Fremsat den 8. oktober 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mulighederne for andet udtræk af prøvefag og etablering af fælles ledelse i forbindelse med skolesammenlægning m.v.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »yderligere et« til: »et andet«, og efter »i det pågældende skoleår« indsættes: »på grund af fritagelse efter § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2«.

2. I § 14, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:

»Hvis der sker udtræk af idræt, og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken naturfag.«

3. I § 14, stk. 8, ændres »folkeskolens 9.-klasseprøver« til: »folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«.

4. I § 22, stk. 1, nr. 3, udgår »anmeldt«.

5. I § 24, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»I forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan der træffes beslutning om etablering af fælles ledelse.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse for prøver, der afholdes fra og med skoleåret 2020/21. For elever, der har været forhindret i at aflægge prøve i skoleåret 2019/20 på grund af sygdom, udeblivelse eller bortvisning, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udtræk af andet prøvefag end idræt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Prøveaflæggelse

2.1.1.2. Fritagelse fra idrætsundervisning

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udtræk af andet prøvefag end kristendomskundskab og tysk/fransk

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Aflæggelse af prøve på 8. klassetrin som privatist

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Skolesammenlægning og fælles ledelse med en anden institutionsform

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås for det første en præcisering og justering af reglerne om, hvorvidt en elev har mulighed for at få udtræk af andet prøvefag, når eleven ikke har deltaget i undervisningen i kristendomskundskab, tysk/fransk eller idræt.

For idræt er der tale om en ny mulighed for, at det særdeles begrænsede antal elever, der har så væsentlige funktionsnedsættelser eller sygdom, at de helt åbenlyst ikke kan deltage i idrætsundervisningen, fordi de fysisk er immobiliserede, kan få udtrukket et andet prøvefag i den naturfaglige fagblok.

For kristendomskundskab og tysk/fransk er der tale om en præcisering af den gældende retstilstand, hvor elever, der er fritaget fra undervisning i fagene efter bestemmelserne herom i folkeskoleloven, kan få udtrukket et andet prøvefag i den humanistiske fagblok.

Herudover indeholder lovforslaget en udvidelse af adgangen til at aflægge folkeskolens prøver som privatist, således at der også kan aflægges prøve på 8. klassetrin i det praktiske/musiske valgfag.

Derudover indeholder lovforslaget en forenkling af reglerne om skolesammenlægning med en skole med fælles ledelse med en anden institutionsform samt en konsekvensrettelse i forlængelse af tidligere vedtaget lovgivning.

Lovforslaget udmønter en aftale indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udtræk af andet prøvefag end idræt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Prøveaflæggelse

Ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 blev folkeskolens afgangseksamen indført. En elev består folkeskolens afgangseksamen, hvis eleven har aflagt de 7 obligatoriske 9.-klasseprøver - og for elever, der afslutter 9. klasse i skoleåret 2021/22 og frem, også prøven på 8. klassetrin - og har opnået en gennemsnit på mindst 2,0 i prøverne. Samtidig blev der indført skærpede adgangsforudsætninger til ungdomsuddannelserne. Som følge heraf skal elever blandt andet bestå folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på optagelse til ungdomsuddannelse.

Prøveaflæggelsen i folkeskolen er reguleret i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020.

Efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 1, aflægger eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-klasseprøver i følgende fag:

1) Dansk.

2) Engelsk.

3) Kristendomskundskab.

4) Historie.

5) Samfundsfag.

6) Matematik.

7) Geografi.

8) Biologi.

9) Fysik/kemi.

10) Idræt.

11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.

Efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, skal hver elev aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.

Muligheden for at få udtrukket et andet prøvefag finder alene anvendelse ved fritagelse fra tysk/fransk og kristendomskundskab, jf. nedenfor i afsnit 2.2.1.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 3, at eleven ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8, dvs. enten håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab.

Efter folkeskolelovens § 14, stk. 7, fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1128 af 14. november 2019 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen). Prøvebekendtgørelsens §§ 29-34 indeholder regler om særlige prøvevilkår, mens prøvebekendtgørelsens §§ 35-41 indeholder regler om fritagelse for aflæggelse af folkeskolens prøver. Prøvebekendtgørelsen indeholder ikke regler om mulighed for andet prøveudtræk for elever, der ikke har fulgt undervisningen i et fag, da dette spørgsmål er reguleret ved lov.

Ved den seneste ændring af prøvebekendtgørelsen blev der i § 33 givet mulighed for, at en meget lille gruppe elever med omfattende fysiske funktionsnedsættelser kan fritages fra at blive bedømt på kropslige færdigheder i prøven i idræt. Efter prøvebekendtgørelsens § 33, stk. 1, kan elever med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne, med massive, sammensatte hjælpebehov, eller alvorlig kronisk sygdom, der medfører varig eller periodevis nedsat fysisk funktionsevne, for hvem deltagelse i den fysiske del af idrætsprøven vil være en umulighed, eller elever, som er i en livstruende tilstand, dog fritages fra at blive bedømt på kropslige færdigheder i prøven i idræt. Efter prøvebekendtgørelsens § 33, stk. 2, skal afgørelse efter stk. 1 træffes af skolens leder på baggrund af en udtalelse fra en speciallæge eller andre sagkyndige og i samråd med eleven og forældrene. Afgørelse efter stk. 1 skal efter prøvebekendtgørelsens § 33, stk. 3, være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. Såfremt det ikke er muligt at træffe afgørelse efter stk. 1 inden den 1. december eller den 1. oktober, skal afgørelsen træffes snarest muligt herefter. Det følger af prøvebekendtgørelsens § 33, stk. 4, at en elev, der aflægger prøve efter stk. 1, prøves og bedømmes efter særligt fastlagte prøvekrav.

Herudover er der i skoleåret 2019/20 gennemført en landsdækkende forsøgsordning, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1, og § 14, stk. 7, som er beskrevet i cirkulæreskrivelse nr. 9140 af 12. marts 2020 om ændring af prøven i idræt til elever med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved cirkulæreskrivelsen fraviges reglerne om prøveaflæggelse, således at skolelederen på skoler med elever med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, for hvem skolens leder efter samråd med eleven og dennes forældre vurderer, at prøveaflæggelse i faget idræt i maj/juni 2020 ikke vil være mulig, kan træffe afgørelse om, at de pågældende elever skal til prøve i et andet udtræksfag inden for den naturfaglige fagblok.

2.1.1.2. Fritagelse fra idrætsundervisning

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 2, at børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsministeren nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og 4.

Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 1. pkt., kan en elev, hvis eleven har usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., træffes afgørelse herom af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 3. pkt., at eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende fag.

Herudover er der mulighed for at fravige fagrækken efter folkeskolelovens § 9, stk. 4, hvorefter skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den introduktion og brobygning, som er nævnt i folkeskolelovens § 7 a, jf. også lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54.

Efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, kan skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, og med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2 (bl.a. elever, der modtager undervisning i frie grundskoler, i kriminalforsorgens institutioner eller modtager hjemmeundervisning), træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen. Det følger af folkeskolelovens § 33, stk. 5, 3. pkt., at eleven ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes, og af 4. pkt., at skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik.

Der er således ikke hjemmel til at fritage en elev fra undervisningen i idræt eller øvrige fag, alene under henvisning til en langvarig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der gør eleven ude af stand til at deltage i undervisningen.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De skærpede adgangsforudsætninger betyder, at elever med handicap kan blive stillet forskelligt i forhold til at bestå folkeskolens afgangseksamen, alt efter om idræt bliver udtrukket som prøvefag til elevens klasse.

Efter de gældende regler påhviler det skolerne at tilrettelægge idrætsundervisningen, så alle elever kan deltage og få udbytte af undervisningen. Hensigten er således at understøtte, at alle elever er en del af det faglige og sociale fællesskab i skolen - også i idrætsundervisningen. Elever med funktionsnedsættelse kan have brug for en særlig pædagogisk og didaktisk tilgang, som det påhviler skolen at inddrage i sin forberedelse, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisningen. Hertil kommer, at elever med handicap og særlige behov kan have behov for særlig støtte og praktisk medhjælp for at kunne deltage i idrætsundervisningen.

Ved høringen over ændringen af prøvebekendtgørelsen i efteråret 2019 pegede nogle af høringsparterne på, at den nye mulighed i prøvebekendtgørelsens § 33 for at blive fritaget fra at blive bedømt på kropslige færdigheder i prøven i idræt ikke er en tilstrækkelig løsning for den meget lille gruppe af elever med så omfattende funktionsnedsættelser, at eleverne - uanset hvordan undervisningen tilrettelægges og hvordan elevernes særlige behov søges imødekommet - ikke kan deltage i idrætsundervisningen.

For denne gruppe af elever er det derfor nødvendigt at finde en anden løsning. Der vil således skulle indføres en ny mulighed for, at disse elever kan få udtrukket et andet fag i den naturfaglige fagblok.

Som det fremgår af afsnit 2.1.1.2 ovenfor, er der ikke hjemmel i folkeskoleloven til at fritage en elev fra undervisningen i idræt alene under henvisning til en langvarig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der gør eleven ude af stand til at deltage i undervisningen. Fritagelse fra undervisningen vil som udgangspunkt kræve, at eleven opfylder betingelserne for at modtage specialundervisning og kan fritages efter reglerne herom. De elever, som den foreslåede ordning vil skulle omfatte, vil i praksis i stedet have været forhindret i at deltage i undervisningen på grund af sygdom og dermed have haft lovligt forfald. Den foreslåede adgang til fornyet prøveudtræk vil derfor ikke skulle være betinget af, at eleven har været fritaget fra undervisningen i idræt.

Det bemærkes i denne forbindelse, at undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag skal leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1. Det påhviler således skolen at tilrettelægge idrætsundervisningen, så det er muligt for alle elever, herunder elever med langvarige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom, at deltage i og opnå udbytte af undervisningen (undervisningsdifferentiering). Herudover skal skolen efter folkeskolelovens § 3 a tilbyde børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. For de fleste elever med langvarige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom vil det derfor være muligt at deltage i eller være til stede i idrætsundervisningen eller en væsentlig del af denne, enten sammen med klassekammeraterne eller gennem supplerende undervisning.

Der foreslås derfor en ordning, hvor muligheden for et andet prøveudtræk alene gives til det særdeles begrænsede antal elever, der har så væsentlige funktionsnedsættelser eller sygdom, at de helt åbenlyst ikke kan deltage i idrætsundervisningen, fordi de fysisk er immobiliserede. I praksis vil dette skulle gennemføres ved, at der opstilles fire kriterier for, at en elev kan få et andet prøveudtræk i den naturfaglige blok, hvis elevens klasse får udtrukket idræt, som alle skal være opfyldt. De fire kriterier er:

1. Eleven har en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, som efter sin karakter vil kunne påvirke elevens muligheder for at deltage i idrætsundervisningen.

2. Funktionsnedsættelsen eller sygdommen har en sværhedsgrad, der gør eleven ude af stand til at deltage i idrætsundervisningen.

3. Funktionsnedsættelsen eller sygdommen har ført til, at eleven ikke har kunnet deltage i idrætsundervisningen.

4. Skolen har forgæves foretaget relevante bestræbelser på den nødvendige pædagogiske og didaktiske tilpasning af undervisningen, tilbudt særlig støtte, praktisk medhjælp og specialpædagogisk bistand, samt tilbudt sygeundervisning og supplerende undervisning til eleven efter reglerne herom.

Ordningen vil som udgangspunkt skulle administreres på samme måde som øvrige beslutninger om prøve på særlige vilkår og prøvefritagelse, dvs. af skolelederen på den skole, eleven går på. Det foreslås dog, at administrationen foretages på baggrund af indhentede lægeerklæringer. På dette grundlag svarer den foreslåede ordning således mest til muligheden for at aflægge prøve i idræt, uden at blive bedømt på de kropslige færdigheder, jf. prøvebekendtgørelsens § 33.

Det er endvidere forventningen, at anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret særligt tæt i de første år, og at der vil blive gennemført en evaluering af ordningen, når der er gået tre år.

2.2. Udtræk af andet prøvefag end kristendomskundskab og tysk/fransk

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 2, skal hver elev aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.

Bestemmelsen om udtræk af et andet prøvefag, i tilfælde hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i et fag i det pågældende skoleår, blev indsat i folkeskoleloven med § 1, nr. 12, i lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) på baggrund af lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2963f, at hvis tilbudsfaget tysk eller fransk udtrækkes, skal elever, der ikke har valgt tilbudsfaget, aflægge en anden prøve inden for den humanistiske fagblok. Det samme gælder for elever, der er fritaget for faget kristendomskundskab, og derfor ikke har fulgt undervisningen heri. Disse prøver bestemmes også ved udtræk.

Efter folkeskolelovens § 5, stk. 3, kan skolens leder efter samråd med en elevs forældre og lærere og efter eventuel inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, fritage eleven for tysk eller fransk, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk, skal have anden relevant undervisning i de pågældende timer.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 6, stk. 2, at et barn efter anmodning skal fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.

Der er herudover en række andre muligheder i folkeskoleloven for at fravige fagrækken, som er beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.2.

Bestemmelsen om udtræk i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., har i praksis været administreret således, at der alene foretages andet udtræk, når eleven har været fritaget for tysk/fransk, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 3, eller kristendomskundskab, jf. folkeskolelovens § 6, stk. 2. Der foretages således efter praksis ikke andet udtræk, hvis eleven ikke har modtaget undervisning i et fag, fordi det har været besluttet at fravige fagrækken efter folkeskolelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., eller fordi eleven har været fritaget for undervisning i faget efter § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Når bestemmelsen om andet prøveudtræk bliver udvidet med en mulighed, som specifikt knytter sig til idræt, bliver det endnu mere tydeligt, at den gældende bestemmelse ikke klart angiver, hvilke fag der allerede kan ske andet prøveudtræk i. Ud over den foreslåede adgang til andet prøveudtræk for visse elever, der får udtrukket idræt, foreslås derfor en præcisering af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., om andet prøveudtræk i den humanistiske fagblok.

Hensigten er at tydeliggøre, hvad der allerede gælder, nemlig at der kun kan ske andet udtræk af prøvefag i den humanistiske fagblok, hvis eleven ikke har fulgt undervisningen i det udtrukne fag i det pågældende skoleår, fordi eleven har været fritaget fra undervisningen efter folkeskolelovens § 5, stk. 3, om fritagelse for tysk eller fransk, eller efter folkeskolelovens § 6, stk. 2, om fritagelse for kristendomskundskab.

Herudover foreslås en sproglig tydeliggørelse af bestemmelsen, så det fremgår mere klart, at konsekvensen af beslutningen er, at eleven i stedet aflægger prøve i et andet fag end kristendomskundskab eller tysk/fransk.

2.3. Aflæggelse af prøve på 8. klassetrin som privatist

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Ved lov nr. 209 af 5. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.), blev der indført en ny prøve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. Ved lovens § 1, nr. 5, blev der således indsat en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 3, hvorefter eleven ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter folkeskolelovens § 9, stk. 8. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. august 2019 og finder anvendelse fra og med skoleåret 2020/21.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, er der pligt til i 7.-8. klasse at tilbyde praktisk/musisk valgfag i håndværk og design, mens der kan tilbydes praktisk/musisk valgfag i madkundskab, billedkunst og musik.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det beror på en fejl, at der ikke ved indførelsen af prøven på 8. klassetrin i et praktisk/musisk valgfag blev tilvejebragt hjemmel til, at personer under 18 år, der ønsker at aflægge prøven, kan aflægge denne som privatist på en kommunal prøveafholdende skole, ligesom man kan med de øvrige prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen.

Det foreslås derfor, at prøven på 8. klassetrin tilføjes til oplistningen af prøver, som personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve, kan anmode kommunalbestyrelsen om at foranstalte afholdt.

Det bemærkes, at den nærmere udmøntning af adgangen forventes at indebære, at kommunalbestyrelsen alene vil have pligt til imødekomme anmodninger om aflæggelse af prøve på 8. klassetrin i de praktiske/musiske valgfag, som en eller flere af kommunens skoler gennemfører undervisning i og derfor vil skulle afholde prøve i. Den enkelte kommunalbestyrelse vil således ikke kunne pålægges at afholde prøve i et praktisk/musisk valgfag, som ingen af kommunens skoler underviser i. Hvis en person måtte ønske at aflægge prøve i et sådan fag, vil personen således skulle henvises til at indgive anmodning til en anden kommune, hvor en eller flere af kommunens skoler udbyder undervisning i det pågældende fag og derfor vil skulle afholde prøve i faget.

2.4. Skolesammenlægning og fælles ledelse med en anden institutionsform

2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende folkeskolelovs § 24, stk. 1, 2. pkt., kan skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100. Beslutning om henlæggelse under en andens skoles ledelse træffes af kommunalbestyrelsen.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 24, stk. 4, 1. pkt., at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 4, 2. pkt.

Beslutning om skolenedlæggelse træffes som nævnt efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 24, stk. 4, 1. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nedlægges en skole, hvis den 1) ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller 2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.

Bekendtgørelsen indeholder herudover en række procedureregler, der skal sikre, at kommunalbestyrelsens beslutning om skolenedlæggelse træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag, herunder på baggrund af en offentlig høring.

For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen i stedet for skolenedlæggelse efter folkeskolelovens § 24, stk. 3, 1. pkt., beslutte, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Beslutning træffes efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Ved små skoler og små afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300 elever, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 3, 2. pkt., sammenholdt med § 55, stk. 1, 2. pkt.

Af folkeskolelovens § 24 a, stk. 1, fremgår det endvidere, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan beslutte for små skoler og små afdelinger af en skole, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1, 2. pkt., at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse. Om den fælles bestyrelses funktioner og opgavevaretagelse følger det af lovens § 24 a, stk. 4, at den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i folkeskoleloven og dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.

Efter folkeskolelovens § 24 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen herudover efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse. Om den fælles bestyrelses funktioner og opgavevaretagelse følger det af folkeskolelovens § 24 b, stk. 4, at den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og lov om ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for folkeskolen.

Ønsker en kommunalbestyrelse, at to af kommunens folkeskoler skal lægges sammen, vil dette indebære, at de to folkeskoler skal nedlægges, og at der derefter vil skulle etableres en ny skole. En sammenlægning kan også ske ved, at den ene af skolerne nedlægges, hvorefter skoledistriktet for den nedlagte skole henlægges til den anden skole.

Hvis en af de skoler, der nedlægges, har fælles ledelse med et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem eller med en ungdomsskole, vil det betyde, at den skole, som dagtilbuddet, fritidshjemmet eller ungdomsskolen har fælles ledelse med, ikke længere vil eksistere. Herved vil den fælles ledelse mellem skolen og dagtilbuddet, fritidshjemmet eller ungdomsskolen ophøre.

Ønskes den fælles ledelse videreført - eller ønskes der etableret en ny - vil det således være nødvendigt formelt at etablere en skolebestyrelse for den nye skole og en forældrebestyrelse for dagtilbuddet eller fritidshjemmet eller en ungdomsskolebestyrelse, som herefter kan afgive de fornødne udtalelser efter folkeskolelovens § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1, om et forslag om etablering af fælles ledelse mellem den nye skole og dagtilbuddet, fritidshjemmet eller ungdomsskolen. Først herefter vil der kunne træffes beslutning om etablering af fælles ledelse mellem skolen og dagtilbuddet, fritidshjemmet eller ungdomsskolen.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er en betydelig uhensigtsmæssighed i fremgangsmåden ved sammenlægning af to eller flere skoler og samtidig etablering af fælles ledelse mellem den sammenlagte skole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem eller en ungdomsskole, at de skoler, der indgår i sammenlægningen, ikke hver især kan afgive udtalelse om etablering af fælles ledelse med fx et dagtilbud - den udtalelse skal komme fra skolebestyrelsen på den (sammenlagte) skole, som dagtilbuddet skal have fælles ledelse med. Dermed skal der etableres en skolebestyrelse for den sammenlagte skole for nogle få uger, hvorefter der udpeges en ny bestyrelse for både skole og dagtilbud el.lign.

Det foreslås derfor, at der foretages en tilføjelse til folkeskolelovens § 24, stk. 4, så det sikres, at fælles ledelse mellem en skole og et dagtilbud eller fritidshjem eller en ungdomsskole på en enkel og ubureaukratisk måde kan videreføres inden for rammerne af den sammenlagte nye skole eller etableres samtidig med en sammenlægning af to eller flere skoler.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at det bliver muligt at gennemføre en skolesammenlægning og samtidig etablering af fælles ledelse med et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem eller en ungdomsskole ved at høre skolebestyrelserne i de skoler, der indgår i skolesammenlægningen, og bestyrelsen i det andet tilbud, uanset om denne bestyrelse måtte være specifik for denne institution eller en fælles ledelse med en skole.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets bestemmelser om udtræk af andet prøvefag end idræt medfører, at elever, som får andet prøveudtræk, vil skulle tage en prøve i et andet fag. Én prøve skal således erstatte en anden, hvilket medfører en omprioritering inden for de allerede afsatte tids- og ressourcemæssige rammer.

Det følger videre, at skolelederen skal træffe afgørelse om et andet prøveudtræk end idræt, og at afgørelsen skal træffes på baggrund af indhentede lægeerklæringer. Dette svarer til retstilstanden efter prøvebekendtgørelsens § 33 om aflæggelse af prøve i idræt, uden at blive bedømt på de kropslige færdigheder.

De foreslåede bestemmelser om udtræk af andet prøvefag end idræt medfører således ikke mer- eller mindreomkostninger for kommunerne.

De statslige omkostninger forbundet med monitorering af ordningen forventes at udgøre 0,3 mio. kr. årligt og finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme.

Den foreslåede bestemmelse om aflæggelse af prøve på 8. klassetrin i et praktisk/musisk valgfag som privatist vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet der erfaringsmæssigt er en meget beskeden interesse for den type prøveaflæggelse.

Lovforslagets bestemmelse om skolesammenlægning og fælles ledelse med en anden institutionsform medfører alene en supplerende mulighed for kommunerne og medfører dermed hverken kommunale mer- eller mindreomkostninger.

Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning. For lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle og klare regler) og nr. 5 (tryg og sikker datahåndtering) relevant. Det vurderes, at det ikke vil være relevant at automatisere skoleledernes sagsbehandling yderligere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget giver elever med en langvarig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der gør eleven ude af stand til at deltage i undervisningen i idræt, mulighed for at få udtræk af et andet prøvefag end idræt, og dermed mulighed for at opnå retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse.

Det nuværende prøvekrav kan udgøre en barriere for elever med en funktionsnedsættelse, da denne elevgruppe på grund af funktionsnedsættelsen er forhindret i at deltage fuldt og helt i undervisningen i idræt og dermed i at aflægge prøven i idræt i 9. klasse på samme vilkår som klassen i øvrigt, hvis faget skulle blive udtrukket for elevens klasse. Det har betydning for deres opnåelse af retskrav på adgang til en ungdomsuddannelse, da de ikke kan bestå folkeskolens afgangseksamen, hvis de ikke har aflagt alle prøver. Denne barriere fjernes med lovforslaget, som derfor sikrer elevgruppen mod forskelsbehandling på baggrund af handicap i forbindelse med optagelsen på en ungdomsuddannelse.

Skolelederens afgørelse om at få udtræk af andet prøvefag vil forudsætte, at eleven til brug for afgørelsen tilvejebringer dokumentation for en langvarig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, samt for at denne gør eleven ude af stand til at deltage i undervisningen i idræt.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. april 2020 til den 1. maj 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, B-SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - Lederne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 2, indeholder regler om, hvilke fag eleverne i folkeskolen skal aflægge prøve i ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, herunder en regel i 4. pkt. om udtræk af et andet prøvefag, i tilfælde hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i et fag i det pågældende skoleår. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., foretages en sproglig ændring, hvor »yderligere et« ændres til: »et andet«, så det tydeliggøres, at der er tale om, at eleven vil skulle aflægge prøve i et andet fag i fagblokken humanistiske fag, bortset fra dansk. Baggrunden herfor er, at den gældende bestemmelse kan forstås således, at eleven både skal aflægge en prøve i kristendomskundskab eller tysk/fransk - som eleven ikke vil kunne bestå - samt yderligere et fag.

Det foreslås endvidere, at det præciseres, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., finder anvendelse, hvor eleven ikke har modtaget undervisning i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter folkeskolelovens § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2.

Den foreslåede ændring er af teknisk karakter og vil indebære en tydeliggørelse af, at der alene skal ske nyt udtræk af prøvefag, hvis eleven ikke har fulgt undervisningen i det udtrukne fag i det pågældende skoleår, fordi eleven har været fritaget fra undervisningen efter folkeskolelovens § 5, stk. 3, om fritagelse for tysk eller fransk, eller efter folkeskolelovens § 6, stk. 2, om fritagelse for kristendomskundskab.

Elever, der får udtrukket andre fag end tysk/fransk og kristendomskundskab i den humanistiske fagblok, som de har været fritaget fra undervisningen i, vil således fortsat ikke få mulighed for at aflægge alle obligatoriske prøver, og vil derfor ikke kunne bestå folkeskolens afgangseksamen, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 4. Dette vil kunne få indflydelse på, om eleven opnår retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse.

Det bemærkes, at en afgørelse om, at en elev vil kunne aflægge prøve i et andet fag end kristendomskundskab, selvom kristendomskundskab måtte være udtrukket som prøvefag, vil skulle baseres på oplysninger om, at den pågældende elev har været fritaget fra undervisningen i kristendomskundskab. Det følger af folkeskolelovens § 6, stk. 2, at et barn efter anmodning skal fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning.

Oplysninger om personers navn og cpr-nummer er almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, og en oplysning om, at forældrene selv står for religionsundervisningen, må ligeledes betragtes som en almindelig personoplysning, når baggrunden for forældrenes beslutning er uomtalt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen. Efter databeskyttelsesforordningen vil det relevante behandlingsgrundlag for almindelige personoplysninger kunne være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. For så vidt angår cpr-numre kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

Behandlingen vurderes på baggrund af ovenstående at være lovlig.

Behandlingen af personoplysninger vil endvidere skulle ske i overensstemmelse med principperne om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning, dataminimering, rigtighed, opbevaringsbegrænsning, samt integritet og fortrolighed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1.

Ved indsamling af personoplysningerne vil skolelederen skulle være opmærksom på, at den, der indsamles oplysninger om, har en række rettigheder under databeskyttelsesforordningens kapitel 3, herunder oplysningspligten efter artikel 13, hvis personoplysningerne er indsamlet hos den registrerede, og artikel 14, hvis personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, der medfører, at den registrerede skal oplyses om bl.a. formålene med behandlingen samt eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 2, indeholder regler om, hvilke fag eleverne i folkeskolen skal aflægge prøve i ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, herunder en regel i 4. pkt. om udtræk af et andet prøvefag, i tilfælde hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i et fag i det pågældende skoleår. For en nærmere beskrivelse af gældende ret på området henvises til pkt. 2.1.1.1. og 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Herudover indeholder folkeskolelovens § 3, stk. 3, § 3 a og § 18, stk. 1, bestemmelser om tilrettelæggelse af undervisningen og mulighederne for fritagelse fra undervisning i fagene. For en nærmere beskrivelse af gældende ret på området henvises til pkt. 2.1.1.2. og 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der til bestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 2, tilføjes et 5. pkt., således at hvis der sker udtræk af idræt, og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der gør eleven ude af stand til at deltage i undervisningen, vil eleven i stedet kunne aflægge prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken naturfag.

Bestemmelsen vil efter det foreslåede finde anvendelse, hvor idræt bliver udtrukket som prøvefag på 9. klassetrin for elevens klasse. I denne situation vil eleven skulle have udtrukket et andet prøvefag inden for fagblokken naturfag. De øvrige udtræksfag i fagblokken naturfag er matematik, geografi, biologi og fysik/kemi.

Det vil for det første være en betingelse for at kunne få et andet prøveudtræk, at eleven enten har en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

En funktionsnedsættelse er som udgangspunkt en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, hvor funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, fx et nedsat syn eller en nedsat bevægelighed. Mennesker kan fx have funktionsnedsættelse på grund af en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionshæmning, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Sådanne funktionshæmninger, tilstande eller sygdomme kan være af permanent eller forbigående art.

Det vil være en forudsætning, at funktionsnedsættelsen er fysisk, således at funktionsnedsættelsen har en karakter, der vil kunne påvirke elevens muligheder for fysisk at være til stede under og deltage i både den fysiske og den teoretiske del af idrætsundervisningen. En sådan funktionsnedsættelse kunne fx være et bevægelseshandicap som følge af lammelser eller spasticitet.

Funktionsnedsættelsen vil endvidere skulle være langvarig. Det vil således ikke være en betingelse, at elevens funktionsnedsættelse er stationær eller uden mulighed for bedring. Den foreslåede terminologi vil dermed lægge sig op ad definitionen i artikel 1, stk. 2, i FN's Handicapkonvention. Den nærmere afgræsning af varigheden vil skulle ske i overensstemmelse med den tredje betingelse for at give en elev andet udtræk af prøvefag, jf. herom nedenfor.

Ved alvorlig sygdom vil skulle forstås sygdom, som har en sådan karakter, at den kan føre til, at eleven risikerer liv eller legeme ved at være til stede under og deltage i både den fysiske og den teoretiske del af idrætsundervisningen. Der skal således være tale om en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, som medfører en begrænsning på samme måde som en funktionsnedsættelse. En sådan alvorlig sygdom kunne fx være anoreksi.

Det vil være en forudsætning, at elevens funktionsnedsættelse eller sygdom har en sådan karakter, at den vil kunne påvirke elevens mulighed for at være til stede i de fysiske undervisningsmiljøer, hvor idrætsundervisning finder sted, fx haller, gymnastiksale og udendørs. Muligheden for et andet prøveudtræk vil således ikke kunne finde anvendelse for en elev, som blot har været sygemeldt til idrætsundervisningen det meste af året med varierende begrundelser. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt, at eleven alene er forhindret i at deltage i fysiske aktiviteter på lige fod med de andre elever, idet det undervisende personale her forventes at tilrettelægge undervisningen, så den også svarer til den pågældende elevs behov og forudsætninger (undervisningsdifferentiering).

Det vil for det andet være en betingelse, at funktionsnedsættelsen eller sygdommen har en sådan sværhedsgrad, at eleven er ude af stand til at deltage i undervisningen. Det bemærkes i denne forbindelse, at det for de fleste elever med langvarige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom vil være muligt at deltage i eller være til stede i idrætsundervisningen eller en væsentlig del af denne, enten sammen med klassekammeraterne eller gennem supplerende undervisning.

Den foreslåede mulighed forudsættes således alene anvendt i de ganske få tilfælde, hvor elevens funktionsnedsættelse eller sygdom gør deltagelse til en umulighed, og hvor det vil fremstå som en selvfølge og indlysende i forhold til elevens konkrete funktionsnedsættelse eller sygdom, at eleven ikke kan deltage i idrætsundervisningen. Der vil således skulle være tale om tilfælde, hvor elevens tilstedeværelse i det fysiske undervisningsmiljø i sig selv vil udgøre en alvorlig fare for den enkelte elevs helbred. Det kunne fx være en elev med et bevægelseshandicap som følge af lammelser eller spasticitet eller en elev med alvorlig anoreksi, hvor eleven er eller bør være fysisk immobiliseret og som følge heraf er i særlig risiko for infektioner, og derfor ikke kan være til stede i idrætsundervisningen, når denne foregår udendørs eller i et koldt lokale. Der vil også kunne være tale om flere fysiske funktionsnedsættelser eller sygdomme, som tilsammen opfylder betingelsen. Det vil dog i denne forbindelse være en forudsætning, at eleven ikke har kognitive funktionsnedsættelser, der er afgørende for, at eleven samlet set bliver immobil.

Det vil for det tredje være en betingelse, at eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår. Eleven vil således skulle have været fraværende fra en overvejende del af undervisningen i det pågældende skoleår. Det vil dermed ikke være en betingelse, at eleven har været fritaget fra undervisningen i idræt. Der henvises i denne forbindelse til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.2.

Betingelsen skal ses i lyset af, at en elev, der har deltaget i undervisningen i skoleåret, men på tidspunktet for prøveaflæggelsen ikke kan deltage i den fysiske del af prøven, i stedet vil kunne aflægge prøve i idræt på særlige vilkår, jf. prøvebekendtgørelsens § 29, eller i visse tilfælde aflægge prøve uden at blive bedømt på kropslige færdigheder, jf. prøvebekendtgørelsens § 33.

Ved vurderingen af, om elevens fravær har haft det fornødne omfang, vil der skulle lægges vægt på, om eleven har modtaget eller deltaget i undervisningen i en så kort periode, at det ikke vil være muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

Det vil endvidere for det fjerde være en betingelse, at eleven ikke har kunnet deltage i undervisningen, selvom skolen har gjort alle relevante bestræbelser på at foretage den nødvendige tilpasning og tilbudt den fornødne støtte, jf. folkeskolelovens § 3, § 3 a og § 18, stk. 1. Et andet prøveudtræk vil således først kunne bringes i anvendelse, når alle andre muligheder har været overvejet, og eleven derfor ikke har andre muligheder.

Elever, der får udtrukket andre fag end idræt i fagblokken naturfag, som de har været fritaget fra undervisningen i, vil fortsat ikke få mulighed for at aflægge alle obligatoriske prøver, og vil derfor ikke kunne bestå folkeskolens afgangseksamen, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 4. Dette vil kunne få indflydelse på, om eleven opnår retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse.

Det er forventningen, at administrationen af ordningen vil blive tilrettelagt, således at skolelederens afgørelse om andet prøveudtræk vil skulle træffes efter samråd med eleven og elevens forældre og på et fuldt oplyst grundlag, jf. forvaltningsrettens regler. Det betyder blandt andet, at afgørelsen vil skulle baseres på lægelige oplysninger om elevens funktionsnedsættelse eller sygdom, dennes karakter og sværhedsgrad, og om den er egnet til og rent faktisk har ført til, at eleven ikke har kunnet deltage i idrætsundervisningen. Da eleven har krav på vederlagsfri undervisning i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1, vil udgifter til sådanne lægeerklæringer skulle afholdes af kommunen. Det er endvidere forventningen, at afgørelser om andet prøveudtræk vil skulle træffes inden for de samme frister, som gælder for skolelederens tilmelding af eleverne til prøve på særlige vilkår mv.

Det bemærkes, at en afgørelse om, at en elev vil kunne aflægge prøve i et andet fag end idræt, selvom idræt måtte være udtrukket som prøvefag, vil skulle baseres på lægelige oplysninger om elevens funktionsnedsættelse eller sygdom, dennes karakter og sværhedsgrad, og om den er egnet til og rent faktisk har ført til, at eleven ikke har kunnet deltage i idrætsundervisningen. I den forbindelse vil skolelederen skulle behandle personoplysninger om de berørte elevers navn, cpr-nummer samt helbredsmæssige forhold.

Oplysninger om personers navn og cpr-nummer er almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, mens oplysninger om personers væsentlige funktionsnedsættelser eller sygdom er helbredsoplysninger og dermed følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen. Efter databeskyttelsesforordningen vil det relevante behandlingsgrundlag for almindelige personoplysninger kunne være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. For følsomme personoplysninger er udgangspunktet et behandlingsforbud, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, men i dette tilfælde vil personoplysningerne kunne behandles med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol. For så vidt angår cpr-numre kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

Behandlingen vurderes på baggrund af ovenstående at være lovlig.

Behandlingen af personoplysninger vil endvidere skulle ske i overensstemmelse med principperne om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning, dataminimering, rigtighed, opbevaringsbegrænsning, samt integritet og fortrolighed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1.

Ved indsamling af personoplysningerne vil skolelederen skulle være opmærksom på, at den, der indsamles oplysninger om, har en række rettigheder under databeskyttelsesforordningens kapitel 3, herunder oplysningspligten efter artikel 13, hvis personoplysningerne er indsamlet hos den registrerede, og artikel 14, hvis personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, der medfører, at den registrerede skal oplyses om bl.a. formålene med behandlingen samt eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Det foreslås, at det i § 14, stk. 8, tilføjes en henvisning til "prøve på 8. klassetrin", således at kommunalbestyrelsen også vil skulle imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens prøve på 8. klassetrin og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve.

Det foreslåede er en konsekvens af lov nr. 209 af 5. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.), hvorved der blev indført en ny prøve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. Ved lovens § 1, nr. 5, blev der således indsat en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 3, hvorefter eleven ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter folkeskolelovens § 9, stk. 8. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. august 2019 og finder anvendelse fra og med skoleåret 2020/21.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det fortsat vil være muligt for fx elever, der er indskrevet i en prøvefri fri- eller privatskole eller ungdomsskole, at tilmelde sig alle folkeskolens obligatoriske prøver og dermed have forudsætningerne for at bestå folkeskolens afgangseksamen og opnå retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse.

Det bemærkes, at den nærmere udmøntning af adgangen forventes at indebære, at kommunalbestyrelsen alene vil have pligt til imødekomme anmodninger om aflæggelse af prøve på 8. klassetrin i de praktiske/musiske valgfag, som en eller flere af kommunens skoler gennemfører undervisning i og derfor vil skulle afholde prøve i. Der er således alene pligt til at tilbyde praktisk/musisk valgfag i håndværk og design, mens der kan tilbydes praktisk/musisk valgfag i madkundskab, billedkunst og musik, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8. Hvis en person måtte ønske at aflægge prøve i et fag, som den pågældende kommune ikke gennemfører undervisning i, vil personen således kunne henvises til at indgive anmodning til en anden kommune, hvor en eller flere af kommunens skoler udbyder undervisning i det pågældende fag og derfor vil skulle afholde prøve i faget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i

1) en anden kommunes skoler,

2) en statsskole,

3) en anmeldt fri grundskole,

4) en godkendt efterskole,

5) en godkendt fri fagskole eller

6) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i 10. klasse.

Det foreslås, at »anmeldt« udgår af folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, således at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, kan henvise elever til undervisning i bl.a. en fri grundskole.

Det foreslåede er en konsekvens af lov nr. 397 af 2. maj 2018 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkeskolen (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.), hvorved der blev indført en tidsbegrænset godkendelsesordning for frie grundskoler. Ved lovens § 2, nr. 3, udgik »anmeldt« således af folkeskolelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., men ikke af folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 2, nr. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 178 som fremsat, side 37, at »anmeldt« udgår idet nye frie grundskoler i perioden indtil 2029 både skal være anmeldte og godkendte. Forslaget indebærer en præcisering, så det fremgår, at undervisningspligten kan opfyldes i frie grundskoler, hvorved vil forstås sådanne, som er omfattet af friskoleloven.

Det må antages at bero på en forglemmelse, at folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, ikke blev konsekvensrettet ved samme lejlighed.

Den nu foreslåede ændring vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til kommunalbestyrelsens muligheder for at indgå overenskomster med frie grundskoler om at henvise elever til undervisning heri.

Til nr. 5

Den gældende folkeskolelovs §§ 24-24 b indeholder bestemmelser om skolesammenlægninger og om etablering af fælles ledelse mellem skoler og andre institutionsformer. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 24, stk. 4, tilføjes som nyt 2. pkt., at der i forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan træffes beslutning om etablering af fælles ledelse, dvs. i forbindelse med en beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren.

Dermed vil børne- og undervisningsministeren kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen ikke skal afvente etableringen af ledelsen ved den sammenlagte skole, før der kan gennemføres høring af skolebestyrelsen om etablering af fælles ledelse med en anden institutionsform.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen ved etablering af fælles ledelse med en skole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem, jf. folkeskolelovens § 24 a, stk. 1, eller en ungdomsskole, jf. folkeskolelovens § 24 b, stk. 1, vil skulle indhente udtalelse fra skolebestyrelsen eller skolebestyrelserne for de skoler, der samtidig sammenlægges efter folkeskolelovens § 24, og fra forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven eller fra ungdomsskolebestyrelsen. Dermed vil der kunne ske sammenlægning af to eller flere skoler og samtidig etableres fælles ledelse mellem den sammenlagte skole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem eller en ungdomsskole.

Med forslaget sikres det således også, at fælles ledelse mellem en skole og et dagtilbud eller fritidshjem eller en ungdomsskole på en enkel og ubureaukratisk måde kan videreføres inden for rammerne af den sammenlagte nye skole.

Det vil fortsat være en betingelse for etablering af fælles ledelse med et dagtilbud eller fritidshjem, at der er tale om små skoler eller små afdelinger af skoler som defineret i folkeskolelovens § 55, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved små skoler og små afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300 elever. Der ændres endvidere ikke på, at reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen, lovgivningen om dagtilbud og ungdomsskoleloven gælder for de samdrevne institutioner. Udgangspunktet for de samdrevne institutioner vil således fortsat være, at folkeskolen er undergivet lov om folkeskolen, at dagtilbuddet og fritidshjemmet er undergivet dagtilbudsloven, og at ungdomsskolen er undergivet ungdomsskoleloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Baggrunden herfor er, at de foreslåede ændringer vil skulle finde anvendelse fra og med skoleåret 2020/21. I hvert skoleår er der to prøveterminer: vinterprøvetermin i december-januar og sommerprøvetermin i maj-juni. Loven vil derfor skulle træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen for at kunne finde anvendelse i vinterprøveterminen.

Med stk. 2 foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 2, vil skulle finde anvendelse for prøver, der afholdes fra og med skoleåret 2020/21. For elever, der har været forhindret i at aflægge prøve i skoleåret 2019/20 på grund af sygdom, udeblivelse eller bortvisning, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen om andet prøveudtræk i idræt alene finder anvendelse for elever, der afslutter undervisningen i idræt i skoleåret 2020/21 eller senere.

Elever, der har afsluttet undervisningen i idræt i skoleåret 2019/20, men som fx har været sygemeldte til prøven, vil skulle aflægge sygeprøve efter de regler, der var gældende i skoleåret 2019/20. Dette vil alene være relevant for elever, der skulle have aflagt prøve i vinterprøveterminen i skoleåret 2019/20. For elever, der skulle have aflagt prøve i sommerprøveterminen i skoleåret 2019/20, blev alle prøver i grundskolen aflyst, bortset fra sprogprøver efter regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 5, stk. 6, 3. pkt., og sprogprøver efter folkeskolelovens § 11 a, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 501 af 23. april 2020 om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i grundskolen, de gymnasiale uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb samt i almen voksenuddannelse som led i den gradvise og kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19 (nødprøvebekendtgørelsen). I stedet trådte elevens afsluttende standpunktskarakter i afsluttende fag, hvor prøven var aflyst, i stedet for karakterer, som skulle have været givet ved de aflyste prøver, og er derved ophøjet til prøvekarakterer, jf. nødprøvebekendtgørelsens § 13, stk. 4. For den relevante elevgruppe fandt cirkulæreskrivelse nr. 9140 af 12. marts 2020 om ændring af prøven i idræt til elever med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse anvendelse, hvis elevens klasse fik udtrukket idræt som prøvefag.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, heller ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov