Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Spørgsmål 488
Offentligt
2561113_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
20. april 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 488
Provenudvekslingsordningen er fastsat i Øresundsaftalens artikel 6 og indebærer, at ar­
bejdsstaten (hvortil skatten betales) betaler en del af skatteprovenuet til bopælsstaten,
når det drejer sig om privat ansatte grænsegængere med en indtægt over 150.000 kr. Da
langt flere svensk bosatte pendler til Danmark end omvendt, betaler Danmark derfor et
nettoprovenu til Sverige. Når ministeren henviser til store danske omkostninger, hvis også
offentligt ansatte inkluderes i Øresundsaftalen, skyldes det, at svensk bosatte, som er
offentligt ansat i Danmark, i dag ikke indgår i Øresundsaftalen og provenuudvekslingsord­
ningen, og dermed modtager Sverige i dag ikke noget nettoprovenu for bosatte i Sverige
med offentligt ansættelse i Danmark. Set fra et svensk synspunkt, må udveksling af blot
en mindre del af skatteprovenuet for offentligt ansatte grænsegængere antages at være
en fordel. Det er i Øresundsaftalens artikel 1 bestemt, at offentligt ansatte ikke skal være
en del af aftalen, mens provenudvekslingsordningen er fastsat i artikel 6. Anser ministe­
ren det for udelukket, at artikel 6 ændres under en genforhandling af Øresundsaftalen,
således at den danske omkostning ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen
blev reduceret, f.eks. ved at grænsen på 150.000 kr. hæves eller andre bestemmelser i
artiklen ændres, således at den danske omkostning ved integration af offentligt ansatte
grænsegængere i Øresundsaftalen reduceres?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1