B 129 Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret.

Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Samling: 2021-22
Status: Beretning afgivet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 25-02-2022

Fremsat: 25-02-2022

Fremsat den 25. februar 2022 af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)

20211_b129_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 25. februar 2022 af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret

Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og inden udgangen af år 2022 at fremsætte et lovforslag om at ophæve betingelsen om 3 års fælles adresse før det fyldte 18. år for myndige personer, der ønsker at blive adopteret.

Bemærkninger til forslaget

Det er i sig selv fornuftigt, at der findes betingelser for godkendelse af adoption, fordi det helt åbenlyst er med til at sikre de bedst mulige forhold for parterne i en adoptionssag, men det er ikke alle de gældende betingelser, som giver mening. Det gælder f.eks. betingelsen om, at adoptanten skal have været med til at opfostre barnet, jf. adoptionslovens § 2, 2. pkt. Betingelsen indebærer konkret, at den, der ønskes adopteret, og adoptanten, skal have haft fælles adresse i mindst 3 år, inden den, der ønskes adopterets fyldte 18. år, jf. vejledning nr. 9401 om adoption, afsnit 4.3. Det er umiddelbart et fornuftigt krav, da reglerne har til formål at sikre en vis tilknytning mellem adoptanten og den, der ønskes adopteret, men ikke desto mindre er dette krav en direkte forhindring for voksne, der f.eks. har en stærk forælder-barn-relation. Som eksempel kan nævnes en mors kæreste gennem mange år, selv om denne faderskikkelse først kom ind i personens liv, lige inden eller efter vedkommende fyldte 18. år. Det er forslagsstillernes opfattelse, at adoption i sådanne tilfælde bør være mulig, men opfostringskravet i loven forhindrer dette.

Det er selvfølgelig ikke kun for stedforældre, at forhindringen gør sig gældende. Forhindringen kan også ramme andre personer, der ønsker at adoptere en myndig person, og som har spillet en forældrerolle i vedkommendes liv, f.eks. plejeforældre eller andre vigtige personer.

Efter adoptionsloven er det dog muligt at tillade adoption, selv om opfostringskravet ikke er opfyldt, jf. adoptionslovens § 2, 2. pkt., in fine, men Ankestyrelsen hævder selv, at adoption kun i ret begrænset omfang vil kunne godkendes, hvis der slet ikke har fundet opfostring sted, jf. vejledning nr. 9401 om adoption, afsnit 4.3. Det er således i praksis så godt som umuligt for voksne mennesker, der ønsker at blive adopteret af en moder- eller faderskikkelse, hvis den ønskede adoptant først er kommet ind i deres liv, efter at de er fyldt 18 år, eller hvis adoptanten, og den, der ønskes adopteret, ikke har boet sammen overhovedet eller først har boet sammen, efter at den, der ønskes adopteret, er fyldt 18 år.

Social- og ældreministeren har i besvarelsen af 13. december 2021 af SOU alm. del - spørgsmål 98 tilkendegivet, at der kan være situationer, hvor reglerne om voksenadoption, herunder kravet om opfostring, ud fra en mere moderne forståelse af familiedannelse for den enkelte borger kan forekomme urimelige eller uforståelige, og forslagsstillerne vil derfor opfordre ministeren til at lempe reglerne, da det i dag er praktisk umuligt for voksne at blive adopteret, hvis opfostringskravet ikke er opfyldt.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at man ikke fra lovgivers side kan definere, hvornår to mennesker har et forælder-barn-forhold, der kan berettige, at der gives tilladelse til adoption. Der kan opstilles objektive kriterier, som ofte karakteriserer et forælder-barn-forhold, men reglen om 3 års samliv, før den, der ønskes adopteret, fylder 18 år, er ikke egnet til at udgøre en så fast regel, som den i praksis bliver anvendt som, og det foreslås derfor, at kravet helt afskaffes, når den, der ønsker at blive adopteret, er myndig.

I disse tilfælde vil myndighedernes vurdering af, om der kan meddeles tilladelse til adoption, skulle baseres på en konkret og individuel vurdering af forholdet mellem parterne og ikke på, om de har haft fælles adresse i en bestemt periode. En ordning med voksenadoption bør naturligvis tage højde for, at voksenadoption ikke bruges med henblik på økonomiske vinding ved adoption.

Adoptionsloven indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt, før en person kan adoptere en myndig person. Det er eksempelvis en betingelse, at adoptionen skal være det bedste for den, der ønskes adopteret, jf. adop‑ tionslovens § 2, 1. pkt., og i praksis lægges der også vægt på aldersforskellen mellem adoptanten og den, der ønskes adopteret, jf. vejledning nr. 9401 om adoption, afsnit 4.2.2.

Økonomi

Forslaget forventes ikke at føre til flere ansøgninger om adoption end i dag, men kun at flere ansøgninger vil kunne godkendes. Det vurderes derfor ikke, at forslaget vil medføre økonomiske konsekvenser.

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (UFG):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret.

(Beslutningsforslag nr. B 129)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.