Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 06.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Det er hr. Troels Ravn.

Tak for ordet. Da Socialdemokratiet gik til valg den 5. juni 2019, lovede vi danskere, der har knoklet igennem lange og hårde arbejdsliv, en værdig tilbagetrækning. Det var der nogle der kaldte det største bluffnummer i dansk politik, men vi holdt, hvad vi lovede. For når vi beder danskerne om at arbejde længere, er vi selvfølgelig også forpligtet til at tage hensyn til, at nogles arbejdsliv slider mere end andres, og at nogle begynder tidligere på arbejdsmarkedet end andre. Og derfor vedtog vi retten til tidlig pension, den såkaldte Arnepension, sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten. Og i dag er så endnu en reminder om netop det: Vi holder, hvad vi lover, og vi ønsker værdighed for dem, der uge efter uge, år efter år og årti efter årti har passet deres job og betalt deres skat.

For i dag skal vi nemlig førstebehandle det lovforslag, der skal sikre finansieringen af retten til tidligere pension. Det ene finansieringselement, der lægges op til, vedrører et samfundsbidrag fra den finansielle sektor. Konkret vil der være tale om en forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber, så selskabernes indkomst beskattes med 25,2 pct. i 2023 og 26 pct. fra 2024. På den måde vil den finansielle sektor bidrage mere til fællesskabet. Det andet finansieringselement, der foreslås, er et loft over fradraget for de allerhøjeste lønninger og lønaccessorier. Loftet udgør et grundbeløb svarende til ca. 7,5 mio. kr. i 2022.

Det danske velfærdssamfund har skabt et af de rigeste og mest lige lande i verden. Den tillid og det fællesskab, vi har i Danmark, på tværs af indkomst og generationer er helt enestående. Det skal vi værne om, det skal vi styrke Og det gør vi med retten til tidlig pension, og det muliggøres med det her forslag. Lovforslaget handler dybest set om respekt for de mennesker, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, har betalt deres skat gennem mange år og været med til at skabe det samfund, vi alle nyder godt af.

Socialdemokratiet støtter naturligvis forslaget, og det samme gør hr. Rune Lund og Enhedslisten, skulle jeg hilse og sige.

Tak til den socialdemokratiske ordfører, og det er noteret, at der hilses fra Enhedslisten.

Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Jeg beklager, at jeg kommer halsende ind i salen; det gik lidt hurtigere, end jeg havde regnet med.

Men tak for ordførerens indlæg. Nu har jeg jo læst lidt på de forskellige sager, og man kan sige, at de økonomiske vismænd dumper den her skat og siger, at den gør Danmark fattigere, fordi sådan en særskat skader Danmark. Når man nu alligevel gennemfører det, er det så et tegn på, at Socialdemokraterne går mere op i, at man pålægger danskerne ekstra skatter, end at man prøver på at føre en ansvarlig økonomisk politik?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er rigtig, rigtig vigtigt, som jeg også sagde i min ordførertale – og det er fint, at ordføreren dog nåede at komme ind og lige få den sidste sætning af min tale – at vi nu får gennemført retten til tidligere pension for dem, der arbejder allermest og allerhårdest på arbejdsmarkedet, og at vi nu også får den aftale finansieret. Og jeg mener, at aftalen er fair og retfærdigt finansieret. Den finansielle sektor skal bidrage mere til fællesskabet, og det er en sektor, som de senere år har haft milliardstore overskud, og et ekstra samfundsbidrag er derfor helt på sin plads, så de, der har slidt og slæbt i et langt arbejdsliv, nu får ret til en værdig tilbagetrækning. Så jeg synes, det er et lovforslag, som er positivt og i fin balance.

Fru Louise Schack Elholm.

Det synes jeg ikke rigtig var et svar på, hvorfor det er, man ønsker at indføre en skat, der i den grad skader dansk økonomi, men læg nu det til side; det er nok, fordi der ikke er et godt svar på det.

Men nu blev jeg alligevel nysgerrig, for ordføreren siger, at der er en stor profit i den her branche. Sådan som jeg er orienteret, er der ikke en lige så høj profit, som der er i mange andre brancher. Så kan ordføreren lige anvise, hvorfor det er, ordføreren mener, at der er en større profit her, end der burde være?

Ordføreren.

Jeg har ikke gjort mig til talsmand for, at der er en større profit, end der burde være. Jeg snakker om, at der er et retfærdigt og fair samfundsbidrag til en rigtig god lovgivning, der nu kommer på plads. Og jeg bemærkede, at bankerne i hvert fald i 2019 havde et overskud på 25 mia. kr. Så jeg finder, at det her samfundsbidrag, som vi nu henter fra den finansielle sektor, er fair og i orden.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ja, altså, der er jo skat på det overskud, som virksomheder har, også på bankers overskud. Der er almindelig selskabsskat i Danmark. Medicinalvarevirksomhederne har haft større overskud, end bankerne har. Alle mulige virksomheder og vindmølleindustrien har måske endda også haft større overskud, end mange banker har. Så hvorfor er det lige, at bankerne skal have en ekstra skat, og hvorfor skal den egentlig kaldes et samfundsbidrag i stedet for bare at kaldes en skat?

Det er jo meget normalt til venstre for midten, både for Socialdemokratiet og længere ud til det ekstreme venstre, at man ligesom mistænkeliggør folk, der tjener mange penge, og ligesom siger, at det er nogle egoister og nogle, der snyder samfundet. Men nu kan jeg forstå, at i det her udtryk samfundsbidrag ligger, at dem, der betaler meget i skat, fordi de tjener mange penge, bidrager mere til samfundet end dem, der ikke betaler så meget i skat, fordi de ikke tjener så mange penge.

Ordføreren.

Jeg ønsker ikke at mistænkeliggøre nogen. Jeg kan ikke lige forstå det ordvalg fra ordføreren for Liberal Alliance i forhold til min ordførertale, men bag det her ligger jo, som jeg har sagt flere gange, at jeg mener, at det er fair og ordentligt, at den finansielle verden giver det her samfundsbidrag. Staten gav bankerne en håndsrækning under finanskrisen, kan man pege på, og så kan man sige, at det så også er rimeligt, at bankerne nu yder deres samfundsbidrag, sådan at Arne og de andre, der har slidt i hårde job og betalt til velfærdssamfundet i mange år, kan få ret til en tidlig pension.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen hvad er det for noget mærkeligt noget at sige, at de ikke yder deres samfundsbidrag allerede? De betaler jo skat, ligesom andre virksomheder gør, og hvis det handler om, hvor stort et overskud de har haft, så har medicinalvarevirksomhederne i Danmark da større overskud end det, som bankerne har, men det er måske ikke egnet til at blive dæmoniseret af socialdemokratiske politikere. De laver medicin, som gør folk raske, hvorimod dem, der har med penge at gøre og låner penge ud og tager renter og sådan noget, som Socialdemokratiet synes er lidt suspekt, skal betale noget mere, og i stedet for at kalde det ekstra skat kalder man det et samfundsbidrag, som om de ikke allerede bidrager. Hvad er det for noget pjat?

Ordføreren.

Jamen jeg dæmoniserer ingen. Det her er ikke noget, der er suspekt, og jeg medgiver bestemt også, at den finansielle verden er med til at være samfundsunderstøttende i al almindelighed; det er der ikke nogen som helst tvivl om. Situationen er den, at vi får finansieret retten til tidlig pension her med det her lovforslag. Jeg mener, det er ret og rimeligt, at den finansielle verden nu også træder til med det, vi kalder et samfundsbidrag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har først en bemærkning til ordføreren, der sagde, at nu har staten hjulpet bankerne under finanskrisen. Der vil jeg bare lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at det tog vi os naturligvis godt betalt for i Folketinget, da der blev stillet de her bankpakker til rådighed, og at det faktisk blev en milliardoverskudsforretning for staten – bare lige for at mane den myte i jorden. For det er jeg helt sikker på at ordføreren kan bekræfte, nemlig at de renter, som de danske pengeinstitutter skulle betale, var meget høje. Og det synes jeg var helt fair, fordi de havde brug for kapitalen, og så måtte de betale prisen. Jeg ved endda, at der var nogle af dem, der gerne ville have været ude af de lån, da markederne var tilbage, og der fastholdt den daværende Venstreledede regering, at de lån selvfølgelig skulle tilbagebetales over den tid og med de renteindtægter, som staten havde forventet, og det kunne man ikke købe sig ud af. Det var den ene ting.

Den anden ting er, at lovforslaget her jo ikke engang lever op til det, Socialdemokratiet gik til valg på, for der var det alene bankerne, der skulle betale. Kan ordføreren bekræfte, at der er flere virksomheder, der skal betale, end alene banker?

Ordføreren.

Det, der er sagen her, er, at staten gav bankerne en håndsrækning under finanskrisen. Og jeg tror, at de her regnestykker kan gøres op på forskellig vis. F.eks. har man i forhold til bankpakke I ikke regnet på renteudgiften på de 30-årige statsobligationer i regnestykket. Der var en bruttorenteudgift, som udgør et meget stort milliardbeløb, som skatteyderne faktisk har været med til at betale.

Så jeg tror, de her regnestykker kan gøres på forskellig vis. Men at den her finansielle sektor er godt for samfundet og er samfundsunderstøttende, er der ikke nogen som helst tvivl om. Men her finder vi en retfærdig og fair måde til at få finansieret lovforslaget godt, og det her samfundsbidrag finder jeg er helt i orden.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Ja, man skal jo være bekymret for, hvad den næste branche, som regeringen og Socialdemokratiet roser, er, for så må man forstå, at det er en gevinst at få lov til at betale et såkaldt samfundsbidrag, som jo bare er en socialdemokratisk ordomskrivning af stigende skatter.

Jeg skal høre ordføreren, om han kan sige, om han er enig med de økonomiske vismænd og andre, når de understreger i deres analyser, at det jo ikke er bankdirektører eller bankaktionærer, der kommer til at betale den her skattestigning, men at det er kunderne, altså at den her ekstra skatteregning kommer til at ramme helt almindelige danske bankkunder og helt almindelige danske virksomheder, som får stigende renter og gebyrer som følge af den her skat.

Ordføreren.

Nu kunne man jo håbe på, at den skulle bæres af ejerne af den finansielle sektor. Det kunne vi jo håbe anstændigvis ville ske, og at det ikke overvæltes på stigende gebyrer. Det er i hvert fald en holdning, som jeg har. Jeg synes, man først og fremmest skal huske på, at da bankerne under finanskrisen var i store vanskeligheder, gik Danmark og skatteyderne ind og hjalp dem igennem krisen. Og nu beder vi så bankerne og den finansielle sektor om at give et beskedent bidrag til, at mennesker, der har knoklet, kan gå lidt tidligere på pension.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg tror, det var en person med tilknytning til regeringen, som sagde: Håb er ikke en strategi. Nu håber ordføreren, at bankerne ikke vil give regningen videre til borgerne, men historisk set er det jo det, der sker, når man pålægger et erhvervsliv øgede byrder, for så bliver en del af regningen sendt videre til kunderne. Det skulle være første gang i danmarkshistorien, at det ikke sker. Og så siger ordføreren, at vi jo nok tror, at den her gang tager ejerne det. Men hvem er det så, der er ejerne af bankerne? Ja, det er aktionærer, og det kan være pensionskasser og andre, som ganske normale mennesker har deres pensionsopsparing i, og de må så se på, at den bliver ramt af det her.

Er det virkelig rimeligt i en tid, hvor folk har svært ved at betale regningerne derude, hvor de oplever, at deres elregninger stiger, at deres varmeregninger stiger, madpriserne stiger, at de nu også skal opleve, at med beslutninger herinde fra Folketingets side bliver deres bankudgifter sandsynligvis også større? Er det det svar, man skal give til danskerne i den situation, som mange af dem står i lige nu?

Ordføreren.

Lad mig lige korrigere ordføreren fra Nye Borgerlige, for jeg snakker ikke om, at jeg nok tror noget. Jeg sagde, at jeg kan håbe, at det anstændigvis bliver tilfældet, at det bliver ejerne, der kommer til at bære byrden, og at det ikke bliver væltet over på kunderne. Det vil jeg håbe på.

Så er jeg da glad for, at ordføreren for Nye Borgerlige sådan har omsorg for helt almindelige mennesker. Så skulle Nye Borgerlige også gerne stemme for det her forslag, for det her handler om helt almindelige mennesker, som vi nu sikrer en værdig tilbagetrækning efter et langt liv med hårdt arbejde på arbejdsmarkedet. Det er jo det, det handler om.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, det er ikke korrekt. Det her er et forslag om at lægge øgede udgifter på banksektoren, som så bliver lagt over på kunderne. Så kan vi behandle et andet lovforslag, der handler om det andet, men det her er om øgede udgifter og afgifter, og jeg vil bede ordføreren om at forholde sig til det forslag, som rent faktisk bliver behandlet i salen.

Er det korrekt, at man her kan håbe på, at det er ejerne, der tager udgiften, men at det lige så godt kan ryge over på bankkunderne? Så spørger jeg bare, om det efter ordførerens opfattelse er okay, at det nu bliver dyrere for kunder at have en bankkonto.

Ordføreren.

Som jeg har sagt flere gange, håber jeg, at det anstændigvis bliver sådan, at det bliver ejerne, der bærer byrden af det her, for sådan burde det være. Da bankerne var i knibe, var det ganske almindelige skatteydere, der sammen med samfundet, altså fællesskabet, var med til at holde hånden under bankerne.

Det her handler om finansiering af et lovforslag, et lovforslag, som handler om tilbagetrækning, tidligere pension, retten til tidligere pension for de mennesker, der har arbejdet allerlængst og i de hårdeste job på arbejdsmarkedet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Louise Schack Elholm. Velkommen.

Tak for ordet. Med det her lovforslag kommer regeringen nu to skattestigninger i bunken af de enormt mange skattestigninger, der efterhånden er blevet gennemført. De to skattestigninger er dels en særlig forhøjet selskabsskattesats for den finansielle sektor, dels en fjernelse af en del af erhvervslivets fradrag for lønomkostninger.

Lad os tage den første først: en særlig forhøjet selskabsskattesats for den finansielle sektor. Det er ikke for hele den finansielle sektor, nej, for arbejdsmarkedspensionerne er undtaget, så man har da sørget for at undtage nogle pensioner. Men de danskere, der har en pension i et privat pensionsselskab som f.eks. Danica, SEB eller lignende, skal også være med til at betale den her skat. Faktisk forventer Finans Danmark, at det her kommer til at koste en helt almindelig familie med hus omkring 1.400 kr. ekstra om året. Det er alligevel også penge. Altså, når man tænker på alle de andre skattestigninger, som den her regering har indført, så begynder det snart at gøre ondt på danskerne. Vi har i øjeblikket voldsomt stigende priser, og de voldsomt stigende priser og de her, så vidt jeg husker, et godt stykke over 40 skattestigninger for over 40 mia. kr. – undskyld, nu vrøvler jeg, det er over 10 mia. kr.; det er også penge, men dog ikke helt lige så mange – kommer til at gøre ondt på danskernes økonomi, og på et tidspunkt kommer danskerne virkelig til at kunne mærke, hvor dyrt det er at have en rød regering. Jeg håber, de opdager det inden næste folketingsvalg, så de ikke bliver ramt senere.

Men igen rammer det skævt. Dem, der har deres pensionsopsparing gennem en fagbevægelse, slipper, men dem, der har en funktionærlignende stilling, skal betale. Dem, der har et huslån, skal betale, mens dem, der ikke har et huslån, ikke skal finansiere det ad den vej. Men bare du har en bankkonto, kommer du til at være med til at betale for den her skattestigning, og det har trods alt nok nærmest alle danskere. Så det er altså en skat, der kommer til at ramme alle danskere, men det er klart, at regeringen igen har sørget for, at det er dem, der har en privat pensionsopsparing eller ejer deres eget hus, der bliver ramt hårdest.

Ud over at den her ekstra skat gør danskerne fattigere her og nu, gør den også Danmark fattigere på sigt. De økonomiske vismænd har været ude at sige, at det her ikke er en skat, der vil gøre det mere effektivt; det vil hæmme væksten i det danske samfund. Så ikke bare gør det danskerne fattigere med omkring 1.400 kr. om året her og nu, nej, på sigt gør det hele samfundet fattigere, for det er en ineffektiv skat, når man laver en særskat. Så det her er altså skidt, fordi det gør os fattigere her og nu, og fordi det gør os fattigere på sigt.

Derudover er det dybt uigennemsigtigt. Der er jo mange, der snakker om, at de gerne vil have et enkelt skattesystem, men her vælger man så at sige, at dele af den finansielle sektor i 2023 skal gange deres selskabsskattesats med en brøk, der hedder 25,2/22, og det er den sats, de skal betale. Den ændrer sig så i 2024 til 26/22. Det er simpelt hen helt vildt langhåret. Hvor mange kan lige regne ud, hvad de så skal betale? Så den her regering gør det også sværere at gennemskue, hvad man skal betale af skatter, og gør skattesystemet mere kompliceret.

Så er der det her med, at man nu gør op med det princip, at virksomhederne kan få fradrag for alle lønomkostninger i deres betalinger af skatter. Det er jo med til at gøre, at marginalskatten bliver væsentlig højere for de højeste lønindkomster, og det er en måde at sige, at man ikke vil have de dygtigste direktører i Danmark – de må søge andre steder hen, for det skal være dyrere at ansætte gode folk i Danmark. Det er også en ting, som vil være væksthæmmende for Danmark, for hvis ikke vi får nogle dygtige direktører, så får vi nok heller ikke den samme vækst i virksomhederne, for de dygtigste direktører er jo som regel dem, der bliver lønnet bedst.

Så alt i alt er det to skattestigninger fra denne regering, der bliver lagt oven i af bunken af skattestigninger. Det gør Danmark og danskerne fattigere her og nu, og derfor håber jeg virkelig, at danskerne opdager det inden næste valg, så de kan få valgt en regering, der vil passe på danskerne og danskernes økonomi. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Mange tak for det. Det er ikke så tit, at jeg lige får æren af at stå og snakke om tidlig tilbagetrækning, men sådan er det jo også, når der bliver landet nogle aftaler, som så skal finansieres gennem et skatteforslag.

Jeg synes faktisk, det er en ret vigtig sag, for retten til tidlig tilbagetrækning handler om retfærdighed, og det handler om rimelighed. Jeg synes, det handler om, at mennesker, som ikke kan arbejde, til de er i nærheden af 70 år, bliver mødt med den respekt, som de fortjener. Det er noget af det, vi søger her. At kæmpe den kamp for nogle af de mennesker, som tager et meget hårdt slæb i deres liv, er meget vigtigt for et socialistisk parti som vores.

Det har også været vigtigt for os i den her proces, at retten til tidlig tilbagetrækning skulle finansieres på en solidarisk måde, og det synes jeg i høj grad man er lykkedes med med det forslag, som vi behandler her. Derfor støtter vi selvfølgelig også den finansiering, der ligger i aftalen, som vi behandler i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ordføreren. Det er først fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Jeg vil spørge ind til det med, at SF taler om, at noget er skævt, og om det så drejer sig om modtagere af overførselsindkomster. Er det rimeligt, at det altid er ganske almindelige danskere, som køber et hus og gerne vil betale af på deres lån til huset, som måske har en bil og måske også har en pensionsopsparing, der skal rammes økonomisk af de skattestigninger, man kommer med? Altså, hvor mange skattestigninger mener ordføreren en sådan en helt almindelig dansk familie – det er ikke en højtlønnet familie – kan holde til?

Ordføreren.

Jeg synes, det ville være mærkeligt at sige noget om, hvor mange skattestigninger en familie kan holde til, for det kommer jo også an på, hvilke fordele de får ud af, at man potentielt laver de skattestigninger. Men der er jo heller ikke nogen tvivl om, at den politik, som SF har på skatteområdet, generelt handler om at skabe mere lighed. Derfor ønsker vi sådan set, at fokus, hvis vi skal øge beskatningen, skal være på toppen af samfundet. Det er jo faktisk også noget, man gør konkret med det her forslag. Når man taler om de meget høje lønninger, er det altså lønninger på over 7,5 mio. kr. til direktører i store virksomheder, og når det handler om den finansielle sektor, handler det sådan set om nogle af de rigeste mennesker i vores samfund.

Almindelige mennesker, almindelige familier, kan godt klare en skattestigning, hvis de også får noget positivt ud af den. Det kan være, at der i den her familie er et menneske, som knokler ekstremt hårdt, og som er kommet meget tidligt ind på arbejdsmarkedet, som nu får ret til tidlig pension. Det synes jeg er enormt vigtigt, og det vil også være en fordel for den familie, så derfor kan jeg fuldt ud stå inde for den politik, vi har her.

Fru Louise Schack Elholm.

Så den her skattestigning på 1.400 kr. for en helt almindelig dansk familie, altså ikke en højtlønnet familie, men en helt almindelig dansk familie med et hus, er helt fin – også når man samtidig ser på de stigende energipriser og de stigende priser i det hele taget, og når man ser på, at det også er dem, der selv skal betale hele regningen for udskiftningen af deres naturgasfyr. Det er på alle parametre, at man har det helt okay med, at det godt kan ramme dem, fordi de hører til de højtlønnede, fordi de ejer deres eget hus. Eller hvor går grænsen for at være højtlønnet?

Ordføreren.

Det er et teknisk spørgsmål at spørge om, hvor grænsen går for at være højtlønnet. Den kunne være, at man, hvis man skal have en definition af det, skal sige, at hvis vedkommende betaler topskat, er vedkommende højtlønnet. Men det, som vi vedtager her, handler bl.a. om at sørge for, at nogle af de mennesker, som aflønnes allerhøjst i danske virksomheder, som tjener over 7,5 mio. kr. om året, bidrager noget mere, og om, at der bliver lagt en ekstra selskabsskat på finansielle virksomheder, som jeg så kalder et samfundsbidrag, og det synes jeg sådan set er fint.

Næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ind til det her med, at man mistænkeliggør det, at direktører får meget højere lønninger end den menige medarbejder på gulvet. Så det skal de ikke have lov til at have, i hvert fald ikke, ved at man fradrager den udgift i virksomhedens regnskaber, som man kan med alle andre lønninger. Det er jo noget mærkeligt noget. Altså, direktøren er jo også bare en lønmodtager, som er ansat af nogle kapitalister. Og når de giver ham eller hende 15 mio. kr. om året, hvis det er det, der er lønnen, er det jo, fordi de forventer, at direktøren kan bidrage med mere end 15 mio. kr. til virksomhedens omsætning. Hvis de troede, at direktøren kun kunne tjene 10 mio. kr. til virksomheden, ville de jo ikke give en løn på 15 mio. kr.

Hvorfor skal man egentlig gøre det der med at mistænkeliggøre, at der er nogle lønmodtagere, der kan tjene så høje lønninger, mens andre tjener mere normale lønninger?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det handler om at mistænkeliggøre nogen. Jeg synes, det handler om noget grundlæggende samfundsanalyse og analyse af, hvordan værdi bliver skabt. Og for mig at se skabes værdi, når man går på arbejde og producerer noget. Og vi har indrettet et samfund i dag, hvor der er nogle få rige mennesker, som også har mulighed for at få en del af den værdi, som andre går ud og skaber. Når vi skal lave samfundsøkonomi, skal vi derfor også beslutte os for, hvor stor en del af den værdi, som andre skaber, man skal kunne få som direktør eksempelvis. Altså, hvor stor en del af merværdien skal man ligesom kunne tilegne sig? Jeg synes, det er helt legitimt, at vi har et progressivt skattesystem, som sikrer, at vi beskatter nogle af de rigeste højt, og jeg synes også godt, at vi kunne beskatte nogle af de rigeste højere, end vi gør i dag.

Det handler ikke om mistænkeliggørelse; det handler om retfærdighed og lighed. Og jeg tror på, at et lige samfund ikke bare er et mere retfærdigt samfund, men også et bedre samfund. Og det er derfor, vi også har en progressiv skattepolitik.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen direktøren producerer jo også. Direktøren producerer det at ansætte nogle dygtige mennesker i virksomheden. Direktøren producerer det at have en vision for, hvor virksomheden skal hen. Direktøren producerer det at have det store overblik. Direktøren producerer alt muligt. Og der er jo en årsag til, at en virksomhed vil give en direktør 10 eller 15 mio. kr. om året. Og det er, fordi virksomhedens ejere tror, at direktøren er mere værd end 10 eller 15 mio. kr.

Så man kan lige så godt problematisere, at en superligaspiller får mere i løn end en halvtidsprofessionel i 1. division, men det er jo tåbeligt at gøre det. På samme måde er det, som SF og regeringen har gang i her, også tåbeligt.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er lidt groft at sammenligne det med fodboldspillere på den måde, som om man, hvis man er højtlønnet, nødvendigvis er bedre, end hvis man er en, der er lavtlønnet. Altså, det handler jo sådan set bare om, at vi belønner forskelligt arbejde forskelligt. Og jeg synes ikke, det er mere fint f.eks. at være læge, end det er at være skraldemand eller jord- og betonarbejder, whatever. Jeg synes bare, der er forskel på, hvordan vi aflønner folk. Og så handler det her jo sådan set bare om, at man ved lønninger på over 7,5 mio. kr. ikke skal kunne have fradrag for det. Jeg synes egentlig ikke, det er så radikalt igen.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal bare lige høre: Mener hr. Carl Valentin, at fordi man betaler Cristiano Ronaldo x 100 millioner om året, eller hvor mange penge han får, og en superligaspiller får 2 millioner, så har det ikke noget at gøre med, at Ronaldo er en bedre fodboldspiller, der skaber mere værdi på banen end en fodboldspiller, som spiller i Superligaen? Altså, det er jo derfor, der er lønforskelle, altså fordi han er en bedre spiller og bidrager bedre til et hold og bidrager med mere værdi for den virksomhed, som han spiller for. Det var den ene ting.

Den anden ting er: Anerkender ordføreren, at det her med de 1.400 kr., som rammer ganske almindelige familier, faktisk vender den sociale pil nedad, altså at sådan en afgift på en bankkonto eller et øget gebyr faktisk rammer dem, som har lavere indkomster, hårdere end dem, som har højere indkomster?

Ordføreren.

Til det første spørgsmål vil jeg sige, at hr. Lars Boje Mathiesen har misforstået mig. Måske gør han det bevidst, det ved jeg ikke. Men jo, selvfølgelig bidrager man, når man er en højt profileret fodboldspiller, med mere, fordi man er dygtigere end en lavt profileret fodboldspiller. Men jeg synes, at den sammenligning er problematisk i forbindelse med alle mulige andre stillinger på arbejdsmarkedet, for en læge er ikke nødvendigvis bedre end f.eks. en rengøringsassistent. De laver bare noget forskelligt og aflønnes så forskelligt i vores samfund. Altså, lægen er helt sikkert bedre til at være læge, men rengøringsassistenten er bedre til at gøre rent, og derfor kan man ikke sammenligne det på den måde med fodbold, som man gør det her. Jeg synes, det er at simplificere det helt ekstremt meget.

Til det sidste om, om det her vender den tunge ende nedad, er svaret: Nej, det her forslag vender da samlet set overhovedet ikke den tunge ende nedad. Altså, det handler om, at man sørger for, at der ikke er fradrag for nogle af de allerhøjeste lønninger, at man lægger en ekstra beskatning på den finansielle sektor, og så giver man nogle rettigheder til nogle mennesker på arbejdsmarkedet, der har knoklet hele deres liv. Det er nærmest definitionen på at være lighedsskabende. Så jeg synes, at det her er god politik.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Hvis banksektoren lægger en afgift på det at have en bankkonto og det er en ensartet bankafgift, som lægges ud til kunderne, så rammer det altså dem, som har mindst, mest. Det er faktuelt.

I forbindelse med det at sammenligne med lønningerne er det, man sammenligner her, jo direktørlønninger, og jeg håber da, at ordføreren godt mener, man kan sammenligne en direktør med en direktør for en virksomhed. Og når der er forskel på direktørlønninger, er det jo netop, fordi der er forskel på den værdi, som virksomheder mener at en direktør tilfører virksomheden. Det kan være, at der er en direktør, der får 2 mio. kr., det kan være, at der er en, der får 10 mio. kr., det kan være, at der er en, der får 20 mio. kr., og det kan være, der er en, der kun får 500.000 kr. Det er jo en samlet vurdering af, om den direktør er bedre og det værd for virksomheden, nøjagtig ligesom en fodboldklub, som også er en virksomhed, vurderer, om den spiller tilfører den her virksomhed, den her organisation, den værdi. Så selvfølgelig kan de to ting ligestilles.

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Og jeg mener, at man i Nye Borgerlige har en lidt naiv forståelse af, hvordan mennesker aflønnes, og at det bare altid afspejler den værdi, mennesker skaber. Altså, der er jo åbenlyst en kultur af »You scratch my back, I'll scratch yours« , altså hvis du gør noget for mig, så gør jeg også noget for dig, i toppen af erhvervslivet, og det er der også globalt set. Der er en masse mennesker, som har en interesse i at opretholde nogle ekstremt høje lønninger i de brancher, de selv er i, og på direktørgangene. Og det er også en af grundene til, at der er nogle mennesker, der aflønnes ekstremt højt, helt ude af proportioner i min optik.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for svarene. Jeg kunne forstå, at det er, fordi SF mener, at det er urimelig høje lønninger. Altså, vi må forstå, at de danske aktionærer simpelt hen har drukket af natpotten, når de udbetaler så høje lønninger til en direktør, for det er der jo ikke nogen der er værd, og det giver ikke nogen mening. Det synes SF er urimeligt, og derfor skal de udgifter, virksomheden afholder, altså ikke længere være fradragsberettigede, altså fordi SF synes, det er urimeligt, at nogle tjener så mange penge. Det er selvfølgelig helt legitimt.

Så skal jeg bare lige vide: Er der andre af de udgifter, en virksomhed afholder, fordi den forventer, at de bruges til at skabe indtjening og overskud i virksomheden, som SF også synes det er urimeligt er fradragsberettigede? Vi kunne tage reklamer. Jeg mindes, at SF har et lidt anstrengt forhold til visse typer reklamer og til reklamer generelt. Hvorfor vil SF så ikke sige, at de udgifter, en virksomhed har til reklamer, er nogle udgifter, man ikke bryder sig om, så de skal heller ikke være fradragsberettigede? Det bliver dog et enormt smagsdommeri, der bliver trukket ned over vores skattesystem, når nogle af de udgifter, som en virksomhed kan afholde for at sikre sin indtjening, er fradragsberettigede, mens der så er nogle udgifter, som, fordi SF ikke kan lide de udgifter, ikke er fradragsberettigede.

Ordføreren.

Jeg kan simpelt hen ikke se det problematiske i at gøre det her. Man kan jo i øvrigt stadig væk aflønne sine direktører ekstremt højt; man bliver bare ikke fradragsberettiget af det. Og så skal det da heller ikke være nogen hemmelighed, at det her forslag også handler om at kradse nogle penge ind. Altså, det handler om at kradse nogle penge ind, så man kan bruge dem på noget, vi synes er vigtigt, nemlig at sikre en tidlig tilbagetrækning. Det er jo også derfor, man gør det. Så det er ikke udelukkende motiveret i, at vi synes, det er uretfærdigt, at der er nogle topledere, der har nogle ekstremt høje lønninger; det synes vi også, men det handler jo også om, at vi gerne vil sikre nogle gode rettigheder til mennesker på arbejdsmarkedet.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Så kommer vi jo tilbage til, hvem det så reelt er, der kommer til at betale. Jeg kunne forstå på Socialdemokratiets ordfører, at han håbede, at det var aktionærerne, som jo så vel at mærke er de fleste af os alle sammen i forbindelse med ATP-bidrag eller vores pensioner. Socialdemokratiets ordfører håbede altså, at det var aktionærerne. Hvad tror SF på? Tror SF på de økonomiske vismænd, der siger, at det her bliver overvæltet i priserne, ligesom alle mulige andre skatter og afgifter gør, så det bliver helt almindelige bankkunder, der kommer til at betale, eller håber SF også, at det er aktionærerne, der skal betale regningen?

Ordføreren.

Min bedste vurdering er, at det vil blive en kombination. Det er rimelig typisk, at man lægger nogle af omkostningerne over på almindelige mennesker, og det vil man gøre i mange sammenhænge, men det kommer også til at ramme virksomhederne selv. Jeg tror da også, når vi f.eks. snakker om det her fradrag, at det skaber et incitament til, at man ikke bruger helt lige så mange af virksomhedernes midler på at aflønne direktører med mere end 7,5 mio. kr. om året. Og det kan jo også være positivt i den forstand, at man måske kan bruge midlerne nogle andre steder i virksomheden end bare på at sikre nogle meget høje lønninger til ledelsen.

Tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kigger efter ordføreren for Radikale Venstre, men synes ikke, jeg kan se nogen repræsentanter fra Radikale Venstre, og jeg noterer, at der er blevet hilst fra Enhedslisten. Så kigger jeg, om Det Konservative Folkeparti er til stede i salen. Det er man heller ikke. Det er man til gengæld fra Dansk Folkeparti, og således kan jeg byde velkommen til hr. René Christensen.

Tak for det, formand. Det her er jo rigtig politik, for når man ønsker sig noget og siger, at man vil have noget, så skal man også betale for det, og det er jo altid det, der bliver svært i politik. Det nemmeste er altid at stå og sige, hvad man gerne vil give; det svære er altid at finde finansieringen. Sådan var det også i den her sag.

For vi sagde faktisk tilbage for, jeg tror, det snart er 15 år siden, at et optjeningsprincip i forhold til velfærdssamfundet var et godt princip. Altså, vi ser det egentlig sådan, at når man har været på arbejdsmarkedet i 44 år og har betalt sin skat og bidraget til fællesskabet, så har man faktisk også optjent nogle rettigheder; så har man faktisk ret til at gå på tidlig pension; så har man været en del af fællesskabet. Man har brugt sin krop, man har brugt sin arbejdskraft, man har brugt sit intellekt, og derfor får man rettigheden.

Man skal huske, at den rettighed, man får, er en rettighed til at gå på tidlig pension, altså på folkepensionsniveau, og man skal faktisk komme fra fuld beskæftigelse. Så dem, der vælger at gå på tidlig pension, er folk, der kommer fra en relativt højere løn end den indkomst, de vil få, hvis de vælger tidlig pension. Så hvem er det, der vil vælge en tidlig pension? Det er nok dem, som er nedslidte; dem, som har det svært på arbejdsmarkedet; dem, som ikke kan være med i den enorme omvæltning og den omstillingsparathed, man hele tiden skal have; eller dem, som har fysiske men af at have været på arbejdsmarkedet i over 44 år. Det er dem, som får den her rettighed nu, fordi de har betalt kontingentet.

Når man så skal give en rettighed, koster det faktisk også nogle penge, og jeg vil da gerne sige, at Dansk Folkeparti som et borgerligt parti jo ikke synes, det er det sjoveste i verden at sætte skatterne op. Vi har været med til at lave mange skattelettelser; vi har ikke været med til at sætte ret mange skatter op, og det er jeg sådan set glad for.

Man skal også huske, at det her er en del af finansieringen. En anden del af finansieringen er jo, at vi får gjort op med meget af det bureaukrati og de ting, vi gør ude i jobcentrene. Der ligger faktisk en besparelse på 10 pct. i jobcentrene, dvs. 1,1 mia. kr., som også går til at finansiere den her nye ret til tidlig pension. Men det, der så ligger her, er, at man har kigget på den finansielle sektor, og der hæver man, som også tidligere ordførere har sagt, selskabsskatten fra 2022 til 26 pct., når den er fuldt implementeret, og så forsvinder fradragsretten på lønninger over 7,5 mio. kr. Det er det, der kommer til at finansiere, at man, når man har været på arbejdsmarkedet og bidraget til fællesskabet i 44 år, og man vælger det, for man skal nemlig ikke visiteres til det, får retten til at gå fra på et folkepensionslignende beløb.

Derfor er vi faktisk ikke særlig glade for finansieringen, der ligger her i dag, men vi er rigtig glade for det, pengene går til, og derfor kan vi selvfølgelig også stemme ja til det, for sådan er det at lave politik: Når der er noget, man gerne vil, så koster det også noget, og det her er en af de ting, som er blevet valgt til at finansiere det med.

Jeg skal dog sige én ting. Selv om vi har lavet aftalen, er vi jo blevet gjort opmærksomme på en ting omkring de penge, vi skal bruge. Nu har vi jo regnet os frem til, at det skal være 26 pct., man skal ende på, for at få det provenu, som man skal stå med i hånden for at betale for vores aftale. Vi skal nok have efterprøvet, om det er 4 pct., der skal til. Der er i hvert fald nogle, som påstår, at de 4 pct. er højt sat i forhold til at nå det provenu, der skal til for at finansiere vores aftale. Vi vil gerne lave en fuldt finansieret aftale. Den skal hverken være overfinansieret eller underfinansieret, men det er i hvert fald vigtigt, at vi ikke får lavet noget, som overfinansierer den aftale, som er indgået.

Så det har vi nogle spørgsmål til i udvalgsbehandlingen, men der er ikke noget politisk i det; det er bare for, at vi lander på det niveau, som er nødvendigt for, at vi kan finansiere den politiske aftale, som er lavet, som er rigtig god, og som giver danskerne en rettighed til at gå på pension. Når de har været en del af fællesskabet i mindst 44 år, får de den store rettighed.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak. Først vil jeg jo sige, at jeg fuldt ud anerkender, at Dansk Folkeparti altid har en utrættelig indsats over for de svage i samfundet. Så det ved jeg ganske udmærket godt, og derfor er det mig heller ikke helt ukendt, at Dansk Folkeparti måske nogle gange kan få et blødt punkt. Men jeg synes jo bare, at den her aftale er pamperi, fordi den stort set udelukkende har fokus på fagforeningen og fagforeningsmedlemmerne. Det er jo f.eks. sådan noget med, at man med den finansielle skat undtager de pensioner, der er en del af de overenskomster, der er i de røde fagbevægelser, og det er jo, kan man sige, på en måde en tilbagebetaling. Så jeg synes jo, der er en eller anden form for pamperi i det, som jeg ikke bryder mig om. Jeg synes, alle skal behandles lige, og jeg kan ikke forstå, hvorfor man kun fokuserer på nogle.

Men det var sådan set ikke det, jeg ville spørge om. For noget af det, som jeg også altid har bemærket, og som jeg sådan set er meget enig med Dansk Folkeparti i, er, at Dansk Folkeparti siger, at man ønsker et mere enkelt skattesystem, et, der er lettere at forstå, og derfor vil jeg bare høre, hvordan det her harmonerer med ønsket om et enklere skattesystem. Gør det her lovforslag skattesystemet enklere eller mere besværligt?

Ordføreren.

Det gør det absolut ikke enklere. For det er en ny skat, og dermed bliver det mere kompliceret, og når man så skal tage 25,2 og dividere det med 22 og gange det igen for at finde ud af, hvad man skal betale, så er der i hvert fald nogle, der lige skal øve sig lidt på det, hvis man skal regne ud derhjemme på lommeregneren, hvad det kommer til at betyde for en selv. Så det anerkender vi sådan set fuldt ud.

Men det, der har været det vigtigste her, er jo at finde finansieringen og de kompromiser, man skal indgå, når man vil det, og der er man så endt på den her model. Og jeg kan sige i forhold til det, som der også bliver spurgt om her, altså om det bliver enklere, at nej, det gør det ikke. Bliver det meget vanskeligere? Nej, det synes vi sådan set heller ikke det gør.

Fru Louise Schack Elholm.

Så kan jeg jo komme ind på den anden finansieringsdel af det her, og det er det her med, at man ikke kan opnå fradrag for den del af en medarbejders løn, som samlet set kommer over 6.339.800 kr. i 2010-niveau. Det vil sige, at man skal regne tilbage til 2010-priser, og det vil jo sige, at det sådan er hele lønpakken. Det er jo inklusive warrants og aktier, bil og alt sådan noget. Er det en ting, som ordføreren mener er enkel at håndtere?

Ordføreren.

Nej, men man kan jo sige, at man i dag kan få løn på mange forskellige måder, og der kan man jo så spørge, om det egentlig har været hensigten, at en del af aflønningen også skal være alt det andet. Det er det vel egentlig ikke, og det er vel ikke skattesystemet, der har gjort det vanskeligt. Det er vel sådan set virksomhederne, der gør det kompliceret, fordi man – og nu skal man passe på med at kalde det huller – pludselig finder ud af, at man kan give nogle ting til nogle medarbejdere, som man egentlig ikke rigtig bliver beskattet af. Men så bliver man beskattet lidt mindre af det, end hvis man havde fået løn, og derfor kan det bedre betale sig. Altså, det er jo der, hvor man siger, at skattesystemet faktisk er ret kompliceret. Men så er spørgsmålet jo, om man skal fjerne noget. Men jeg tror jo ikke, at man skal fjerne de her goder, som man kan få ved en firmabil eller andet eller ved at få stillet en bolig til rådighed osv. osv. Og selvfølgelig er det da en del af lønnen, for det giver jo et rådighedsbeløb.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg forstår på hr. René Christensens tale, at det her ikke nødvendigvis er noget, som DF råber hurra for, men pengene skal findes til noget, som DF gerne vil, og det er jo den her Arnepension. Så lad os gå tilbage til det. Arnepensionen er jo opkaldt efter en bestemt arbejder med fornavnet Arne, som jo var på vej på efterløn. Det havde han jo ret til. Hvad var det egentlig, der var så forfærdeligt ved, at Arne gik på efterløn, så man måtte opfinde en ny Arnepension til ham, så han ikke behøvede at gå på efterløn?

Ordføreren.

Det, der er i det her, er det her optjeningsprincip. Og igen, det er ikke noget nyt. Dansk Folkeparti sagde for 15 år siden, at vi gerne vil have de optjeningsprincipper. Det vil vi sådan set gerne have på rigtig mange velfærdsydelser, også for at folk udefra ikke bare kan komme til Danmark og få velfærdsydelser. Man skal også huske, at den her Arnepension kommer til at gælde for danskere eller folk, der har boet i Danmark i rigtig mange år og har været på det danske arbejdsmarked i 44 år. Så optjeningsprincipper har vi altid været for, og vi synes også, at det, hvis man lige tager finansieringen væk, men den er der jo bare alligevel, er fuldstændig ret og rimeligt, at vi får den her model, som vi gør nu. Med 44 år på arbejdsmarkedet har man også fået nogle rettigheder som dansk arbejder.

Ole Birk Olesen.

Efterlønnen har jo også et optjeningsprincip – man skal betale sit efterlønsbidrag fra sin arbejdsindkomst. Så hvad var problemet? Arne var jo på vej på efterløn, hvorfor var det nødvendigt at opfinde en Arnepension til ham? Hvorfor skulle vi partout have den her Arnepension? Var det bare, fordi fru Mette Frederiksen var gået til valg på det, og det følte DF sig også forpligtet på, eller hvad? Altså, Arne kunne jo gå på efterløn, han havde jo ret til efterløn, hvorfor skulle han have en Arnepension?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at den faktisk hedder »Ny ret til tidlig pension«, og det er jo ikke kun Arne, der kan få det. Han blev godt nok symbolet på det, men princippet i det her er, at mange af dem, som i dag bliver nedslidt og ikke har indbetalt til efterløn, er dem, som skal igennem den her meget, meget store maskine, hvor man kan gå ind og eksempelvis få en førtidspension eller et fleksjob eller andet. Men med det her får man retten til efter lang tid på arbejdsmarkedet selv at træffe det valg, om man ønsker at gå fra fuld beskæftigelse. Det er altså vigtigt at huske. Man kommer fra fuld beskæftigelse, og så træffer man et valg om at gå ned på en folkepensionslignende ydelse, og den ret får man. Det har man ikke på de andre ydelser. Jo, på efterløn, hvis man har indbetalt.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Hvis vi lægger den ting til en side – okay, det var noget Arnepension, man gerne ville have – så handler det om finansiering. Og en af de ting, som jeg selv, synes jeg da, nogle gange er efter, og jeg også håber, at man som borgerligt menneske vil være efter, er, at hver eneste gang socialisterne finder på en god ting, som de nu gerne vil, så finansierer de det altid ved skattestigninger og øgede byrder på erhvervslivet og i det her tilfælde også øgede udgifter for ganske almindelige familier, hvilket ifølge Finans Danmark kan være 1.400 kr. om året. Er det ikke på tide, at man stopper med altid at finansiere alle de ønsker, man så har – og de kan være rigtige eller forkerte – ved øgede skatter og afgifter? Burde man ikke kigge på det kæmpe monstrum af et offentligt budget, vi har, og så finde pengene deri stedet for?

Ordføreren.

Vi har faktisk også fundet en tredjedel af pengene i det offentlige budget. Der skal bruges 3,2 mia. kr., og 1,1 mia. kr. har vi fundet i det offentlige budget.

Jeg er faktisk meget enig i, at når man er borgerlig, skal man finde pengene. Og nu er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige, der spørger mig, men altså Venstre og Konservative har lige indgået en aftale om et nationalt kompromis på 18 mia. kr. – om året! – som er ufinansieret, og som man så skal finde finansiering til senere hen. Så jeg vil bare sige, at jeg sådan set er glad for, at den politik, som vi gerne vil føre i Dansk Folkeparti, betaler vi også for, og så er der nogle udfordringer ved det. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, det er rigtigt, men fordi lille Jonas står og tisser på hegnet, skal lille Peter altså heller ikke begynde at tisse på hegnet. Så det er det der med, at bare fordi der er nogen, der har gjort noget dumt, skal man ikke selv begynde på det. Der vil jeg sige, at vi har verdens højeste skat, verdens højeste skattetryk. Borgerne derude har lige nu svært ved at betale deres regninger. Nu lægger man lige en ekstra regning ud til dem, som sandsynligvis også vil have den sociale pil til at pege nedad, vil ramme hårdere i de familier, som har lavere indtægt, fordi det sandsynligvis vil blive ved en afgift, som bliver fast, på f.eks. at have en konto. Er det ikke den forkerte måde, når man siger, at de mennesker skal rammes nu i et land med verdens højeste skattetryk?

Ordføreren.

Når man kigger på, hvor vi finder finansieringen henne, vil den enkelte altså ikke få det meget, meget store skattesmæk, som jeg også hører flere ordførere har nævnt her i dag. Men jeg vil gerne sige, at når man pålægger nogle virksomheder – om det er finansielle virksomheder eller andre – nogle omkostninger, så bliver noget af det også overrullet på kunderne, ingen tvivl om det, og i det her tilfælde vil det så være bankkunderne. Så det er jeg sådan set helt enig i.

Nu skal man jo også bare lige huske på, at det også er et liberalt marked, og at der også er konkurrence derude. Jeg vil også gerne sige, at den finansielle sektor jo ikke er en sektor, der har en meget, meget lille margen i forhold til deres overskud. Vi hører jo om overskud i milliardklassen – pr. bank! Og når man kigger på sektoren samlet, altså lægger dem sammen, har man vel et overskud efter skat på omkring 20 mia. kr. eller mere. Så der er også noget at tage af. Men jeg anerkender, at noget af den her pris også bliver overvæltet på kunderne. Det vil den gøre.

Tak til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige – så nu er det talerstolen og ikke pladsen, der kan tales fra – og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Vi har verdens højeste skattetryk i Danmark. Grådigheden hos flertallet i Folketinget herinde vil simpelt hen ingen ende få. Selv i en situation, hvor ganske almindelige familier derude, børnefamilier, folk, der går på arbejde, har svært ved at betale regningerne, stopper grådigheden herinde fra fra politikernes side ikke. Den her gang er det så det, man kalder et samfundsbidrag – reelt set er det bare christiansborgsk for endnu en skattestigning – og det vil man nu pålægge bankerne vel vidende, at de banker selvfølgelig sender det videre til kunderne, som det er, når man lægger afgifter på erhvervslivet. Det ved alle, selv dem, der har samfundsfag i 8. klasse.

Men det er, som om man fra Socialdemokratiets og regeringens side siger: Arh, vi håber godt nok, at bankerne selv tager den her regning og ikke sender den videre til borgerne derude. Hvad er det for en la la-virkelighed, man render rundt i?

Det her er en skattestigning, der kommer til at ramme ganske almindelige familier derude. Finans Danmark siger, det er omkring 1.400 kr. om året, som der nu kommer i endnu en skattestigning, som man kan lægge i rækken af alle de andre, der er kommet. På et eller andet tidspunkt ønsker jeg virkelig, at den her regering og det flertal, som de sidder med, stopper op med deres grådighed og for en gangs skyld siger, at nu må det være politikerne, som spænder livremmen ind. Det skal ikke være danskerne, der konstant skal mærke, at deres økonomi bliver udhulet af beslutninger herindefra. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Vi stemmer selvfølgelig nej til det her forslag.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Socialdemokratiet gik jo til valg på, at efterlønnen ikke var god nok til Arne. Arne skulle have sin egen pension, som blev opkaldt efter ham. Man kan jo mene, at efterlønnen ikke er god nok til almindelige mennesker, og at de har ret til en pension, der er opkaldt efter dem selv. Men det er altså årsagen til, at vi står her i dag, nemlig at det så skal finansieres, at man har besluttet, at der skal laves en ny pension til dem, der var på vej på efterløn, og også til nogle andre, som ikke havde ønsket at indbetale til efterlønnen via efterlønsbidrag. Nu skal det finansieres, og det skal finansieres ved, at den almindelige finansielle kunde i Danmark i gennemsnit betaler 1.400 kr. mere i skat om året. For når man pålægger finansielle institutioner, at de skal betale mere i skat, så ved vi, at det så bliver væltet over. Det er en øget omkostning. Vi ser også, at når fødevarepriserne stiger, så stiger priserne i supermarkedet. Det er jo ikke Salling, der betaler for de øgede fødevarepriser. På samme måde er det heller ikke Danske Bank, der betaler en øget skat. Det kommer kunderne i Danske Bank til at betale for. Så det er 1.400 kr. ekstra om året for den almindelige familie i Danmark.

Oven i det kommer så, at regeringen sådan af symbolpolitisk karakter siger til virksomhederne, at I må fratrække jeres udgifter i selskabsskatten, for I skal selvfølgelig ikke betale skat af nogle udgifter, I har. Men hvis I giver en løn til direktøren eller andre nøglemedarbejdere på over godt og vel 7 mio. kr. om året, så må I ikke trække det fra. Når jeg siger, at det her har symbolpolitikkens karakter, så er det, fordi det bidrager med cirka nul kroner til statskassen. Det, det først og fremmest gør, er at tilfredsstillende den indre svinehund i de vælgersegmenter, som Socialdemokratiet og Enhedslisten og SF taler til. Det er sådan nogle, der mener, at hvis nogle andre tjener flere penge end dem, så er det, fordi de er egoister eller de snyder, eller at det på en eller anden måde er uretfærdigt. For det kan ikke passe, at nogle er så meget dygtigere til at tjene penge, end de selv er. Det er sådan en jantelovsmentalitet, hvor man siger, at vi tror ikke på, at folk kan være så meget dygtigere. Men det er de, og det ved vi ud fra det forhold, at virksomhedsejere jo som udgangspunkt aldrig nogen sinde vil ansætte en person til 15 mio. kr. om året, hvis ikke de tror, at den person kan bidrage med mindst 15 mio. kr. i virksomhedens indkomster. Det er jo ofte meget, meget mere. Vi ser, at ude i nogle virksomheder kan den enkelte direktør gøre så stor forskel, at virksomheden, hvis man har den rigtige direktør, ender med at være en guldrandet forretning. Men hvis man har en forkert direktør, så ender virksomheden med at gå nedenom og hjem. Det her er jo meget større beløb end en årsløn på 7 mio. kr. værd. Derfor er det også skørt, at vi har partier i det her Folketing, som ikke anerkender, at lønmodtagere i det danske samfund, hvad enten de er på gulvet i virksomheden, eller de er i direktørkontoret – for direktøren er også en lønmodtager – skal have lov til at have den løn, som virksomheden er villig til at tilbyde. Det er en udgift for virksomheden. Den udgift må trækkes fra, og sådan bør det være.

Vi stemmer imod det her lovforslag. Det er af rigtig mange grunde et virkelig, virkelig dårligt lovforslag.

Tak til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Så kan jeg give ordet til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Rasmus Jarlov. Velkommen.

Hver dag med den nuværende regering og det røde flertal er en dyr dag for dansk erhvervsliv. I dag har vi her i Folketinget bl.a. behandlet tre forslag fra regeringen. Det ene forslag er, at flere virksomheder skal tvinges til at bruge revisor, hvilket er en stor omkostning for mange virksomheder. Det andet forslag er, at næsten alle virksomheder i Danmark nu skal tvinges til at bruge et regnskabssystem, som koster minimum 3.000 kr. om året for selv helt små virksomheder. Og det tredje forslag nu her er, at selskabsskatten skal sættes op for banker, så den ikke er 22 pct. fremover, men er 26 pct. fremover, altså en kæmpestor skattestigning for den finansielle sektor, som Socialdemokraterne så vil bruge på at betale for deres såkaldte Arnepension. Så det er hele tiden skattestigning på skattestigning, ekstra byrder for erhvervslivet, og det virker ikke, som om det ikke rigtig er noget, regeringen har nogen skrupler ved. Man har ingen betænkeligheder ved lige at hæve selskabsskatten med 4 procentpoint for hele den finansielle sektor.

Vi synes, det er utrolig dumt og skadeligt, og det kommer til at koste dansk økonomi rigtig mange penge. Vi bliver et fattigere land af den politik. Det er i sig selv et problem, når skattetrykket stiger. Det er også et problem, når det er drevet af den her form for populisme, hvor man har været ude og fortælle en løgn om, at bankerne tjener mange flere penge end andre sektorer i samfundet, hvilket ikke passer. Og så bruger man det til at indføre en særskat på banker, som forvrider dansk erhvervsliv i retning af, at der nu pludselig er nogle sektorer, der skal betale en højere skat end andre, hvilket betyder, at man fremover må lægge sine investeringer der, hvor der er en særlig god selskabsskat, frem for f.eks. i den finansielle sektor.

Det er også mærkeligt, at man går så hårdt efter den finansielle sektor, når det faktisk er en sektor, som jo er meget vigtig for, at samfundet fungerer, men som af regeringen er blevet udråbt til at være en samfundsfjende, nogle, man kan beskatte og slå på, lige så meget man vil, også selv om de opfører sig ordentligt og egentlig bare bidrager til, at samfundet fungerer. Jeg synes, det er trist. Vi havde jo i den borgerlige regering, da jeg var erhvervsminister, en politik om, at vi ønskede en stærk finanssektor her i Danmark, fordi det er godt for Danmark, at vi har en stærk finanssektor. Det er godt, når bankerne klarer sig godt. Og vi havde en drøm om, at København kunne blive et større finansielt centrum, at vi kunne tiltrække andre finansielle virksomheder til Danmark, hvilket havde været til stor gavn for dansk økonomi. Det dør jo nu. Altså, der er jo ikke nogen udenlandske finansielle institutter, der ønsker at slå sig ned i København eller i resten af Danmark, når man helt tydeligt har en regering, der har som erklæret mål at genere finanssektoren, så meget man overhovedet kan.

Jeg synes virkelig, at man skulle have holdt sig til at slå ned på de brodne kar i finanssektoren; slå hårdt ned på hvidvask, som vi gjorde, og slå hårdt ned på alle former for kriminel adfærd i den finansielle sektor, men holde sig fra at udråbe hele sektoren til en modstander; nogle, der skal bekæmpes, nogle, der skal straffes med urimelige skatter, som ikke har noget økonomisk rationale bag ved sig, men som kun har et populistisk rationale bag ved sig om, at man kan male et fjendebillede, og så kan man på den måde forsøge at score stemmer ved at dæmonisere sektoren. Så jeg synes både, at det, der foregår her i dag, er meget økonomisk forkert, og jeg synes også, det er udtryk for en uklædelig populisme, som en ansvarlig regering burde have holdt sig for god til at bedrive.

Tak til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Således har alle ordførere, der ønskede ordet, haft det, og dermed kan jeg give ordet til skatteministeren.

Tak for det. Dem, der lytter med her, må virkelig tænke, at politik faktisk betyder noget, for hver dag vi har en socialdemokratisk regering, er vi med til at prøve at skabe et mere retfærdigt samfund. Det, jeg har hørt her i dag fra nogle ordførere, har nærmest lidt været hån og spot over for de mennesker, som har knoklet på arbejdsmarkedet, og som har haft de hårdeste jobs med de laveste uddannelser. Dem betvivler man nu skal have en ret til tidlig pension. Så kan vi også være uenige om finansieringen, og det er jo helt fair og rimeligt, og det er det, vi nu diskuterer.

Men jeg synes i virkeligheden, at i forhold til den første del er der ingen grund til ikke at anerkende, at der er nogle mennesker i det her samfund, som har haft færre muligheder på uddannelsesvejen, og som har flere år på arbejdsmarkedet. Og det er jo ikke rigtigt, at de har samme muligheder for at trække sig tilbage, som de havde dengang med efterlønnen eller noget andet, for de muligheder er blevet udhulet hen over årene. Dem har vi en intention om at hjælpe, og så ved jeg godt, at det har de borgerlige også med seniorpensionen, men det er for det første ikke en rettighed, man har, og for det andet skal man have en vis grad af arbejdskraft tilbage i sig. De mennesker, vi taler om, er typisk 3F'erne.

Jeg kender mange af dem, der er i driften i Gladsaxe, som tidligere har været betonarbejdere, og som har haft forskellige hårde jobs, og som for nogles vedkommende tager piller, når de står op om morgenen, og tager piller, når de kører hjem. Selv om de på papiret har relativt skånsomme job og kører rundt og slår græs eller noget andet, så gør det ondt i kroppen, når de kommer hjem. De ved jo godt, at den tid, de har udsigt til som pensionist, er meget kort sammenlignet med os andre. De ved det, for hver gang der er nogen, der går på pension, går der ikke så mange år, før de skal ned i kirken til en begravelse. Det er dem, vi taler om.

Så er det rigtigt, at det altid er sjovere at bruge penge, end det er at opkræve penge, men hvis man har den holdning, at man gerne vil give en rettighed til de mennesker, der har været længst på arbejdsmarkedet, og hvis man også har den holdning, at det skal finansieres, så skal pengene jo komme et sted fra. Og der lavede vi et kryds, hvor det her så er en del af finansieringen.

Derfor står vi i dag med et lovforslag, som udmønter et vigtigt element i den aftale om ret til tidlig pension, som vi som regering har indgået med SF, Enhedslisten og DF, hvor vi så nu tilvejebringer en del af finansieringen. Det betyder jo nu, at dem, der i længst tid har slidt og slæbt på arbejdsmarkedet, faktisk får en mulighed for at stoppe, før de er slidt helt ned til sokkeholderne. Dermed sikrer vi både et mere retfærdigt, men også et mere værdigt pensionssystem. Den ret skal selvfølgelig være fuldt finansieret. Og jeg mener faktisk, at vi har fundet en fair og balanceret måde at finansiere det på.

Lovforslaget her indeholder, som det også er nævnt, i den første del et finansieringselement, der består af et samfundsbidrag fra den finansielle sektor, hvilket jo ganske rigtigt betyder, at selskaberne i den finansielle sektor skal betale en forhøjet selskabsskat. Samfundsbidraget skal efter forslaget ydes af de selskaber, der leverer finansielle tjenesteydelser, og som efter den finansielle lovgivning er under tilsyn fra Finanstilsynet eller tilsvarende udenlandsk tilsynsmyndighed. Det sikrer en objektiv og præcis afgrænsning af de finansielle virksomheder. Det sikrer også, at de selskaber, der er i en sammenlignelig situation, behandles ens skattemæssigt. Samtidig gennemføres skatteforhøjelsen teknisk på en måde, der sikrer, at de berørte selskaber fortsat kan indgå i en normal sambeskatning med de øvrige selskaber, der indgår i koncernen.

Den anden del af finansieringselementet vedrører loftet over fradraget for de allerhøjeste lønninger. Det loft skal modvirke en skæv lønudvikling for direktører og lignende højtlønnede medarbejdere. Vi har jo i de seneste år oplevet meget høje lønninger i de højeste ledelseslag, og her sikrer forslaget, at de allerhøjeste lønninger ikke længere skal finansieres af fællesskabet.

Så er der blevet stillet spørgsmål ved, hvorfor en direktør, der er blevet ansat til 15 mio. kr. i løn, ikke skal have ret til at få en løn på 15 mio. kr., og om man ikke er klar over, at en, der er blevet ansat til en løn på 15 mio. kr., formentlig giver en langt højere værdiskabelse end 15 mio. kr. Jo, fuldstændig, virksomhederne skal være velkomne til at ansætte en direktør til en løn på 15 mio. kr., og hvis vedkommende er 100 mio. kr. værd, er det en god forretning. Mon der så er en virksomhed derude, hvor de tænker, at de, fordi de ikke kan fradrage det, fravælger den direktør, som de skal give 15 mio. kr. i løn, men som er 100 mio. kr. værd, og så ansætter de en til 7,5 mio. kr., som måske kun er det halve værd for virksomheden? Er der mon nogen virksomhed, der ville tænke sådan? Det tror jeg faktisk ikke. Så jeg synes egentlig, at den præmis er skæv.

Så var der lidt debat omkring fodboldspillere osv. Altså, det her lovforslag dækker alle virksomheder og ikke kun den finansielle sektor.

Så med de ord vil jeg godt takke for den debat, der har været, og jeg ser frem til den videre behandling af forslaget og til en konstruktiv udvalgsbehandling. Tak.

Tak til skatteministeren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ministeren, først fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak. Nu har vi jo diskuteret mange elementer, og jeg er godt klar over, at regeringen synes, det er helt fint at beskatte danskerne med 1.400 kr. ekstra om året. Men jeg sad og læste de her høringssvar, og så nåede jeg til et høringssvar, hvor der står:

»I Socialdemokratiet i opposition var vi særdeles opmærksomme på at have alle nye skattebidrag afklaret og offentliggjort inden et folketingsvalg og ikke mindst overholde disse løfter, således at troværdigheden herom er intakt ved et kommende valg«.

Så tænkte jeg, at det da alligevel var et mærkeligt høringssvar, og så kiggede jeg lidt nærmere på det og kunne jo se, at det var hr. Henrik Sass Larsen fra Aktive Ejere. Så gik jeg ind og læste i høringsnotatet, og de fleste steder er der jo afvisninger af, hvad man siger, men der står dog til en af de bemærkninger, som kommer fra Aktive Ejere:

Det bemærkes, at kapital- og venturefonde samt såkaldte business angels ikke udgør finansielle selskaber efter den foreslåede afgrænsning af de selskaber, der omfattes af samfundsbidraget. Der henvises herom bl.a. til bemærkninger nedenfor om, at forslaget ikke medfører, at alternative investeringsfonde, AIF'er, omfattes.

Er det en imødekommelse af hr. Henrik Sass Larsen? Det er bare mit spørgsmål.

Ministeren.

Det kan jeg jo dårligt svare på, for det må hr. Henrik Sass Larsen jo så svare på. Men hvis jeg skal gætte og man spørger hr. Henrik Sass Larsen, om han føler sig imødekommet af det her lovforslag, så er jeg ret overbevist om – for jeg har også læst det der høringssvar – at han vil svare nej.

Fru Louise Schack Elholm.

Jamen det var jo ikke noget svar på, om det her også er en undtagelse. Altså, har man, ligesom man har undtaget de pensionsordninger, der er i fagbevægelsen, i modsætning til dem, folk har i bankerne eller i private pensionskasser, så også valgt at undtage nogle af de virksomheder, som er under hr. Henrik Sass Larsens paraply, frem for dem, der er i andre investeringsinstitutter?

Ministeren.

Nej, det har vi ikke, og jeg synes, jeg vil opfordre ordføreren til at læse hele Henrik Sass Larsens høringssvar. For det er ganske kritisk, netop fordi den afgrænsning, vi har lavet, jo er de finansielle virksomheder, som ligger under Finanstilsynets tilsyn, og det indbefatter bl.a. nogle af de virksomheder, som også hr. Henrik Sass Larsen i dag repræsenterer.

Så vil jeg gerne knytte en kommentar til de 1.400 kr., som bliver nævnt. Det er jo Finans Danmark, der har lavet en opgørelse, der viser, at en almindelig familie med børn i en ejerbolig, i det tilfælde, at alle udgifter bliver pålagt dem, vil komme op på 1.400 kr., og det bliver jo bestridt, både af os selv, men jo sådan set også af Nationalbanken, der siger, at det formentlig vil være et miks af forskellige ting. Derfor mener jeg, at de 1.400 kr. er misvisende.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er jo altid ærgerligt, når man skal opkræve nogle flere skatter, siger næsten alle politikere, og nogle af os mener det også. Men pengene skal jo bruges på noget, og det er jo så et supergodt formål, mener regeringen. Jeg vil høre, når nu skatteministeren også bruger det meste af sin taletid på at tale om Arne og den pension, han nu skal have, hvorfor det var meget vigtigt, at Arne ikke bare gik på efterløn, som han havde ret til, men at han i stedet skulle kunne få sit efterlønsbidrag tilbage, fordi han ikke benytter sig af efterlønnen, og så gå på Arnepension, som ikke kræver noget efterlønsbidrag og ikke noget Arnepensionsbidrag? Hvorfor var efterlønnen ikke god nok til Arne? Hvorfor skulle han have sin egen pension, som blev opfundet til ham?

Ministeren.

Altså, nu er det jo ikke kun regeringen, men et flertal i Folketinget, der har syntes, at det her var en god idé, og jeg er med på, at vi før valget blev hånet lidt for, at det var sådan et bluffnummer og alt muligt andet. Men nu er der faktisk et flertal i Folketinget, der har vedtaget det, og der er 33.500, der har fået den rettighed, og der er omkring 11.000, der har mulighed for at gå på tidligere pension i år. Så det er jo virkeligheden for mange mennesker, fordi der er et flertal i Folketinget, 90 mandater, der har vedtaget det, og det er jeg sådan set rigtig, rigtig glad for har kunnet lade sig gøre.

Efterlønnen har Liberal Alliance og andre borgerlige partier været med til at udhule, og da man lavede regnestykket om, hvorvidt det kunne betale sig for Arne at gå på efterløn eller det kunne betale for sig for ham at gå på tidlig pension – det har han jo lavet offentligt, så det kan jeg referere til – så vælger han at gå på tidlig pension.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jo, men hele forestillingen om, at Arne ikke kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, var jo løgn. Han kunne jo gå på efterløn, det havde han jo betalt til, og det kunne han. Så hele den her retorik fra regeringen om de stakkels mennesker, som er nedslidte, men som ikke kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet – med Arne som et eksempel – er jo usand. De kunne jo gå på efterløn, hvis de havde indbetalt efterlønsbidrag. Så hvorfor var det meget vigtigt, at Arne fik en mere rundhåndet ydelse end efterlønnen, som han foretrækker frem for efterlønnen, når han godt kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn?

Ministeren.

Men så er vi jo tilbage til det, som også Dansk Folkepartis ordfører siger, og det er jo lidt misvisende. Jeg er med på, og det tager jeg gerne ansvaret for, at vi har kaldt det for Arnepensionen, men det dækker jo rigtig, rigtig mange mennesker. Som jeg sagde, er der 33.500, der har fået den her rettighed, og 11.000, der benytter sig af den i år, og med de udhulinger og forringelser af efterlønnen, man har lavet, så er det her en rettighed, man kan bruge, om man har været med på efterlønnen eller ej. Og det vil sige, at det giver nogle mennesker, som har haft de laveste uddannelser og de hårdeste job eller den længste tid på arbejdsmarkedet, en rettighed, som vi er meget, meget stolte over at give dem, og som viser, at politik betyder noget, og som viser, at vi for en gangs skyld kan udvide det her velfærdssamfund til at omfatte nogle af de grupper, som har behov for det, fordi de har færrest år på pensionen, fordi de dør tidligere end os andre, fordi de har mindre tid med deres familie og deres børnebørn. Og jeg er da megastolt over, at det her har kunnet lade sig gøre.

Næste korte bemærkning er til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Så er det jo næsten tragikomisk, at den faggruppe, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, er bankassistenter. Det er sådan set dem, der har lettest ved at opnå ret til Arnepension, fordi det alene er et spørgsmål om antallet af år, man har indbetalt til ATP, og ikke et spørgsmål om, om man har haft hårdt fysisk arbejde, som jo ellers var det, Socialdemokratiet lovede. Nå, det var bare en serviceoplysning med fakta.

Jeg spurgte den socialdemokratiske ordfører, hvem der reelt kommer til at betale den her skattestigning. Der kunne jeg forstå, at den socialdemokratiske ordfører håbede, at det var aktionærerne. Så kan jeg spørge skatteministeren, hvem skatteministeren på baggrund af sine dygtige embedsfolk vurderer reelt kommer til at bære den milliardregning, som det her lovforslag udskriver.

Ministeren.

For det første kan jeg bekræfte, at det er rigtigt, at det er antallet af år, fordi det er den mest simple model. Jeg kan også bekræfte bare som ren folkeoplysning, at hvis man kigger på profilen af dem, der har fået tilkendt den her rettighed, så passer den meget, meget flot med dem, vi sådan set gerne vil have har muligheden for den her rettighed, nemlig dem, der har haft de korteste uddannelser og de hårdeste jobs.

Så til spørgsmålet om finansieringen: Jeg har hørt, at I har repeteret Finans Danmarks tal på 1.400 kr., som er et tal, der forudsætter, at alle penge, hver eneste krone, bliver overvæltet direkte. Og hvis man skal nå op på 1.400 kr., skal det være en familie med børn i en ejerbolig. Det har vi jo så betvivlet og sagt, at det nok bliver et miks af forskellige ting – altså noget i forhold til lønninger, noget i forhold til ejere og formentlig også noget i forhold til kunderne. Og hvis man ikke vil tage det for gode varer, kan jeg bare sige, at det også er det, Nationalbanken forventer.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes, det er rart, at skatteministeren nu vedstår sig, at hvis ikke det hele, så i hvert fald en del af regningen kommer til at blive overvæltet i priserne, så det er den helt almindelige danske bankkunde, det er den lille håndværksmester, det er et startup, det er iværksætteren, som nu kan se frem til, at mødet i banken bliver dyrere. Og der kvitterer jeg bare for, at skatteministeren nu siger: Jamen det bliver kunderne, der kommer til at samle i hvert fald en del af regningen op. Tak for den klarhed. Så ved folk, der oplever, at det bliver dyrere at gå i banken, hvem de skal sende en venlig hilsen til. Tak for det.

Ministeren.

Ja, så må de jo spørge deres bank, om de er kommet ned i den rigtige bank, eller om de – hvis vi har et marked, hvor der er konkurrence – kan gå i en anden bank, som er billigere. Altså, det der argument forudsætter jo, at alle bankerne opererer som et stort kartel, der en til en har samme mekanisme uden konkurrence. Og der lever vi jo i et samfund, hvor vi har konkurrence, også i den finansielle sektor. Så jeg går da ud fra, at den konkurrence også gør, at det bliver så få kroner som muligt, fordi man har en interesse i at lukke kunder ind i butikken, og at det ikke er ligegyldigt, om man går ind i den ene bank eller den anden bank.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det sidste, skatteministeren sagde her, er noget vrøvl. Altså, konkurrencesituationen ændrer sig ikke af, at der kommer en ekstra omkostning i branchen. Det er allerede i dag sådan, at bankerne konkurrerer om at være billige. Når man så gør det dyrere for bankerne at drive deres forretning, betyder det, at alle danskere får en højere gebyrregning ved at have en bankkonto. Alle, der sidder herinde i salen, får et højere gebyr ved at have en helt almindelig bankkonto. Det er det uundgåelige resultat af, at regeringen hæver skatterne for bankerne.

Jeg kunne godt tænke mig at høre begrundelsen for det. Regeringen vil have nogle flere penge i kassen, det ved vi. Socialdemokraterne er grådige, de vil have så mange penge i statskassen som muligt. Men hvorfor er det lige banksektoren, der skal beskattes mere? Hvad er begrundelsen for, at lige præcis banksektoren skal betale 26 pct. i selskabsskat, mens alle andre kun skal betale 22 pct.? Hvorfor skal banksektoren det?

Ministeren.

Tak for det. Altså, det der billede, der tegnes af, at vi er grådige, fortæller mig, sådan som jeg hører det i hvert fald, at vi gerne vil have de penge ind, og så kan vi finde ud af, hvordan vi vil bruge dem hen ad vejen. Det er ikke det, det handler om. Det her handler om, at vi vil give en rettighed og har givet en rettighed til de mennesker, der har haft de hårdeste jobs og har været længst tid på arbejdsmarkedet, og vi vil modsat nogle tidligere regeringer af borgerlig karakter gerne finansiere det fuldt ud. Vi skal så finde pengene et sted, og hvorfor så i den finansielle sektor? Jamen det er ud fra at lave et kryds imellem en sektor, som har haft utrolig kunstige vilkår, og nogle personer, som har været lang tid på arbejdsmarkedet. Jeg synes, det er et rimeligt kryds. Vi kunne selvfølgelig godt have gjort det på en anden måde. Man kunne have hævet bundskatten, eller man kunne have forringet dagpengene, men det ville ikke have været noget, vi syntes var rimeligt og fair.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jamen jeg synes, at begrundelsen for, at man pålægger en bestemt sektor en ekstra skat, som ingen andre skal betale, må være mere end bare den, at det synes vi er rimeligt, det har vi valgt. Altså, det nærmeste, jeg kan komme en begrundelse her, er det, skatteministeren siger om, at finanssektoren åbenbart har haft særligt gunstige vilkår tidligere. Hvordan har de det? De har jo den samme selskabsskat i dag, som alle andre erhvervsdrivende i Danmark, nemlig 22 pct. De har jo ikke særligt gunstige vilkår i forhold til andre. Så hvad er det for særligt gunstige vilkår, som finanssektoren har haft, som skatteministeren synes de nu skal straffes for at have haft tidligere? Hvad er det for nogle gunstige vilkår?

Ministeren.

Vi har jo en række argumenter, som også er listet op, og dem tænker jeg også er ordføreren bekendt. Lad mig bare nævne to af dem her. For det første har finanssektoren indirekte en skattemæssig begunstigelse, og det skyldes jo, at vi som privatpersoner har en fradragsret på en række finansielle kerneydelser – renteudgifter, kurtage af værdipapirer osv. En anden del af vores begrundelse er jo, at finansielle ydelser er fritaget for moms, hvilket jo også er en økonomisk fordel for sektoren.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.