Fremsat den 24. februar 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Justering af huslejetilskud til udslusningsboliger)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, som ændret ved lov nr. 1060 af 30. juni 2020 og lov nr. 2216 af 19. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 163 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Refusion efter stk. 1 fradrages ikke i lejerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder et forslag til ændring af lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020 (herefter serviceloven), som skal sikre, at et huslejetilskud efter servicelovens § 163 a til en udslusningsbolig ikke modregnes borgerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dermed vil inten­tio?nerne med huslejetilskuddet til udslusningsboliger efter servicelovens § 163 a, da det blev indført, blive indfriet.

2. Huslejetilskud til udslusningsboliger

2.1. Gældende ret

Regler om huslejetilskud i udslusningsboliger blev indført i serviceloven med virkning fra d. 1. juli 2005.

Det følger af servicelovens § 163, stk. 2, at beboerne betaler for ophold i boformer efter lovens §§ 107-110.

Det følger af servicelovens § 163 a, 1. pkt., at en kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. servicelovens § 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af servicelovens §§ 107 eller 110.

Efter de gældende regler skal refusionen efter servicelovens § 163 a, 1. pkt., fradrages i lejerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, idet der ikke lovhjemmel til at undtage refusionen for fradrag i disse ydelser.

2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Kommunerne har mulighed for at hjælpe borgere med ophold på midlertidige boformer efter serviceloven videre til egen bolig ved hjælp af et huslejetilskud til en udslusningsbolig i almene familieboliger. Det er en forudsætning, at den boligsøgende har behov for en særlig social indsats, hvor opnåelsen og fastholdelsen af en bolig står centralt i forhold til at håndtere borgerens udfordringer. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person står uden bolig.

Formålet med udslusningsboligerne er at sikre en skånsom overgang fra ophold i midlertidige boformer efter serviceloven til at bo på almindelige vilkår. Huslejetilskuddet skal være med til at sikre, at personer, der i en periode har været uden for det almindelige boligmarked, får mulighed for at komme i egen bolig, og skal samtidig sikre flere pladser til personer med særlige sociale problemer, der har behov for en ophold på et herberg.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til det oprindelige lovforslag, at der med virkning fra 1. juli 2005 afsættes et beløb på 1,4 mio. kr. om året til finansiering ordningen, der med en vis usikkerhed blev skønnet at ligge på omkring 150 boliger årligt.

Der blev med indførelsen af udslusningsboliger og muligheden for et huslejetilskud efter servicelovens imidlertid ikke tilvejebragt den nødvendige lovhjemmel til at sikre en undtagelse for, at et huslejetilskud efter servicelovens til en udslusningsbolig modregnes borgerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det har medført, at kommunerne enten har undladt at anvende muligheden for at give et huslejetilskud grundet usikkerhed om lovgrundlaget eller har undladt at modregne borgerens forsørgelsesydelser, som der ikke har været lovhjemmel til.

Det har samlet medført, at ordningen ikke bruges i det omfang eller på en måde, det var tiltænkt ved indførelsen.

Med en lovændring vil der kunne tilvejebringes lovhjemmel, der sikrer, at huslejetilskuddet til udslusningsboliger efter servicelovens § 163 a ikke fradrages borgerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dette understøtter hensigten med huslejetilskuddet til udslusningsboliger, da det blev indført.

2.3. Den foreslåede ordning

Med det foreslåede § 163 a, stk. 2, tilvejebringes den nødvendige lovhjemmel til at sikre, at huslejetilskuddet ikke fradrages i borgerens eventuelle forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale om, at der vil blive tilvejebragt lovhjemmel, der understøtter hensigten med og omfanget af huslejetilskud til udslusningsboliger, da det blev indført.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser eller digitaliseringsrelaterede konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget understøtter tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet der kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget muliggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn i forhold den enkelte borgers behov for en udslusningsbolig.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante, eftersom forslaget ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. november 2020 til den 16. december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors Danmark, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akademi, Børne - og Kulturchefforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Center for Socialt Udsatte Horsens, Danmarks Statistik, Danner, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Selskab for Børnesundhed, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Domstolsstyrelsen, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, Etisk Råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FOA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, FSD - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Hjem til Alle, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK/kommunal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Hus Forbi, Institut for Menneskerettigheder, KABS - behandlingscenter for stofbrugere, Kirkens Korshær, KFUMs Sociale Arbejde, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen Lænken, Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Lederforening for offentlige ledere i hjemløshedsindsatser, Lev Uden Vold, Livslinjen, Livsværk, LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, LOS - de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Mandecentret, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforeningen, Projekt Udenfor, Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), SAND - De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Familieretshuset, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Ungdommens Røde Kors, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og WeShelter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af servicelovens § 163, stk. 2, at beboerne betaler for ophold i boformer efter lovens §§ 107-110.

Det følger af servicelovens § 163 a, 1. pkt., at en kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. servicelovens § 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af servicelovens §§ 107 eller 110.

Der blev med indførelsen af udslusningsboliger og muligheden for et huslejetilskud efter servicelovens § 163 a imidlertid ikke tilvejebragt den nødvendige lovhjemmel til at sikre en undtagelse for, at et huslejetilskud efter servicelovens § 163 a til en udslusningsbolig modregnes borgerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Det har medført, at ordningen ikke bruges i det omfang, det var tiltænkt ved indførelsen, da borgeren således ikke kan modtage et tilskud uden at blive modregnet i ovennævnte ydelser.

Det følger af den foreslåede ændring af § 163 a, stk. 2, i lov om social service, at refusion efter § 163 a, stk. 1, ikke fradrages i lejerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Med lovændringen vil der blive tilvejebragt lovhjemmel, der sikrer, at huslejetilskuddet til udslusningsboliger efter servicelovens § 163 a ikke fradrages borgerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dette un?derstøtter hensigten med huslejetilskuddet til udslusningsboliger, da det blev indført.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da serviceloven, jf. § 196, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov