Der henvises til Miljøministeriets pressemeddelelse af 11. december 2020, hvori ministeren konkluderer, at der er behov for ny viden, og at »Litteraturstudiet konkluderer, at de eksisterende undersøgelser ikke giver grundlag for at foretage en egentlig risikovurdering.«
Det fremgår imidlertid af studiet fra DCE, at de allerede gennemførte undersøgelser m.v. er af en sådan karakter, at der ikke kan foretages en egentlig risikovurdering. DCE konkluderer således ikke, at der ikke er et sundhedsmæssigt behov for at lave risikovurderinger, kun at det ikke kan lade sig gøre: »Det har ikke været muligt for forskerne bag rapporten at lave en egentlig risikovurdering på basis af de tilgængelige studier. Dette skyldes ifølge rapportens forfattere, at antallet af studier er lavt, og at langt de fleste studier er tværsnitsstudier, der ikke muliggør en sikker analyse af årsagssammenhængen.«
Endvidere hedder det i resumeet på DCE’s hjemmeside https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/for-tidligt-at-vurdere-helbredseffekter-af-landbrugets-luft-emissioner/ :
»- Tværsnitsundersøgelser er en udfordring for risikovurdering, da årsagssammenhængen er vanskelig at vurdere i sådanne studier. Der er dog et par undersøgelser, som strækker sig over 3-9 måneder, af kortvarige effekter blandt astmabørn og KOL-patienter, som er udsat for landbrugseksponering. Undersøgelserne her påviser akutte negative virkninger af landbrugseksponeringer på disse sårbare grupper.
- Det er stadig ikke fuldt belyst, om disse koncentrationer er tilstrækkelige til at fremkalde sygdom og negative sundhedseffekter hos den befolkningsgruppe, der bor i nærheden enten generelt eller i modtagelige dele af befolkningen.
- Over 90 procent af ammoniakemissionerne i Danmark stammer ifølge rapporten fra landbrugsaktiviteter. Det medfører eksponering af befolkningen og efterfølgende sundhedseffekter.
- I Danmark har nitrat i luftforurening vist sig at være forbundet med børns astma, og PM2,5 forureningen relateret til dyreproduktion er forbundet med øget dødelighed i mange vestlige lande. Helbredsmæssige påvirkninger fra dyreproduktion er dog stadig ikke undersøgt i større omfang, hverken for de nærliggende omgivelser eller som en del af den generelle luftforurening.«
Rapporten fra DCE er efter spørgerens opfattelse mere end tilstrækkeligt grundlag til at stoppe udvidelser af eksisterende husdyranlæg og nye anlæg af husdyrproduktioner og til, at der sideløbende med nye undersøgelser forberedes den nødvendige lovgivning til en målrettet regulering af luftforureningen fra husdyrbrug.
Målrettet regulering af luftforureningen fra husdyrbrug vil desuden kunne have markante positive effekter for natur og biodiversitet og har potentiale for at nedbringe landbrugets forurening med klimagasser betydeligt.