L 31 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

(Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-10-2020

Fremsættelse: 07-10-2020

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

20201_l31_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel ind-komstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)

(Lovforslag nr. L 31)

Lovforslaget udmønter en del af Aftalen om ét samlet familieretligt system, som Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet står bag. Aftalepartierne er således enige om, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver - uanset om de er samboende eller ikke er samboende og samtidig har en deleordning om barnet.

I dag udbetales ydelsen som altovervejende udgangspunkt til moderen - også i tilfælde, hvor der fx er aftalt en såkaldt 7-7 ordning for barnet. Reglerne, der stammer helt tilbage fra 1986, har med rette været kritiseret ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv. Derfor blev der igangsat et omfattende analysearbejde, hvor en række ministerier og styrelser m.v. har bidraget i teknisk og faglig henseende, for at undersøge mulighederne for at ændre reglerne.

De foreslåede regler indebærer, at ydelsen - tilsvarende de svenske udbetalingsregler om "barnbidrag" - som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, hvis de har fælles forældremyndighed over barnet. Det vil sikre, at forældremyndighedsindehaverne ligestilles i relation til udbetalingen af børne- og ungeydelsen, og at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre.

Desuden understøtter de foreslåede udbetalingsregler familier, der kan løse uenigheder selv. For forældremyndighedsindehavere, der ikke bor sammen, men som deler de forpligtelser, der følger med et barn, vil udgangspunktet således være en ligedeling af ydelsen, men forældrene kan - hvis de er enige - vælge, at hele ydelsen skal udbetales til den ene.

Herudover kan udbetalingen ske til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne. På den måde skabes gode forudsætninger for, at forældremyndighedsindehaverne selv tager ansvar for familien, men samtidig tages der hensyn til de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne ikke kan nå til enighed.

Det foreslås, at der for delte familier skal gælde en overgangsordning, der har til formål at tilgodese, at delte familier som udgangspunkt vil have indrettet sig på, at børne- og ungeydelsen udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver. Overgangsordningen indebærer, at hele børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til den forældremyndighedsindehaver, der den seneste hverdag forud for den 21. oktober 2021 får udbetalt børneydelsen hhv. seneste hverdag forud for den 21. december 2021 får udbetalt ungeydelsen.

Lovforslaget indeholder også forslag om individuel indkomstaftrapning, som vil imødekomme den kritik, der har været af, at ægtefæller og ugifte samlevende ikke behandles ens efter de gældende regler.

Det har bl.a. givet anledning til kritik, at der sker indkomstaftrapning for et ugift samlevende par, hvor moderen - der typisk får børne- og ungeydelsen udbetalt - er højtlønnet, mens der normalt ikke vil ske indkomstaftrapning, hvis kun faderen har indkomst over topskattegrundlaget, fordi han sjældent er ydelsesmodtager.

Den supplerende grønne check gives i dag fortrinsvis til barnets moder efter regler, der svarer til de gældende udbetalingsregler i lov om en børne- og ungeydelse. Derfor foreslås det ligeledes at ændre udbetalingsreglerne for supplerende grøn check, der gives for op til to børn.

De nye regler foreslås at skulle træde i kraft den 1. januar 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.