Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 25257
Den 21. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 591 stillet den 11. december 2020 af Carl Valentin
(SF).
Spørgsmål nr. S 591
”Vil ministeren indføre et moratorium mod godkendelse af nye husdyrproduktioner eller
udvidelse af eksisterende husdyrproduktioner, indtil sundhedskonsekvenserne af naboskab er
fuldt belyst?”
Begrundelse
Der henvises til Miljøministeriets pressemeddelelse af 11. december 2020, hvori ministeren
konkluderer, at der er behov for ny viden, og at »Litteraturstudiet konkluderer, at de eksisterende
undersøgelser ikke giver grundlag for at foretage en egentlig risikovurdering.« Det fremgår
imidlertid af studiet fra DCE, at de allerede gennemførte undersøgelser m.v. er af en sådan
karakter, at der ikke kan foretages en egentlig risikovurdering. DCE konkluderer således ikke, at
der ikke er et sundhedsmæssigt behov for at lave risikovurderinger, kun at det ikke kan lade sig
gøre: »Det har ikke været muligt for forskerne bag rapporten at lave en egentlig risikovurdering
på basis af de tilgængelige studier. Dette skyldes ifølge rapportens forfattere, at antallet af studier
er lavt, og at langt de fleste studier er tværsnitsstudier, der ikke muliggør en sikker analyse af
årsagssammenhængen.« Endvidere hedder det i resumeet på DCE’s hjemmeside
https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/for-tidligt-at-vurdere-helbredseffekter-af-
landbrugets-luft-emissioner/ :»- Tværsnitsundersøgelser er en udfordring for risikovurdering, da
årsagssammenhængen er vanskelig at vurdere i sådanne studier. Der er dog et par undersøgelser,
som strækker sig over 3-9 måneder, af kortvarige effekter blandt astmabørn og KOL-patienter,
som er udsat for landbrugseksponering. Undersøgelserne her påviser akutte negative virkninger
af landbrugseksponeringer på disse sårbare grupper.- Det er stadig ikke fuldt belyst, om disse
koncentrationer er tilstrækkelige til at fremkalde sygdom og negative sundhedseffekter hos den
befolkningsgruppe, der bor i nærheden enten generelt eller i modtagelige dele af befolkningen.-
Over 90 procent af ammoniakemissionerne i Danmark stammer ifølge rapporten fra
landbrugsaktiviteter. Det medfører eksponering af befolkningen og efterfølgende
sundhedseffekter.- I Danmark har nitrat i luftforurening vist sig at være forbundet med børns
astma, og PM2,5 forureningen relateret til dyreproduktion er forbundet med øget dødelighed i
mange vestlige lande. Helbredsmæssige påvirkninger fra dyreproduktion er dog stadig ikke
undersøgt i større omfang, hverken for de nærliggende omgivelser eller som en del af den
generelle luftforurening.« Rapporten fra DCE er efter spørgerens opfattelse mere end
tilstrækkeligt grundlag til at stoppe udvidelser af eksisterende husdyranlæg og nye anlæg af
husdyrproduktioner og til, at der sideløbende med nye undersøgelser forberedes den nødvendige
lovgivning til en målrettet regulering af luftforureningen fra husdyrbrug. Målrettet regulering af
luftforureningen fra husdyrbrug vil desuden kunne have markante positive effekter for natur og
biodiversitet og har potentiale for at nedbringe landbrugets forurening med klimagasser
betydeligt.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk