L 31 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

(Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-10-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 05-11-2020
Betænkning afgivet 03-12-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 08-12-2020
3. behandlet, vedtaget 10-12-2020
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Det foreslås, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver, uanset om de er samboende eller ej. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, kan ligedeling fravælges ved enighed og i tilfælde, hvor barnet overvejende bor hos en af forældremyndighedsindehaverne.

Ligeledes foreslås en ligedeling af den supplerende grønne check.

Endelig foreslås udbetalingsreglerne for indkomstaftrapning ændret, så aftrapningen skal ske på grundlag af ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold. Der vil således gælde de samme regler for ægtefæller og ugifte samlevende.

Lovforslaget udmønter en del af ”Aftale om ét samlet familieretligt system” indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 27. marts 2018.

Lovforslaget er – med mindre justeringer, herunder en overgangsordning – en genfremsættelse af lovforslag nr. L 224 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.