Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler. (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 27.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi skal først sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Jens Joel.

Tak for det, formand. Det her er ganske rigtigt, som der lige er blevet sagt, et spørgsmål om forlængelse af frihedsgrader, og man kan jo sige, at der er rigtig mange ting, som pandemien har lært os. Der er rigtig mange dårlige ting at sige om covid-19, men der kom også nogle værdifulde erfaringer ud af noget af det, og frem for alt så vi jo, at skolernes måde at håndtere det på var ret imponerende, men at det faktisk også fordrede, at man fik mulighed for at håndtere det efter de lokale forhold.

Man kan sige, at det, vi behandler i dag, er en forlængelse af en model, som vi har haft under pandemien, fordi det var så forskelligt, hvordan krisen ramte, fordi det var så forskelligt, hvordan de forskellige elever blev ramt, fordi skolerne blev ramt forskelligt, fordi vi jo af gode grunde lærer forskelligt og har brug for forskellige indsatser. Så vi lagde i virkeligheden rigtig meget frihed ud til skolerne i forhold til at indrette skoledagen lige præcis sådan, som det var bedst for de elever, der gik på den pågældende skole eller i den pågældende klasse, og det, der er frihedsgraderne i det her, er, at man kan konvertere eksempelvis den understøttende undervisning til andre ting, som udløser det samme personaleforbrug, altså oversat: Det må ikke være en spareøvelse, men man må gerne indrette skoledagen anderledes med tolærerordninger eller turboforløb eller nogle andre ting, som giver mening lokalt.

Man kan sige, at vi jo heldigvis er på den anden side af pandemien. Der er nok stadig væk nogle steder, hvor man er i gang med at hente ind på det, der måtte være sket, men vi har jo sideløbende en diskussion om større frihed til skolen, og derfor giver det sådan set også god mening at sige, at mens vi diskuterer, hvordan vi kan give mere frihed til skolen, er det måske et lidt underligt tidspunkt at fjerne frihedsgrader, vi har, og mens vi i øvrigt sidder og diskuterer, hvordan vi kan lære af de ting, vi lærte under pandemien, og af de frihedsforsøg, der er i øvrigt kører, og frihedsgrader, man har haft, og så også på et tidspunkt, hvor vi jo egentlig synes, at en del af den frihed, som er blevet givet, skal være permanent, enten på præcis den samme måde eller i en afskygning.

Så vi støtter, at man forlænger muligheden for de her frihedsgrader. Vi synes, det er blevet håndteret godt på skolerne, men det er jo selvfølgelig klart, at vi ikke har truffet en beslutning om, hvordan vi skal indrette skolerne permanent, og det er det, vi sidder og gør. Men det, der ligger her, er en klog ting, og det eneste, jeg måske også lige sådan konkret vil sige, fordi det har været en diskussion, er det omkring kompetencedækningen. Jeg synes jo, det er åbenlyst, at den allerstørste udfordring med kompetencedækningen i skolen er manglen på uddannede lærere, altså det, at der er for mange, der underviser i vores folkeskole, som slet ikke har en læreruddannelse. Det er den største udfordring i forhold til kompetencedækningen, men det er jo også klart, at det altid er en kvalitet, at de lærere, der underviser, også har særlige kompetencer i de fag, de underviser i, og derfor er det sådan set klogt, at man har en målsætning om at sikre, at man i størst muligt omfang har en linjefagsdækning – eller hvad man skal sige; det var jo i hvert fald det, det hed, da jeg begyndte at sætte mig ind i det – på de fag, man underviser i.

Til gengæld har man under pandemien, hvor man havde et hensyn til færre lærere på grund af smittehensyn, og hvor der skulle være færre forskellige personer i klassen, nogle steder også oplevet, særlig i de mindste klasser, afhængigt af klassen, afhængigt af børnegruppen, at det har opvejet og mere end kompenseret for, at man ikke havde linjefagsdækning, at man havde en tættere relation, et større kendskab til klassen, en bedre elev-lærer-relation, og derfor mener jeg egentlig, vi skylder hinanden en diskussion om, hvordan vi indretter det der. For nogle steder så det i virkeligheden ud, som om det var en pædagogisk gevinst og en faglig gevinst at løsne på noget af det, vi normalt betragter som en entydigt fagligt god ting, nemlig at man har linjefagsdækning.

Så jeg synes, der udestår en diskussion om det her, men det er meget vigtigt, at det ikke bliver sådan en sort-hvid diskussion, og det bliver formodentlig også noget, som man er nødt til at begrunde pædagogisk derude. Og igen vil jeg jo sige, at den allerallerstørste udfordring er, at for mange underviser uden egentlig at være uddannede lærere, og det skal vi også i forskellige andre forhandlinger omkring læreruddannelsen og andet have fat på. Så det vil jeg se frem til. Tak.

Tak for ordførertalen til hr. Jens Joel. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo, fru Anni Matthiesen.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Det er faktisk ikke så længe siden, vi sidst stod her i Folketingssalen og debatterede mere frihed til folkeskolerne, og jeg må også starte med at sige, at det er en mærkesag for Venstre, for vi mener jo helt grundlæggende, at stærke folkeskoler og frihed hænger tæt sammen – ja, vores slogan er faktisk, at mere frihed giver flere muligheder. Derfor ønsker vi også at sætte skolerne fri, så de også kan finde lokale løsninger, der passer bedst til netop deres skole.

I dag behandler vi et lovforslag, der også handler om frihed til selv at indrette skoledagen, men godt nok på en lidt dyster baggrund, nemlig på baggrund af covid-19 og de alt for mange og lange nedlukninger, som også har sat fagligheden og trivslen under pres på mange skoler. Selv om coronakrisen heldigvis efterhånden er noget, vi taler om som noget, der var engang, må vi også være ærlige og sige, at der stadig væk er nogle steder, hvor de fortsat har brug for at have friheden.

Det er sådan, at de forlængede coronatiltag faktisk har gjort, at man har brug for at kunne løfte trivslen og for den sags skyld også fagligheden ude på de enkelte skoler. Det kræver, at skolerne har frihed til bl.a. at tilrettelægge undervisningen på den måde, det giver bedst mening for dem. Det er for at rette op på coronaefterslæbet, men i Venstres optik er det også sådan helt generelt. Vi skal samtidig bygge videre på de gode erfaringer, som vi på trods af alt fik med os i covid-19-tiden, og lytte til skolerne, når de siger, at de frihedsgrader faktisk er noget, der gavner dem. Der har bl.a. været skoler, der har brugt fjernundervisning, og det vil under visse særlige former også fremadrettet give mening for dem.

Derfor er Venstre med i aftalen, og derfor støtter vi også lovforslaget om at forlænge grundskolernes frihedsgrader i de kommende år.

Folkeskolen er jo stærkest, hvis den hviler på det frie valg. Der kan jeg så ikke lade være med andet end lige at drille den tidligere ordfører, hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Han stod for lidt tid siden på talerstolen og talte varmt om mere frihed og frihed til selv at kunne træffe valg, men man har jo bl.a. kunnet læse lidt om, hvad hr. Jens Joel var ude at sige noget om den 1. maj om tvangsfordeling. Vi har hørt om det på ungdomsuddannelsesområdet, men vi har hørt, at Socialdemokratiet måske også kunne have et ønske om også at afskaffe det frie valg andre steder. Det er for lige at drille Socialdemokratiet lidt.

Det frie valg mener vi i Venstre at vi har brug for. Det har vi også for de her frihedsgrader, og derfor bakker vi op om dem i dag. Vi støtter selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Tak til fru Anni Matthiesen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til hr. Jens Joel.

Tak for ordførertalen, og i øvrigt tak for samarbejdet omkring rigtig mange ting, også flere frihedsgrader til skolen. Bortset fra al den der polemik, er jeg så nødt til at reagere på noget. Der er jo også i dag, medmindre Venstre har tænkt sig at opsige den måde, det foregår på i dag, hvor man har skoledistrikter, ønsker, som man tager hensyn til, så vidt det er muligt at imødekomme dem, og så er der nogle skoler, hvor man er bagest i køen. Sådan er det jo i dag. Hvis man af forskellige grunde ikke ønsker den lokale skole, man bor tættest på, er man bagest i køen og kan kun komme ind på de andre, hvis der er plads.

Derfor synes jeg bare, at det, Venstre siger, er karikeret. I dag kan man vælge fuldstændig frit, men der er ikke noget hensyn til, at skolerne jo har distrikter, at der er uligheder, og at der er nogle, der har flere valgmuligheder end andre. Der vil jeg bare bede Venstres ordfører om at bekræfte, at man ikke har tænkt sig at afvikle skoledistrikter og den fordeling, som vi har i dag.

Værsgo til fru Anni Matthiesen.

Grunden til, at jeg synes, det var oplagt at drille hr. Jens Joel i dag, var jo især, at jeg er blevet bekymret, når jeg har læst, hvad hr. Jens Joel har været ude at sige. Det bekymrer mig, i forhold til om Socialdemokraterne har nye planer i forhold til fordelingen også af folkeskoleeleverne. Vi holder i Venstre rigtig meget af det frie valg og vil gå rigtig, rigtig langt på alle mulige områder for at bevare muligheden for, at elever – og også deres forældre for den sags skyld – selv kan få lov til at vælge, og der må jeg sige, at jeg syntes, det var oplagt at drille spørgeren i dag. Nu er vi jo tæt på 1. maj, og i hvert fald var nogle ting i det, jeg kunne læse, som gjorde mig bekymret.

Hr. Jens Joel.

For det første er det, jeg har sagt, jo ikke et udspil fra regeringens side, men vigtigere er det, at det her bliver sådan en total automatreaktion. Den anden dag skrev hr. Kim Valentin, som jo i øvrigt også er til stede i salen, fordi der var nogen på Twitter, der sagde, at de ikke havde fået opfyldt deres førstevalg til gymnasiet, at det også er den der elevfordeling på gymnasierne. Men den er ikke trådt i kraft endnu, og derfor kan man jo sige, at hvis Venstre er sure over, at der ikke i dag er et fuldstændig frit valg, er det et udtryk for, at det ikke findes, og det har ikke noget at gøre med den der diskussion. Så skulle vi ikke forholde os til den polarisering, der rent faktisk foregår, og lade være med at bilde hinanden ind, at der i dag er frit valg på alle hylder? Selvfølgelig vil der være frit valg fremover.

Værsgo.

Men med Socialdemokraternes model bliver der jo til gengæld væsentlig flere unge mennesker, som ikke får det frie valg, og det håber jeg spørgeren vil give mig ret i.

Så vil jeg gerne sige tak til fru Anni Matthiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo, fru Charlotte Broman Mølbæk.

Tak for det, og tak for ordet. For nogle år siden skete der noget ret utroligt og ikke med positive fortegn. Der kom en pandemi ind over landet, og det er noget af det, der har sat rigtig meget af vores almindelige måde at gøre tingene på under pres og på pause, og vi måtte finde på en masse andre måder at håndtere det på. Vi har så at sige skullet bygge broen, mens vi gik på den, men det har så også givet muligheder for noget af det, som jeg i hvert fald vil kalde en positiv forandring, for med det her lovforslag vil vi jo så videreføre nogle af de frihedsgrader, vi blev enige med hinanden om at vi godt kunne give skolerne under de omstændigheder, der var.

I længere tid har SF jo kæmpet for, at skolerne har fået mulighed for at kunne veksle den understøttende undervisning, så længe personaleressourcerne blev i folkeskolen, så det netop kan konverteres til timer med to voksne. Det er noget af det, vi kæmper rigtig meget for, fordi det er noget af det, vi ved der virker derude. Det var en mulighed, der reelt gav kortere skoledage til eleverne, samtidig med at lærerne faktisk også fik bedre mulighed for forberedelse. I efteråret lavede Danmarks Lærerforening en rundspørge blandt kommunerne, der viste, at 84 pct. af alle kommuner valgte at veksle den understøttende undervisning, og næsten alle konverterede det til tolærerordningen. Det må være et klart signal, eller som vi siger i Randers, et vink med en vognstang, i forhold til at det her er den rigtige vej at gå.

Men samtidig med muligheden for at konvertere den understøttende undervisning har vi også fået mulighed for at fravige en række andre krav, bl.a. elevplaner, kvalitetsrapporter, kompetencedækning, og så er der også mulighed for fjernundervisning. Den vil jeg godt lige knytte et par ord til, for os, der har børn, husker måske, hvordan det var, det foregik med fjernundervisningen. Jeg kan da huske en formiddag, jeg gik ind til min store datter og så kunne høre – min datter lå nede under dynen – en lærer sige til en af de andre elever: Vågn op! Og det er ikke det, der tænkes på med lige præcis den her del. Men det, man kan med fjernundervisning, er, at man kan lave en mere fleksibel måde at undervise på, og der er jo også sat nogle rammer op for, hvor vidt man i virkeligheden kan gå, når vi snakker om den her fjernundervisning, og det skal der absolut også være, fordi vi jo ikke skal have en skole, hvor vi sidder væk fra hinanden, men hvor man kan godt bruge nogle af de digitale løsninger, der er.

Noget af det, som jeg også ser muligheder i, er særlig børn og unge med et handicap, som har sværere ved at møde ind hver dag til undervisning, og hvor jeg også ved, at handicaporganisationerne flere gange har rakt ud, i forhold til om vi kunne prøve at kigge på nogle bedre muligheder netop for at skabe en virtuel undervisning, og det kan eksempelvis være, som der også står, hvis det vurderes, at der er et pædagogisk hensyn til det.

Så jeg mener jo selvfølgelig, som det nok også tydeligt fremgår, at det er tudetosset, hvis ikke vi fortsætter de her positive tanker, der er, og giver folkeskolerne deres faglighed tilbage og viderefører den her aftale til næste skoleår. Det, som hr. Jens Joel bl.a. også sagde tidligere, var, at det, der også gør, at vi har lavet den her forlængelse et år frem, er jo, fordi vi netop sidder og forhandler mulighederne for mere frihed ude i skolerne og de her frihedskommuneforsøg, som vi har snakket om tidligere. Derfor vil det være fjollet at stoppe det lige midt i det hele, så lad os endelig lytte til de personer, der har arbejdet med det derude, og give den her forlængelse.

Vi mener, at vi tager en del af præstationspresset væk fra eleverne, så de i virkeligheden også får bedre tid til at være børn, og at vi skaber bedre muligheder for, at lærerne og skolerne får lov til det, de er allerbedst til, nemlig at lave en god og motiverende undervisning, og det må være vores vigtigste formål at bakke op omkring, og med de bemærkninger støtter SF lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Dermed skal vi sige velkommen til Radikale Venstres ordfører. Værsgo til fru Lotte Rod.

Tak for det. I går var jeg sammen med nogle lærere. Jeg skulle egentlig bare se deres utrolig fede faglokale, og så faldt vi i snak om udviklingen af undervisningen, og så er der en af lærerne, der pludselig siger, at det bedste under corona var bare at have al tiden i sin klasse, sådan at når eleverne blev optaget af et eller andet, så behøvede man ikke slutte efter 45 minutter, for det var alligevel hende, der havde resten af dagen, så hun kunne bare tage det, sådan som det passede med eleverne. Og det har vi hørt så mange lærere sige.

Ligesom den socialdemokratiske ordfører også var inde på, giver det faktisk lidt af et hovedbrud hos os i Radikale Venstre, for i årtier har vi arbejdet for at gøre noget ved, at der var for mange lærere, der ikke var uddannet i deres fag, vi har kæmpet for at sætte 1 mia kr. af til ekstrauddannelse, stille krav til at få linjefagene dækket. Det har været utrolig svært, og vi har hele tiden skullet forhandle igen og igen, og det er så svært at lykkes med, og nu får vi så erfaringerne fra corona, hvor lærerne så tydeligt melder tilbage, hvor vigtigt det er, at man i hvert fald i de små klasser er få lærere med meget stærke relationer til eleverne.

I Finland deler man på midten; der er man klasselærer i de små klasser, og så er man faglærer i de store klasser. Derfor har jeg det på præcis samme måde, som hr. Jens Joel også gav udtryk for, i forhold til at jeg faktisk synes, vi har en fælles opgave i, at vi i Sammen om skolen tager en snak om, hvordan det her egentlig skal se ud. For nu giver vi jo bare en frihed for endnu et år, men jeg synes faktisk, vi har en fælles forpligtelse til at kigge på, hvordan vi fremadrettet egentlig gør det på den bedste måde, både for elever og for lærere. Den diskussion vil jeg gå meget åbent ind i.

Så har vi her i lovforslaget også friheden til de kortere skoledage. Det gælder jo også kun for et år mere, og i Radikale Venstre vil vi også gerne løfte den diskussion op, for vi vil gerne have, at alle elever får kortere dage. Jeg tror på, at skolerne selv skal have friheden til at prioritere deres penge, altså sådan at man som skole selv kan vælge, om man helst vil bruge pengene på at have en lang skoledag, eller om man hellere vil have en kortere skoledag og så til gengæld have råd til at sætte en ekstra lærer eller pædagog på eller dele klassen op i små hold. Så betyder det også noget for mig, at børn får mere tid i deres fritid. Altså, hvis man skal lave rigtig gode fritidspædagogiske aktiviteter i sfo'en eller på fritidshjemmet eller i klubben, så tager det jo altså bare noget tid at tænde et bål og lave snobrød eller være i gang med noget kreativt eller gøre klar til at lave rollespil, eller hvad det er, man er optaget af. Derfor betyder det noget, at børn har tid til fritid og til fritidspædagogik.

Det betyder også noget for mig, at hvis man rundtomkring vælger at bruge den her frihed til at gøre skoledagen kortere, skal man selvfølgelig også betale for, at fritidsinstitutionerne så skal åbne noget før. Jeg sagde det igen her i forhandlingerne, og jeg mener virkelig, at vi har en politisk opgave i, at vi, hvis vi gør friheden til de kortere skoledage permanent, så samtidig også tager ansvar for, at det selvfølgelig ikke må betyde, at vores fritidspædagogik bliver ringere, men at vi tværtimod sikrer os, at der skal være gode fritidstilbud med gode pædagoger, med værksteder, med bålhytter og med kaniner, og at det derfor ikke må blive en besparelse.

Så er der den sidste del af forslaget, som handler om fjernundervisning. Den er jeg faktisk ikke så pjattet med, for jeg tror på, at tiden er til mere fællesskab. Jeg tror, at vores skole er blevet for individualiseret, og at når man sidder foran sin egen computer, kan man ikke mærke, at det er vigtigt, at man er der. Jeg tror på, at elever skal have lov til at bidrage, de skal have lov til at mærke, at de er betydningsfulde i fællesskabet. Derfor vil jeg gerne have mere lejrskole, flere skolehaver, flere dyr, flere teaterforestillinger, mere morgensang, og derfor vil jeg egentlig ikke nødvendigvis have, at der skal være så meget mere fjernundervisning. Jeg synes, vi skal være ekstremt bevidste om, hvornår det giver mening, og hvad vi vil med det, og derfor er det også fuldstændig afgørende for mig, at fjernundervisning ikke kan pålægges ovenfra. Det skal være lærerne og dermed i sidste ende skoleledelsen, der bestemmer. Derfor vil jeg egentlig også gerne skære ud i pap, at man altså ikke kan bruge det her lovforslag til at pålægge nogen skoler fjernundervisning oppefra. Det er og det skal være et pædagogisk valg, og det ligger hos lærerne. Dermed kan Radikale Venstre støtte det.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til ordføreren. Værsgo, hr. Jens Joel.

Jeg har egentlig bare et spørgsmål til det sidste. Jeg er jo fuldstændig enig med den radikale ordfører i det her med, at det skal være et pædagogisk valg, og at det ikke skal komme ovenfra; det skal jo være motiveret i den elevgruppe, altså i de konkrete elever, det handler om. Men mens rigtig mange havde det svært under coronaen, var der faktisk nogle, der i virkeligheden oplevede en opblomstring, og det var måske nogle af dem, der har brug for en gang imellem at trække sig fra det fællesskab.

Jeg skal være den første til at give den radikale ordfører ret i, at det er vigtigt at være en del af et fællesskab, men nogle gange har man jo også behov for at sidde alene og nørde med sine opgave for ligesom at kunne stemple ind i fællesskabet med fulde ressourcer. Så det siger jeg egentlig bare for at få den nuance med, at det for nogle godt kan være en måde at lade op til at stemple helt ind i fællesskabet på, og at det i virkeligheden kan give en styrke og en tryghed.

Men der er en entydig opbakning – også bare for at sige det til kameraerne – til, at det hverken er en spareøvelse eller noget, der skal komme ovenfra, men at det skal være motiveret i de elever, det handler om.

Ordføreren.

Tak for at sige det så tydeligt. Jeg tror, deter et utrolig vigtigt signal at sende her fra Folketinget i dag, at det jo er den enkelte lærer, der skal vurdere, hvad det er for nogle elever, det kan give mening for, og i hvilke situationer det kan give mening, og at det aldrig må blive brugt til, at der bliver truffet en eller anden beslutning længere oppe i systemet om, at vi nu f.eks. vil have, at 10 pct. skal være fjernundervisning, og så bliver det sådan en indirekte spareøvelse. Så bare tak for også at sige det så tydeligt fra Socialdemokratiets side.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Herefter er det Enhedslistens tur. Værsgo til hr. Jakob Sølvhøj.

Tak. I den lange periode, hvor coronaen har påvirket organiseringen af undervisningen i folkeskolen og andre dele af undervisningssektoren, så har vi indhøstet mange erfaringer med frisættelse fra de eksisterende regler. Jeg tænker, at det i sagens natur er erfaringer, vi sådan set godt kunne have været foruden, men til gengæld er det rigtig fornuftigt, når vi nu var tvunget til at organisere tingene på en anden måde og har indhøstet nogle positive erfaringer med det, så selvfølgelig også at gøre brug af det.

Med forslaget her lægges der op til at forlænge frihedsgraderne på tre forskellige områder, og vi kan i Enhedslisten bakke op om hovedlinjerne, selv om jeg også vil nævne et par steder, hvor vi ikke kan sige, at vi ryster på hånden, men hvor vi synes, at der i hvert fald er grund til at træde varsomt.

Vi er enige i, at der er indhøstet rigtig mange gode og spændende erfaringer med tilrettelæggelsen af undervisningen som fjernundervisning, og vi synes, det er rigtig fornuftigt, at der arbejdes videre med at udvikle arbejdet med digital undervisning, men jeg og Enhedslisten er langt hen ad vejen enige i de bekymringer, som fru Lotte Rod giver udtryk for. Jeg har hæftet mig ved, at flere af høringsparterne meget rigtigt, synes jeg, betoner, hvor vigtigt det er, at undervisningen sker i fællesskaber, og at det fysiske samvær faktisk har en meget stor betydning, især når det gælder undervisningen af børn, og det er jo det, vi taler om her. Det er klart, at når man i voksenundervisningen giver den mulighed til mennesker, der er i job og måske også skal rejse langt til deres uddannelse, så har det et andet perspektiv, men i forhold til undervisningen af børn har det fysiske samvær rigtig stor betydning. Og jeg har også bemærket, at f.eks. en organisation som Dansk Psykolog Forening påpeger, at der, hvor det kan have negative konsekvenser, vil det i særlig grad have det for elever, der kommer fra familier med et lavt uddannelsesniveau eller er socialt marginaliserede.

Så derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt – det, der også står i lovforslaget – at udgangspunktet for den almindelige undervisning er, at eleverne skal være fysisk til stede. Jeg synes så, det er rigtig fornuftigt, at der især tænkes på organisering af undervisningen digitalt i forbindelse med projektforløb, temauger osv., sådan som der også lægges op til i forslaget. Og så synes jeg nok, at de 20 pct. er lidt vel højt sat.

Jeg vil også godt tilføje – for det blev nævnt af en af ordførerne – at i spørgsmålet om børn og unge med handicap er jeg også meget enig. Der er også her gjort vigtige erfaringer, og der er et meget stærkt fokus. F.eks. fylder det rigtig meget for en forening som Muskelsvindfonden. Jeg har også selv været involveret i dialog om nogle af de muligheder, der ligger for børn med handicap. Så vi skal bestemt arbejde videre med det.

I forhold til at konvertere den understøttende undervisning er det rigtig fornuftigt, at vi forlænger muligheden. Jeg vil heller ikke forsømme denne lejlighed til at sige, at vi har et problem i forhold til fritidsordningerne med den konstruktion, der er, men også sige, at den jo ikke er ny, for det har jo hele tiden været problemet i forhold til § 16 b, og det blev det vel også i forhold til § 16 d. Altså, hvad angår konverteringsmuligheden, er det på den ene side rigtig positivt, at midlerne er bundet til undervisningen, men på den anden side er der, når de yngste elever får kortere undervisningstid og der er brug for et fritidstilbud, simpelt hen et problem med finansieringen af behovet for ekstra personale i skolefritidsordninger og for de lidt ældre børn i klubberne. Det er et dilemma ved det her forslag. Vi støtter det, for vi tror ikke, at vi kan løse problemet her, men det er endnu en anledning til at sige, at vi simpelt hen er nødt til at kigge noget på, hvordan vi får lavet nogle bedre rammer for den måde, som vi normerer vores fritidsordninger på.

Så sammenfattende vil jeg sige, at der var ting, som vi godt kunne have tænkt os var lidt anderledes end det, der ligger her, men samlet set synes vi, det er et rigtig fornuftigt forslag. Det er godt, at frihedsgraderne forlænges, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak for ordførertalen til hr. Jakob Sølvhøj. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Det går i virkeligheden igen lidt på det her med fjernundervisningen, for lad os bare sige, at der ikke er nogen konflikter i forbindelse med at det skal være pædagogisk begrundet, og at det skal handle om de konkrete børn. Hr. Jakob Sølvhøj nævnte jo meget korrekt også nogle af dem med bestemte handicap, som kan have gavn af nogle af de her ting, og jeg berørte over for fru Lotte Rod problematikken omkring nogle af dem, der måske har brug for at afskærme sig lidt fra den sociale støj en gang imellem. Jeg synes måske også, at et af de spørgsmål, vi kan stille til nogle, der ved mere om det end os selv, og som kunne være værd at afprøve, er jo, når vi har så mange børn, som lider af skolevægring og er meget langt væk fra skolen – jeg kender i hvert fald fra mig selv, at frygten for, om man kan være med, nogle gange kan være det værste – om det her også kunne være et redskab, man kunne bruge til ligesom at få lov til at kigge indenfor i klasseværelset og se, at det faktisk ikke er så farligt, og så måske i virkeligheden få nogle lokket ind igen.

Men der er fuld opbakning til, at der jo netop skal være de der pædagogiske begrundelser, og at det ikke skal blive en new normal.

Hr. Jakob Sølvhøj, værsgo.

Jamen jeg tror ikke, vi er uenige. Jeg rejser bare et forsigtigt bekymringsflag. Jeg er helt enig, og Muskelsvindfonden og andre har også arbejdet med robotteknologi og sådan noget, der kunne bruges.

Jeg tror, at det måske allerstørste problem i forhold til de mindste børns og unges problemer med læring er, at de oplever, at de står uden for fællesskabet. Altså, jeg tror, det har en enorm betydning med hele det sociale og læringsmæssige fællesskab, der opstår i rummet, og det er kun derfor, jeg tror, at det er så utrolig vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvor vigtigt det er med det fysiske samvær. Det står ikke i modsætning til, at vi arbejder med fjernundervisning og gør os nye digitale erfaringer, men vi skal huske vigtigheden af fællesskabet i skolen; jeg tror, det er utrolig vigtigt.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Herefter er det Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til fru Mai Mercado.

I Det Konservative Folkeparti bakker vi op om nærværende lovforslag. Vi bakker op om muligheden for både at kunne skabe mere fleksibilitet og forlænge de frihedsgrader, som vi allerede har gjort tidligere, men som vi nu også gør for skoleåret 2022/23. Vi er særlig glade for – og derfor vil jeg også gerne fremhæve det – muligheden for at kunne konvertere den understøttende undervisning, og det kunne vi for vores skyld bare gøre permanent i morgen. Allerede tilbage i januar 2020 kom vi med det forslag, der handler om at give mulighed for, at man kunne konvertere den understøttende undervisning ude på skolerne.

Så vi er altså glade for, at man nu både kan videreføre den øgede fleksibilitet og også give øgede frihedsrettigheder. Vi synes bestemt også, at de drøftelser, vi har i aftalekredsen, i forligskredsen, omkring øgede frihedsrettigheder er ganske interessante. Jeg skulle måske i den anledning også sige, at for os Konservative er det ikke sådan et mål i sig selv at skabe øget frihed. Sådan kan det nogle gange lyde for nogle borgerlige partier, men sådan er det ikke for Det Konservative Folkeparti. For Det Konservative Folkeparti vil et mål i sig selv være at skabe en bedre skole, få en bedre undervisning, skabe bedre dannelse, og dér kan øgede frihedsrettigheder altså være et middel til at komme derhen, men det er altså ikke en målsætning eller et formål i sig selv sådan at skabe øgede frihedsrettigheder.

Til den del, der vedrører fjernundervisning, vil jeg sige, at vi synes, det har et potentiale, ikke mindst set i lyset af de gode erfaringer, der har været under corona. Vi går generelt ind for, at man kan lave forskellige opdelinger, bl.a. når det handler om læringsstile baseret på forskellige niveauer. Derfor synes vi også, at der er nogle gode muligheder, men selvfølgelig med det udgangspunkt, at det sker ude på den enkelte skole og også sker ud fra en pædagogisk begrundelse, hvis man skal lave fjernundervisning, således at man altså har mulighed for at kunne arbejde intensivt på klassen med en mindre gruppe elever, hvor man er til stede med en mere håndholdt indsats og kan hjælpe. I forhold til den anden gruppe elever kan man skabe mulighed for, at eleverne kan fordybe sig ved at kunne være derhjemme. Så vi synes, der er nogle potentialer, som vi i hvert fald ikke har set foldet ud, førend vi havde coronaepidemien.

Så med de bemærkninger støtter Det Konservative Folkeparti nærværende lovforslag.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til DF's ordfører. Værsgo til hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er med i denne lille aftale, og derfor støtter vi selvfølgelig også lovforslaget, som jo i bund og grund handler om at give lidt mere fleksibilitet i 2022/23 i forbindelse med fjernundervisning, som vel at mærke må udgøre højst 20 pct. af undervisningen, og hvis forældrene kan godkende det. Så er vi, på linje med f.eks. Det Konservative Folkeparti, glade for, at man også i 2022/23 kan konvertere understøttende undervisning til f.eks. tolærerordninger eller til andre ting, som skolerne synes de har brug for. Det er aldeles glimrende, og det håber vi på kan fortsætte efter 2023. Det kræver opbakning i skoleforligskredsen.

Så er vi egentlig også enige med De Radikale med hensyn til de kompetenceuddannede lærere. Det er jo at foretrække, at alle har det, men vi har også lyttet til de ønsker, der har været, om, at der er så få lærere som overhovedet muligt især i de små klasser, da man mener, det er en god ting. Det betyder jo, at vi bliver nødt til at se lidt mere fleksibelt på kompetencedækningen.

Alt i alt støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Heller ikke her er der korte bemærkninger. Da jeg ikke umiddelbart ser flere ordførere i salen, vil jeg gerne sige velkommen til ministeren. Værsgo til børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak til partierne for opbakningen til lovforslaget. Der blev indgået en aftale den 11. marts om præcis det her med at udvide frihedsgraderne, fuld kompetencedækning og konvertering af al den understøttende undervisning i folkeskolen i skoleåret 2022/23. Så indeholder aftalen også, som flere har nævnt heroppefra, muligheden for at anvende fjernundervisning i folkeskolen. Frihedsgraderne gjaldt allerede i 2020/21 og i 2021/22, og det vil sige, at det her alene handler om en udvidelse.

Det er fuldstændig rigtigt, at der ligger en større debat om flere af de her elementer foran os, herunder den del om kompetencedækning. Noget af det sådan mest overraskende – altså, der skete ufattelig meget, der var overraskende, både positivt og negativt, under pandemien – var noget, som en af skolelederne fra en af de mere belastede skoler i Danmark gjorde mig opmærksom på egentlig ret tidligt i coronaforløbet. Det var, at efter de var gået bort fra at have linjefagsdækning og over til, at det var de samme to lærere, der gik igen hele skoledagen igennem, var konfliktniveauet væk. Det var ikke bare et spørgsmål om, at det var reduceret; det var simpelt hen et spørgsmål om, at det var væk. De oplevede ikke konflikter på skolen. Og det er en af de mest socialt belastede skoler, vi har i Danmark, som vi taler om her; det vil sige, at konflikthåndtering ellers er en relativt stor del af vedkommende skoleleders arbejde, og derfor er det selvfølgelig relativt overraskende, at det ene greb havde så stor positiv betydning.

Der er dog et eller andet i diskussionen: Hvis ikke det kan lade sig gøre at få skabt ro i en klasse, så man faktisk kan gennemføre undervisningen, er man jo lige vidt, i forhold til at vedkommende er linjefagsuddannet – hvis ikke man kan gennemføre undervisningen. Så kan det jo faktisk være, at man får mere ud af, at den pågældende lærer er i stand til at skabe ro, så der faktisk kan undervises. Den samlede indlæringsmængde kan jo så ende med at være væsentlig større ved at gøre det sidste i stedet for det første.

Så der er opstået rigtig meget under coronaen, som er interessant, og som vi skal samle op på. Det, som vi giver mulighed for her, er at gøre nogle af tingene igen i det kommende skoleår, og så er det selvfølgelig hensigten, at der er noget af det her, der skal drøftes, i forhold til hvad det så er, vi skal tage med på mere permanent basis. En af de første ting, vi tager med og gør permanent, er faktisk den del, der handler om fjernundervisningen.

Jeg har lovet fru Lotte Rod at få sagt fra talerstolen – for vi har haft sådan en drøftelse frem og tilbage om, hvem det er, der beslutter, om der skal fjernundervises eller ej – at vi er fuldstændig enige om, og det fremgår også af aftaleteksten, at det altså er læreren, der står i klasselokalet, der træffer beslutning om, hvorvidt der skal foregå fjernundervisning eller ej. Grunden til, at der så opstår en tvivl om det, er, at det jo formelt set er skolelederen. Der er jo et ledelsesrum til skolelederne, og det vil sige, at det i de der 0,01 pct. af tilfældene, hvor læreren vælger at gøre noget, der er helt på månen i forhold til fjernundervisning, er skolelederen, der skal kunne læne sig ind over bordet og sige: Nej, den går ikke. Og derfor, når vi skriver de her ting ned, skal vi jo ikke afskaffe skolelederens ledelsesrum. Men det er bare for at tilkendegive her fra talerstolen, at der er en fuldstændig enighed i aftalen om, at det er læreren, der har det som redskab, ligesom læreren jo i den daglige praksis er den, der står for ufattelig mange af de andre redskaber, men hvor skolelederen også har en mulighed for, hvis læreren træder ved siden af, at gribe ind.

Når vi tygger det igennem i juristeriet, vil der blive refereret til de øvre lag på en anden måde, fordi det er dem, der i sidste ende har adkomst til at gribe ind over for de situationer, der er. Men i det daglige virke er det jo også underviseren selv, der vurderer, hvordan man griber mest hensigtsmæssigt ind over for nogle elever, der ikke opfører sig ordentligt, hvordan man mest hensigtsmæssigt underviser i dansk, og om man skal have en test i næste uge og en igen i næste uge, eller skal man ikke. Det er sjældent noget, skolelederen er inde over, medmindre der opstår problemer af en anden karakter. Og det her er et af de redskaber – og det har vi i hvert fald også drøftet, i forbindelse med at vi har lavet aftaler om det – som er lærerens så at sige, indtil det modsatte er bevist, altså indtil der er behov for, at man på ledelsesniveau skrider ind over for en lærer. Så det er bestemt det, der er hensigten med den måde, vi har skruet det sammen på.

Jeg tror ikke, jeg har så meget mere at sige til det. Jeg fik holdt min længste tale nogen sinde i Folketingssalen i forbindelse med det sidste lovforslag, så nu vil jeg slutte, inden vi når de 5 minutter. Tak for ordet, og tak for opbakningen.

Tak til ministeren for talen. Det var meget kort, men fint.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.