvarlige ikke taler imod, efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde give en elev tilladelse til at forlade skolens område.

Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 8, at tilsynet omfatter elevernes deltagelse i ekskursioner, virksomhedsbesøg, idrætsarrangementer, badning og lignende, der arrangeres eller formidles af skolen. Tilsynet omfatter endvidere lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens virksomhed, eller hvor skolen er arrangør.

Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 1, 2. pkt., at skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, leder og fordeler skolelederen arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det fremgår af folkeskolelovens § 45, stk. 5, at skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

2.1.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Den almindelige undervisning i friskoler og private grundskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Der er ikke på friskoler eller private grundskoler regulering om undervisningens tilrettelæggelse, denne tilkommer skolerne. Undervisningen på friskoler og private grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at friskoler og private grundskoler inden for rammerne af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og lovgivningen i øvrigt kan give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse hermed. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

Det følger af stk. 2, at frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin.

Af stk. 3 fremgår, at § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år. I forlængelse heraf fremgår det af stk. 4, at § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år.

I henhold til stk. 5, kan undervisningen på 10. klassetrin tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Børne- og undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10.-klasseprøver.

I henhold til stk. 6 har skolens elever ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.

Inden for rammerne af det eksisterende lovgrundlag er der ikke mulighed for at blive godkendt som fri- og privatskole eller at opnå tilskud til en skole, som udelukkende er onlinebaseret. Det er således en forudsætning, at der er tale om en fysisk skole, hvor undervisningen udelukkende finder sted ved elevernes fysiske fremmøde på skolen.

Baggrunden herfor er, at en fri- og privatskole ifølge fri- og privatskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., skal give en undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen (Stå mål med-kravet). Folkeskoleloven indeholder i henhold til gældende ret ikke hjemmel til, at undervisningen kan gennemføres som virtuel undervisning. Hertil kommer, at stå mål med-kravet også omhandler elevernes alsidige og sociale udvikling, demokratiske dannelse mv., som indgår i målene for folkeskolen. En fri- og privatskoles efterlevelse af dette aspekt af stå mål med-kravet forudsætter fysisk tilstedeværelse i undervisningen. Derfor vil en skoles undervisning, som udelukkende eller primært er baseret på online undervisning, ikke leve op til stå mål med-kravet. En online baseret skole kan derfor ikke opnå tilskud efter fri- og privatskoleloven.

Herudover indeholder fri- og privatskoleloven en række bestemmelser, der viser, at det i lovgivningen er forudsat, at en fri- og privatskole er en fysisk skole. Loven indeholder således bestemmelser om en skoles bygninger, som regulerer, hvorvidt en fri grundskole kan opnå tilskud. Dette gælder kravet om geografisk nærhed, jf. lovens § 5, stk. 6, bestemmelsen om bygningstilskud, jf. lovens § 12, samt kravet om bygnings- og brandmyndighedernes godkendelse af skolens bygninger, jf. lovens § 18, stk. 7.

Efter § 6, stk. 2, påser skolens leder, at undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen.

Der er ikke i lov om friskoler og private grundskoler m.v. regler om opsyn med eleverne i skoletiden. Det gælder dog, at skoler overtager tilsynsforpligtelsen fra forældremyndighedsindehavere, når eleven er på skolen i skoletiden. Tilsynsforpligtelsens indhold og omfang varierer blandt andet efter elevens alder, modenhed og aktivitetens art.

2.1.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

Den almindelige undervisning på efterskoler og frie fagskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Efterskoler og frie fagskoler er kendetegnet ved at størstedelen af eleverne bor på skolen under kurset. Det fremgår af § 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen.

Det fremgår af § 1, stk. 1, 3. pkt., at skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres værdigrundlag.

Det fremgår af § 2, stk. 1., at såfremt en skole optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Det fremgår af stk. 2, at hvis skolen tilbyder undervisning for elever på 8. klassetrin, fastsætter den for sådanne elever på 8. klassetrin mål for undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi (delmål).

Af stk. 3 følger, at i det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

I henhold til stk. 4 kan undervisningen på 10. klassetrin tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen.

Af stk. 5 fremgår, at skolen regelmæssigt skal underrette undervisningspligtige elever og deres forældre om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Af stk. 6 fremgår, at skolen som led i undervisningen mindst en gang årligt skal foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, med det formål at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte mål.

Det følger af stk. 7, at skolen regelmæssigt skal foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

I henhold til stk. 8, skal skolen offentliggøre resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside på internettet.

Det fremgår af stk. 9, at skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at modtage tilskud efter denne lov.

I henhold til stk. 10, kan skolen tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Vejledningen kan gives efter bestemmelserne i § 4, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. For elever i 10. klasse gælder dog § 2, stk. 4.

Efter stk. 11 har skolens elever ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.

Efterskoler og frie fagskolers tilsynsforpligtelse med elever er ikke reguleret i lov om efterskoler og frie fagskoler. Generelt gælder, at når et barn bliver elev på en skole, overtager skolens forældremyndighedsindehaverens tilsynspligt. Tilsynet er afhængig af elevens alder, modenhed og aktivitetens art. Tilsynspligten for efterskoler og frie fagskoler gælder, når barnet er på skolen og ikke kun i skoletiden, idet de fleste elever bor på skolen.

2.1.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

Den almindelige undervisning på kommunale internationale grundskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det fremgår af stk. 2, at kommunale internationale grundskoler i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det fremgår af stk. 3, at undervisningssproget i kommunale internationale grundskoler efter kommunalbestyrelsens bestemmelse er enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervisningssproget dansk.

Det fremgår af § 13, stk. 2, 1. pkt., at skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen.

Der er ikke i lov om kommunale internationale grundskoler regler om opsyn med eleverne i skoletiden. Det gælder dog, at skoler overtager tilsynsforpligtelsen fra forældremyndighedsindehavere, når eleven er på skolen i skoletiden. Tilsynsforpligtelsens indhold og omfang varierer blandt andet efter elevens alder, modenhed og aktivitetens art.

2.1.1.5. Regler om nødundervisning

Med § 2 i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, er der med henblik på at sikre, at der kan gennemføres tiltag for så vidt muligt at sikre, at de berørte elever ikke bliver forsinket i deres uddannelse, som følge af et påbud om midlertidig lukning af skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område til iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af covid-19, fastsat bestemmelser om, at elever mv., der i en sådan situation ikke kan modtage den almindelige undervisning, i videst muligt omfang skal tilbydes nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet.

Formålet med loven om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet er at sikre muligheden for, at elever, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som er en del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af en lukkeperiode og de tiltag og restriktioner, som i øvrigt iværksættes efter epidemiloven. Herudover er formålet med loven at sikre muligheden for at kunne iværksætte tiltag efter foranstaltninger og restriktioner er ophævet, indtil situationen er normaliseret.

Loven giver således ikke en almindelig adgang til at tilrettelægge undervisningen som fjernundervisning.

Det er de enkelte skoler m.v. der, i henhold til loven om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet, har ansvaret for nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktiviteten, herunder organisering og tilrettelæggelse.

Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 140 som fremsat, punkt 2.2.3.1., at den foreslåede nødundervisning kan gennemføres som fjernundervisning, dvs. en undervisningsform, hvor lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men i stedet gennemfører undervisning via f.eks. digitale medier. Der lægges endvidere op til, at nødundervisning kan ske på baggrund af en kombination af bøger m.v. til brug hjemme og digitale undervisningsmidler. Der kan bruges hjemmeopgaver, hvor besvarelse afleveres digitalt til uddannelsesstedet med en efterfølgende tilbagemelding i skriftlig form eller mundtligt via f.eks. telefon, internetbaserede løsninger eller lignende. Ydermere lægges der op til, at institutionen i planlægningen og gennemførelsen af nødundervisningen skal have en særlig opmærksomhed på socialt og fagligt udfordrede elever og elever, som ikke kan forvente støtte fra hjemmet.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. ikke i regi af den foreslåede nødundervisning kan stille større og andre krav til elever og kursister med hensyn til deres egen anskaffelse af undervisningsmidler end de krav, der almindeligvis gælder for den pågældende undervisning. Det vil eksempelvis betyde, at krav om gratis undervisningsmidler er opretholdt.

Bestemmelserne i loven om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet gælder, hvor der er eller har været iværksat restriktioner efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19. Det bemærkes, at brugen af epidemilovens § 34 forudsætter, at der er tale om en samfundskritisk sygdom efter regler fastsat af sundhedsministeren i henhold til epidemiloven. Sygdommen blev senest nedkategoriseret fra samfundskritisk sygdom den 1. februar 2022.

Loven om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet er senest ved lov nr. 2533 af 22. december 2021 blevet forlænget til den 18. april 2021.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser, som giver mulighed for at tilrettelægge den almindelige undervisning i grundskolen som fjernundervisning.

Aftalepartierne bag aftalen af 11. marts 2022 ønsker imidlertid at bygge videre på erfaringerne med anvendelsen af fjernundervisning i forbindelse med håndteringen af covid-19-pandemien i grundskolen, herunder skolernes erfaringer med at anvende fjernundervisning og virtuel undervisning.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at skolerne skal have mulighed for at anvende fjernundervisning i begrænset omfang som led i den almindelige undervisning i grundskolen.

Aftalepartierne er også enige om, at fjernundervisning skal være pædagogisk og faglig begrundet, og at der skal være tale om undervisning tilrettelagt af det undervisende personale. Det betyder, at fjernundervisning ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov. Der er enighed om, at beslutningen om at anvende fjernundervisning, herunder virtuel undervisning, træffes af det undervisende personale lokalt på skolerne.

Aftalepartierne er også enige om, at fjernundervisning maksimalt må udgøre 20 pct. af den samlede undervisningstid, at anvendelsen af fjernundervisning ikke må udløse et øget pasningsbehov, og at skolerne fortsat har tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Fjernundervisning vil skulle aftales med elevens forældre.

Udgangspunktet for den almindelige undervisning i grundskolen skal således fortsat være, at eleverne skal være fysisk til stede.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Folkeskoleloven

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i folkeskoleloven, hvorefter undervisningen i begrænset omfang kan tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.

Fjernundervisning er en undervisningsform, hvor lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men hvor det fysiske fremmøde erstattes af undervisning via digitale medier.

Det foreslåede krav om at fjernundervisning kun kan anvendes i begrænset omfang, vil skulle forstås således, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Beslutningen om brug af fjernundervisning vil skulle baseres på en pædagogisk vurdering fra skolelederen. Ved vurderingen vil det skulle indgå, at anvendelsen af fjernundervisning skal være til gavn for den enkelte elev, der skal gennemføre undervisningen som fjernundervisning, og at anvendelsen af fjernundervisning skal tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning i folkeskolen. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.

Forældrene vil endvidere ikke - i det omfang deres barn er indskrevet i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud - have krav på, at deres barn kan opholde sig der i den periode, hvor der fjernundervises. Fjernundervisning vil derfor også skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Fjernundervisning vil f.eks. kunne anvendes i situationer, hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Det er derimod ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernundervisning i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., f.eks. ved sygdom blandt det undervisende personale eller lokalemæssige begrænsninger.

Adgangen til at tilrettelægge undervisningen som fjernundervisning vil gælde for alle folkeskoler, herunder for tilbud omfattet af folkeskolelovens § 3, stk. 2, om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler.

Udgangspunktet for den almindelige undervisning i folkeskolen vil således fortsat være, at eleverne skal være fysisk til stede.

For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.1.3.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, stk. 7, i lov om friskoler og private skoler hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på friskoler og private grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvises til lovforslagets § 2 samt bemærkningerne hertil.

2.1.3.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2, stk. 12, i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på efterskoler og frie fagskoler er samstemmende med reglerne i øvrigt på folkeskole og grund-skoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvises til lovforslagets § 3 samt bemærkningerne hertil.

2.1.3.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4, stk. 4, i lov om kommunale internationale grundskoler hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på kommunale internationale grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområdet og grundskoleområdet i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvises til lovforslagets § 4 samt bemærkningerne hertil.

2.2. Forlængelse af muligheden for at konvertere understøttende undervisning

2.2.1. Gældende ret

Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse - mellem 1.110 og 1.400 timer - er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, og det samlede antal årlige undervisningstimer - mellem 600 og 990 timer - er fastsat i folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse timetal udfyldes af understøttende undervisning og pauser, som er en del af elevernes samlede årlige undervisningstid.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, således af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 226 som fremsat, side 19, at formålet med den understøttende undervisning er at fungere som fleksibel undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår endvidere af forarbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil skulle indgå i den understøttende undervisning.

Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. 1 time til klassens tid i den ugentlige undervisning.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis. Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev § 16 e, hvorefter kommunerne i skoleåret 2021/22 fik mulighed for at fravige reglerne om en mindstevarighed af undervisningstiden på alle klassetrin, indført.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindstevarighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindstevarighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde, der ønskes benyttet.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der er fortsat behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler, således der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den gode trivsel i skoleåret 2022/23 efter endnu et år, hvor covid-19 har presset både elever og ansatte i folkeskolen.

Aftalepartierne er derfor enige om, at muligheden for at konvertere al understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, skal forlænges, sådan at denne mulighed også gælder for skoleåret 2022/23. Det kan give mulighed for tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et egnet redskab til at understøtte elevernes faglige udvikling. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår fra 2021/22 til 2022/23 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.

Med dette forslag vil kommunerne fortsat have mulighed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende undervisning i skoleåret 2022/23, så det bliver muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.

Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboforløb i udvalgte fag. Det betyder, at skolen vil skulle finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den fagopdelte undervisning.

Derudover vil der - ligesom ved andre beslutninger om afkortning af skoleugens længde - skulle tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den samlede undervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsætte, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen og bruges i undervisningen. De frigivne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstilbud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den øgede åbningstid.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte skoleugens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har indhentet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne forbindelse samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede åbningstid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning

2.3.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt., hvorefter kommunerne i skoleåret 2021/22 fik mulighed for generelt at fravige kompetencedækningsmålsætningen, indført.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i skoleåret 2021/22.

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev først indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 og senest ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Det fremgår endvidere, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Det fremgår herudover af bemærkningerne til den oprindelige bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleniveau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 90 pct. i 2021.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der er fortsat behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler, således der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den gode trivsel i skoleåret 2022/23 efter endnu et år, hvor covid-19 har presset både elever og ansatte i folkeskolen.

Aftalepartierne er derfor enige om, at denne frihedsgrad forlænges, sådan at den også gælder for skoleåret 2022/23. Det betyder, at skolerne i det kommende skoleår igen har mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag de underviser i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Det giver skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx "få-lærere princippet", så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund, at ændre angivelsen af det omfattede skoleår fra 2021/22 til 2022/23 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7.

Med forslaget får kommunerne fortsat mulighed for at fravige kompetencedækningsmålsætningen i skoleåret 2022/23, så skolerne kan fortsætte med at prioritere pædagogiske hensyn, fx "få-lærere-princippet", hvor klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at fravige kompetencedækningsmålsætningen, da målsætningen som udgangspunkt gælder på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedækning henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

De muligheder som indføres med lovforslaget for at sikre det faglige niveau for elever, hvis undervisning har været negativt påvirket af håndteringen af covid-19, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget medfører nye muligheder, som kommunerne kan, men ikke skal, tage i anvendelse ved tilrettelæggelse af undervisningen i folkeskolen og i kommunale internationale grundskoler. På den baggrund vurderes lovforslaget hverken at medføre mer- eller mindreudgifter for kommunerne.

Det bemærkes, at kommunerne skal tilvejebringe den nødvendige finansiering til øgede åbningstider i fritidstilbuddene, hvis der træffes beslutning om at afkorte skoleugens længde efter lovforslagets § 1, nr. 2.

Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er den 29. marts 2022 sendt i høring med frist den 25. april 2022. De modtagne høringssvar vil blive oversendt til Børne- og Undervisningsudvalget senest før 1. behandlingen af lovforslaget. Følgende myndigheder, organisationer m.v. er blevet hørt:

Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og IdrætsforeningerDanske HandicaporganisationerDanske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - LederneDanske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne , Lærernes Centralorganisation, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og VUC Bestyrelsesforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser, som giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen i folkeskolen som fjernundervisning.

Efter folkeskolelovens § 16 c, stk. 1, kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skolerejser med overnatning anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 16 c, stk. 3, hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelsesundervisning.

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i klassen vil tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor nogle elever, på baggrund af en pædagogisk vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning i folkeskolen. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.

Forældrene vil endvidere ikke - i det omfang deres barn er indskrevet i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud - have krav på, at deres barn kan opholde sig der i den periode, hvor der fjernundervises. Fjernundervisning vil derfor også skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Da beslutningen om anvendelse af fjernundervisning beror på en pædagogisk vurdering af den enkelte elev og klassens behov, vil det være skolelederen, der har de faglige forudsætninger for at træffe beslutningen. Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.

Det betyder, at skolelederens pædagogiske ledelse og konkrete beslutninger om elevernes undervisning som udgangspunkt ligger uden for rammerne af, hvad kommunalbestyrelsen kan behandle, dvs. hverken på eget initiativ eller i en prøvelsessituation, eller i øvrigt at give konkrete tjenestebefalinger om.

Skolelederen træffer ikke alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever selv, men alle beslutninger træffes på lederens vegne. Beføjelserne kan delegeres til det undervisende personale, som også har de fornødne faglige forudsætninger for at træffe en beslutning om anvendelse af fjernundervisning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at den forlænges til at gælde for skoleåret 2022/23.

Den foreslåede ændring betyder, at også § 16 e, stk. 2 og stk. 3 har virkning i skoleåret 2022/23.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2022/23, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i henhold til bestemmelsens 1. pkt. i skoleåret 2021/22.

For en beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at den forlænges til at gælde for skoleåret 2022/23.

Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt. også har virkning i skoleåret 2022/23.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2022/23, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter folkeskolelovens § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

Med den foreslåede ændring indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 16 c stk. 3, i § 54, stk. 1, 1. pkt.

Det vil medføre, at forældrenes rettigheder i medfør af § 16 c, stk. 3, tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 3, 2. pkt., hvorefter deltagelse i fjernundervisning kun kan finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.

Til § 2

Til nr. 1

Der er ikke på friskoler eller private grundskoler regulering om undervisningens tilrettelæggelse, denne tilkommer skolerne. Undervisningen på friskoler og private grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler og private skoler.

Lov om friskoler og private skoler indeholder ingen udtrykkelig regulering af, i hvilken udstrækning fjernundervisning delvist kan træde i stedet for undervisning med gennemført med lærerens og elevens samtidige fysiske tilstedeværelse.

Den almindelige undervisning i friskoler og private grundskoler baserer sig imidlertid på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, stk. 7, i lov om friskoler og private skoler hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på friskoler og private grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-undervisning.

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i klassen vil tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.

Fjernundervisning vil skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Den almindelige undervisning på efterskoler og frie fagskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder ingen udtrykkelig regulering af, i hvilken udstrækning fjernundervisning delvist kan træde i stedet for undervisning med gennemført med lærerens og elevens samtidige fysiske tilstedeværelse.

Efterskoler og frie fagskoler er imidlertid kendetegnet ved at størstedelen af eleverne bor på skolen under kurset. Det fremgår af § 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen.

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., at optager en skole elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2, stk. 12, hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på efterskoler og frie fagskoler er samstemmende med reglerne i øvrigt på folkeskole og grundskoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-undervisning.

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i klassen vil tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering, kan være hjemme eller på deres værelser og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er i klassen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning. Fjernundervisning vil skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Den almindelige undervisning på kommunale internationale grundskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4, stk. 4, i lov om kommunale internationale grundskoler hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på kommunale internationale grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområdet og grundskoleområdet i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-undervisning.

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i klassen vil tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.

Fjernundervisning vil skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22), at § 13 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 40 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, ophæves den 1. august 2022.

Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder anvendelse i skoleåret 2021/22, medmindre Folketinget beslutter, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes og vedtager dette ved lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 vil medføre, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen ændres, således at§ 16 e i lov om folkeskolen og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen udgår af bestemmelsen.

De pågældende bestemmelserne vil således ikke længere automatisk blive ophævet den 1. august 2022.

Den foreslåede bestemmelsen er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 2-3, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt. foreslås videreført i skoleåret 2022/23.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2022.

Det foreslås i stk. 2, at § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2023.

Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 4, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen, der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode. Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret 2022/23.

Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebære, at retstilstanden på de to områder forud for skoleåret 2020/21 genindtræder fra og med skoleåret 2023/24. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. dennes § 45, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes § 56, lov om kommunale internationale grundskoler, jf. dennes § 22, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kgl. Anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov