B 32 Forslag til folketingsbeslutning om id-kort til de mest udsatte borgere med stofmisbrug.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Beretning afgivet

Baggrundsmateriale

Behandles i salen: 08-02-2022
Tidligere debatter
2020-21 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 1618: Vil ministeren redegøre for, om vurderingen er, at de unge er misbrugere og derfor har brug for hjælp - eller om der er tale om unge, der er kurerer/sælgere for bander, vil ministeren ligeledes redegøre for, hvor mange advarsler der er givet til de unge som følge af, at de har et anerkendt misbrug, og vil ministeren endelig forholde sig til, om der skal sættes en kortlægning i gang af årsagerne til den voldsomme vækst, jf. artiklen "Antallet af mindreårige sigtet for besiddelse af narko eksploderet: 'Svært at pege på en bestemt årsag'" fra bt.dk den 18. september 2021?
2020-21 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 227: Ministeren blev i REU alm. del - spørgsmål nr. 1227 og 1497 (2019-20) spurgt til, hvorvidt der skal gives en advarsel ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug i stedet for bøde eller anden straf, såfremt betingelserne om sociale forhold og stærk afhængighed er opfyldt. Det fremgår af det seneste svar, at advarsel skal anvendes fremfor bøde, når betingelserne er opfyldt. Vil ministeren præcisere, om svaret skal forstås, sådan som spørgsmålet er formuleret, altså at advarslen skal gives fremfor bøde eller anden straf, når betingelserne er opfyldt? Og kan ministeren hermed bekræfte, at der ikke hersker uklarhed om, hvorvidt advarsel også skal anvendes af anklagemyndigheden fremfor (en påstand om) fængselsstraf ved besiddelse til eget brug, når betingelserne om sociale forhold og stærk afhængighed er opfyldt?
2020-21 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 228: Ministeren oplyser i svar på REU alm. del - spørgsmål nr. 1499, (2019-20), at der kun vil være enkelte sager, hvor der ikke er tilvejebragt de oplysninger, der er relevante for at tage stilling til, om der skal meddeles en advarsel ved besiddelse af stoffer til eget brug. Vil ministeren i anonymiseret version oversende de seneste 10 sager om stofbesiddelse til eget brug fra hver af de 12 politikredse?
2020-21 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 229: Det fremgår af ministerens svar på REU alm. del - spørgsmål nr. 1499 (2019-20), at der vil være tale om en fejl, hvis oplysningerne om sociale forhold og stofbrugets karakter ikke er tilvejebragt. Vil ministeren oplyse, hvem der har ansvaret for at tilvejebringe de relevante oplysninger og få disse oplysninger beskrevet på sagen
2020-21 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 230: Det fremgår af ministerens svar på REU alm. del - spørgsmål nr. 1499 (2019-20), at der vil være tale om en fejl, hvis oplysningerne om sociale forhold og stofbrugets karakter ikke er tilvejebragt. Mener ministeren, at det vil være kritisabelt, hvis en sag forfølges med et bødeforelæg på grund af en sådan fejl?
2020-21 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 231: I en nylig sag fra Østjyllands Politi, skriver politiet, at de har udstedt bøder til 122 kokainkøbere. Vil ministeren oplyse, hvordan politiet i sådanne sager sikrer sig, at der for hver sigtet tilvejebringes de nødvendige oplysninger om sociale forhold og stofbruget, i forhold til om sagen skal afgøres med advarsel, før der udstedes bødeforelæg? Der henvises til https://politi.dk/oestjyllands-politi/nyhedsliste/122-sigtet-i-narkosag/2020/08/31
2020-21 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 232: Vil ministeren oplyse, om det vil være muligt at indføre en funktion i politiets sagsstyringssystem, således at sagsbehandleren i sager om stofbesiddelse skal bekræfte, at der er tilvejebragt oplysninger og foretaget en vurdering af sigtedes sociale forhold og stofbrug med henblik på at kunne træffe en korrekt afgørelse af, om sagen skal afgøres med en advarsel?
2020-21 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 233: Ministeren blev i REU alm. del - spørgsmål nr. 1500 (2019-20) spurgt til, hvorvidt det efter ministerens opfattelse er korrekt praksis, hvis et forhold vedr. besiddelse af stoffer til eget brug ikke udskilles af et større sagskompleks, når betingelserne om stærk afhængighed og sociale forhold taler for at afgøre sagen udenretligt med en advarsel. Kan ministeren præcisere, om svaret skal forstås som et ja eller et nej til spørgsmålet?
2019-20 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 1499: Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål REU alm. del - spørgsmål nr. 1227, at det hos Københavns Politi altid beror på en konkret vurdering, om betingelserne for at meddele en advarsel for besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug er opfyldt, og at det er vigtigt at indhente og beskrive oplysninger om en brugers daglige misbrug, sociale status og muligheden for at betale en bøde. Skal dette forstås sådan, at Københavns Politi i alle sager om besiddelse af euforiserende stoffer indhenter og beskriver disse oplysninger i politirapporten, altså således at Retsudvalget eksempelvis vil kunne få oversendt de 10 senest behandlede sager fra hele politikredsen (også udenfor Vesterbro og specialenhederne) i anonymiseret form, således at udvalget kan få indsigt i, hvordan dette sker i praksis?
2019-20 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 1497: Ministeren blev i REU alm. del - spørgsmål nr. 1227 spurgt til, hvorvidt ministerens tidligere svar skal forstås således, at der skal - og ikke blot kan - gives en advarsel ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug i stedet for bøde eller anden straf, såfremt betingelserne om sociale hensyn og stærk afhængighed er opfyldt. Det fremgår af udtalelsen fra Rigsadvokaten, som ministeren har gengivet, at "Advarsel forudsættes i praksis anvendt, når betingelserne i øvrigt er opfyldt." Kan ministeren præcisere, om Rigsadvokatens udtalelse skal forstås, sådan som spørgsmålet er formuleret, altså at advarslen skal gives, når betingelserne er opfyldt? Vil ministeren i tilknytning hertil oplyst, hvorvidt justitsministerens opfattelse afviger fra Rigsadvokatens?
2019-20 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 1227: Ministeren henviser i svar på REU alm. del - spørgsmål 594 og 1105 vedr. politiets muligheden for at give advarsel (tiltalefrafald) til stofmisbrugere ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug. Kan ministeren redegøre for, hvordan og i hvilket omfang denne advarselsmulighed bruges i praksis, herunder hvor ofte advarslen gives under henvisning til sociale hensyn og stærk afhængighed som følge af længere og vedvarende misbrug af narkotika? Kan ministeren derudover oplyses, om ministerens svar skal forstås sådan, at der skal - og ikke blot kan - gives en advarsel i stedet for bøde eller anden straf, såfremt betingelserne om sociale hensyn og stærk afhængighed er opfyldt?
2019-20 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 1105: Som en udløber af den indførte midlertidige grænsekontrol ved de danske grænser, forudses det, at der i visse miljøer vil være mangel på euforiserende stoffer i forhold til efterspørgslen. Vil ministeren redegøre for, om politiet vil lade stofbrugere være i fred under corona-krisen, da krisen formentligt vil medføre hamstring og ophobninger af mængder af euforiserende stoffer på disses bopæl?
2019-20 - Retsudvalget (REU), Alm. del, spørgsmål 594: Vil ministeren, ligesom Norge, nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til at reformere rusmiddelområdet, og vil ministeren ligeledes kommentere forslagene fra det norske udvalg, jf. udredningen "Rusreform - fra straff til hjelp", NOU 2019:26?
Nævnt i forslaget
Retfærdig retning for Danmark : politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten
Indgået den 25. juni 2019
Mangeårige stofbrugere får stadig ulovlige bøder, hvis de er i besiddelse af narkotika
Information.dk, 21. februar 2021
Udsatte stofbrugere med stærk afhængighed skal kun have en advarsel, hvis de er i besiddelse af narkotika til eget brug - ikke en bøde. Men der er stadig ...
Relevante love og regler
Hvad er det?
Folketingets Bibliotek udarbejder en skræddersyet linkpakke/litteraturliste til alle lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler og redegørelser som hjælp til folketingsmedlemmernes ordførertaler. Dette kaldes baggrundsmateriale.

Biblioteket har valgt at gøre baggrundsmaterialet offentligt tilgængeligt. Materialet har dog karakter af at være et internt arbejdsredskab, der kan ses af eksterne.
Struktur
Baggrundsmaterialet består af forskellige afsnit. Det kan variere, hvor mange afsnit, der er i det enkelte baggrundsmateriale.

  • Under ”Høringssvar” finder du links til høringssvar og ministeriets høringsnotat. Høringssvar optræder kun i forbindelse med lovforslag
  • Under ”Tidligere debatter” er links til tidligere relevante parlamentariske dokumenter. Det kan være tidligere lov- eller beslutningsforslag, forespørgsler, redegørelser, § 20-spørgsmål eller udvalgsmateriale. Der linkes til Folketingets egen hjemmeside.
  • Under punktet ”Nævnt i forslaget” er medtaget materialer og kilder, der er nævnt i forslag eller bemærkninger. Hvis det er muligt, er der linket til en elektronisk version, men ellers vil der bare være en litteraturhenvisning.
  • ”Love og regler” – her finder du links til relevant lovgivning. Det gælder både lovgivning, der er nævnt i forslaget og andre regler. Her linkes til Retsinformation og EUR-Lex.
Offentliggørelse
Baggrundsmaterialet produceres til 1. behandlingen af det enkelte forslag eller til forhandlingen af forespørgslen eller redegørelsen. Målet er, at det offentliggøres senest fredag kl. 12 ugen før 1. behandlingen eller forhandlingen. Herefter vedligeholdes det ikke. Det publiceres i forbindelse med selve forslaget og kan findes i sagsoversigten. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et parlamentarisk dokument, men udelukkende et servicedokument med relevante links og litteratur.
Vær opmærksom på:
Baggrundsmaterialet er et arbejdsredskab og derfor ikke en del af den parlamentariske proces eller de parlamentariske dokumenter.

Baggrundsmaterialet kan være udarbejdet med en meget stram deadline. Tidspresset ved sene fremsættelser kan betyde, at der i forbindelse med enkelte forslag kan være medtaget meget få henvisninger til tidligere debatter. Der lægges generelt vægt på, at baggrundsmaterialet er kortfattet.

Ligeledes gælder, at da der er tale om et arbejdsredskab målrettet brugen i Folketinget, tilstræber baggrundsmaterialet ikke at være udtømmende. Det vil derfor fremstå som et øjebliksbillede ved tidspunktet for 1. behandlingen. Det kan ligeledes være meget varierende, hvor mange materialer og f.eks. tidligere debatter, der findes inden for de forskellige lovgivningsområder.
Forfattere
Folketingets Bibliotek er ansvarlig for produktionen af baggrundsmaterialet.
Adgang til det nævnte materiale
I baggrundsmaterialet kan der forekomme materialer uden links. Folketingets Bibliotek har i de tilfælde ikke mulighed for at levere materialet. I stedet henviser vi til følgende muligheder:

Du kan henvende dig på dit lokale bibliotek og få hjælp der.
Du kan søge og bestille materialet i bibliotek.dk.
Du kan henvende dig til udgiveren med henblik på at rekvirere eller købe materialet.

Folketingets Bibliotek er et internt bibliotek og er ikke åbent for offentligheden.
Abonnement
Det er muligt at abonnere på baggrundsmaterialet.

Tegn abonnement her
Du kan søge hjemmesider og materiale frem via Google
Du kan søge og bestille materialet i bibliotek.dk
Du kan henvende dig på dit lokale bibliotek og få hjælp der.
Du kan henvende dig til udgiveren med henblik på at rekvirere eller købe materialet.
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1218 København K
Telefon: +45 3337 3338
Telefax: +45 3314 7060
Ophavsret og ansvarsfraskrivelse vedrørende baggrundsmaterialet
Ophavsretten til baggrundsmaterialet tilhører Folketinget. Derimod er det i mange tilfælde ikke Folketinget, der har ophavsretten til det materiale, der linkes til. Baggrundsmaterialet må frit gengives med behørig kildeangivelse. Dog må baggrundsmaterialet ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Det er tilladt at linke til baggrundsmaterialet på Folketingets hjemmeside.

Baggrundsmaterialet indeholder links til andre hjemmesider, der opdateres af andre organisationer. Folketinget fraskriver sig ethvert ansvar i denne forbindelse, herunder i relation til nøjagtighed, aktualitet og oprindelse af denne information.

Baggrundsmaterialet indeholder henvisninger til oplysninger af generel karakter. Har man brug for egentlig rådgivning, bør man altid henvende sig til en specialist på det pågældende område. Folketinget påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle økonomiske konsekvenser i forbindelse med forkert anvendelse af informationer i baggrundsmaterialet. Folketinget påtager sig ikke ansvar for eventuelt misbrug af Folketingets baggrundsmateriale.