Fremsat den 30. marts 2022 af  udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udlændingeloven

(Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, som ændret senest ved § 33 i lov nr. 324 af 16. marts 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 m, stk. 1, ændres »derfor« til: »herfor«, efter »eller tidsubegrænset opholdstilladelse« indsættes: »i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse«, og efter »1. pkt.« indsættes: », eller hvis EU-reglerne tilsiger det.«

2. I § 9 m indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Stk. 6. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 m, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, eller til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

3. I § 9 n, stk. 1, indsættes efter »eller tidsubegrænset opholdstilladelse«: »i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse«, og »§ 9 i eller § 9 k« ændres til: »§ 9 i, stk. 1-3, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt.«.

4. I § 9 n indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

5. I § 17, stk. 5, ændres to steder »familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse« til: »familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse«, og som 2. pkt. indsættes:

»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14, eller § 9 i, stk. 2, og EU-reglerne tilsiger det.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

For regeringen er det vigtigt at holde fast i, at det i udgangspunktet er de almindelige regler om familiesammenføring, man skal leve op til, hvis man ønsker at få sin ægtefælle eller øvrige familie til Danmark. De betingelser, der normalt stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring efter de almindelige regler herom, er baseret på, at der på baggrund af parrets forhold skal være udsigt til en vellykket integration af den ægtefælle eller samlever, der kommer til Danmark.

Der er dog tilfælde, hvor det er i Danmarks interesse at fravige dette udgangspunkt.

Danske virksomheder skal således kunne klare sig i den internationale konkurrence, og det skal derfor være muligt for de danske virksomheder at rekruttere dygtige udenlandske medarbejdere. Udlændingelovens regler på erhvervsområdet har generelt til formål at sikre, at danske virksomheder kan opnå adgang til velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, som der er behov for i den enkelte virksomhed, eller som der generelt er mangel på. Adgangen til opholdstilladelse for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere er lempeligere end adgangen til at få opholdstilladelse efter de almindelige familiesammenføringsregler. Det giver gode forudsætninger for at kunne tiltrække og fastholde attraktive udenlandske arbejdstagere i Danmark, at arbejdstagernes familiemedlemmer har en lempelig adgang til at få opholdstilladelse her i landet.

En udlænding, der i dag meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med tidsbegrænset opholdstilladelse, kan få opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem forlænget, hvis den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder imidlertid ikke i dag hjemmel til at forlænge en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske arbejdstager måtte opnå dansk indfødsret. I disse tilfælde vil den medfølgende familie derfor som det altovervejende udgangspunkt få opholdstilladelsen inddraget eller nægtet forlænget, og familien vil være henvist til at søge om familiesammenføring efter de almindelige familiesammenføringsregler. Det har i praksis givet anledning til nogle uhensigtsmæssige sager.

Dette er også baggrunden for, at et flertal i Folketinget (S, SF, RV, EL, ALT og UFG) den 23. februar 2021 ved 2. (sidste) behandlingen vedtog beslutningsforslag B 32 om fortsat ret til ophold for ægtefæller til og børn af udenlandske arbejdstagere, der opnår dansk indfødsret. Det følger af folketingsbeslutningen, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte forslag om, at ægtefæller til og børn af udenlandske arbejdstagere bevarer deres ret til ophold i Danmark, selv om den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret. Ved brev af 17. december 2021 orienterede Udlændinge- og Integrationsministeriet Udlændinge- og Integrationsudvalget om, at lovforslagets fremsættelse ville blive udskudt til marts 2022 pga. overvejelser i ministeriet.

Lovforslaget er derfor en opfølgning på B 32. Lovforslaget indeholder således forslag om, at udlændinge der allerede er i Danmark og har opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, skal kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset om den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret, hvis arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis arbejdstageren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Der henvises til afsnit 2.1.

Lovforslaget indeholder også forslag om, at der skal gælde parallelle regler for adgangen til opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk studerende eller praktikant. Det foreslås således, at udlændinge, der allerede er i Danmark som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende eller praktikant, skal kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset om den udenlandske studerende eller praktikant opnår dansk indfødsret, hvis den studerende eller praktikanten på tidspunktet for afgørelse om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som den studerende eller praktikanten havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den studerende eller praktikanten er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Der henvises til afsnit 2.2.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af bortfaldsreglerne.

Der henvises til afsnit 2.3.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag om, at medfølgende familie i visse situationer skal kunne blive i Danmark, hvis den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret

2.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, der indeholder en række erhvervsordninger. Det drejer sig om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskort), § 9 a, stk. 2, nr. 11 (start up-ordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor), litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor) og litra d (fast track-ordningens korttidsspor).

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der deltager i en ph.d.-uddannelse eller har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret European Spallation Source (ESS) i Sverige, hvis deltagelsen eller ansættelsen er knyttet til ESS's forskningsmæssige virksomhed. Opholdstilladelse kan alene meddeles, hvis en tilsvarende deltagelse eller ansættelse i Danmark ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom, jf. herved § 9 a, stk. 12, 2. pkt.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 24, at når en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12 eller 13, nægtes forlænget eller inddrages på grund af uforskyldt ledighed, får udlændingen uden at indgive ansøgning herom opholdstilladelse i op til 3 måneder fra tidspunktet for ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde.

Det følger af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning gives opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 p med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed kan få medfølgende familie med til Danmark. Det følger således af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt. Væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn vil som det altovervejende udgangspunkt - efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis - tale for, at der skal meddeles opholdstilladelse til ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. I helt særlige tilfælde kan der dog også gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis vil der endvidere som det altovervejende udgangspunkt foreligge væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn, allerede fordi den udenlandske arbejdstager opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i § 9 a. Ved vurderingen af, om væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler for, at der skal meddeles opholdstilladelse, kan dog endvidere bl.a. indgå oplysning om længden af arbejdstagerens ophold i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har ikke i dag en fast og ensartet praksis for, hvornår der foreligger væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn, når den udenlandske arbejdstager har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, at der er tale om et længerevarende samliv eller et retsgyldigt ægteskab, der ikke er indgået eller samlivet etableret proforma, at familien bor på fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan forsørge familien under opholdet her i landet.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1, kan efter ansøgning forlænges, hvis betingelserne fortsat er opfyldt, herunder hvis den udenlandske arbejdstager har tidsbegrænset eller har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder ikke hjemmel til at forlænge en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret.

Er betingelserne for en opholdstilladelse ikke længere opfyldt, f.eks. hvis arbejdstageren ikke længere har tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse, vil opholdstilladelsen efter § 9 m også kunne blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 1, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund.

Inddrages opholdstilladelsen, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises. Tilsvarende kan der også klages til Udlændingenævnet over et afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal også være indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For regeringen er det vigtigt at holde fast i, at det i udgangspunktet er de almindelige regler om familiesammenføring, man skal leve op til, hvis man ønsker at få sin ægtefælle eller øvrige familie til Danmark. Der er dog tilfælde, hvor det er i Danmarks interesse at fravige dette udgangspunkt. For en udenlandsk arbejdstager er det således en ofte afgørende forudsætning for at sige ja til et jobtilbud i Danmark, at vedkommende har mulighed for at få familien med til Danmark. En udenlandsk arbejdstager, der har (eller får) en tidsbegrænset opholdstilladelse, har og skal derfor efter regeringens opfattelse have en lempeligere adgang til at få familie med til Danmark, end hvad der gælder efter de almindelige familiesammenføringsregler. Dette er en vigtig faktor for danske virksomheders mulighed for at rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft.

En udlænding, der i dag meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med tidsbegrænset opholdstilladelse, kan få opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem forlænget, hvis den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Adgangen til forlængelse omfatter dog ikke i dag tilfælde, hvor den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret. I disse tilfælde vil den medfølgende familie som det altovervejende udgangspunkt få deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, og familien vil være henvist til at søge om familiesammenføring efter de almindelige og strammere familiesammenføringsregler. Samtidig betyder en inddragelse eller nægtelse af forlængelse af det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, at vedkommende ikke længere har ret til at arbejde, førend vedkommende har opnået et nyt opholdsgrundlag, f.eks. som familiesammenført. Dette gælder også, hvis den medfølgende familie får tillagt en eventuel ansøgning om familiesammenføring opsættende virkning under behandlingen i Udlændingestyrelsen.

De gældende regler har betydet, at der i praksis er set eksempler på, at medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere har fået inddraget deres opholdstilladelse, fordi arbejdstageren har opnået dansk indfødsret, ligesom højtkvalificerede udlændinge har fravalgt muligheden for dansk indfødsret for at undgå, at deres familie skulle miste deres opholdstilladelse. Det ønsker regeringen at lave om på.

Det foreslås derfor, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 1, skal kunne forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Forslaget betyder for det første, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, både hvis arbejdstageren får tidsubegrænset opholdstilladelse, og hvis arbejdstageren opnår dansk indfødsret, så længe arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Opfylder arbejdstageren fortsat betingelserne, vil det medfølgende familiemedlem få forlænget opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til arbejdstageren ville kunne forlænges for. Er arbejdstageren eksempelvis i et tidsubegrænset ansættelsesforhold der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, om fodermestre og driftsledere inden for landbrugsområdet, vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, således normalt blive forlænget med op til højst 2 eller 3 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, jf. § 16, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 744 af 22. april 2021 (udlændingebekendtgørelsen) kan gives for højst 1 år, efter 2 år for højst 2 år, og efter 4 år for højst 3 år ad gangen.

Forslaget betyder for det andet, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis arbejdstageren opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskort), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor) eller litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor), eller § 9 a, stk. 3 (visse typer ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige) eller § 9 a, stk. 12 og 24, om jobsøgningsophold.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i disse tilfælde skulle vurdere, om arbejdstageren opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, herunder om formodningsreglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 26, er relevant. Er der en formodning for, at arbejdstagerens faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der er vedlagt det medfølgende familiemedlems forlængelsesansøgning, og at arbejdstagerens faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 12-14, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26, vil opholdstilladelsen for det medfølgende familiemedlem ikke kunne forlænges. Hvilke momenter Styrelsen for International Rekruttering og Integration bl.a. kan tillægge vægt i den forbindelse fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6.

Opfylder arbejdstageren betingelserne, vil det medfølgende familiemedlem få forlænget opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til arbejdstageren ville kunne gives for. Er arbejdstageren eksempelvis i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten i § 9 a, stk. 2, nr. 1, vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, således kunne forlænges med op til 4 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, kan gives for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen. Er ansættelsesforholdet tidsbegrænset og ophører f.eks. 1 år efter, at opholdstilladelsen forlænges, vil opholdstilladelsen kunne forlænges med 1 år.

Det bemærkes, at i perioden fra det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse forlænges, og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration igen træffer afgørelse om forlængelse, vil arbejdstageren, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse eller opnået dansk indfødsret, kunne skifte arbejde, være i anden beskæftigelse end ovenfor beskrevet og i perioder være uden beskæftigelse. Det afgørende for, om der kan ske forlængelse af det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse er, at arbejdstageren på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13, nr. 14, litra a-c, stk. 3, 12 eller 24. Er arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse ikke i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, vil den medfølgende familie ikke kunne få forlænget sin opholdstilladelse efter § 9 m. I sådanne tilfælde vil familien være henvist til at søge om opholdstilladelse efter de almindelige regler om familiesammenføring eller eventuelt at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, f.eks. hvis en medfølgende ægtefælle er i beskæftigelse, der vil kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Forslaget betyder for det tredje, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis arbejdstageren opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis EU-reglerne tilsiger det.

Der kan således være tilfælde, hvor EU-reglerne tilsiger, at et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, skal have opholdstilladelsen forlænget, selvom den udenlandske arbejdstager ikke opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller selvom den udenlandske arbejdstager ikke er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a.

Det gælder for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, og som efter de gældende regler kan få opholdstilladelsen forlænget, selvom den udenlandske arbejdstager ikke opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller selvom den udenlandske arbejdstager ikke er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a. Disse udlændinge vil således uanset den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med de gældende regler fortsat kunne få opholdstilladelsen forlænget. Det bemærkes, at associeringsaftalekomplekset ikke vil have betydning for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset, og som opnår dansk indfødsret. Medfølgende familiemedlemmer til sådanne statsborgere vil således i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse kun kunne få opholdstilladelsen forlænget, hvis statsborgeren opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a.

Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Det foreslås, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse efter den nu ophævede greencardordning på tilsvarende vis skal kunne få forlænget en opholdstilladelse, uanset at greencardhaveren opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 6.

Forslaget omfatter alle medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter § 9 m, dvs. både ægtefælle/samlever, mindreårige børn og andre familiemedlemmer, der måtte have fået opholdstilladelse.

Da Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke i dag har en fast og ensartet praksis for, hvornår der foreligger væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn, når den udenlandske arbejdstager har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, foreslås det endelig at tydeliggøre, at der som det altovervejende udgangspunkt alene vil foreligge væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn, når det medfølgende familiemedlem, der søger opholdstilladelse til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den udenlandske arbejdstager på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis arbejdstageren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a.

Hermed tydeliggøres det, at der gælder det samme udgangspunkt for medfølgende familiemedlemmer, der søger opholdstilladelse med henvisning til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, som der gælder for medfølgende familie, der søger opholdstilladelse med henvisning til en udenlandsk arbejdstager, der har tidsbegrænset opholdstilladelse.

Der kan dog være tilfælde, hvor EU-reglerne tilsiger, at et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, skal have opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, selvom den udenlandske arbejdstager ikke opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller selvom arbejdstageren ikke er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a.

Det gælder for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, og som ikke opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller selvom arbejdstageren ikke er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, jf. herved ovenfor. Det kan f.eks. være, hvis en tyrkiske arbejdstager havde en opholdstilladelse efter beløbsordningen, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvorefter arbejdstageren får et job som ikke er omfattet af § 9 a, men som efter associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet ville give arbejdstageren ret til ophold i Danmark.

Der ændres ikke med lovforslaget på, at de øvrige betingelser for opholdstilladelse, herunder kravet om at familien skal bo på fælles bopæl, være selvforsørgende og ikke må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal opfyldes. De øvrige betingelser skal fortsat opfyldes, hvis en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem skal forlænges. Kravet om, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig må arbejde for samme virksomhed som arbejdstageren eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som arbejdstageren arbejder, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 2, finder ikke anvendelse, når arbejdstageren har fået tidsubegrænset opholdstilladelse eller opnået dansk indfødsret.

2.1.2.1. Særligt om opholdstilladelse efter den nu ophævede opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer

Det var tidligere normalt et krav for at opnå ægtefællesammenføring, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark var større end ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land, jf. den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, der blev ophævet ved lov nr. 742 af 8. juni 2018 om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.). Tilknytningskravet blev ikke stillet, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, talte herimod.

Endvidere fandt tilknytningskravet ikke anvendelse, hvis den herboende person havde haft dansk indfødsret i mindst 28 år, eller hvis den pågældende var født og opvokset i Danmark - eller var kommet hertil som mindre barn og havde haft sin opvækst i Danmark - og havde opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 28 år, jf. lov nr. 1204 af 27. december 2003 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske), hvorved 28-årsreglen blev indført.

Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) blev 28-årsreglen ændret til en 26-årsregel.

Den 24. maj 2016 afsagde Menneskerettighedsdomstolen dom i sagen Biao mod Danmark (application number 38590/10). I dommen fandt flertallet i Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, at 28-årsreglen var udtryk for indirekte diskrimination på grundlag af etnicitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

På denne baggrund blev reglen - der var ændret til en 26-årsregel - ophævet ved lov nr. 504 af 23. maj 2017 om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager).

Ophævelsen af 26-årsreglen betød, at tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, som udgangspunkt skulle opfyldes i alle ægtefællesammenføringssager og således også i bl.a. sager, hvor den herboende ægtefælle havde haft dansk indfødsret i mindst 26 år eller var født og opvokset i Danmark - eller var kommet hertil som mindre barn og havde haft sin opvækst i Danmark - og havde opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 26 år.

Samtidig med ophævelsen af 26-årsreglen blev der ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 om ændring af udlændingeloven indført en ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Lovændringen medførte, at udlandsdanskere, der i Danmark var tilbudt en stilling, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1) eller beløbsordningen (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3) kunne få deres udenlandske familie med til Danmark på samme vilkår som udenlandske arbejdstagere, der er omfattet af disse erhvervsordninger.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 448.000 kr. (2022-niveau) (beløbsordningen).

Opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere blev ophævet med virkning fra den 1. juli 2018, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 505 af 23. maj 2017. Der har således ikke siden den 1. juli 2018 kunnet opnås opholdstilladelse eller forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker omfattet af lov nr. 505 af 23. maj 2017.

Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (»ambit«).

Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde, indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer dette, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 5, foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet, at en opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der meddeles dansk indfødsret, som noget nyt skal kunne forlænges, hvis arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis arbejdstageren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

De udlændinge, som den foreslåede bestemmelse er relevant for, vil således have opholdt sig i Danmark i en periode og vil have etableret et privatliv her i landet, ligesom de vil have et familieliv.

Medfølgende familie til udlandsdanskere, der opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017, har opholdt sig i Danmark siden 2018 og vil derfor have etableret et privatliv her i landet, ligesom de vil have et familieliv.

Spørgsmålet om, hvorvidt grupperne kan få deres opholdstilladelse forlænget og dermed få lov til at blive her i landet, falder derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse inden for anvendelsesområdet af EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privat- og familieliv.

Medfølgende familiemedlemmer til udlandsdanskere kan ikke efter de gældende regler få deres opholdstilladelse forlænget. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at gruppen af udlændinge, der har midlertidig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en udenlandsk arbejdstager, der opnår dansk indfødsret, er i en sammenlignelig situation med gruppen af udlændinge, der har midlertidig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017, i forhold til muligheden for at få deres opholdstilladelse forlænget. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at det vil udgøre forskelsbehandling, hvis der kun indføres ret til, at medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der opnår dansk indfødsret, kan få opholdstilladelsen forlænget.

Da en forskelsbehandling af de to grupper kun er berettiget efter EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål, og da Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke kan begrunde forskelsbehandlingen med sådanne legitime formål, foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 6.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017 vil kunne få opholdstilladelsen forlænget, hvis udlandsdanskeren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat er i den stilling, der dannede grundlag for det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, og ville opfylde betingelserne for at få opholdstilladelsen efter positivlisten eller beløbsordningen forlænget, såfremt vedkommende havde været udlænding, eller hvis udlandsdanskeren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24. Det bemærkes, at associeringsaftalekomplekset ikke vil have betydning i forhold til medfølgende familiemedlemmer til udlandsdanskere.

2.2. Forslag om tilsvarende ændringer af reglerne for medfølgende familie til udenlandske studerende og praktikanter

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Af § 9 i, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at der endvidere efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn i øvrigt tilsiger det.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis 1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, er reguleret i bekendtgørelse nr. 588 af 7. maj 2019 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger således af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse. Af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, følger, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, når udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse. Ligeledes følger det af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, når udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark. Af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4, følger, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark kan gives, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Herudover kan der meddeles opholdstilladelse med henblik på deltagelse i et adgangsgivende kursus i forbindelse med en videregående uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 2, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole, jf. studiebekendtgørelsens § 3, og med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse eller grundskoleuddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 4. En udlænding, der afslutter en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse, kan ligeledes få 6 måneders opholdstilladelse med henblik på jobsøgning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.

Opholdstilladelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst den normerede længde af den uddannelse eller den del af en uddannelse, som udlændingen skal følge, med begrænsede muligheder for forlængelse. Der henvises til studiebekendtgørelsens § 11.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding i uddannelsesmæssigt øjemed efter ansøgning kan få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet. Af § 9 k, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at en udlænding endvidere efter ansøgning kan få opholdstilladelse som volontør med henblik på at udføre humanitært og socialt arbejde her i landet.

De nærmere regler for meddelelse af opholdstilladelse som praktikant efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., er reguleret i §§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 2259 af 29. december 2020 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører (praktikantbekendtgørelsen). Betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 2. pkt., som volontør fremgår af praktikantbekendtgørelsens § 4. Opholdstilladelse som praktikant og volontør meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 18 måneder. Der henvises til praktikantbekendtgørelsens §§ 9 og 10.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 i eller § 9 k, når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis kan der meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever og hjemmeboende børn under 18 år.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, at opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og stk. 4, og § 2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og stk. 3 (hovedpersonen), er betinget af, at 1) familien bor på fælles bopæl i Danmark, 2) udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne forsørge udlændingen. Udlændinge med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens §§ 3 og 4, kan ikke få medfølgende familie med til Danmark.

Det følger af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis, at der som udgangspunkt ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en praktikant.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration ses ikke umiddelbart at have modtaget ansøgninger om opholdstilladelse fra medfølgende familiemedlemmer til volontører.

Adgangen til at få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter § 9 n, stk. 1, gælder i dag både, hvis den udenlandske studerende eller praktikant har en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller § 9 k, stk. 1, og hvis den udenlandske studerende eller praktikant har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller § 9 k, stk. 1.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 n kan efter ansøgning forlænges, hvis betingelserne fortsat er opfyldt, herunder hvis den udenlandske studerende eller praktikant har tidsbegrænset eller har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder ikke hjemmel til at forlænge en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske studerende eller praktikant opnår dansk indfødsret.

Er betingelserne for en opholdstilladelse ikke længere opfyldt, f.eks. hvis den studerende eller praktikanten ikke længere har tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse, vil opholdstilladelsen efter § 9 n også kunne blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 n, stk. 1, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund.

Inddrages opholdstilladelsen, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises. Tilsvarende kan der også klages til Udlændingenævnet over et afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal også være indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Både udenlandske arbejdstagere og udenlandske studerende samt praktikanter har - i de tilfælde hvor hensynet til den udenlandske studerende eller praktikant kan tilsige det - en lempeligere adgang til at få familie til Danmark, end hvad der gælder efter de almindelige familiesammenføringsregler. Hermed står Danmark stærkt i kampen om at tiltrække talenter fra udlandet, uanset om de kommer til Danmark med et beskæftigelsesformål eller med et uddannelsesformål.

Som det fremgår af afsnit 2.2.1. meddeles opholdstilladelse til studerende og praktikanter med henblik på midlertidigt ophold, ligesom mulighederne for forlængelse er mere begrænsede end for arbejdstagere, da studie- og praktikantforløb pr. definition har en slutdato. Denne slutdato gælder også for eventuel medfølgende familie til de udenlandske studerende og praktikanter. I praksis er antallet af udenlandske studerende og praktikanter, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, derfor forholdsvis begrænset.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder dog, at medfølgende familiemedlemmer til udenlandske studerende og praktikanter, der måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og eventuelt dansk indfødsret, skal kunne få opholdstilladelsen forlænget, hvis den studerende eller praktikanten fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den studerende eller praktikanten er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det. Hermed vil eksempelvis et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der har fået opholdstilladelse med henblik på at følge en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse og herefter en ph.d.-uddannelse og midt i ph.d.-forløbet meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne få opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem forlænget, hvis den ph.d.-studerende fortsat opfylder betingelserne for at få opholdstilladelsen som ph.d.-studerende forlænget.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse som studerende (§ 9 i, stk. 1), en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2) eller en udlænding med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske (§ 9 i, stk. 3) skal kunne forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås ligeledes med lovforslaget, at en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse som praktikant efter § 9 k skal kunne få opholdstilladelsen forlænget, uanset at praktikanten opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 k, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Herudover foreslås det af lovtekniske grunde, at det i udlændingelovens § 9 n, stk. 1, præciseres, at hjemlen til at meddele opholdstilladelse til medfølgende familie til udenlandske studerende omfatter (visse) studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, og udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i § 9 i ikke giver hjemmel til at meddele opholdstilladelse men derimod vedrører indgivelse af ansøgning (§ 9 i, stk. 4 og 5), selvforsørgelse (§ 9 i, stk. 6), bemyndigelsesbestemmelser (§ 9 i, stk. 7, 8 og 10), udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (§ 9 i, stk. 9), retten til at arbejde efter indgivelse af ansøgning om et etableringskort (§ 9 i, stk. 11) og retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde (§ 9 i, stk. 12).

Endelig foreslås det, at hjemlen til at meddele opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 2. pkt., som volontør udgår af bestemmelsen i § 9 n, stk. 1, da Styrelsen for International Rekruttering og Integration i praksis ikke umiddelbart ses at have modtaget ansøgninger herom.

Der ændres ikke med lovforslaget på, at de øvrige betingelser for opholdstilladelse skal opfyldes, hvis en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem skal forlænges.

2.3. Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem

2.3.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at en opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Af § 17, stk. 1, 2. pkt., følger, at tilladelsen endvidere bortfalder, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder, jf. herved § 17, stk. 1, 3. pkt. Dette gælder tilsvarende for udlændinge, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.

Reglerne om bortfald af opholdstilladelse i § 17, stk. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen) og 14 (fast track-ordningen), § 9 a, stk. 3 (visse typer ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige), § 9 i, stk. 1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen) og 14 (fast track-ordningen), og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende). Dette følger af § 17, stk. 5.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglen i § 17, stk. 5, skal sikre, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i Danmark efter forskerordningen, fast track-ordningen, ESS-ordningen og visse studerende, herunder ph.d.-studerende, har fleksible muligheder for at rejse ind og ud af Danmark og hermed, at Danmark bliver et attraktivt opholdsland for disse grupper. Samtidig skal reglen sikre, at forskere, udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen og ph.d.-studerende kan tage deres eventuelle medfølgende familie med, når de rejser ind og ud af Danmark.

Søger og opnår udlændingen med opholdstilladelse efter forskerordningen, fast track-ordningen, ESS-ordningen eller som studerende, herunder som ph.d.-studerende, tidsubegrænset opholdstilladelse, er vedkommende ikke længere omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 17, stk. 5, men derimod af de almindelige bortfaldsregler i § 17, stk. 1, hvorfor der skal søges om dispensation for bortfald, hvis pågældende kommer i en situation, hvor den tidsubegrænsede opholdstilladelse kan bortfalde. Det kan f.eks. være, hvis vedkommende ønsker at opgive sin bopæl i Danmark, jf. herved § 17, stk. 1, 1. pkt. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis er den eventuelle medfølgende familie til udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter forskerordningen (§§§ 9 a, stk. 2, nr. 4), fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14) og som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2) dog fortsat omfattet af § 17, stk. 5.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller 14, eller § 9 i, stk. 2, skal stilles bedre end den arbejdstager eller ph.d.-studerende, hvis opholdstilladelse har dannet grundlag for opholdet som medfølgende familiemedlem.

Det foreslås derfor, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, ikke længere skal være omfattet af § 17, stk. 5. Hermed vil det medfølgende familiemedlem fremadrettet være omfattet af de almindelige bortfaldsregler, hvorefter der skal søges om dispensation for bortfald, hvis pågældende kommer i en situation, hvor vedkommendes opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, kan bortfalde. Det kan f.eks. være, hvis vedkommende ønsker at opgive sin bopæl i Danmark, jf. herved § 17, stk. 1, 1. pkt.

Med forslaget omfattes den medfølgende familie af samme regelsæt som udlændingen med tidsubegrænset opholdstilladelse. Det medfølgende familiemedlem vil i forbindelse med, at vedkommende næste gang søger og får forlænget sin opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 5, eller § 9 n, stk. 4, blive vejledt om, at vedkommende ikke længere er undtaget for bortfaldsreglerne. I tiden frem til den næste forlængelse vil det medfølgende familiemedlem fortsat være undtaget for bortfaldsreglerne.

Der kan være tilfælde, hvor EU-reglerne tilsiger, at forslaget om at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, ikke længere skal være omfattet af § 17, stk. 5, ikke skal finde anvendelse. Det gælder for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980. Med henblik på at sikre overholdelsen af EU-reglerne foreslås det derfor, at der i udlændingeloven indsættes en ny bestemmelse i § 17, stk. 5, 2. pkt., hvorefter bortfaldsreglerne ikke finder anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14, eller § 9 i, stk. 2, og EU-reglerne tilsiger det. Medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset, og som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller 14, eller § 9 i, stk. 2, vil således fortsat være undtaget for bortfaldsreglerne.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter til sagsbehandling mv. i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Merudgifterne vil blive gebyrfinansieret inden for den eksisterende gebyrstruktur. Endvidere medfører lovforslaget begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af øget sagsbehandling.

Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. juni 2021 til den 13. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centraladministration, Amnesti NU, Amnesty International, Asylret, BARID - Board of Airline Representatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børns vilkår, Centralorganisationernes, Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk missionsråd, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI - Dansk Industri, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen "Et Barn To Forældre", Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA - Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU - Livet efter ulykken, Red Barnet, Refugees Welcome, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis vil der som det altovervejende udgangspunkt foreligge væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn, allerede fordi den udenlandske arbejdstager opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i § 9 a. Ved vurderingen af, om væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler for, at der skal meddeles opholdstilladelse, kan dog endvidere bl.a. indgå oplysning om længden af arbejdstagerens ophold i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har ikke i dag en fast og ensartet praksis for, hvornår der foreligger væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn, når den udenlandske arbejdstager har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.

Da Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke i dag har en fast og ensartet praksis for, hvornår der foreligger væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn, når den udenlandske arbejdstager har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, foreslås det med ændringen af "derfor" til "herfor" i § 9 m, stk. 1, for det første at tydeliggøre, at der som det altovervejende udgangspunkt alene vil foreligge væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn, når det medfølgende familiemedlem, der søger opholdstilladelse til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den udenlandske arbejdstager på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis arbejdstageren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a.

Hermed tydeliggøres det, der gælder det samme udgangspunkt for medfølgende familiemedlemmer, der søger opholdstilladelse med henvisning til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, som der gælder for medfølgende familie, der søger opholdstilladelse med henvisning til en udenlandsk arbejdstager, der meddeles eller er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse.

Der kan dog være tilfælde, hvor EU-reglerne tilsiger, at et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, skal have opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, selvom den udenlandske arbejdstager ikke opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller selvom arbejdstageren ikke er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a.

Med henblik på at sikre overholdelsen af EU-reglerne foreslås det derfor for det andet i § 9 m, stk. 1, at indsætte hjemmel til at meddele opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, hvis EU-reglerne tilsiger det. Det vil gælder for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, og som ikke opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller selvom arbejdstageren ikke er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a. Det kan f.eks. være, hvis en tyrkiske arbejdstager havde en opholdstilladelse efter beløbsordningen, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvorefter arbejdstageren får et job som ikke er omfattet af § 9 a, men som efter associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet ville give arbejdstageren ret til ophold i Danmark. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.2.

Endelig foreslås det med indsættelsen af "i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse" for det tredje, at præcisere ordlyden af § 9 m, stk. 1. Dette skal ses i sammenhæng med, at tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles efter udlændingelovens § 11. Det kan bl.a. ske i forlængelse af, at udlændingen har haft en opholdstilladelse efter § 9 a. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan således ikke - som det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9 m, stk. 1 - meddeles efter § 9 a. Med den foreslåede præcisering af § 9 m, stk. 1, bliver bestemmelsens ordlyd retvisende. Der er ikke tale om en materiel ændring.

Til nr. 2.

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1, kan efter ansøgning forlænges, hvis betingelserne fortsat er opfyldt, herunder hvis den udenlandske arbejdstager har tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder ikke hjemmel til at forlænge en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret.

Med § 9 m, stk. 5, foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, skal kunne forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Forslaget betyder for det første, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, både hvis arbejdstageren får tidsubegrænset opholdstilladelse, og hvis arbejdstageren opnår dansk indfødsret, så længe arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Forslaget betyder for det andet, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset at arbejdstageren opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskort), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor) eller litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor), § 9 a, stk. 3 (visse typer ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige), eller § 9 a, stk. 12 eller 24, om jobsøgningsophold.

Opfylder arbejdstageren fortsat betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller er arbejdstageren i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, vil det medfølgende familiemedlem få forlænget opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til arbejdstageren ville kunne forlænges for.

Opfylder arbejdstageren fortsat betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter eksempelvis beløbsordningen, som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, vil det medfølgende familiemedlem kunne få opholdstilladelsen forlænget med op til højst 4 år og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, da det, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt., svarer til den periode, som opholdstilladelsen til arbejdstageren ville kunne forlænges for. Det bemærkes, at opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager forlænges efter udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 13.

Opfylder arbejdstageren f.eks. betingelserne for et jobsøgningsophold, der efter § 9 a, stk. 12, i visse tilfælde kan gives for op til 6 måneder fra ansættelsens ophør, vil et medfølgende familiemedlem til en arbejdstager, der har været i et ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten, beløbsordningen, forskerordningen, fast track-ordningens beløbsspor, forskerspor eller uddannelsesspor, eller ESS-ordningen, men som eksempelvis den 1. februar bliver uforskyldt ledig, hvorefter det medfølgende familiemedlem søger forlængelse af opholdstilladelse den 1. marts, kunne få opholdstilladelsen forlænget frem til den 1. august, svarende til i alt 6 måneder fra ophøret af arbejdstagerens ansættelsesforhold.

Har arbejdstageren afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 1 år før ansøgningen om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, indgives, og opfylder arbejdstageren de øvrige betingelser efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges med op til 2 år, da det, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 9, 1 pkt., svarer til den periode, som arbejdstageren ville kunne få opholdstilladelse for. Opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, vil endvidere kunne forlænges med yderligere højst 1 år, hvis arbejdstageren på dette tidspunkt er ansat i en stilling, der er relevant i forhold til den i Danmark afsluttede uddannelse, da det, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 9, 2. pkt., svarer til den periode, som en etableringskorthaver ville kunne få opholdstilladelsen forlænget.

Det bemærkes, at hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, forlænges på baggrund af, at arbejdstageren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne, vil arbejdstageren i perioden fra opholdstilladelsen forlænges, og indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration igen træffer afgørelse om forlængelse, kunne skifte arbejde, være i anden beskæftigelse end ovenfor beskrevet og i perioder være uden beskæftigelse. Det afgørende for, om der kan ske forlængelse af det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse er, at arbejdstageren på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13, nr. 14, litra a-c, stk. 3, 12 eller 24. Er arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse ikke i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, vil den medfølgende familie ikke kunne få forlænget sin opholdstilladelse efter § 9 m. I sådanne tilfælde vil familien være henvist til at søge opholdstilladelse efter de almindelige regler om familiesammenføring eller eventuelt at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, f.eks. hvis en medfølgende ægtefælle er i beskæftigelse, der vil kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Forslaget betyder for det tredje, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis arbejdstageren opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis EU-reglerne tilsiger det.

Der kan således være tilfælde, hvor EU-reglerne tilsiger, at et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, skal have opholdstilladelsen forlænget, selvom den udenlandske arbejdstager ikke opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller selvom den udenlandske arbejdstager ikke er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a.

Det gælder for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, og som efter de gældende regler kan få opholdstilladelsen forlænget, selvom den udenlandske arbejdstager ikke opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller selvom den udenlandske arbejdstager ikke er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a. Disse udlændinge vil således uanset den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med de gældende regler fortsat kunne få opholdstilladelsen forlænget. Det bemærkes, at associeringsaftalekomplekset ikke vil have betydning for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset, og som opnår dansk indfødsret. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.2.

Det bemærkes, at reglerne for indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 4, gælder uændret.

Det følger af § 9 m, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 1, om greencardordningen (en såkaldt greencardhaver). Greencardordningen blev ophævet ved lov nr. 612 af 8. juni 2016.

Det følger af § 9 m, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 om positivlisten eller nr. 2 om beløbsordningen (udlandsdansker-ordningen). Bestemmelsen i § 9 m, stk. 2, blev indført ved lov nr. 505 af 23. maj 2017. Lov nr. 505 af 23. maj 2017 blev ophævet den 1. juli 2018, jf. herved § 2, stk. 2, i lov nr. 505 af 23. maj 2017.

Med § 9 m, stk. 6, foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 m, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, eller til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017.

Forslaget betyder, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en greencardhaver, vil kunne få opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem forlænget, uanset at greencardhaveren opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis greencardhaveren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter greencardordningen, som greencardhaveren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis greencardhaveren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det. Dette gælder uanset om det medfølgende familiemedlem er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1.

Forslaget betyder endvidere, at udlændinge, der før udlandsdansker-ordningen blev ophævet, har fået opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker, vil kunne få opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem forlænget, hvis udlandsdanskeren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat er i den stilling, der dannede grundlag for det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, og ville opfylde betingelserne for at få opholdstilladelsen efter positivlisten eller beløbsordningen forlænget, såfremt vedkommende havde været udlænding, eller hvis udlandsdanskeren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13, eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24. Det bemærkes, at associeringsaftalekomplekset ikke vil have betydning i forhold til medfølgende familiemedlemmer til udlandsdanskere.

Til nr. 3.

Efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 i eller § 9 k.

De foreslåede ændringer af § 9 n, stk. 1, indebærer for det første to præciseringer.

Tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles således efter udlændingelovens § 11. Det kan bl.a. ske i forlængelse af, at udlændingen har haft en opholdstilladelse efter § 9 i eller § 9 k. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan ikke - som det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9 n, stk. 1 - meddeles efter § 9 i og § 9 k. Med den foreslåede ændring af § 9 n, stk. 1, præciseres for det første bestemmelsens ordlyd. Der er ikke tale om en materiel ændring.

Herudover fremgår det ikke af den nuværende ordlyd, hvilke bestemmelser i § 9 i og § 9 k, som § 9 n, stk. 1, er relevant for.

I praksis er det medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 i, stk. 3 (autorisationsophold), og § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikanter) der meddeles opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af § 9 n, stk. 1, præciseres det derfor for det andet, at hjemlen til at meddele opholdstilladelse til medfølgende familie efter § 9 n, stk. 1, omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-3, samt § 9 k, stk. 1, 1. pkt. Der er ikke tale om materiel ændring.

Med ændringen foreslås det for det tredje, at hjemlen til at meddele opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 2. pkt., som volontør udgår af bestemmelsen i § 9 n, stk. 1, da Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke umiddelbart ses at have modtaget ansøgninger om opholdstilladelse fra medfølgende familiemedlemmer til volontører med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 i eller § 9 k, når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 n, stk. 1, kan efter ansøgning forlænges, hvis betingelserne fortsat er opfyldt, herunder hvis den udenlandske studerende eller praktikant har tidsbegrænset eller har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder ikke hjemmel til at forlænge en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske studerende eller praktikant opnår dansk indfødsret.

Med § 9 n, stk. 4, foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, skal kunne forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (autorisationsophold), eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikanter) opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Forslaget betyder, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, ph.d.-studerende, udlænding på autorisationsophold eller praktikant, vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, både hvis den udenlandske studerende, den ph.d.-studerende, udlændingen på autorisationsophold og praktikanten får tidsubegrænset opholdstilladelse, og hvis de nævnte grupper opnår dansk indfødsret, så længe de på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som de havde, da de blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis de på forlængelsestidspunktet er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskort), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor) eller litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor), § 9 a, stk. 3 (visse typer ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige), eller § 9 a, stk. 12 eller 24, om jobsøgningsophold, eller hvis EU-reglerne tilsiger det. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2.2.

Hermed vil eksempelvis et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der har fået opholdstilladelse med henblik på at følge en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse og herefter en ph.d.-uddannelse og midt i ph.d.-forløbet meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne få opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem forlænget, hvis den ph.d.-studerende fortsat opfylder betingelserne for at få opholdstilladelsen som ph.d.-studerende forlænget.

Til nr. 5

Udlændingelovens § 17, stk. 1, regulerer, hvornår en opholdstilladelse bortfalder.

Reglerne om bortfald af opholdstilladelse i § 17, stk. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen) og 14 (fast track-ordningen), § 9 a, stk. 3 (visse typer ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige), § 9 i, stk. 1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen) og 14 (fast track-ordningen), og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende). Dette følger af § 17, stk. 5.

Med ændringerne af § 17, stk. 5, foreslås det, at undtagelsen for bortfaldsreglerne i § 17, stk. 5, skal omfatte udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14, og § 9 i, stk. 2.

Med forslaget vil medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14 eller § 9 i, stk. 2, ikke længere skal være omfattet af § 17, stk. 5. Hermed vil det medfølgende familiemedlem fremadrettet være omfattet af de almindelige bortfaldsregler, hvorefter der skal søges om dispensation for bortfald, hvis pågældende kommer i en situation, hvor vedkommendes opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, kan bortfalde. Det kan f.eks. være, hvis vedkommende ønsker at opgive sin bopæl i Danmark, jf. herved § 17, stk. 1, 1. pkt.

Med forslaget omfattes den medfølgende familie af samme regelsæt som udlændingen med tidsubegrænset opholdstilladelse. Det medfølgende familiemedlem vil i forbindelse med, at vedkommende næste gang søger og får forlænget sin opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 5, eller § 9 n, stk. 4, blive vejledt om, at vedkommende ikke længere er undtaget for bortfaldsreglerne. I tiden frem til den næste forlængelse vil det medfølgende familiemedlem fortsat være undtaget for bortfaldsreglerne.

Med § 17, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at § 17, stk. 1, ikke skal finde anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14, eller § 9 i, stk. 2, og EU-reglerne tilsiger det.

Der kan således være tilfælde, hvor EU-reglerne tilsiger, at forslaget om at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, ikke længere skal være omfattet af § 17, stk. 5, ikke skal finde anvendelse. Det gælder for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.2.

Med henblik på at sikre overholdelsen af EU-reglerne foreslås det derfor, at der i udlændingeloven indsættes en ny bestemmelse i § 17, stk. 5, 2. pkt., hvorefter bortfaldsreglerne ikke finder anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14, eller § 9 i, stk. 2, og EU-reglerne tilsiger det. Medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset, og som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller 14, eller § 9 i, stk. 2, vil således fortsat være undtaget for bortfaldsreglerne.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.

Til § 2

Med § 2 foreslås det, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov