Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
17. februar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 440
SSI påstår, at test viser, at alkohol har den ønskede virkning på SARS-CoV-2. Der er
aldrig lavet en selvstændig test af alkohol mod isoleret SARS-CoV-2, så det er ikke
korrekt, at man kender
virkningen mod denne virus. SSI har heller ikke dokumenteret deres påstand. Der er
et produkt i verden, som er testet mod isoleret SARS-CoV-2, og det produkt har SSI
nægtet at vurdere. Testen, som SSI konkludere ud fra, er en EN14476, der indeholder
coronavirus, men ikke isoleret SARS-CoV-2. Det er det man kalder en surrogattest. Den
samme test er mange andre desinfektionsmidler godkendt efter. I 2018 testede Cruise
Line Industry Association (CLIA) 48 produkter, som alle hævdede drab mod Norovirus
baseret på test mod surrogatet Feline Calicivirus (FCV). De testede produkterne mod
Human Norovirus, og alle 48 produkter mislykkedes. Siden da har mange mikrobiologer
og CLIA ikke længere accepterer surrogatvirustestning som bevis for drab mod patogener
og, de anbefaler ikke surrogattest. Der har været flere test, der viser, at ethanolbaserede
produkter ikke har den påståede drabseffektivitet. Studier og test fra Lincoln Universitet
viser resultater, der bekræfter den ringe virkning af alkoholdesinfektion.
a. Mener ministeren, at en surrogattest er sikker nok til, at man kan påstå og hævde, at et
produkt kan slå SARS-CoV-2 ihjel?
b. Indtil videre har man accepteret surrogattest, og da mange forskellige desinfektions-
midler har bestået denne test, hvorfor bliver alle disse produkter så ikke anbefalet på lige
fod?
c. Der er ingen resultater, der er bedre end de testmetoder, der benyttes. SSI benytter
ikke den optimale testmetode, og det kan være derfor, at resultaterne er mere positive
end andre steder, hvor man benytter optimale testmetoder. Hvorfor vil ministeren ikke
anerkende resultater, hvor der er benyttet bedre testmetoder end dem, som SSI har
benyttet?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans Christian
Schmidt (V).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1