Provenudvekslingsordningen er fastsat i Øresundsaftalens artikel 6 og indebærer, at arbejdsstaten (hvortil skatten betales) betaler en del af skatteprovenuet til bopælsstaten, når det drejer sig om privat ansatte grænsegængere med en indtægt over 150.000 kr. Da langt flere svensk bosatte pendler til Danmark end omvendt, betaler Danmark derfor et nettoprovenu til Sverige. Når ministeren henviser til store danske omkostninger, hvis også offentligt ansatte inkluderes i Øresundsaftalen, skyldes det, at svensk bosatte, som er offentligt ansat i Danmark, i dag ikke indgår i Øresundsaftalen og provenuudvekslingsordningen, og dermed modtager Sverige i dag ikke noget nettoprovenu for bosatte i Sverige med offentligt ansættelse i Danmark. Set fra et svensk synspunkt, må udveksling af blot en mindre del af skatteprovenuet for offentligt ansatte grænsegængere antages at være en fordel. Det er i Øresundsaftalens artikel 1 bestemt, at offentligt ansatte ikke skal være en del af aftalen, mens provenudvekslingsordningen er fastsat i artikel 6. Anser ministeren det for udelukket, at artikel 6 ændres under en genforhandling af Øresundsaftalen, således at den danske omkostning ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen blev reduceret, f.eks. ved at grænsen på 150.000 kr. hæves eller andre bestemmelser i artiklen ændres, således at den danske omkostning ved integration af offentligt ansatte grænsegængere i Øresundsaftalen reduceres?
Dato: 20-04-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne:
international beskatning