Skriftlig fremsættelse (12. november
2020)
Klima-, energi- og
forsyningsministeren Dan Jørgensen:
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om
miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og
lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers
klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af
vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.)
(Lovforslag nr. L 98)
Lovforslaget er en opfølgning
på den politiske aftale om nye regler for vandselskabers
klimatilpasning fra maj 2020 (Regeringen, R,
SF, EL, V, K, LA og DF). For så vidt angår
ophævelsen af bestemmelserne om Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond (VTU) følger disse af politisk
aftale om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor
fra april 2015 (samme kreds).
Forligskredsen blev forelagt forslaget om, at vandselskaber gives
mulighed for at pulje midler til fremme af teknologiudvikling d.
29. juni 2020.
Lovforslaget har til formål at
sætte gang i en billigere og mere effektiv
klimatilpasningsindsats, og understøtte, at
klimatilpasningen sker til et samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt niveau. Samtidig ensartes regelsættene,
så der undgås regelspekulation og sikres bredere
anvendelsesmuligheder.
Aftalen om vandselskabers klimatilpasning
indeholder en række tiltag, der foreslås implementeret
i lovgivningen. For det første skal vandselskaber igen kunne
betale op til 100 pct. af omkostningerne til håndtering af
regnvand. Kommuner, private etc. betaler som hidtil for udgifter,
der ikke bidrager til at håndtere regnvand (legepladser,
lygtepæle etc.). For det andet foreslås, at der
indføres krav om og tilsyn med, at klimatilpasningsprojekter
betalt over vandtaksten er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige, og tillægsreglerne ensartes, så
alle tillæg til selskabernes indtægtsramme til
klimatilpasningsprojekter omfattes af effektiviseringskrav.
Desuden indgår det i lovforslaget, at
vandselskaber skal have bedre mulighed for at lede
klimatilpasningsprojekter, og at andre parter i visse typer
fælles klimatilpasningsprojekter ikke længere skal
lægge ud for vandselskabernes del. Selskaberne får
også bedre mulighed for at samarbejde på tværs af
områder og aktører. Dokumentationskrav harmoniseres,
og indberetningerne digitaliseres. Dertil kommer, at der
indføres en smidig overgangsordning fra den tidligere
regulering over i den nye.
Lovforslaget har desuden til formål
at give vandselskaberne mulighed for at opkræve takstmidler
til en eller flere foreninger, som kan yde støtte til
projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens
effektivitet og kvalitet, således at vandteknologi fremmes.
Vandselskaber har i dag hjemmel i vandforsynings- og betalingsloven
til at opkræve takstmidler til Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond (VTU) eller en fond efter fondsloven, der
har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og
demonstreres. Fondskonstruktionen har vist sig at være
uhensigtsmæssig, bl.a. fordi de væsentligste
bidragsydere ikke kan søge midler, og fordi en fond er
åben for alle, også aktører, der ikke er
bidragsydere.
Der er ca. 2,8 mio. kr. tilbage i VTU. De
resterende midler overføres til Miljøteknologisk
Udviklings- og Demonstrationsprogram (herefter MUDP) under MFVM,
hvor de formentlig udbetales gennem en de minimis-ordning med
hjemmel i finansloven og øremærkes vandsektoren.
Lovforslaget foreslås at træde
i kraft den 1. januar 2021.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.