Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den
17. maj 2022
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Frie
Grønne, Karina Adsbøl (UFG) og Liselotte Blixt
(UFG)
Et flertal i udvalget (S, V, RV, DF, KF,
FG, Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG))
konstaterer, at sundhedspersonale er blevet opsøgt på
deres hjemmeadresse, og at de selv eller deres familier er blevet
truet på sociale medier. I 2019 blev en læge
opsøgt i sit hjem af en tidligere patient og slået
ihjel. Det er under retssagen kommet frem, at manden, der er kendt
skyldig i drabet, havde printet sin patientjournal ud og havde
streget den pågældende læges navn under.
Flertallet mener, at offentligt ansatte
skal kunne gå trygt på arbejde, og at det skal tages
alvorligt, når de fortæller, at de føler sig
utrygge. Flertallet er derfor enige om, at det skal være
muligt, at sundhedspersonale kan stå med en anden entydig
identifikation end det fulde navn i elektroniske journaler,
når det er nødvendigt, og også før skaden
er sket.
Flertallet er enige om, at det er vigtigt,
at vi finder den rette balance mellem på den ene side
hensynet til patientens ret til at få adgang til at se, hvem
der har kigget ned i patientjournaler og på den anden side
hensynet til sundhedspersoners sikkerhed. Det er vigtigt, at den
enkelte patient ved, hvem vedkommende er blevet behandlet af, og i
langt de fleste tilfælde vil det heller ikke være noget
problem. Men det er også vigtigt, når
sundhedspersonalet hejser et rødt flag og siger, at de
føler sig truet eller utrygge, at vi tager disse sager
alvorligt og lytter til sundhedspersonalet.
Flertallet anerkender, at den 1. juli 2021
blev journalføringsbekendtgørelsen opdateret
således, at sundhedspersonale kan identificeres med navn
eller anden entydig identifikation (§ 12, stk. 3,
journalføringsbekendtgørelsen).
Flertallet anerkender endvidere, at
sundhedsministeren i februar 2022 har udstedt
logningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 200 af 7.
februar 2022 om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i
logoplysninger), hvoraf det fremgår, at regionsrådet i
særlige tilfælde kan beslutte, at patienten i stedet
for oplysningerne om fornavn og efternavn får adgang til
oplysninger om anden entydig identifikation på den person,
der har foretaget et opslag.
Flertallet vurderer, at der vil være
sager, hvor sundhedspersonale ikke er blevet overfaldet, truet
eller stalket, men hvor den ansatte alligevel føler sig
utryg og går til ledelsen med en forespørgsel om anden
entydig identifikation end navn.
Flertallet er derfor enige om, at
regionsrådet skal kunne beslutte at anvende anden entydig
identifikation i forbindelse med logvisning, også i
tilfælde, hvor den ansatte ikke konkret har været udsat
for trusler, men hvor der af andre grunde vurderes at være
behov for at beskytte de sundhedsansatte.
Flertallet noterer sig, at
sundhedsministeren i svar på B 35, spørgsmål 2,
har tilkendegivet, at dette er muligt, idet det med den
nuværende formulering af logningsbekendtgørelsen ikke
er en betingelse for at anvende entydig identifikation, at
sundhedspersoner konkret har været udsat for trusler.
Flertallet anerkender, at det - uanset
forskelle i ordlyd mellem
journalføringsbekendtgørelsen og
logningsbekendtgørelsen - vil være muligt at beslutte
de samme retningslinjer for anvendelse af anden entydig
identifikation både i forhold til journalføring og i
forhold til logning.
Flertallet finder det på trods heraf
hensigtsmæssigt - for at undgå forvirring - at
formuleringen »i særlige tilfælde« i
logningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, udgår,
således at der vil stå det samme i
logningsbekendtgørelsen som i
journalføringsbekendtgørelsen. Flertallet har herved
lagt vægt på, at der også i regionerne er fokus
på at afdække balancen mellem hensynet til patienten og
medarbejdernes tryghed, og at muligheden derfor kun vil blive
anvendt i de særlige tilfælde, hvor det vurderes
nødvendigt.
Flertallet har noteret sig, at
sundhedsministeren har tilkendegivet, at sundhedsministeren snarest
muligt vil tilpasse logningsbekendtgørelsen i
overensstemmelse hermed. Flertallet har endvidere noteret sig, at
sundhedsministeren vil følge regionernes administration af
de nye regler tæt, i forhold til om regionerne i
administrationen af logningsreglerne tager højde for
balancen mellem patientens ret til at få adgang til
logvisning og sundhedspersoners sikkerhed, og at ministeren er
indstillet på at justere reglerne i nødvendigt omfang
med henblik på at sikre denne balance.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9.
november 2021 og var til 1. behandling den 24. februar 2022.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Jane Heitmann
formand