Fremsat 22-02-2022
1. behandlet/henvist til udvalg 01-04-2022
Betænkning afgivet 04-05-2022
2. behandlet/forkastet 12-05-2022
Ministerområde:
Miljøministeriet
Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende år at fremsætte et lovforslag, der øger bevillingen til regionernes arbejde med jordoprensning med 100 mio. kr. årligt. Ifølge forslagsstillerne skal de 100 mio. kr. afsættes til undersøgelser og oprensning af jordforureninger, herunder PFOS, da dette sikrer bedre rammer for miljøet og borgernes sundhed i fremtiden.
Forslaget blev forkastet. For stemte 45 (V, KF, DF, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Liselott Blixt (UFG), Marie Krarup (UFG), Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG)), imod stemte 54 (S, SF, RV, EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.