L 98 Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v.

(Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-11-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 20-11-2020
Betænkning afgivet 10-12-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 15-12-2020
3. behandlet, vedtaget 18-12-2020
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Resumé:
Lovforslaget handler om at sætte gang i en billigere og mere effektiv klimatilpasningsindsats for spildevandsforsyningsselskaberne og understøtte, at klimatilpasningen sker til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau.

Endvidere får vandselskaberne mulighed for at opkræve takstmidler til en eller flere foreninger, som kan yde støtte til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, således at vandteknologi fremmes.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.