B 129 Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret.

Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Samling: 2021-22
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-02-2022
1. behandlet/henvist til udvalg 10-05-2022
Beretning afgivet 15-06-2022
Ministerområde:
Social- og Ældreministeriet
Resumé:
Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag om at ophæve betingelsen om 3 års fælles adresse før det fyldte 18. år for myndige personer, der ønsker at blive adopteret.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at opfostringskravet i adoptionsloven (LBK nr. 775 af 07/08/2019) forhindrer myndige personer, der ønsker at blive adopteret, i at gennemføre en adoption, til trods for at adoptanten agerer i forældrerollen hos den myndige person. Derfor er formålet med forslaget at afskaffe opfostringskravet, så myndige personer kan få mulighed for at blive adopteret af en moder- eller faderskikkelse.