Vil ministeren besvare følgende spørgsmål inden forhandlingsmøder om trawlforbud i Bælterne begynder den 30. september 2022:
• Er ministeren enig med DTU Aqua i, at trawlforbuddet i Bælterne ikke kommer til at forbedre fiskerimulighederne og dermed torskebestanden, som DTU Aqua skriver i indlægget ”Forskere: klimaforandringer og dårligt havmiljø er de største trusler mod fiskeriet”, Altinget, 23. marts 2022, hvor de peger på at iltsvind og klimaforandringer er de største trusler mod fiskeriet?
• Vil ministeren arbejde for en model, hvor der drives trawlfiskeri i relativt begrænsede områder i Bælterne (f.eks. 10 pct.) og over en 5-årig periode dokumentere effekterne ved at fiske med trawl på havbunden i Bælterne?
• Kan ministeren garantere, at udenlandske fartøjer ikke vil få mulighed for at fiske med trawl i Bælterne?
• Ministeren bedes fremlægge den videnskabelige dokumentation, der lå til grund for beslutningen om at indføre en trawlfri zone i Bælthavet, da man traf beslutningen den 6. december 2021 i forbindelse med Finanslovsaftalen.
• Ministeren bedes redegøre for, om der en videnskabelig redegørelse, der beskriver miljøproblemerne i Bælthavet, og hvilke reguleringer der vil kunne forbedre tilstanden?
• Ministeren bedes redegøre for, om der findes en videnskabelig redegørelse for, hvilke faktorer der påvirker torskebestanden i område 22 mest af hhv. sæl, skarv, fiskeri, miljø, temperatur og andre relevante faktorer.
• Områderne, der fiskes med trawl, genererer langt den største fangst af fisk fra Bælterne. Hvordan hænger dette sammen med at områderne ”skades” af trawlfiskeri?
• Er ministeren enig i, at trawlfiskeriet kan forstyrre det ”liglagen”, der opstår i de områder af Bælthavet, som årligt ramme af iltsvind og derfor er medvirkende til, at områderne hurtigere får det godt igen? Vil ministeren endvidere tage initiativ til at få denne effekt belyst?
• Er ministeren enig i, at man vil øge bifangsten af marsvin, sæler og fugle, hvis man skal fange den samme mængde fisk med garnfiskeriet, og findes der en vurdering af, hvad det vil betyde for de respektive bestande?
• Trawlfiskeriet tegner sig for omkring 80 pct. af landingerne af fisk i havne som Søby, Klintholm, Bagenkop og Rødby. Anerkender ministeren på den baggrund, at man risikerer at lukke de fiskerihavne, da der uden trawlfiskeriet ikke bliver landet tilstrækkelig fisk til, at man kan holde infrastrukturen på havnen i gang og sikre, at fisken kan afsættes?
• Er ministeren enig med DTU Aqua, når de skriver ”Det langvarige trawlforbud i Øresund sammen med et beskedent garnfiskeri og meget specielle strøm- og dybdeforhold betyder, at der generelt findes flere langlivede bunddyr og større torsk i dette område. Det er uklart, hvordan disse individer bidrager til tilgangen af bunddyr og fisk i naboområderne, samt hvilken rolle de enkelte faktorer (lukning af trawlfiskeri, begrænset garnfiskeri og specielle strøm og dybdeforhold) spiller”, og dermed slår fast, at man ikke
Dato: 28-09-2022
Status: Foreløbigt besvaret
Emne:
fiskeri og havbrug