Fremsat 24-02-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 02-03-2021
Betænkning afgivet 08-04-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-04-2021
3. behandlet, vedtaget 22-04-2021
Ministerområde:
Social- og Ældreministeriet
Lovforslaget handler om at tilvejebringe den nødvendige lovhjemmel til at sikre, at et huslejetilskud til en udslusningsbolig ikke fradrages borgerens forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Lovhjemlen skal understøtte den oprindelige hensigt med huslejetilskuddet til udslusningsboliger, som er, at personer, der i en periode har været uden for det almindelige boligmarked, får mulighed for at komme i egen bolig, og at der sikres flere pladser til personer med særlige sociale problemer, der har behov for ophold på et herberg.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 2 (NB).