Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 12. maj 2022

1. Ændringsforslag

Social- og ældreministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget finder det positivt, at lovforslaget styrker retssikkerheden for borgere på socialområdet og skærper det kommunalpolitiske fokus på retssikkerheden og sagsbehandlingen i de enkelte kommuner. For V er det helt afgørende, at retssikkerheden og tilliden på handicapområdet styrkes. Omgørelsesprocenterne på danmarkskortene og erfaringerne fra taskforcen på handicapområdet har vist, at kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på socialområdet er udfordret, hvorfor V finder det positivt, at dette lovforslag skærper kravene til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortene, herunder kan afgøre, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling.

V mener, at borgernes retssikkerhed skal forbedres markant, så vi kan sikre, at borgerne får den hjælp, de er berettiget til i første omgang.

V opfordrer på det kraftigste regeringen til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger på baggrund af evalueringen af det specialiserede socialområde, så Folketinget kan træffe de nødvendige beslutninger for at sikre en bedre retssikkerhed på social- og handicapområdet.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget er et mindre tiltag for at styrke retssikkerheden og for at ændre praksis på handicapområdet. Rigsrevisionen vurderer i sin beretning fra marts 2022, at der er brug for, at Folketinget tager stilling til strukturelle problemer på handicapområdet. Forslaget skærper kravene til kommunernes behandling af danmarkskortet.

RV lægger vægt på, at det fremgår af høringssvarene, at Danske Handicaporganisationer, Justitia og Ældre Sagen vurderer, at lovforslaget er positivt, men ikke tilstrækkeligt. RV lægger vægt på, at parterne ønsker en evaluering, og at danmarkskortet omfatter flere af servicelovens bestemmelser. Høringssvarene kommer med en række konstruktive forslag til en styrkelse af lovforslaget, herunder bl.a. krav om, at handleplanerne skal forholde sig til en eventuel styrkelse af sagsbehandlernes juridiske kompetence og processer til borgerinddragelse i sagsbehandlingen.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at lovforslaget har til formål at styrke retssikkerheden og forbedre sagsbehandlingen for borgerne på socialområdet. DF bemærker i den forbindelse, at lovforslaget udmønter dele af temaet om skærpet opfølgning og tilsyn med kommunerne i initiativet om bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet, der indgår i den politiske aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025. Aftalen er bl.a. indgået af regeringen og Dansk Folkeparti. DF finder det vigtigt at styrke den juridiske kvalitet af kommunernes sagsbehandling. DF støtter endvidere udvidelsen af kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at drøfte resultater og konklusioner fra Ankestyrelsen, der er af betydning for kommunen. DF kan på den baggrund støtte lovforslaget. DF støtter endvidere det af regeringen stillede ændringsforslag, der er en teknisk ændring.

Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)

Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG) bakker op om lovforslaget ud fra en betragtning om, at lovforslaget sender et signal om, at der skal være bedre styr på kvaliteten af kommunernes sagsbehandling, men lovforslaget er desværre ikke tilstrækkelig ambitiøst til for alvor at kunne forbed‍re‍ kva‍li‍te‍ten af den sagsbehandling, der foregår i kommunerne på socialområdet. Der er fortsat et meget udtalt behov for at sikre, at det ikke kan betale sig for kommunerne at træffe forkerte afgørelser. Dette kan f.eks. ske ved at etablere en retssikkerhedsfond, som kommunerne skal indbetale deres besparelser fra fejlagtige afgørelser til, og som skal kompensere borgerne, når der sker fejl i sagsbehandlingen. Samtidig mangler vi fortsat at blive præsenteret for evalueringen af det specialiserede socialområde.

Det haster meget med at få skabt forbedringer på området, både retssikkerhedsmæssigt og kvalitetsmæssigt. Dette lovforslag er ikke tilstrækkeligt til for alvor at gøre en forskel, hvorfor regeringen hurtigst muligt bør fremsende konklusionerne fra evalueringen af det specialiserede socialområde og indkalde til forhandlinger på området.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af social- og ældreministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 79 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »undersøgelsens resultater har givet anledning til« til: »kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte«.«

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslagets § 1, nr. 2, er det foreslået, at formuleringen »undersøgelsens resultater har givet anledning« i § 79 a, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, der med lovforslaget bliver stk. 3, 1. pkt., ændres til »kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte«. Ved en fejl er ordet »til« i den gældende formulering ikke medtaget. Det skal således rettelig være formuleringen »undersøgelsens resultater har givet anledning til«, der ændres. Med ændringsforslaget korrigeres dette. Der er således tale om en teknisk ændring.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2022 og var til 1. behandling den 19. april 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Ældreudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og ældreministeren sendte den 14. december 2021 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 75. Den 30. marts 2022 sendte social- og ældreministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Orla Hav (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Jan Johansen (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Pia Kjærsgaard (DF) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (UFG) nfmd. Liselott Blixt (UFG) Marie Krarup (UFG) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.