SSI påstår, at test viser, at alkohol har den ønskede virkning på SARS-CoV-2. Der er aldrig lavet en selvstændig test af alkohol mod isoleret SARS-CoV-2, så det er ikke korrekt, at man kender
virkningen mod denne virus. SSI har heller ikke dokumenteret deres påstand. Der er et produkt i verden, som er testet mod isoleret SARS-CoV-2, og det produkt har SSI nægtet at vurdere. Testen, som SSI konkludere ud fra, er en EN14476, der indeholder coronavirus, men ikke isoleret SARS-CoV-2. Det er det man kalder en surrogattest. Den samme test er mange andre desinfektionsmidler godkendt efter. I 2018 testede Cruise Line Industry Association (CLIA) 48 produkter, som alle hævdede drab mod Norovirus baseret på test mod surrogatet Feline Calicivirus (FCV). De testede produkterne mod Human Norovirus, og alle 48 produkter mislykkedes. Siden da har mange mikrobiologer og CLIA ikke længere accepterer surrogatvirustestning som bevis for drab mod patogener og, de anbefaler ikke surrogattest. Der har været flere test, der viser, at ethanolbaserede produkter ikke har den påståede drabseffektivitet. Studier og test fra Lincoln Universitet viser resultater, der bekræfter den ringe virkning af alkoholdesinfektion.
a. Mener ministeren, at en surrogattest er sikker nok til, at man kan påstå og hævde, at et produkt kan slå SARS-CoV-2 ihjel?
b. Indtil videre har man accepteret surrogattest, og da mange forskellige desinfektionsmidler har bestået denne test, hvorfor bliver alle disse produkter så ikke anbefalet på lige fod?
c. Der er ingen resultater, der er bedre end de testmetoder, der benyttes. SSI benytter ikke den optimale testmetode, og det kan være derfor, at resultaterne er mere positive end andre steder, hvor man benytter optimale testmetoder. Hvorfor vil ministeren ikke anerkende resultater, hvor der er benyttet bedre testmetoder end dem, som SSI har benyttet?
Dato: 17-02-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sundhedspolitik og sundhedsøkonomi