L 146 Forslag til lov om regulering af sociale medier.

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Tilbagetaget
Spørgsmålsoversigt

Spørgsmål 24

I erhvervsministerens besvarelse af L 146 - spørgsmål 9 anfører ministeren, at EU-Domstolen i sin dom af 19. december 2019, C-390/18 (Airbnb), ”[…] implicit anerkendte, at mulighederne for at fravige afsenderlandsprincippet i e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 4 og 5, ikke kun gælder for individuelle foranstaltninger, men også for lovgivning.” Erhvervsministeren bedes redegøre for, hvilken betydning det har, at den i sagen omhandlede franske lovgivning (i) var vedtaget før e-handelsdirektivet trådte i kraft, (ii) ikke specifikt rettede sig mod levering af informationssamfundstjenester, og (iii) at EU-Domstolen i 16503115.2 Side: 3 af 3 øvrigt ikke fik anledning til at tage stilling til, om en national lovgivning, som den i sagen om handlede, overhovedet kan vedtages i forhold til tjenesteydere etableret i en anden medlemsstat, allerede fordi den franske lovgivning ikke var blevet notificeret til Kommissionen. Mener ministeren også, at dommen i C-390/18 (Airbnb) tillader en dansk lovgivning, der specifikt er tiltænkt at regulere levering af informationssamfundstjenester fra tjenesteydere etableret i en anden medlemsstat, idet loven herved direkte har til formål generelt at ændre kompetencefordelingen i e-handelsdirektivets artikel 3? Hvad mener ministeren risikoen er for, at EU-Domstolen vil finde loven om regulering af sociale medier EU-stridig, hvis en sådan sag måtte blive forelagt for Domstolen, og hvilke økonomiske konsekvenser forestiller ministeren sig, at det kunne få?
Af: Anne Honoré Østergaard (V)
Til: erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Dato: 18-05-2022
Status: Ikke besvaret
Emne: vækst og konkurrenceevne

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 18-05-2022
Modtaget: 18-05-2022
Omdelt: 18-05-2022

Spm. om, hvilken betydning det har, at den i sagen omhandlede franske lovgivning (i) var vedtaget før e-handelsdirektivet trådte i kraft, (ii) ikke specifikt rettede sig mod levering af informationssamfundstjenester, og (iii) at EU-Domstolen i 16503115.2 Side: 3 af 3 øvrigt ikke fik anledning til at tage stilling til, om en national lovgivning, som den i sagen om handlede, overhovedet kan vedtages i forhold til tjenesteydere etableret i en anden medlemsstat, allerede fordi den franske lovgivning ikke var blevet notificeret til Kommissionen, til erhvervsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version
Spørgsmålsoversigt