Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. maj 2022

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, KF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (V, DF, NB, LA, FG og Lise Bech (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres, Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget er enige om, at jordforureningsområdet er en væsentlig prioritering. Det indgik i forståelsespapiret, at der skulle ske en oprydning af generationsforureningerne. Ved aftalen om finansloven for 2021 blev der afsat 630 mio. kr. til området i perioden 2021-2025. Dette er den første systematiske indsats for at oprense de største jordforureninger i Danmark, så skadelig virkning på natur, miljø og menneskers sundhed fjernes. Aftalepartierne (S, RV, SF, EL og ALT) bag aftalen om finansloven for 2021 gennemfører næste år i 2023 en midtvejsstatus for oprydningerne af generationsforureningerne.

Den alvorlige og ulykkelige sag fra Korsør har vist, at PFOS-stoffer kan udgøre et væsentligt miljø- og sundhedsproblem, og gjort det klart, at der manglede både viden og overblik på området. Indsatsen over for PFOS-forureninger er bl.a. karakteriseret ved, at der ikke findes kendte og velafprøvede teknologier til oprensning af jorden. Som et led i aftalen om finansloven for 2022 er der afsat 3 mio. kr. ekstra til at teste metoder til oprydning af PFOS-forureninger. Partierne har noteret sig, at Forsvarsministeriet vil stille et areal til rådighed for test af metoder, der kan oprense PFAS-hotspots (jordforureninger) på stedet, og at Forsvarsministeriet herudover har iværksat etablering af et pilotprojekt for oprensning af PFAS-forurening, der forventes færdigt i 2025. Partierne noterer sig desuden, at finanslovsmidlerne på Teknologiprogrammet, hvortil der var ansøgningsfrist den 1. maj, bl.a. prioriterer ansøgere med projekter, der har til formål at teste oprensningsteknologier på kendte PFOS-forurenede lokaliteter, herunder forsvarets arealer eller som ved brandskolen i Korsør. Aftalepartierne vil få forelagt Miljøstyrelsens vurdering af ansøgningerne og anbefalinger om tilsagn til orientering.

Der er igangsat initiativer, der skal afdække omfanget af forureninger med PFAS og lokalisere de værste kilder til jordforurening med PFAS. Kommuner og regioner har i 2021 samlet et overblik med 213 brandøvelsespladser og afdækker, hvor der kunne være andre lignende sager som i Korsør, og hvor der kunne være en umiddelbar sundhedsrisiko. Kommunerne undersøger samtidig, om en forurener kan stilles til ansvar for de enkelte sager, og regionerne kortlægger og undersøger mulige PFAS-jordforureninger under den offentlige indsats.

Miljøstyrelsen følger kommunernes og regionernes indsats tæt, herunder i hvilken grad kommunerne, jf. deres retlige forpligtelse under jordforureningsloven, giver påbud til en ansvarlig forurener, således at der også kan skabes overblik over det offentlige udgiftsbehov. Miljøstyrelsen bør herunder også følge eventuelle sager vedrørende placering af omkostninger ved Miljø- og Fødevareklagenævnet tæt. Partierne er enige om, at påbudsmuligheder skal udnyttes som forudsat i jordforureningsloven.

Partierne har noteret sig, at Danske Regioner har fremført et ønske om 100 mio. kr. årligt for at løse opgaven.

Partierne noterer, at arbejdet med at skabe overblik over forureningerne, og hvorvidt der er en forurener, der kan betale, ikke er færdigt, og beslutningsforslaget anviser heller ikke finansiering. Partierne kan derfor ikke bakke op om beslutningsforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. februar 2022 og var til 1. behandling den 1. april 2022. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Brian Bressendorff (S) Torsten Gejl (ALT) Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) Bruno Jerup (EL) Susanne Zimmer (FG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Mads Fuglede (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Mette Hjermind Dencker (DF) Lise Bech (UFG) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.