L 172 Forslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven.

(Indførelse af granskningskommissioner, Folketingets samtykke til nedlæggelse af undersøgelseskommissioner m.v.).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 24-03-2021

Afgivet: 24-03-2021

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. marts 2021

20201_l172_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. marts 2021

1. Indstilling

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti

Socialdemokratiets, Venstres, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig med tilfredshed, at justitsministeren ved besvarelse af spørgsmål til lovforslaget klart har tilkendegivet, at der med lovforslaget ikke sker ændring af forsigtighedsprincippet for en af regeringen nedsat undersøgelseskommission, at granskningskommissioner ikke undergives et anderledes forsigtighedsprincip end undersøgelseskommissioner, og at granskningskommissioner ikke undergives nogen nye prøvelsesbegrænsninger, som ikke allerede er gældende for undersøgelseskommissioner.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2021 og var til 1. behandling den 9. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 12. februar 2021 dette udkast til udvalget, jf. UFO alm. del - bilag 82. Den 1. og 3. marts 2021 sendte justitsministeren efter anmodning fra udvalget de foreløbigt modtagne høringssvar til udvalget. Den 8. marts 2021 sendte justitsministeren de samlede høringssvar og et høringsnotat til udvalget. Den 10. marts 2021 sendte justitsministeren et antal yderligere høringssvar til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Henrik Dam Kristensen (S) fmd. Karen Ellemann (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Rasmus Helveg Petersen (RV) Trine Torp (SF) Mogens Jensen (S) Annette Lind (S) Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Andreas Steenberg (RV) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Susanne Zimmer (UFG) Sophie Løhde (V) Karsten Lauritzen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Skaarup (DF) Mai Mercado (KF) Peter Seier Christensen (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)8