Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. juni 2022

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, EL og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et syvende mindretal i udvalget (Hans Kristian Skibby (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Nye Borgerlige

Venstres og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget noterer sig, at regeringens forslag vil gøre det dyrere at være dansker, og at det især rammer de danske husstande med de laveste indkomster hårdest, jf. skatteministerens svar under udvalgsbehandlingen.

Det har været en prioritet for Venstre og Nye Borgerlige, at konsekvenserne af lovforslaget klarlægges og tydeliggøres, da det lovforberedende arbejde har været utilstrækkeligt, for så vidt angår beregningsgrundlaget af forslagets økonomiske konsekvenser, herunder overvæltningen til kunderne og omfanget af, hvordan skatten forringer danskernes økonomiske tryghed i privatøkonomien.

Venstre og Nye Borgerlige finder det dybt bekymrende, at skatteministeren ikke er i stand til over for Skatteudvalget at redegøre for, hvor mange danskere der rammes af overvæltningen af særskatten på finansiel virksomhed, og at skatteministeren anvender utilstrækkelig information såsom omtale af en artikel fra dagbladet Børsen som dokumentation for fordelingen af de økonomiske konsekvenser. Det betyder, at forslaget vil udmønte en ny skat for basale finansielle produkter, som danske familier er afhængige af, uden at Skatteministeriet kender hverken forslagets omfang eller de reelle samfundsøkonomiske omkostninger.

Venstre og Nye Borgerlige er bekymrede over, at regeringen fortsætter med at indføre nye skatter over for danskerne. Regeringen har indført mere end 40 nye skatter siden sidste folketingsvalg. I en tid, hvor danskerne mærker et massivt prispres og deres indkomster derfor bliver mindre værd, gør det ekstra ondt med regeringens yderligere skatter.

Venstre og Nye Borgerlige finder desuden, at regeringens besvarelser, i forhold til om lovforslaget lever op til EU-retten, er upræcise. Det efterlader en bekymring for, om regeringen har sikret sig, at lovforslaget lever op til EU-retten.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at DF har stort fokus på, hvordan den del af aftalen, der handler om de digitale salgsregistreringssystemer, bliver implementeret. DF har en forventning om, at denne del af aftalen vil give et større provenu end beregnet. Hvis dette sker, forventer DF, at der indkaldes til forhandlinger, så der kan nedjusteres på andre finansieringsinitiativer i aftalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, V, EL, DF og LA):

1) I den under nr. 1 foreslåede § 17 A indsættes i stk. 1 som 5. pkt.:

»Indkomstårets skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, medregnes til den del af indkomsten, der forhøjes efter 1. og 2. pkt., i forhold til hvor stor en del perioden som finansielt selskab udgør af selskabets indkomstår.«

[Fordeling af skattemæssige afskrivninger, når et selskab kun har været et finansielt selskab i en del af indkomståret]

2) I den under nr. 1 foreslåede § 17 A indsættes i stk. 3 som nr. 14:

»14) Udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, der indgår i en international sambeskatning efter § 31 A og udøver virksomhed svarende til virksomhed, der i Danmark udøves af selskaber omfattet af nr. 1-12.«

[Tydeliggørelse af, hvilke selskaber der ved valg af international sambeskatning er finansielle selskaber]

Til § 2

3) I det under nr. 1 foreslåede § 17, stk. 2, nr. 4, ændres »i indkomståret« til: »for indkomståret«.

[Præcisering af, hvilke oplysninger om den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber der vil fremgå af de åbne skattelister]

Til § 4

4) I det under nr. 1 foreslåede § 8 N, stk. 3, indsættes i 2. pkt. efter »de udgifter«: »omfattet af stk. 1 og 2«.

[Lønudgifter i udenlandske ikkesambeskattede selskaber og faste driftssteder medregnes ikke under fradragsloftet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Når et selskab kun har været et finansielt selskab i en del af indkomståret, skal der efter den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 17 A, stk. 1, 4. pkt., foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for denne del af indkomståret, og kun denne del af indkomsten skal forhøjes efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i § 17 A, stk. 1, 1. eller 2. pkt.

Med ændringsforslaget foreslås der indsat en bestemmelse om, hvordan der skal forholdes med hensyn til skattemæssige afskrivninger og straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, når et selskab kun i en del af indkomståret har været et finansielt selskab omfattet af reglerne om den forhøjede selskabsskat, jf. den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 17 A.

Indtægter og udgifter, der efter almindelige skatteretlige periodiseringsprincipper (retserhvervelses- og pligtpådragelsesprincippet) eller efter særlige skatteretlige periodiseringsregler skal henføres til den periode, hvor selskabet har været et finansielt selskab, vil dermed skulle medregnes ved opgørelsen af den del af indkomsten, der skal faktorforhøjes. Dette gælder også, hvor selskabet har udnyttet muligheden for straksafskrivninger, jf. afskrivningslovens § 6, og udgiften er afholdt i den periode, hvor selskabet har været et finansielt selskab.

Skattemæssige afskrivninger, som et selskab har foretaget for det pågældende indkomstår, kan imidlertid ikke henføres til et bestemt tidspunkt i indkomståret.

Efter afskrivningslovens § 18 kan udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer fradrages straks, når indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Størrelsen af straksfradraget afhænger dermed ligesom skattemæssige afskrivninger af afskrivningsgrundlaget for bygningen eller installationen, og straksfradraget kan ligesom skattemæssige afskrivninger ikke henføres til et bestemt tidspunkt i indkomståret.

Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse vil indebære, at skattemæssige afskrivninger og straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 skal fordeles forholdsmæssigt mellem den periode, hvor selskabet har været et finansielt selskab, og den resterende del af indkomståret. Et selskab, der f.eks. har været et finansielt selskab i 5 af indkomstårets 12 måneder, vil således skulle medregne 5/12 af indkomstårets afskrivninger og straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 ved opgørelsen af indkomsten i den periode, hvori selskabet har været et finansielt selskab.

Til nr. 2

Valg af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A indebærer, at hele koncernens indkomst skal opgøres efter danske indkomstopgørelsesregler og beskattes med danske selskabsskattesatser. Indkomsten i samtlige udenlandske koncernselskaber og i samtlige de danske koncernselskabers faste driftssteder i udlandet bliver således beskattet i Danmark efter samme regler som dem, der gælder, når et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, udøver tilsvarende aktiviteter her i landet.

Lovforslagets bestemmelser om, hvilke danske selskaber der anses for finansielle selskaber, fremgår af forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3, nr. 1-12. Disse bestemmelser henviser til specifikke bestemmelser i den danske finansielle lovgivning, der vedrører udøvelse af finansielle aktiviteter her i landet, og som ikke er direkte anvendelige på udenlandske selskaber eller faste driftssteder af danske selskaber, der udøver tilsvarende aktiviteter i udlandet.

Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse fastslår, at den forhøjede selskabsskat vil skulle pålægges indkomst i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, når de indgår i en international sambeskatning og udøver aktiviteter, der ved udøvelse i Danmark beskattes med den forhøjede selskabsskat.

Hensigten er at tydeliggøre, at aktiviteter, der udøves af de selskaber, der indgår i en international sambeskatning, pålægges den forhøjede selskabsskat i helt samme omfang, uanset om aktiviteterne udøves her i landet eller i udlandet. Det tydeliggøres herved også, at eventuelle forskelle mellem danske og udenlandske regler om finansielt tilsyn er uden betydning for, om udenlandsk indkomst, der indgår i en international sambeskatning, er omfattet af reglerne om den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber.

Til nr. 3

Efter den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 17, stk. 1, nr. 4, skal den beregnede skat i indkomståret, der er en følge af forhøjelsen af den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 17 A, fremgå af de åbne skattelister.

De beregnede skatter, der vil skulle fremgå af de åbne skattelister, er de skatter, der er beregnet for, og ikke i, et givet indkomstår. Ved ændringsforslaget foreslås det at præcisere ordlyden af forslaget til skattekontrollovens § 17, stk. 1, nr. 4, i overensstemmelse hermed.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan virksomheder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Ligningslovens § 8 N er en udvidelse af fradragsretten i forhold til driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og omfatter ud over lønudgifter m.v., der er afholdt i forbindelse med virksomhedens løbende drift, også udgifter til medarbejdere, der beskæftiger sig med opgaver, der ikke alene relaterer sig til den løbende drift, men også til etablering, omstrukturering og udvidelse af virksomhed.

Ligningslovens § 8 N, stk. 1, omfatter kun udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Af ligningslovens § 8 N, stk. 2, følger dog, at betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages hos et betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattede efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A. Denne bestemmelse sikrer, at der er fradragsret på sambeskatningsniveau, uanset hvilket selskab i koncernen der faktisk har afholdt udgifterne.

Efter den i lovforslagets § 4, nr. 1, foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 N, stk. 3, 1. pkt., skal der efter stk. 1 og 2 samlet ikke kunne fradrages udgifter for mere end et grundbeløb på 6.339.800 kr. (2010-niveau) for en person i et indkomstår. Efter forslaget vil loftet over fradrag for lønudgifter skulle gælde for alle de virksomheder, der har adgang til at fradrage erhvervsmæssige lønudgifter m.v. efter ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2.

Det foreslås endvidere i lovforslagets forslag til ligningslovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt., at fradragsloftet i forslaget til § 8 N, stk. 3, 1. pkt., vil skulle omfatte udgifter, der hos personen, som udgiften vedrører, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skattepligtig her til landet, ville have været beskattet som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, såfremt personen var skattepligtig her til landet.

Af bemærkningerne til lovforslagets forslag til ligningslovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at hvis en person ansat i et udenlandsk selskab arbejder for et dansk koncernforbundet selskab og personen er skattepligtig her til landet, vil fradragsloftet også gælde for denne persons løn. I bemærkningerne anføres det endvidere, at dette vil gælde, uanset om lønudgiften viderefaktureres til det danske selskab med en armslængdeaflønning som en kontrolleret transaktion, eller om det danske selskab skal anses som rette omkostningsbærer, da personens løn er arbejdsmarkedsbidragspligtig her til landet.

Det foreslås med den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse tydeliggjort, at også ligningslovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt., kun vil skulle omfatte de udgifter, der er fradragsberettigede efter de gældende bestemmelser i ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2.

Ændringsforslaget vil tydeliggøre, at lønudgifter, der er afholdt af et udenlandsk ikkesambeskattet koncernselskab eller fast driftssted, ikke vil blive omfattet af fradragsloftet. Dette vil også gælde, selv om den pågældende ansatte udfører opgaver for det danske koncernselskab og det danske selskab yder et vederlag herfor til et udenlandsk ikkesambeskattet koncernselskab eller fast driftssted. Et sådant vederlag ydet af det danske koncernselskab vil kunne være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som almindelige driftsomkostninger i det danske selskab, men vederlaget vil hverken være omfattet af den udvidede fradragsret efter ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2, eller af det foreslåede loft over fradragsretten for lønudgifter.

Det bemærkes, at fradragsloftet også efter den ved ændringsforslaget foreslåede affattelse vil kunne finde anvendelse, hvis ansættelsen i f.eks. et udenlandsk ikkesambeskattet koncernselskab vil kunne anses for et arrangement, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at omgå fradragsloftet. I et sådant tilfælde vil det i medfør af ligningslovens § 3, stk. 1, være muligt at bortse fra det kunstige ansættelsesforhold i det udenlandske ikkesambeskattede selskab, således at personen anses for ansat i det danske selskab, der afholder lønudgifterne.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2022 og var til 1. behandling den 21. april 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 1. februar 2022 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 130. Den 6. april 2022 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Høring

Udvalget har den 11. maj 2022 afholdt en høring om lovforslaget. Materialet fra høringen er omdelt som bilag 6-9.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i et åbent samråd den 18. maj 2022.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 79 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-78. Udvalget forventer, at svaret på spørgsmål 79 oversendes til udvalget inden 2. behandling af lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Anne Paulin (S) fmd. Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (UFG) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.