Fremsat den 10. februar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love

(Førtidig udbetaling af resterende tilgodehavende feriemidler)

§ 1

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, § 22 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1223 af 21. august 2020 og senest ved § 10 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes i 2. pkt., efter »§ 4, stk. 3«: », medmindre lønmodtager har fået førtidig udbetaling af lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler, jf. § 17 a, stk. 1 og 3«, og som 3. pkt. indsættes: »I så fald kan arbejdsgiver ikke reducere i de indberettede tilgodehavende feriemidler efter den 28. februar 2022.«

2. I § 3, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiver afholder udgifter og tab forbundet med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange lønmodtageres indberetninger efter fristen, jf. stk. 1.«

3. I § 7, stk. 2, indsættes efter »senest den 31. maj«: », dog i 2021 inden førtidig udbetaling af feriemidler efter kapitel 5 a,«.

4. § 8, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 8. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der når folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social pension i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år. I 2021 træffes endvidere afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, for lønmodtagere som har opnået folkepensionsalderen før 1. marts 2021. Indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.

Stk. 2. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, eller hvor lønmodtageren i denne periode er afgået ved døden. Fonden træffer tillige hvert år inden udgangen af juli måned afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, hvis samlede indberettede tilgodehavende feriemidler på dette tidspunkt ikke overstiger 1.500 kr. I 2021 træffes endvidere afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden inden udgangen af februar 2021. Indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.«

5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. stk. 2«: »og 3«.

6. I § 13, stk. 2, indsættes efter »på tidspunktet for«: »fondens beregning af«.

7. I § 13 indsættes som nyt stk 3:

»Stk. 3. Ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres de tilgodehavende feriemidler med fondens resultat på ansøgningstidspunktet. Foretages der ændringer i arbejdsgivers indberetning efter § 3, stk. 1, senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, og medfører dette ændringer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12, sker reguleringen dog på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling.«

8. I § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ansøgning fra lønmodtageren« til: »en ansøgningsrunde i 2020«.

9. I § 17 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Fonden kan efter en ansøgningsrunde i 2021 foretage en førtidig udbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler efter § 12.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. I § 17 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 3«.

11. I § 17 a indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. Førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1 og 3, der hidrører fra en indbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes Garantifond, medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

12. I § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1«: »og 3«.

13. I § 17 a indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 7, som nye stykker:

»Stk. 8. En førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter stk. 1 kan af lønmodtageren skattemæssigt vælges behandlet, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er gået mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Anmodning herom skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli 2021.

Stk. 9. En førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter stk. 3 kan af lønmodtageren skattemæssigt vælges behandlet, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er gået mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Anmodning herom skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 1. december 2021.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 10.

14. I § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, indsættes efter »stk. 1«: »og 3«, og », kontrol og tilbagesøgning« ændres til: »og kontrol«.

15. I 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, indsættes som 3. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om at der ikke skal ske tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat bagatelgrænse.«

16. I § 17 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »2022« til: »2023«.

17. § 26, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Klagen indgives til fonden inden fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Ved Ankestyrelsens behandling af sagerne finder kapitel 9 a og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18. I § 26, stk. 2, som bliver til stk. 3, indsættes efter »§ 17 a,«: »stk. 1,« og »ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension« ændres til: »Ankestyrelsen«.

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 2226 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 49 D indsættes:

»§ 49 E. I de tilfælde, hvor Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af tilgodehavende feriemidler, og Lønmodtagernes Garantifond efterfølgende har udbetalt fondens krav på feriemidlerne efter § 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, kan Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter anmodning få udbetalt et beløb svarende til den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indbetalt til told- og skatteforvaltningen.«

§ 3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1521 af 27. oktober 2020, § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, § 15 i lov nr. 2202 af 29. december 2020 og ved § 1 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 14 B, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med tillæg af regulering, jf. § 13, stk. 2, og § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. dog stk. 2.«

2. I § 14 B, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling som nævnt i 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.«

§ 4

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og § 3 i lov nr. 2190 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 59 b, stk. 1, indsættes efter »ved lov«: »jf. dog stk. 9«.

2. I § 59 b indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelse efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag omfattet af 1. pkt. har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 17 a, stk. 6, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lov nr. 1223 af 21. august 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 17 a, stk. 10, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund for forslaget

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgik den 2. december 2020 aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler, eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker. Aftalen skulle gennemføre initiativer, der bidrager til at stimulere privatforbruget, understøtte danske styrkepositioner inden for eksport og holde hånden under danske lønmodtagere, danske arbejdspladser og danske virksomheder i en periode, hvor samfundet fortsat er præget af begrænsninger på den økonomiske aktivitet som følge af covid-19. Der blev i den forbindelse indgået aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler. Dette lovforslag skal udmønte aftalen om udbetaling af resterende feriemidler.

Den 1. september 2020 blev den tidligere ferieordning erstattet af en ny ferieordning med samtidighedsferie, hvor lønmodtagerne i Danmark kan afholde ferie, når ferien er optjent.

Ved overgangen til samtidighedsferie har lønmodtagerne optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Overgangen kunne dermed medføre, at lønmodtagere havde op til 10 ugers ferie til gode det første år med samtidighedsferie. Af hensyn til bl.a. arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien, blev der indført en overgangsordning, som indebærer, at lønmodtagernes optjente feriemidler for perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 hensættes i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) til udbetaling, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde varigt forlader det danske arbejdsmarked.

Arbejdsgivere skulle frem til 31. december 2020 indberette tilgodehavende feriemidler for deres ansatte. Arbejdsgiverne kan som udgangspunkt vælge frivilligt at indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden eller de kan vælge at beholde midlerne, indtil midlerne opkræves af fonden som følge af udbetaling til lønmodtageren. Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende til lønudviklingen for den periode, hvor arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne.

Indførelsen af en overgangsordning byggede på flere hensyn, herunder hensynet til arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien.

I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny situation, hvor der er behov for at samfundsøkonomien stimuleres. Der blev derfor i juni 2020 indgået aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer. I den forbindelse fik lønmodtagere mulighed for at søge om udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Ifølge den politiske aftale skulle der ikke ske modregning i indkomstoverførsler m.v. Lønmodtagere med optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 fik derfor mulighed for at søge om udbetaling af disse feriemidler fra 29. september 2020 til 1. december 2020. Det blev samtidig aftalt, at partierne bag aftalen i efteråret skulle drøfte behovet for udbetaling af resterende feriemidler.

Aftalepartierne blev den 2. december 2020 enige om, at give lønmodtagere mulighed for at få udbetalt de resterende feriemidler fra ultimo marts 2021. Det svarer til op til ca. to ugers ferie for en lønmodtager, der har fået udbetalt førtidige feriemidler efter de nugældende regler, og op til fem uger for en lønmodtager, der ikke har fået udbetalt førtidige feriemidler. Det blev i den forbindelse aftalt, at udbetalingen af resterende feriemidler baseres på samme principper som udbetalingen efter nugældende regler om førtidig udbetaling af feriemidler. Dog vil udbetalingen baseres på arbejdsgivers indberetning af lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, og med eventuelle ændringer af indberetningerne efter fondens underretning og høring af arbejdsgivere og lønmodtagere i starten af 2021. Eventuelle allerede udbetalte tilgodehavende feriemidler fradrages i udbetalingen.

For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen, vil staten mellemfinansiere den førtidige udbetaling af feriemidler ved at yde et lån til fonden, ligesom det var tilfældet efter de nugældende regler om førtidig udbetaling af feriemidler. Dermed vil arbejdsgivernes indbetaling til fonden være uafhængig af, om lønmodtager har fået udbetalt feriemidlerne førtidigt.

Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021 betyder, at nogle øvrige opgaver med tilgodehavende feriemidler må udskydes. Det vil eksempelvis medføre udskydelse af fondens opkrævning af arbejdsgivere, der skal indbetale til fonden, fondens overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond (LG) i tilfælde af arbejdsgivers konkurs eller udflytning og fondens tilbagesøgning af uberettiget udbetaling i efteråret 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Førtidig udbetaling af resterende feriemidler

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsgiver skulle senest den 31. december 2020 indberette feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 til fonden for hver enkelt lønmodtager. Arbejdsgivere, der anvender FerieKonto eller en feriekasse, har løbende skulle indberette og indbetale feriemidlerne til FerieKonto eller feriekassen. Efter fondens underretning og høring i februar 2021 af lønmodtager over de indberettede tilgodehavende feriemidler, kan arbejdsgiver og lønmodtager i visse tilfælde ændre indberetningen indtil 30. juni 2025. Ændringen af indberetningen forudsætter enighed mellem arbejdsgiver og lønmodtager, eller at der er en afgørelse om det, eksempelvis fra fagretlig sag.

I § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, udbetaler fonden feriemidlerne til lønmodtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller efter ansøgning når lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension, 2) har fået tilkendt seniorpension, 3) overgår til tidlig pension i henhold til kapitel 3 b i lov om social pension, 4) er overgået til efterløn, 5) har fået tilkendt fleksydelse, 6) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold, og/eller 7) har taget varigt ophold i udlandet.

Derudover udbetales feriemidlerne eksempelvis ved lønmodtagers død, hvis lønmodtagers samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., eller hvis lønmodtageren søgte om, og opfyldte betingelserne for udbetaling af fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 gav mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 havde opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det er alene lønmodtagere i ferielovens forstand, der kan være berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferieloven defineres en lønmodtager som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Fx er direktører derfor ikke lønmodtagere i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tjenesteforhold. Vederlaget vil typisk være i form af løn, men kan også være i form af personalegoder.

Arbejdsgiveren kan vente med at indbetale de tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere med ret til løn under ferie, der var i fortsat ansættelse ved udgangen af overgangsåret, indtil de tilgodehavende feriemidler forfalder. Tilsvarende kan en arbejdsgiver, der er omfattet af en feriekortordning uden feriekasse vente med at indbetale feriemidlerne for lønmodtagere med ret til feriegodtgørelse indtil forfaldstidspunktet.

Arbejdsgiver skal derfor hvert år indbetale tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år i forbindelse med at lønmodtageren, der når folkepensionsalderen, og tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til en lønmodtager der varigt forlader arbejdsmarkedet, afgår ved døden, eller hvis lønmodtagerens indberettede feriemidler udbetales, fordi feriemidlerne ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 2-4. Afgørelsesåret er det år, fonden træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling.

I 2021 skal arbejdsgivere indbetale tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der har nået eller vil nå folkepensionsalderen inden 1. marts 2022, og for lønmodtagere, hvor fonden inden udgangen af februar måned i 2021 har bestemt, at der skal ske udbetaling af feriemidler, når lønmodtager søger om feriemidlerne i forbindelse med at lønmodtageren fx bliver tilkendt førtidspension eller seniorpension eller tager varigt ophold i udlandet, hvis lønmodtageren afgår ved døden, eller hvis de samlede indberettede feriemidler på opgørelsestidspunktet inden udgangen af juli måned for lønmodtager ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 2-4.

Med lov nr. 1223 af 21. august 2020 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension blev det i perioden fra den 29. september 2020 til 1. december 2020, muligt at søge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Udbetalingen forudsatte ansøgning fra lønmodtageren om udbetaling, og det var alene muligt at søge om udbetaling af samtlige af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Lønmodtagere, der ikke søgte om udbetaling kan fortsat have op til fem ugers feriemidler stående i fonden.

Den førtidige udbetaling af feriemidler var baseret på oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v. Havde arbejdsgiver foretaget indberetning af feriemidler for den afgrænsede periode til FerieKonto eller Feriepengeinfo, skete udbetalingen på baggrund af indberetningerne, som de fremstod på udbetalingstidspunktet. I øvrige tilfælde beregnede fonden den førtidige udbetaling på grundlag af oplysninger om a-skattepligtig indkomst med AM-bidrag i perioden. Feriebetaling i forbindelse med afholdelse af fondsferiedage efter § 28 blev fratrukket i den førtidige udbetaling i efteråret 2020, ligesom den førtidige udbetaling efter gældende regler fratrækkes lønmodtagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12. Den førtidige udbetaling er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler.

Det betyder, at hvis lønmodtager har valgt at få førtidig udbetaling af feriemidler, vil lønmodtagers tilbageværende krav på tilgodehavende feriemidler efter lovens § 12 som udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020. Da de tilgodehavende feriemidler var baseret på arbejdsgivers indberetning, mens den førtidige udbetaling i 2020 var baseret på eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v., svarer den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke til det faktiske tilgodehavende. Den førtidige udbetaling kan derfor afvige fra lønmodtagerens optjente og indberettede feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og som følge heraf kan de resterende op til to ugers feriemidler efter udbetalingen efter lovens § 17 a også afvige fra de indberettede midler for perioden 1. april til 31. august 2020. Den førtidige udbetaling af feriemidler fratrækkes i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler, inden regulering.

Det bemærkes i den forbindelse, at lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er de indberettede tilgodehavende feriemidler med tillæg af regulering, hvorved fondens resultat tilskrives lønmodtagers krav. Hvis lønmodtageren har fået udbetalt feriemidler efter gældende regler for førtidig udbetaling eller har fået udbetalt feriemidler efter § 28, fragår de udbetalte beløb i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler, inden regulering med tilskrivning af fondens resultat. Reguleringen består af to komponenter; et investeringsafkast og en indeksering. Investeringsafkastet opnås på de midler, som arbejdsgiverne har indbetalt til fonden, og som fonden er forpligtet til at investere. Midler som arbejdsgiver ikke har indbetalt til fonden, og som ikke skulle indbetales til FerieKonto eller en feriekasse, indekseres. Indekseringen for perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021 skal efter gældende regler i § 7, stk. 2, fastlægges inden udgangen af maj 2021.

Hvis modtageren af førtidigt udbetalte feriemidler efter gældende regler har fået udbetalt midler, som modtageren ikke har krav på, kan fonden kræve det beløb, som er udbetalt for meget, tilbagebetalt. Eksempel 1. Hvis modtageren ikke var lønmodtager i ferielovens forstand på optjeningstidspunktet, og der derfor ikke er indberettet feriemidler til fonden. Det kan fx skyldes, at modtageren er direktør eller medejer, uden at være i et tjenesteforhold. Eksempel 2. Midlerne kan også være udbetalt for meget til lønmodtagere i ferielovens forstand, hvis dele af lønnen ikke har givet ret til ferie efter den tidligere ferielov. Det er ikke en forudsætning for tilbagesøgning, at modtageren er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Tilbagesøgningen gælder kun i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Tilbagebetalingskrav vedrørende feriemidler, der er udbetalt med urette, er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og skal derfor inddrives af Gældsstyrelsen.

Den førtidige udbetaling medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Dette svarer til beskatning af fondsferiedage efter § 28 og til den beskatning, der vil ske, når feriemidler udbetales i forbindelse med at lønmodtageren når folkepensionsalderen, afgår ved døden, varigt forlader arbejdsmarkedet, eller hvis lønmodtagerens indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 1-4.

Udbetalingen medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse. Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen således være skattefri, da der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller feriekasse.

For en nærmere beskrivelse af den skattemæssige behandling af både førtidige og ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler i forskellige situationer henvises til afsnit 2.2 nedenfor.

Det fremgår udtrykkeligt af loven, at den førtidige udbetaling af feriemidler er beskyttet mod modregning med gæld. Der kan således ikke ske modregning med gæld, der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller under opkrævning hos en offentlig fordringshaver. Beløbet blev derfor udbetalt til lønmodtagere, som har anmodet om udbetaling, uden modregning med gæld. Det er derimod muligt for Gældsstyrelsen at gennemføre lønindeholdelse i feriemidlerne, da disse er A-indkomst, hvori der også skal ske indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den førtidige udbetaling af feriemidler indgår ikke i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomst- eller formueafhængige offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn indtil 2022. Den førtidige udbetaling af feriemidlerne skal derfor undtages fra beregningsgrundlaget i forbindelse med tildeling og udmåling af ydelser, der er afhængige af indkomst eller formue. Det bemærkes, at retten til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn bl.a. afhænger af medlemskab af en arbejdsløshedskasse og opfyldelse af et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvori udbetaling af feriemidler vil indgå. I forhold til § 17 b, stk. 2, anses dagpenge og efterløn ikke for en indkomst- eller formueafhængig ydelse.

Feriemidlerne kan dog allerede have haft betydning for indkomstafhængige ydelser for personer, der allerede er blevet beskattet, fx timelønnede, hvor arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse samt funktionærer, hvor arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse med, at lønmodtageren er fratrådt i overgangsåret. Det skyldes, at det for nogle ydelser er tidspunktet for beskatningen, der er afgørende for, om feriemidlerne skal tælle med i indkomsten, og dermed beregningsgrundlaget for ydelsen. Den generelle regel om, at feriemidlerne ikke må medføre fradrag i ydelser ved førtidig udbetaling af feriemidler gælder således kun i forbindelse med selve udbetalingen af feriemidlerne, og ikke i den situation, hvor lønmodtageren allerede ved indbetalingen - det vil sige før udbetalingen er sket - har fået beskattet de førtidigt udbetalte feriemidler, som derved på daværende tidspunkt kan have påvirket en forsørgelsesydelse eller anden indkomstafhængig ydelse.

Der er ikke klageadgang over den førtidige udbetaling til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom der heller ikke kunne klages til anden administrativ myndighed. Klager over førtidig udbetaling af feriemidler blev derfor ikke oversendt til Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det skyldes, at den eksisterende mulighed for at klage over fondens afgørelser til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension er etableret ud fra en forudsætning om, at fondens udbetalinger sker over en lang årrække. Det eksisterende klagesystem er derfor ikke indrettet til at kunne behandle et så stort antal sager og henvendelser til ankenævnet, som førtidig udbetaling af feriemidler sandsynligvis ville medføre. Det gælder dog, at klager over den endelige afgørelse om tilgodehavende feriemidler i medfør af lovens § 12 forsat kan oversendes til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis klager ikke får medhold ved fonden.

Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler fastsat nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. I bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler, er der bl.a. fastsat en bagatelgrænse for tilbagesøgning over for lønmodtager på 100 kr.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Der er indgået en bred aftale i Folketinget om at lønmodtagere skal kunne få udbetalt samtlige deres tilgodehavende feriemidler.

Arbejdsgiverne skulle senest den 31. december 2020 foretage indberetning af optjente feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 for de af deres medarbejdere, der var omfattet af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 (den tidligere ferielov). I januar 2021 underrettede fonden alle arbejdsgivere om de indberettede feriemidler, og orienterede samtidig om, at arbejdsgiver fortsat indtil udgangen af januar 2021 havde mulighed for at indberette og korrigere tidligere indberetninger. Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at udbetalingen af feriemidler i foråret 2021 skal baseres på arbejdsgivers indberetninger.

Arbejdsgiver har i visse tilfælde mulighed for at ændre i indberetningen indtil 30. juni 2025. Dermed kan der opstå tilfælde, hvor lønmodtagers tilgodehavende feriemidler viser sig at være et højere eller et lavere beløb end det oprindeligt indberettede, der er førtidigt udbetalt. Hvis indberetningen medfører en forhøjelse af arbejdsgivers indberetning, vil fonden udbetale beløbet til lønmodtager. Medfører indberetningen en reduktion, kan der være foretaget førtidig udbetaling af et større beløb, end lønmodtageren havde krav på. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt med en løsning, hvor både lønmodtagere, staten og arbejdsgivere i kombination deles om udgifterne forbundet med, at der er udbetalt mere end lønmodtager var berettiget til. Udgangspunktet vil således være tilbagesøgning hos lønmodtager, hvis lønmodtager har fået udbetalt for meget, kombineret med en bagatelgrænse og tidsbegrænsning for, hvornår arbejdsgiver kan reducere i indberetning for lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler førtidigt efter den foreslåede ordning.

Efter gældende regler er lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler de indberettede tilgodehavende feriemidler med tillæg af regulering, hvorved lønmodtagerens forholdsmæssige andel af fondens resultat tilskrives kravet. Erfaringerne med førtidig udbetaling efter gældende regler viser, at der bliver tale om, at et ikke ubetydeligt antal lønmodtagere vil søge om udbetaling af feriemidlerne i foråret 2021. For at skabe størst mulig sikkerhed for fondens resultat, og gennemsigtighed for lønmodtagere, der søger om feriemidlerne, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at beskæftigelsesministeren i en bekendtgørelse forud for udbetalingerne fastsætter indekseringen.

Med den foreslåede ordning er der tale om en endelig udbetaling af lønmodtagerens resterende tilgodehavende feriemidler i fonden. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at afgørelsen om førtidig udbetaling bør kunne påklages til anden administrativ myndighed. Der forventes et stort antal ansøgninger til fonden om førtidig udbetaling af feriemidler inden for rimelig kort tid. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der bør sikres en klageinstans, der inden for rimelig tid kan behandle sager og henvendelser vedrørende udbetalingen. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at klagesagsbehandlingen for afgørelser fra fonden bør rykkes fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning vil lønmodtagere kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Hvis der ikke ansøges om udbetaling vil midlerne blive stående i fonden med henblik på senere udbetaling efter § 15. Ansøgningen gælder hele perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020, og omfatter lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler efter fradrag af midler, der allerede måtte være udbetalt efter gældende regler for førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler eller efter § 28 om fondsferiedage, og med tillæg af regulering. Det forventes, at lønmodtagerne vil kunne ansøge fra ultimo marts 2021 indtil 31. maj 2021.

Perioden vil svare til udbetaling af op til fem ugers feriemidler. For en lønmodtager der har arbejdet i hele optjeningsperioden, vil hele optjeningsperioden altså svare til optjening af fem ugers ferie. Inden udbetaling af feriemidler fratrækkes eventuel førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, samt eventuel udbetaling af fondsferiedage. Den førtidige udbetaling af feriemidler gav mulighed for udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, mens ordningen om førtidig udbetaling af resterende feriemidler vedrører perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

Udbetalingen af de resterende feriemidler fra ultimo marts 2021 vil baseres på arbejdsgivers indberetninger. Det bemærkes, at arbejdsgiver fortsat kan foretage indberetning eller korrigere i tidligere indberetninger, men fra det tidspunkt, hvor lønmodtagerhøring påbegyndes i februar 2021, vil kun indberetninger, der godkendes af lønmodtager, indgå i opgørelsen af lønmodtagers feriemidler efter lovens § 12. Hvis fonden på tidspunktet for udbetaling har modtaget dokumentation for, at der hos arbejdsgiver og lønmodtager pågår behandling af indsigelser mod de indberettede feriemidler, vil fonden dog kun udbetale den del af de tilgodehavende feriemidler, der er enighed om, jf. bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det er muligt for arbejdsgiver at gøre indsigelse med krav om en reduktion i de indberettede feriemidler, efter at der er sket udbetaling til lønmodtager. Med den foreslåede ordning afskæres arbejdsgiver fra at reducere i indberetninger af tilgodehavende feriemidler efter 28. februar 2022, hvis lønmodtageren har fået udbetalt samtlige sine tilgodehavende feriemidler i efteråret 2020 eller foråret 2021. Arbejdsgiver kan fortsat forhøje indberetningen. I så fald vil forhøjelsen udbetales til lønmodtager. Det kan skyldes, at arbejdsgiver ved fristen for indberetning har indberettet et for lavt beløb, herunder hvis arbejdsgiver ikke har indberettet feriemidler. Hvis arbejdsgiver reducerer i indberetningen inden 28. februar 2022, vil der som udgangspunkt ske tilbagesøgning hos lønmodtager af det beløb, som lønmodtageren ikke havde krav på, medmindre reduktionen er under en nærmere fastsat bagatelgrænse. Det kan skyldes, at arbejdsgiver ved fristen for indberetning, har indberettet et for højt beløb.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bagatelgrænsen, herunder størrelsen af bagatelgrænsen. Det forudsættes, at bagatelgrænsen svarer til cirka en feriedag for en lønmodtager. Endvidere vil beskæftigelsesministeren med den foreslåede ordning kunne fastsætte nærmere regler for at arbejdsgiver afholder udgifter forbundet med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange lønmodtageres indberetninger efter arbejdsgivers mulighed for at ændre i indberetninger i januar 2021. Bemyndigelsen forudsættes anvendt til, at arbejdsgiveren afholder udgifter og tab forbundet med, at fonden i visse situationer ikke vil tilbagesøge udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på. Formålet med bestemmelsen er således, at arbejdsgivere der har lavet mange fejl i indberetninger, er med til at finansiere udgifterne forbundet hermed.

Lønmodtager vil med den foreslåede ordning om førtidig udbetaling af feriemidler i foråret 2021 få reguleret sit krav på tilgodehavende feriemidler med tilskrivning af fondens resultat, som tilskrives de enkelte lønmodtageres krav forholdsmæssigt ud fra den enkelte lønmodtagers andel af den samlede formue i fonden. Da fondens resultat omfatter både afkast på investerede feriemidler, der er indbetalt til fonden fra FerieKonto, feriekasser eller arbejdsgivere, og fondens krav på indeksering af midler, der fortsat står hos arbejdsgiverne, kan det samlede resultat være positivt eller negativt. I fondens resultat fragår også pensionsafkastskat og omkostninger, herunder både løbende omkostninger og etableringsomkostninger. Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren inden udbetaling fastsætter indekseringen for perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021.

Efter forslaget vil der i forbindelse med førtidig udbetaling ske regulering frem til ansøgningstidspunktet. Reguleringen tilskrives én gang pr. kalendermåned baseret på fondens resultat i den foregående kalendermåned. Det vil sige, at i den måned, hvor lønmodtager ansøger, vil det være af betydning om lønmodtager søger før eller efter tilskrivning af regulering for måneden før. Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers feriemidler indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet regulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt. Sker supplerende indberetning, senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, vil der dog blive tilskrevet regulering af den supplerende udbetaling frem til fonden beregner en ny udbetaling.

Med den foreslåede ordning vil fonden fortsat kunne sagsbehandle efter de nugældende regler om førtidig udbetaling af feriemidler, såfremt en sag endnu ikke er færdigbehandlet, herunder ved vurdering af tilbagesøgning m.v. Hvis en lønmodtager søger om dispensation eller anmoder om genoptagelse af en sag vedrørende førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende feriemidler, vil ansøgningen om dispensation eller genoptagelse blive afvist med henvisning til, at man kan søge om udbetaling af resterende feriemidler efter de foreslåede regler.

Lovforslaget indebærer desuden, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for den førtidige udbetaling, herunder både for de dele, der fortsat er relevante efter den gældende § 17 a, og for udbetalingen i foråret 2021. Det gælder både for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. Forventeligt vil der i den forbindelse fastsættes regler om, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for dispensation fra ansøgningsfristen, der forventes fastsat til 31. maj 2021. Dispensation vil bl.a. kunne forekomme, når arbejdsgivers indberetning foreligger sent, således at lønmodtageren vanskeligt har kunnet anmode om udbetaling inden for tidsfristen. Det bemærkes, at der ikke vil være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i foråret 2021. Da vil fonden afvise ansøgningen om dispensation, og vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende feriemidler.

Med forslaget vil førtidig udbetaling efter § 17 a, stk. 1, skattemæssigt blive sidestillet med en ordinær udbetaling i de tilfælde, hvor LG efter gældende regler, jf. § 8 a, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, har sikret fondens krav mod arbejdsgiver på tilgodehavende feriemidler. LG sikrer således efter gældende ret fondens krav, når arbejdsgiveren går konkurs m.v. ved, at LG betaler fondens krav mod arbejdsgiveren.

Betalingen efter § 8 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond fra LG dækker ikke udestående indkomstskat. Lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, der træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i en feriekortordning uden feriekasse, bliver ved LG's betaling til fonden afgiftsberegnet med 38 pct., men LG dækker ikke afgiften, som vil skulle opkræves hos arbejdsgiveren. En lønmodtager, der senere modtager ordinær udbetaling af feriemidlerne vil være skattefri af udbetalingen, og er heller ikke blevet beskattet i forbindelse med at fonden modtager betaling fra LG, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, der i øvrigt foreslås tydeliggjort, jf. afsnit 2.2.2 nedenfor. Lønmodtageren bliver dermed ikke modregnet i eventuelle indkomstafhængige ydelser hverken i det år, hvor beløbet indbetales til fonden eller det år, hvor der sker ordinær udbetaling af feriemidlerne.

Hvis lønmodtager allerede har fået midlerne udbetalt inden LG dækker fondens krav mod arbejdsgiver, vil lønmodtager ved udbetalingen være blevet beskattet af udbetalingen efter reglerne for ordinær udbetaling, og fonden vil kunne tilbagesøge indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos skatteforvaltningen, jf. i øvrigt afsnit 2.3.1 nedenfor.

Der foreslås således en regel for beskatningen af førtidige udbetalinger, der hidrører fra LG, hvorefter en sådan førtidig udbetaling vil være skattefri. Den foreslåede regel svarer til reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., om den skattemæssige behandling af ordinære udbetalinger, der hidrører fra LG.

Den foreslåede ordning vil være uden betydning for arbejdsgivers betalingspligt over for fonden, og derfor også uden betydning for arbejdsgivers mulighed for at beholde feriemidler i virksomheden frem til det tidspunkt, hvor midlerne forfalder til betaling. Det betyder, at førtidig udbetaling til lønmodtager ikke vil indebære en betalingspligt for arbejdsgiver, som fortsat er berettiget til at beholde midlerne i virksomheden.

Efter en førtidig udbetaling vil der ikke være flere tilgodehavende feriemidler i fonden for lønmodtagere, der har søgt om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Fonden vil derfor heller ikke modtage ansøgninger fra lønmodtager om udbetaling i forbindelse med udtræden af arbejdsmarkedet. For de lønmodtagere, der har fået førtidig udbetaling, vil arbejdsgivers betalingspligt knyttes til lønmodtagers folkepensionsalder eller lønmodtagers død, da begge disse forhold er objektivt konstaterbare forhold for fonden og dermed kan danne grundlag for fondens opkrævning hos arbejdsgiver af forfaldne feriemidler. Der foreslås ingen ændringer for feriemidler, der efter gældende regler forfalder til betaling, fordi der er indberettet mindre end 1.500 kr. for lønmodtager.

Med forslaget vil udbetalingen af feriemidler ikke medføre fradrag i indkomst- eller formueafhængige ydelser til og med 2023. Det gælder både for førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, jf. lov nr. 1223 af 21. august 2020, og for førtidig udbetaling efter den foreslåede ordning. Den udbetalende myndighed skal derfor se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om og udbetaling af en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2023. Dette vil med hensyn til nogle ydelser ske automatisk, og i andre tilfælde skal borgeren selv gøre opmærksom på det. Det bemærkes i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, at der ikke foretages fradrag bl.a. for feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales, uden at ferien eller feriefridagene afholdes efter ferieloven.

Med den foreslåede ordning, vil fonden oversende klager til behandling i Ankestyrelsen, hvis fonden ikke giver klager fuldt ud medhold. Som udgangspunkt afgøres sagerne administrativt, dog vil principielle sager forelægges Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

2.2. Beskatning af førtidig udbetaling af resterende feriemidler

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke mulighed for at få udbetalt tilgodehavende feriemidler, før man forlader arbejdsmarkedet. Der kan dog fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund af endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Sådanne udbetalinger beskattes efter § 17 a, stk. 4, hvorefter den førtidige udbetaling bliver medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Den førtidige udbetaling medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.

Tilgodehavende feriemidler, der udbetales til lønmodtagere, der forlader arbejdsmarkedet, beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 14 B.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser indbetaler arbejdsgiveren de tilgodehavende feriemidler til fonden, medmindre arbejdsgiveren ønsker at beholde feriemidlerne i virksomheden, indtil de forfalder til betaling til fonden, hvilket de gør, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. For disse lønmodtagere skal arbejdsgiverens indbetaling til fonden ikke medregnes ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 5. Først når fonden til sin tid udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, medregnes feriemidlerne med tillæg af årlige reguleringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., ligesom der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen til lønmodtageren, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

De ordinære udbetalinger beskattes som personlig indkomst, og der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne. For topskatteydere udgør marginalskatten på arbejdsindkomst 55,9 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat), mens marginalskatten under topskattegrænsen udgør 42,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat).

De ordinære udbetalinger beskattes som personlig indkomst, uanset om de hidrører fra almindelig lønindkomst i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, eller om de hidrører fra lønindkomst, der er optjent under den såkaldte forskerskatteordning, også selvom den pågældende lønmodtager stadig måtte være omfattet af forskerskatteordningen, når folkepensionsalderen nås, eller når lønmodtageren i øvrigt får udbetaling i henhold til § 15, herunder forlader arbejdsmarkedet varigt, og i den forbindelse søger om udbetaling. Under forskerskatteordningen kan forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, vælge at betale en bruttoskat på 32,84 procent (27 procent plus arbejdsmarkedsbidrag) af lønnen i op til syv år i stedet for almindelig indkomstskat.

Også ordinære udbetalinger, der hidrører fra lønindkomst omfattet af den særlige lempelsesregel i ligningslovens § 33 A, hvor en lønmodtager kan få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget i mindst 6 måneder, beskattes som almindelig indkomst, medmindre den pågældende lønmodtager fortsat er omfattet af den særlige lempelsesregel for sin løn på tidspunktet for den ordinære udbetaling af tilgodehavende feriemidler.

Hvis den ordinære udbetaling sker på et tidspunkt, hvor den pågældende persons lønindkomst er omfattet af ligningslovens § 33 A, vil udbetalingen også være omfattet af ligningslovens § 33 A, uanset om den lønindkomst, som de indefrosne feriemidler hidrører fra, var omfattet af ligningslovens § 33 A eller ej.

Er der tale om ordinære udbetalinger, der hidrører fra lønindkomst for personer, som har været berettiget til en forholdsmæssig nedsættelse af skatten af lønnen i optjeningsperioden efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (eksemptionslempelse), vil den pågældende person være berettiget til en forholdsmæssig nedsættelse af skatten af den ordinære udbetaling. Har lønnen været skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil feriemidlerne således også være det i forbindelse med den ordinære udbetaling.

For lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto eller i en feriekasse har FerieKonto og feriekasserne overført de tilgodehavende feriemidler til fonden. Disse lønmodtagere har været skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligtige af de tilgodehavende feriemidler, da de blev optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020. Når fonden til sin tid udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, vil der derfor være tale om nettomidler, som ikke skal medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 2. pkt.

Det gælder også for den særlige lønmodtagergruppe, der er under den såkaldte DIS-ansættelse. For fuldt skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, eller et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat, nedsættes den samlede indkomstskat af den nævnte lønindkomst, DIS-lønnen, med det beløb, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten, når en række betingelser er opfyldt.

DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren. Statsstøtten gives på den måde, at rederierne kan udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af ordningen. Den sparede skat tilfalder rederierne som statsstøtte i form af en lavere lønudgift. DIS-ordningen er godkendt af Kommissionen som statsstøtte, der er forenelig med det indre marked. DIS-løn optjent i perioden den 1. september 2019 til den 31. august 2020 er dermed teknisk set blevet beskattet, hvilket også gælder de tilgodehavende feriemidler, der er beregnet af DIS-lønnen. Dermed vil en ordinær udbetaling af feriemidler, der hidrører fra DIS-løn ikke skulle medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.

Der beregnes såvel beskæftigelsesfradrag som jobfradrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1-4, og § 9 K, stk. 1-3, idet det dog bemærkes, at det ikke gælder feriemidler, som beskattes som DIS-løn. En udbetaling af indkomstskattepligtige ferietilgodehavender vil endvidere kunne indgå i grundlaget for beregning af standardfradrag efter ligningslovens § 9 H, stk. 2 og 3, i det omfang de tilgodehavende feriemidler er optjent ved udførelse af dagpleje, jf. ligningslovens § 9 H, stk. 1. Det er dog en betingelse, at dagplejeren udfører arbejde som dagplejer efter ligningslovens § 9 H, stk. 1, i det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås som tidligere nævnt, at lønmodtagere vil kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020.

Det foreslås, at beskatningen af disse førtidige udbetalinger vil skulle ske efter den gældende § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Beskatningsmetoden vil altså være den samme som beskatningsmetoden knyttet til de førtidige udbetalinger af de første tre ugers tilgodehavende feriemidler, herunder beskatningsmetoden knyttet til de ikke færdigbehandlede ansøgninger herom.

Beskatningen foreslås at skulle gælde for de lønmodtagere, der allerede har fået udbetalt de første tre ugers ferietilgodehavende, og som vælger førtidigt at få udbetalt de resterende to ugers ferietilgodehavende, eller som har fået udbetalt fondsferiedage, og for de lønmodtagere, som ikke tidligere har fået udbetalt ferietilgodehavende, men som vælger førtidigt at få udbetalt alle fem ugers ferietilgodehavende.

Den førtidige udbetaling vil skulle medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. § 17 a, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetalingerne henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. De nævnte førtidige udbetalinger vil blive beskattet som personlig indkomst, ligesom der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.

For så vidt angår førtidige udbetalinger, som hidrører fra lønindkomst i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, som er optjent under forskerskatteordningen, vil de førtidige udbetalinger som udgangspunkt skulle beskattes som forskerløn. Det er dog en forudsætning for beskatning med forskerskat af den førtidige udbetaling, at lønmodtageren fortsat er omfattet af forskerbeskatning, når de førtidige feriemidler udbetales.

En førtidig udbetaling, der hidrører fra lønindkomst omfattet af den særlige lempelsesregel i ligningslovens § 33 A, vil være skattepligtig, medmindre den pågældende lønmodtager fortsat er omfattet af den særlige lempelsesregel for sin løn på tidspunktet for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler. I denne situation vil udbetalingen være omfattet af ligningslovens § 33 A.

Hvis den førtidige udbetaling sker på et tidspunkt, hvor den pågældende persons lønindkomst er omfattet af ligningslovens § 33 A, vil udbetalingen også være omfattet af ligningslovens § 33 A, uanset om den lønindkomst, som de tilgodehavende feriemidler hidrører fra, var omfattet af ligningslovens § 33 A eller ej.

For så vidt angår en førtidig udbetaling, der hidrører fra lønindkomst for en lønmodtager, som har været berettiget til en forholdsmæssig nedsættelse af skatten af lønnen i optjeningsperioden efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (eksemptionslempelse), vil den pågældende lønmodtager være berettiget til en forholdsmæssig nedsættelse af skatten af den førtidige udbetaling. Har lønnen været skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil feriemidlerne således også være det i forbindelse med den førtidige udbetaling.

Førtidige udbetalinger medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse, dvs. i det omfang de ikke træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. § 17 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Disse førtidige udbetalinger er således skatte- og arbejdsmarkedsbidragsfri. De pågældende lønmodtagere har været skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligtige af de tilgodehavende feriemidler, da de blev optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020.

Det gælder også lønmodtagere med DIS-ansættelse, som aflønnes med en nettoløn. DIS-løn optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020 er således teknisk set blevet beskattet, hvilket også gælder indefrosne feriemidler, der er beregnet af DIS-lønnen.

Vælger den enkelte lønmodtager at hæve de tilgodehavende feriemidler førtidigt, hvad enten der er tale om to eller fem ugers ferietilgodehavende, beregnes der såvel beskæftigelsesfradrag som jobfradrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1-4, og § 9 K, stk. 1-3, idet det dog bemærkes, at det ikke vil gælde feriemidler, som vil blive beskattet som DIS-løn. En førtidig udbetaling af indkomstskattepligtige ferietilgodehavender vil endvidere kunne indgå i grundlaget for beregning af standardfradrag efter ligningslovens § 9 H, stk. 2 og 3, i det omfang de tilgodehavende feriemidler er optjent ved udførelse af dagpleje, jf. ligningslovens § 9 H, stk. 1. Det er dog en betingelse, at dagplejeren udfører arbejde som dagplejer efter ligningslovens § 9 H, stk. 1, i det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted.

I det omfang, at den enkelte lønmodtager vælger ikke at få udbetalt de tilgodehavende feriemidler førtidigt, hvad enten der er tale om to eller fem ugers ferietilgodehavende, vil de tilgodehavende feriemidler til sin tid - når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet - ikke blive beskattet efter § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, men efter pensionsbeskatningslovens § 14 B. Der henvises til afsnit 2.2.1 for en beskrivelse af beskatningen af ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, herunder om beregning af beskæftigelsesfradrag og jobfradrag m.v.

For så vidt angår anmodninger om førtidig udbetaling af de op til tre ugers feriemidler efter den gældende ordning efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, blev de allerfleste af disse anmodninger færdigbehandlet indenfor 14 dage. I visse situationer, herunder først og fremmest ansøgninger fra lønmodtagere med specielle skattemæssige forhold, jf. ovenfor, var sagsbehandlingstiden dog længere, ligesom en del ansøgninger fortsat ikke er færdigbehandlede. Som beskrevet ovenfor har lønmodtagerens skattemæssige status på udbetalingstidspunktet i visse situationer betydning for den skattemæssige behandling af udbetalingen af feriemidlerne. Eksempelvis vil førtidige udbetalinger, som hidrører fra lønindkomst i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, som er optjent under forskerskatteordningen, skulle beskattes som forskerløn under forudsætning af, at lønmodtageren fortsat er omfattet af forskerbeskatning, når de førtidige feriemidler udbetales.

Er lønmodtagerens skattemæssige status ændret kort tid efter ansøgningen, vil en lang sagsbehandlingstid af ansøgningen dermed kunne betyde, at den skattemæssige behandling vil være anderledes.

Da en forsinket førtidig udbetaling oftest ikke kan tilskrives den enkelte lønmodtagers handlinger, foreslås det, at den enkelte lønmodtager til og med den 1. juli 2021 kan vælge, at udbetalingen skattemæssigt behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling vil dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens status på ansøgningstidspunktet. Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli 2021.

Tilsvarende foreslås at skulle gælde for anmodninger om førtidig udbetaling af feriemidler efter den foreslåede ordning, jf. § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9, hvis der forløber mere end 14 dage fra ansøgning til udbetaling. Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1. december 2021.

2.3. Tilbagebetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til fonden m.v.

2.3.1. Gældende ret

Tilgodehavende feriemidler, der ikke er førtidigt udbetalt til den enkelte lønmodtager enten efter gældende regler, i 2021 efter den foreslåede mulighed for førtidig udbetaling, eller som er udbetalt som fondsferiedage, vil blive udbetalt, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. En sådan udbetaling beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 14 B.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser vil fonden opkræve de tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, eller når arbejdsgiveren inden da måtte vælge frivilligt at indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden. Tidspunktet for opkrævningen er det samme, uanset om lønmodtageren har fået de tilgodehavendende feriemidler helt eller delvist udbetalt.

Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet går konkurs, sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning via LG. Det gælder også, hvis arbejdsgiveren inden opkrævningstidspunktet misligholder sine forpligtelser overfor fonden, eller hvis arbejdsgiveren i øvrigt ikke foretager indbetaling til fonden af de tilgodehavende feriemidler. LG indbetaler herefter et beløb svarende til 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering til fonden.

Som led i vedtagelsen af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler blev det sikret, at lønmodtagere, hvis tilgodehavende feriemidler indbetales til fonden af LG, ikke bliver modregnet i eventuelle indkomstafhængige offentlige ydelser, når LG foretager den nævnte indbetaling til fonden. Det beløb, som LG indbetaler til fonden, medregnes således ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt. Der blev hermed varetaget et hensyn til, at lønmodtageren først vil modtage en udbetaling af ferietilgodehavendet ved pensionering m.v. og dermed ikke reelt har indtægten i det år, hvor beløbet indbetales til fonden, og hvor indbetalingen fra LG til fonden ellers ville være skattepligtig for lønmodtageren. Når de tilgodehavende feriemidler siden hen udbetales til lønmodtageren, dvs. når denne forlader arbejdsmarkedet, vil udbetalingen være skattefri for lønmodtageren.

Når LG foretager indbetaling til fonden af de tilgodehavende feriemidler, pålægges arbejdsgiveren eller dennes konkursbo en afgift på 38 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.

Den særlige afgiftsmæssige behandling i tilfælde af arbejdsgivers konkurs m.v. gælder ikke kun de beskrevne tilfælde, hvor lønmodtager endnu ikke har modtaget udbetalinger af tilgodehavende feriemidler fra fonden. Af bemærkningerne til lovforslag L 117 til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 117 som fremsat, s. 61, fremgik således, at i tilfælde hvor fonden allerede før arbejdsgiverens konkurs m.v. har udbetalt tilgodehavende feriemidler til den berettigede lønmodtager efter at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden havde mod arbejdsgiveren, kan fonden få godtgjort den indeholdte skat hos Skatteforvaltningen. Derved undgår fonden at tabe skatteandelen af det krav, som fonden havde mod arbejdsgiveren. Bemærkningerne vedrørte den situation, hvor fonden har foretaget en ordinær udbetaling efter § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, dvs. når lønmodtageren når folkepensionsalderen, når lønmodtageren afgår ved døden, hvis lønmodtagers samlede tilgodehavende på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., eller når lønmodtageren, i visse situationer i forbindelse med at arbejdsmarkedet forlades, ansøger om udbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Bemærkningerne vedrørte også en situation, hvor fonden har udbetalt fondsferiedage efter § 28 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Af bemærkningerne fremgik endvidere, at Skatteforvaltningen - når LG havde godtgjort 62 pct. af fondens krav mod arbejdsgiveren - i stedet ville skulle opkræve indkomstskatten hos arbejdsgiveren eller boet efter denne, selvom det som beskrevet ovenfor fremgår af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren eller dennes konkursbo er afgiftspligtig med 38 pct. af ferietilgodehavendet tillagt indeksering, jf. også forudsætningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017. Arbejdsgiveren eller dennes konkursbo er således afgiftspligtig med 38 pct., uanset om fonden har foretaget en skattepligtig udbetaling til lønmodtageren før konkursen m.v. eller ej. Det bemærkes, at afgiften på 38 pct. ikke har betydning for den skattemæssige behandling af den ordinære udbetaling af tilgodehavende feriemidler eller den udbetaling af fondsferiedage, der allerede er sket til lønmodtageren forud for, at kravet godtgøres af LG. Sigtet med den særlige afgiftsmæssige behandling i konkurssituationer m.v. var som tidligere nævnt et hensyn til de situationer, hvor lønmodtageren først modtager en udbetaling af ferietilgodehavendet ved pensionering m.v. og dermed ikke reelt har indtægten i det år, hvor LG foretager indbetaling til fonden, og hvor indbetalingen fra LG til fonden ellers ville være skattepligtig for lønmodtageren, ligesom indbetalingen ville kunne give anledning til modregning i offentlige ydelser.

Fondens mulighed for tilbagesøgning gælder også indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de førtidige, indkomstskattepligtige udbetalinger af feriemidler, der er sket efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler i efteråret 2020. Af bemærkningerne til lovforslag L 207 til lov nr. 1223 af 21. august 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 207 som fremsat, s. 27, A fremgik således, at hvis fonden har foretaget førtidig udbetaling af feriemidler til den berettigede lønmodtager og i forbindelse hermed har trukket skat af midlerne, er fonden berettiget til at tilbagesøge skattebetalingen på 38 pct. hos Skatteforvaltningen. Det bemærkes dog, at da der ikke er sket en skattebetaling på 38 pct., men en skattebetaling svarende til lønmodtagerens trækprocent, vil fonden mere præcist kunne tilbagesøge indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos Skatteforvaltningen.

Også i den situation vil arbejdsgiveren eller dennes konkursbo være afgiftspligtig med 38 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering.

Det bemærkes, at afgiften på 38 pct. ikke har betydning for den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler, der allerede er sket til lønmodtageren. Efter § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler medregnes udbetaling af fondsferiedage ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst i det omfang, den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.

Det er kildeskatteloven, der regulerer indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og tilbagebetaling heraf. Det følger imidlertid af kildeskatteloven, at fonden ikke er berettiget til at tilbagesøge indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra Skatteforvaltningen, da beskatningen af lønmodtageren, som nævnt ovenfor, opretholdes.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne i kildeskatteloven, så fonden hos Skatteforvaltningen kan anmode om udbetaling af tidligere indeholdt og indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af feriemidler fra fonden i de situationer, hvor LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden har mod arbejdsgiveren, jf. § 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond. I forbindelse hermed foreslås det at tydeliggøre den skattemæssige behandling af ordinære udbetalinger af lønmodtageres tilgodehavende feriemidler, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, herunder i de tilfælde, hvor LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden har mod arbejdsgiveren. Det tydeliggøres dermed, at afgiften på 38 pct. ikke har betydning for den skattemæssige behandling af den ordinære udbetaling af tilgodehavende feriemidler eller den udbetaling af fondsferiedage, der tidligere måtte være sket til lønmodtageren.

Forslaget indebærer, at i tilfælde hvor fonden allerede før arbejdsgiverens konkurs m.v. har udbetalt tilgodehavende feriemidler til den berettigede lønmodtager efter at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden havde mod arbejdsgiveren, kan fonden få godtgjort den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos Skatteforvaltningen. Dette har ikke betydning for beskatningen af den berettigede lønmodtager. Afgiften på 38 pct. påhviler arbejdsgiveren, og den indberettes til Skatteforvaltningen af LG, som samtidig anmelder Skatteforvaltningens afgiftskrav i arbejdsgivers konkursbo i de situationer, hvor LG's dækning af ferietilgodehavendet sker i anledning af arbejdsgivers konkurs.

Desuden foreslås to rent tekniske justeringer af reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 B. For det første foreslås det at tydeliggøre den skattemæssige behandling af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1. For det andet foreslås det at tydeliggøre, at ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling fra LG til fonden, er skattefri for lønmodtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2.

Svarende til den foreslåede tydeliggørelse af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, foreslås at indsætte en regel i 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, således at førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling fra LG til fonden, vil være skattefri for lønmodtageren.

2.4. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af feriemidler

2.4.1. Gældende ret

Efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler indefryses værdien af lønmodtagernes fem ugers feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, indtil lønmodtageren når folkepensionsalderen, eller af andre grunde varigt forlader det danske arbejdsmarked.

Arbejdsgivere for lønmodtagere der afholder ferie med løn, og arbejdsgivere, der benytter feriekortordninger uden feriekasse, indbetaler de opsparede feriemidler til fonden, enten ved udbetalingstidspunktet eller frivilligt før tid, jf. lovens kapitel 3. Hvis arbejdsgiveren indbetaler til fonden, vil fonden investere midlerne i værdipapirer og opnå et investeringsafkast herpå, ellers vil arbejdsgiverens forpligtelse blive indekseret med lønudviklingen. Fondens investeringsafkast omfattes af den almindelige beskatning af pensionsafkast.

Arbejdsgivere, der løbende indbetaler til FerieKonto og private feriekasser for lønmodtagere, der optjener ret til feriepenge, har inden udgangen af 2020 indbetalt feriemidler til indefrysning i fonden. Indbetalingerne er løbende blevet overført fra FerieKonto eller feriekasserne til fonden, og investeret i værdipapirer som en del af fondens forvaltning, ligesom fonden af det overførte beløb har finansieret udbetalinger af fondsferiedage efter § 28. Efter gældende regler omfattes feriemidler, der indberettes og betales til fonden af FerieKonto og private feriekasser ikke af indeksering.

Når en lønmodtager når folkepensionsalderen, afgår ved døden, varigt forlader arbejdsmarkedet, eller hvis lønmodtagerens indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 1-4, indkræver fonden den indekserede forpligtelse fra arbejdsgiveren, såfremt arbejdsgiveren ikke frivilligt har indbetalt forinden. Fonden opkræver en gang årligt beløb hos arbejdsgiverne, som modsvarer fondens udbetalinger, dog med nogen tidsmæssig forskydning idet fonden i en række tilfælde vil have foretaget udbetaling forud for arbejdsgivers betaling til fonden. Fonden udbetaler et beløb af den samlede tilgodehavende ferieformue, svarende til værdien af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler inklusiv den regulering, der som førnævnt følger af fondens investeringsafkast og indeksering hos arbejdsgiveren baseret på den generelle lønudvikling. Alle lønmodtageres tilgodehavende bliver reguleret på samme måde uanset om deres arbejdsgiver frivilligt har indbetalt førtidigt til fonden eller ej. Reguleringen kan være såvel positiv som negativ.

Det offentlige har ikke direkte økonomiske interesser i betalingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, ud over de offentlige arbejdsgiveres interesser.

Med den førtidige udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til ca. tre ugers feriemidler, blev der givet et lån fra staten til fonden til at dække det samlede udbetalte beløb. Lånemodellen er indrettet, så den afspejler de samme vilkår som arbejdsgivernes indbetalinger til fonden. Lånet forrentes med samme indeks for lønudviklingen som arbejdsgivernes forpligtelse vedrørende de tilgodehavende feriemidler, og renterne bliver tilskrevet hovedstolen.

Når en arbejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende en lønmodtager, der har fået feriemidler udbetalt førtidigt, bliver der opgjort et afdrag på statens lån til fonden. Afdraget opgøres ved for hver lønmodtager at beregne den forholdsmæssige andel af lønmodtagerens førtidige udbetaling i forhold til lønmodtagerens endeligt indberettede tilgodehavende feriemidler. Når en arbejdsgiver indbetaler sin forpligtelse til fonden, bliver den beregnede andel, der er førtidigt udbetalt, afregnet for disse lønmodtagere og overført til staten. Dette afdrag svarer til statens oprindelige udlæg inklusive forrentningen på statens lån for den pågældende lønmodtager.

De tilbageværende indefrosne feriemidler for lønmodtagere, der efter gældende regler valgte at få udbetalt indefrosne feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der har valgt ikke at benytte sig af førtidig udbetaling, forvaltes af fonden, og reguleres som tidligere beskrevet.

En lønmodtager kan have haft flere forskellige arbejdsgivere og dermed flere forskellige indbetalinger tilknyttet sit ferietilgodehavende. Fondens afregning over for staten skal ske ved arbejdsgiverens indbetaling, uanset om lønmodtager har flere arbejdsgivere og der ikke er afregnet af alle lønmodtagerens arbejdsgivere.

Når en arbejdsgiver indbetaler til fonden, ophører indekseringen af feriepengeforpligtelsen. Derfor stopper tilskrivningen af renter for det tilsvarende afdrag til staten på tidspunktet for arbejdsgiverens indbetaling. Ved arbejdsgiverens frivillige indbetaling efter § 6, stk. 5, vil arbejdsgiverens indbetaling til fonden falde i to trin, nemlig dels indbetalingen og dernæst fondens opkrævning af den forholdsmæssige indeksering for perioden siden seneste indeksering og frem til tidspunktet for indbetaling, jf. lovens § 6, stk. 4. Tilsvarende vil fondens afdrag til staten i disse tilfælde falde i to trin. Da der kan være en forsinkelse mellem indbetalingen fra arbejdsgiverne og det tilsvarende afdrag for statens andel, fordi fonden fx skal opgøre hvilke lønmodtagere, midlerne omfatter, bliver denne mellemperiode ikke forrentet. En forrentning af denne mellemperiode ville medføre, at fonden skulle betale forrentningen af de øvrige lønmodtageres afkast.

Tilsvarende bliver afdrag vedrørende allerede indbetalte midler, såsom midler fra FerieKonto og private feriekasser, heller ikke tilskrevet en rente. Når fonden har opgjort, hvilke lønmodtagere midlerne tilhører, bliver den tidligere beskrevne forholdsmæssige andel af disse midler afregnet og afdraget til staten. De resterende midler forbliver i fonden og forrentes med det af fonden opnåede afkast på de finansielle markeder. I det omfang fondens forrentning af de allerede indbetalte midler samlet set har været negativ, vil staten dog skulle bære sin forholdsmæssige andel af det negative afkast.

Fonden har aktuelt ikke mulighed for at optage lån hos staten til at gennemføre førtidig udbetaling af de resterende feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020, eller feriemidler vedrørende alle fem ugers indefrosne ferie, som lønmodtagerne ikke i efteråret 2020 valgte at få ubetalt.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at fonden kan optage lån direkte fra staten til at foretage en førtidig udbetaling af de resterende feriemidler, som den enkelte lønmodtager har til gode, hvis lønmodtageren vælger at få dem udbetalt. Det foreslås at finansiere fondens førtidige udbetaling med statslån, da det vil være den billigste mulighed for det offentlige til at formidle udbetalingen.

Arbejdsgiverne er som udgangspunkt uberørte af den foreslåede ordning, da deres forpligtelse fortsat forfalder efter gældende regler, når lønmodtageren fx opnår folkepensionsalderen eller ved lønmodtagers død. Arbejdsgiver kan derfor fortsætte med at indbetale deres forpligtelse til fonden som tidligere. I de tilfælde hvor arbejdsgiver efter de gældende regler skal indbetale til fonden, fordi lønmodtager får udbetalt tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, fx i forbindelse med at lønmodtager bliver tilkendt førtidspension eller seniorpension, eller tager varigt ophold i udlandet, vil førtidig udbetaling til lønmodtager i 2021 medføre, at arbejdsgivers indbetaling i stedet udsættes til det tidspunkt, hvor lønmodtager når folkepensionsalderen eller dør, hvis ikke arbejdsgiver inden da har valgt at foretage frivillig indbetaling.

Den lånemodel, der blev etableret med den førtidige udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til ca. tre ugers feriemidler, foreslås udvidet til at omfatte førtidig udbetaling af de resterende feriemidler i foråret 2021. Vilkårene for den udvidede låneordning vil som udgangspunkt være uændrede i forhold til den eksisterende låneordning beskrevet ovenfor.

Finansministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for låneordningen, herunder bl.a. udbetalingen af lånet, opgørelse af hovedstolen, renteberegning, betalingsfrister for fondens afdrag, og fondens rapportering om lånet m.v. Vilkårene for låneordningen vil blive udmøntet i et tillæg til den eksisterende låneaftale mellem Finansministeriet og fonden.

Tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgivere, der benytter FerieKonto og private feriekasser, er indbetalt til fonden senest 31. december 2020. Øvrige arbejdsgivere har mulighed for at foretage frivillige indbetalinger til fonden fra 1. februar 2021 og derved frigøre sig fra deres forpligtelse over for fonden. Feriemidler, der er indbetalt til fonden vil blive forvaltet af fonden og forrentes med det af fonden opnåede afkast på de finansielle markeder. Feriemidler indbetalt af FerieKonto og private feriekasser, forvaltes frem til det tidspunkt, hvor fonden kan opgøre statens andel af midlerne på baggrund af udbetaling efter den foreslåede § 17 a og overføre statens andel som et afdrag på statslånet. Frivilligt indbetalte midler fra arbejdsgiverne forvaltes ligeledes, dog således at der løbende sker afdrag på statens lån til fonden.

Reguleringen, der tilskrives den enkelte lønmodtagers konto forud for førtidig udbetaling, kan være såvel positiv som negativ, og reguleringen vil variere måned for måned. Fonden udbetaler et beløb svarende til værdien af de tilgodehavende feriemidler forrentet med den regulering, der følger af fondens investeringsafkast og indeksering baseret på den generelle lønudvikling. Reguleringen kan være såvel positiv som negativ. Lønmodtagernes krav reguleres med samme procentvise regulering uafhængigt af, om deres arbejdsgiver frivilligt har indbetalt førtidigt til fonden eller ej. Hvis reguleringen, der tilskrives lønmodtagers krav i april på baggrund af fondens resultat i marts måned, er positiv, kan en lønmodtager få mere udbetalt ved ansøgning i april, end lønmodtager ville have fået ved ansøgning i marts. Det kan omvendt også være tilfældet, at lønmodtager får mindre udbetalt ved at vente med at ansøge til efter reguleringen i april.

Indbetalinger som fonden løbende modtager fra arbejdsgiverne vil blive opgjort for de enkelte lønmodtagere på månedsbasis. Fonden vil midlertidigt kunne finansiere førtidige udbetalinger af resterende tilgodehavende feriemidler efter den foreslåede § 17 a gennem yderligere statslån, indtil indbetalinger modtaget fra arbejdsgivere kan henføres til den enkelte lønmodtager, der har valgt førtidig udbetaling. Når den enkelte lønmodtagers konto reguleres forud for førtidig udbetaling, vil reguleringen til dels afspejle et urealiseret investeringsafkast. I det omfang fondens afkast på de allerede indbetalte midler samlet set har været negativ, vil staten skulle bære sin forholdsmæssige andel af det negative afkast, som fonden afdrager på lånet fra staten til førtidig udbetaling. Såfremt der efterfølgende realiseres et tab eller en gevinst i forhold til det tilskrevne afkast, reguleres hovedstolen på statslånet forholdsmæssigt, når den førtidige udbetaling i foråret 2021 er afsluttet.

Arbejdsgivere kan efter fondens underretning og høring foretage ændringer til de indberettede tilgodehavende feriemidler. Fra 1. februar 2021 får en ændret indberetning først effekt, når den er godkendt af lønmodtager. Det foreslås, at arbejdsgiver afskæres fra at kunne ændre i indberetningerne i negativ retning efter den 28. februar 2022. Ændrede indberetninger efter tidsgrænsen, hvor lønmodtager har fået udbetalt for meget, dækkes af arbejdsgiveren selv. Hvis arbejdsgiver ændrer indberetningerne efter førtidig udbetaling i foråret 2021, og indtil et år efter lønmodtagers ansøgning om førtidig udbetaling, kan fonden tilbagesøge feriemidler, der er udbetalt til personer, der ikke var berettiget, eller hvor der er udbetalt mere end berettiget. Hvis det ikke er muligt for fonden at få det for meget udbetalte beløb tilbageført fra lønmodtager, oversendes kravet til inddrivelse i Gældsstyrelsen. Det er således staten, der dækker det tab, som den negative ændring i arbejdsgivers indberetning har påført fonden, således at lønmodtagere i fonden ikke belastes af tab vedrørende den førtidige udbetaling efter § 17 a. Staten hæfter for tilbagesøgningskrav, der falder under bagatelgrænsen. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte en grænse, der skal sikre, at arbejdsgiver dækker hele tabet uagtet bagatelgrænsen, hvis en arbejdsgiver foretager ændringer i mange lønmodtageres indberetninger.

Hovedstolen på statens lån til fonden vil blive øget med den nødvendige lånefinansiering af de faktiske udbetalinger efter den foreslåede § 17 a. Tab knyttet til den førtidige udbetaling efter den foreslåede § 17 a som følge af ændrede regler for indeksering af feriemidler hos arbejdsgiverne kan betyde, at hovedstolen på statens lån til fonden overstiger fondens samlede afdrags- og renteforpligtelse over for staten. Disse tab dækkes af staten ved, at hovedstolen på statslånet reguleres forholdsmæssigt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

Overgangen til den nye ferieordning med samtidighedsferie betyder, at der indefryses op til fem ugers feriepenge, som blev optjent fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. De indefrosne feriemidler skønnes at udgøre i størrelsesordenen 109 mia. kr. (2021-niveau). For at stimulere privatforbruget og den økonomiske aktivitet efter coronakrisen, blev der i efteråret 2020 givet mulighed for førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020, svarende til op til ca. tre ugers ferie. Der blev anmodet om førtidig udbetaling af ca. 80 pct. af feriemidlerne optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og der blev udbetalt feriemidler svarende til ca. 52 mia. kr. i oktober-december 2020. Der skønnes at restere ca. 56 mia. kr. i indefrosne feriemidler. Det er frivilligt for den enkelte lønmodtager at få udbetalt de resterende feriemidler.

Det forventes, at udbetalingen af de resterende feriemidler vil kunne påbegynde ultimo marts 2021. De resterende feriemidler vil for en lønmodtager, som har arbejdet i hele optjeningsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020, svare til ca. to ugers ferie, når lønmodtager har fået førtidig udbetaling i 2020. For en lønmodtager, der ikke har valgt at få udbetalt tilgodehavende feriemidler i efteråret 2020, vil de resterende feriemidler udgøre op til fem ugers ferie.

Udbetalingen af de resterende feriepenge vil ske på baggrund af lønmodtagernes faktiske tilgodehavende feriemidler, når der foreligger en konsolideret opgørelse af borgernes tilgodehavende feriemidler på baggrund af indberetninger fra arbejdsgiverne om lønmodtagernes optjente ferie.

Den tidligere aftalte udbetaling af tilgodehavende feriemidler optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020 skete for størstedelen af lønmodtagerene - det vil sige de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren endnu ikke havde foretaget indberetning af feriemidlerne for den afgrænsede periode til FerieKonto eller Feriepengeinfo - på baggrund af et skøn over lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler optjent i perioden beregnet ud fra den indberettede A-indkomst inklusiv arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst. Indkomsten i eIndkomst-registret adskiller sig dog på visse områder fra den ferieberettigede løn. Det betyder, at der forventes at være udbetalt for meget i nogle situationer, og for lidt i andre situationer. Der vil for den enkelte lønmodtager ske en korrektion af evt. afvigelser i de resterende indefrosne feriemidler optjent i perioden 1. april til 31. august 2020, når den enkelte lønmodtagers tilgodehavende feriemidler opgøres på grundlag af arbejdsgiverens indberetning. Arbejdsgiverne havde frist for indberetning den 31. december 2020, men kan fortsat indberette og korrigere indberetninger efter 1. januar 2021. Opgørelsen af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler forventes først at foreligge i marts 2021, umiddelbart før udbetalingen af de resterende feriemidler påbegyndes, og efter at både arbejdsgiver og lønmodtager er underrettet om de indberettede feriemidler.

Udbetalingen af feriemidlerne er indkomstskattepligtig, såfremt arbejdsgiver ikke allerede har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og skat af A-indkomst i forbindelse med indberetning til FerieKonto eller Feriepengeinfo, hvor feriekasser udbetaler. Udbetalingen af feriemidlerne medfører ikke fradrag i indkomstoverførsler m.v.

For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen, vil staten på samme måde, som under den tidligere udbetaling af indefrosne feriemidler, mellemfinansiere den førtidige udbetaling af de resterende feriemidler. Der ændres dermed ikke på arbejdsgivernes forpligtelse i forhold til at indbetale feriemidlerne. Arbejdsgiverne er fortsat forpligtede til senest at indbetale de tilgodehavende midler årligt i det omfang, som lønmodtagerne enten når folkepensionsalderen, afgår ved døden, eller ved lønmodtagers ansøgning om udbetaling, når lønmodtager af anden grund varigt forlader arbejdsmarkedet.

Førtidig udbetaling af de resterende feriemidler har som konsekvens, at arbejdsgivers indbetalingsforpligtelse først vil indtræde, når lønmodtageren opnår folkepensionsalderen eller afgår ved døden, uanset om lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet i forbindelse med, at lønmodtageren har fået tilkendt førtidspension, er overgået til seniorpension, efterløn, tidlig pension, fleksydelse, har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller har taget varigt ophold i udlandet. Det skyldes, at lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige feriemidler, ikke vil søge om feriemidler i forbindelse, med at lønmodtageren varigt forlader arbejdsmarkedet. De tilgodehavende feriemidler indekseres med lønudviklingen. Indekseringen er bagudrettet, således at den indeksering, som beskæftigelsesministeren fastsætter efter § 7, medfører en forhøjelse af tilgodehavende midler, der står hos arbejdsgiverne på tidspunktet for fastsættelsen af indekseringen, samt en forholdsmæssig indeksering af de midler, arbejdsgiverne frivilligt har indbetalt i en periode på 12 måneder forud herfor.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at indekseringen starter den 1. september 2020, således at indberettede feriemidler efter § 3, indekseres fra 1. september 2020, uanset hvornår indberetningen er modtaget i fonden. Dog pålignes midler indberettet af FerieKonto eller feriekasse efter gældende regler ikke indeksering. Reglerne for indeksering fastholdes uden ændringer, herunder også startdato for indeksering og perioden, der indekseres for.

Det forventes, at udbetalingen af de resterende feriemidler vil udgøre ca. 36 mia. kr., svarende til ca. 22 mia. kr. efter skat. Der er usikkerhed om størrelsen af de samlede feriemidler, som først endeligt afklares, når muligheden for at gøre indsigelser fra arbejdsgiver og lønmodtager ophører den 30. juni 2025. Det forventes dog, at hovedparten af indberetningerne ikke vil blive ændret, når arbejdsgiver og lønmodtager har været hørt i løbet af januar-februar 2021.

En førtidig udbetaling af feriemidler vil betyde en fremrykning af skatte- og afgiftsprovenu og dermed styrke den faktiske saldo i det år, hvor midlerne udbetales. Udbetalingen skønnes at øge indtægterne fra indkomstskatter samt moms og afgifter med ca. 14,5 mia. kr. i 2021. Virkningen på den strukturelle saldo er dog begrænset i udbetalingsåret, hvor virkningen på indkomstskat og tilbageløb gennem moms og afgifter er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skatteprovenu vil dog isoleret set indebære en vis svækkelse af den strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.

Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark (UDK) samt Lønmodtagernes Feriemidler, hvor sidstnævnte er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.

Udbetalingen vil øge statsgælden. Idet renterne på statsgælden aktuelt er overvejende negative, forventes den øgede statsgæld frem mod 2025 at medføre negative renteudgifter. Samtidig vil indekseringen med lønudviklingen af den del af feriepengeforpligtelsen, som arbejdsgiverne vælger at beholde som likviditet i virksomhederne, og som vedrører den førtidige udbetaling, udgøre en positiv renteindtægt for staten.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 249 mio. kr., jf. tabel 1.

I beregningerne af de økonomiske konsekvenser er det beregningsteknisk lagt til grund, at resterende feriemidler svarende til 36 mia. kr., udbetales. Forudsætningerne trækker på erfaringer fra den første førtidige udbetaling af feriemidler i efteråret 2020, hvor det er skønnet, at ca. 80 pct. af det samlede mulige beløb var udbetalt ultimo 2020. Det er således lagt til grund, at de lønmodtagere, der benyttede muligheden for førtidig udbetaling i efteråret 2020, vil vælge at få deres resterende feriemidler udbetalt, samt at ca. 5 pct. af de lønmodtagere, der ikke valgte at få tilgodehavende feriemidler udbetalt i efteråret 2020, nu vælger at få udbetalt deres op til 5 ugers tilgodehavende feriemidler.

3.1.1. Skattemæssige konsekvenser

De samlede konsekvenser for den offentlige saldo af overgangen til den nye ferieordning med samtidighed vurderes at være omtrent neutrale set over hele indfasningsperioden. Det samme gælder ved tidligere udbetaling af feriemidlerne.

Udbetalingen af de resterende feriemidler vil imidlertid påvirke den faktiske saldo i forhold til det hidtil forudsatte i de enkelte indfasningsår.

3.1.1.1. Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing

Mens lønmodtagerne under den tidligere ferielov havde opsparing i form af tilgodehavende feriepenge med ind i det første år som pensionist, modtager nye årgange, der indtræder på arbejdsmarkedet under den nye ferieordning, deres feriepenge tidligere. Det øger alt andet lige behovet for opsparing, idet det dog må formodes, at lønmodtagerne vil forbruge en stor del af den forøgede likviditet. En del af den øgede likviditet for nye årgange, der indtræder på arbejdsmarkedet under den nye ferieordning, skønnes derfor at blive opsparet i rentebærende fordringer (eller brugt til gældsnedbringelse). Udbetaling af resterende feriemidler i 2021 betyder, at også årgange, der startede på arbejdsmarkedet under den gamle ferieordning, ikke vil have opsparede feriepenge ved pensionering, hvis de benytter muligheden for førtidig udbetaling. En større del af tilpasningen af den rentebærende opsparing vil derfor ske allerede i 2021. Kapitalindkomstbeskatningen af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing øges derfor i perioden 2021-2078. Husholdningernes afkast efter skat af den øgede opsparing vil desuden give anledning til et øget forbrug og dermed et tilbageløb gennem moms og afgifter m.v.

Det skønnes, at kapitalindkomstbeskatningen af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing inkl. tilbageløb øges med ca. 60 mio. kr. årligt i perioden 2021-2025. På længere sigt falder virkningen, efterhånden som de opsparede feriemidler også uden førtidig udbetaling ville komme til udbetaling, for helt at bortfalde efter 2078.

3.1.1.2. PAL-skat vedrørende overgangsordningen

Det er uvist, i hvilket omfang virksomhederne vil indbetale deres ferieforpligtelser til fonden. I Ferielovsudvalgets beregninger er det antaget, at 25 mia. kr. (2014-niveau) overføres til fonden primo 2021, mens arbejdsgiverne forrenter det resterende beløb med lønudviklingen. I tråd med Ferielovsudvalgets beregninger er det forudsat, at der i 2021 er indbetalt 30 mia. kr. til fonden (2021-niveau). Afkastet beskattes med pensionsafkastskat (PAL-skat). Den førtidige udbetaling af skønsmæssigt 36 mia. kr. af de resterende tilgodehavende feriemidler betyder, at hovedparten af arbejdsgivernes indbetalinger skal anvendes til afdrag på statslånet. Provenuet fra PAL-skatten skønnes derfor at mindskes svarende til ca. 40 mio. kr. årligt frem mod 2025. På længere sigt falder mindreprovenuet, efterhånden som feriemidlerne også i fravær af førtidig udbetaling ville være udbetalt til lønmodtagerne.

3.1.1.3. Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling af feriemidler

Overgangen til den nye ferielov med samtidighedsferie medfører, at lønmodtagerne får op til 25 ekstra feriedage svarende til ca. 109 mia. kr. (2021-niveau), der indefryses og udbetales i perioden 2021-2078 efterhånden som lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet og får feriemidlerne udbetalt. Heraf skønnes knap 99 mia. kr. at være før skat-midler, hvoraf der betales indkomstskatter (inkl. arbejdsmarkedsbidrag), når midlerne udbetales. De resterende ca. 10,5 mia. kr. vedrører indbetalinger til FerieKonto, private feriekasser, for timelønnede, fratrådte funktionærer m.v. og er beskattet på indbetalingstidspunktet.

Førtidig udbetaling af de resterende feriemidlerne svarende til ca. to ugers ferie i 2021 medfører, at beskatningen af de udbetalte feriemidler fremrykkes. Den førtidige udbetaling af feriemidler er frivillig, og den enkelte lønmodtager kan vælge i stedet at lade feriemidlerne stå, indtil vedkommende når folkepensionsalderen eller af andre årsager varigt forlader arbejdsmarkedet. Virkningen på indkomstskatterne i 2021 afhænger af hvor mange, der vælger at få feriemidlerne udbetalt.

Udbetalingen af feriemidler beskattes som personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. For topskatteydere udgør marginalskatten på arbejdsindkomst 55,9 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat), mens marginalskatten under topskattegrænsen udgør 42,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat). For personer, der er topskatteydere i 2021 med udbetaling af feriemidlerne, og som ikke forventer at blive topskatteydere, når de har forladt arbejdsmarkedet, vil det kunne være en skattemæssig fordel af lade feriemidlerne stå til pensionstidspunktet. Fem ud af seks lønmodtagere skønnes at have en indkomst, hvor førtidig udbetaling af indefrosne feriepenge i 2021 ikke beskattes med topskat. Desuden forventes en stor del af de skatteydere, der er topskatteydere som erhvervsaktive, også at være topskatteydere, når de er gået på pension.

Det skønnes, at der vil ske førtidig udbetaling af 80 pct. af ca. to ugers feriemidler samt 5 pct. af op til fem ugers feriemidler i 2021 svarende til ca. 36 mia. kr., som medfører, at beskatningen af disse feriemidler fremrykkes fra overgangsperioden 2021-2078 til 2021. Indkomstskatterne (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) skønnes på denne baggrund at stige med godt 13 mia. kr. i 2021. I årene 2022-78 reduceres indkomstskatterne samlet set tilsvarende.

Den førtidige udbetaling medfører desuden øgede indtægter fra moms og afgifter, når de udbetalte midler omsættes til forbrug. Det er lagt til grund, at 40 pct. af udbetalingen omsættes til forbrug i det første år efter udbetalingen. Udbetalingen af resterende feriemidler i 2021 skønnes dermed at give anledning til et tilbageløb på godt 1 mia. kr. i 2021, mens en del af tilbageløbet forudsættes at forbedre den faktiske saldo i 2022 og i årene frem mod 2025. Tilbageløbet påvirker ikke den strukturelle saldo.

Samlet set skønnes førtidig udbetaling af de tilgodehavende feriemidler i 2021 at øge indtægterne fra skatter og afgifter med ca. 14,5 mia. kr. i 2021, jf. tabel 2. De skattemæssige virkninger skønnes samtidig at indebære en varig forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 30 mio. kr.

Den strukturelle saldo påvirkes kun i mindre grad af udbetalingen i udbetalingsåret, hvor virkningen på indkomstskat og tilbageløb er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skatteprovenu vil dog indebære en vis svækkelse af den strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.

Det umiddelbare merprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 7,0 mia. kr. i 2021.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.1.2. Virkninger på statsgæld og nettorenteudgifter

Da staten mellemfinansierer den førtidige udbetaling, vil der være en tilsvarende forøgelse af statsgælden, som hernæst reduceres i takt med, at arbejdsgiverne efter gældende lov indbetaler feriemidler til fonden, og staten modtager en forholdsmæssig andel heraf.

Der vil derfor være renteudgifter forbundet med udbetalingen, indtil den øgede statsgæld er afdraget. Den optagne gæld og tilbagebetalingstidspunktet vil afhænge af ordningens anvendelsesomfang, arbejdsgivernes indbetalinger, lønindekseringen og renteudviklingen.

Der er, jf. de skattemæssige konsekvenser i pkt. 3.1.1.3, lagt til grund for beregningerne, at der vil blive udbetalt ca. 36 mia. kr. af de resterende feriemidler.

Renteudgifterne på den øgede statsgæld afhænger af, hvornår arbejdsgiver vælger at indbetale feriemidlerne til fonden. I det omfang, at arbejdsgiverne indbetaler tidligere, vil den øgede statsgæld blive tilbagebetalt hurtigere, hvilket vil reducere effekternes størrelse. Arbejdsgivernes finansieringsmuligheder kan få betydning for i hvilken udstrækning, arbejdsgiverne fremrykker betalingerne til fonden i forhold til det tidspunkt, hvor feriemidlerne forfalder til betaling.

Statens låntagning til finansiering af den førtidige udbetaling af de resterende feriemidler vil ske fra ultimo marts 2021, når anden runde af førtidig udbetaling påbegyndes. Arbejdsgiverne vil kunne påbegynde frivillig indbetaling fra 1. februar 2021. Hvis det antages, at ingen arbejdsgivere indbetaler førtidigt, vil staten tidligst modtage afdrag fra fonden i oktober 2021, dog overfører fonden i starten af 2021 afdrag til staten baseret på indbetalinger fra FerieKonto og feriekasser. Ved eventuelle førtidige indbetalinger fra arbejdsgiverne, vil fonden afdrage statens forholdsmæssige andel dels i forbindelse med indbetalingstidspunktet, og dels når der efterfølgende sker indbetaling af den forholdsmæssige indeksering. Fondens afdrag vil falde i flere trin, idet fonden kan afdrage i 1. kvartal af 2021 i forhold til statens lånefinansiering af førtidige udbetalinger i 2020, og dernæst kan foretage yderligere afdrag af statens lånefinansiering af førtidig udbetaling i 2021.

Statens hæfte for tilbagesøgningskrav under bagatelgrænsen medfører, at der i mindre grad afbetales på statslånet. Det forudsættes, at bagatelgrænsen vil svare til ca. en dag for meget indberettet for en gennemsnitlig lønmodtager. Det skønnes at føre til statslige udgifter i form af manglende afdrag på statslånet for ca. 7 mio. kr.

Renteudgifterne forventes i en årrække at være negative på grund af det negative renteniveau. Efterhånden som renteniveauet forventes at stige, skønnes der i en periode at være positive renteudgifter, indtil det øgede niveau af statsgæld er fuldt afdraget.

Arbejdsgiverne kan vælge at beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomheden, indtil midlerne opkræves af fonden, når lønmodtagere, der har valgt at lade feriemidler indestå i fonden, når folkepensionsalderen, afgår ved døden, af anden grund varigt forlader arbejdsmarkedet, og søger om at få udbetalt feriemidlerne, eller når feriemidlerne udbetales, fordi lønmodtagers samlede tilgodehavende feriemidler ikke overstiger 1.500 kr. For de lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige feriemidler førtidigt, vil arbejdsgiverne kunne beholde feriemidlerne, til lønmodtager når folkepensionsalderen eller afgår ved døden, dog med undtagelse af tilgodehavende feriemidler, der ikke overstiger 1.500 kr.

Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende til lønudviklingen for den periode, hvor arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne. Indekseringen vil blive bogført som en årlig renteindtægt, selvom den først indbetales, når arbejdsgiveren afvikler sin forpligtelse over for fonden. Størrelsen af denne renteindtægt vil afhænge af dels anvendelsen af ordningen hos lønmodtagerne, dels i hvilket omfang arbejdsgiverne vælger at indbetale førtidigt til fonden og dels den efterfølgende lønudvikling. Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet med skønnet. Særligt omfanget af arbejdsgivernes frivillige indbetaling af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden er usikkert. Det er lagt til grund, at arbejdsgiverne indbetaler ca. 30 mia. kr. til fonden, når det bliver muligt at foretage frivillige indbetalinger 1. februar 2021. Hvis arbejdsgiverne foretager frivillige indbetalinger i mindre omfang, vil renteindtægterne fra indekseringen af feriepengeforpligtelsen være større end skønnet. Hvis arbejdsgiverne vælger at indbetale hele forpligtelsen, bortfalder statens indtægter fra indeksering fra 2021.

3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet

Muligheden for førtidig udbetaling af de resterende feriemidler forventes at medføre en markant stimulering af privatforbruget. Udbetaling af de resterende ca. to ugers feriemidler forventes at medføre en stimulering af privatforbruget svarende til ca. 11 mia. kr. i 2021. Samlet set skønnes den økonomiske aktivitet i Danmark øget med ca. 0,3 pct. af BNP i 2021, mens beskæftigelsen på kort sigt øges med ca. 4.800 personer. Det vurderes, at udbetaling af midlerne vil kunne skabe en højere økonomisk aktivitet allerede efter den politiske aftale og før den faktiske udbetaling, som følge af at lønmodtagerne kan forvente øgede forbrugsmuligheder.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at forslaget om førtidig udbetaling af de tilgodehavende feriemidler samlet medfører administrative merudgifter for 0,8 mio. kr. i 2020, 45,6 mio. kr. i 2021, 8,7 mio. kr. i 2022, 5,6 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024, 1,5 mio. kr. i 2025, 1,0 mio. kr. i 2026 og 0,8 mio. kr. varigt.

Den førtidige udbetaling af de tilgodehavende feriemidler faciliteres af ATP. Forslaget om førtidig udbetaling af de resterende tilgodehavende feriemidler vil derfor medføre administrative merudgifter i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). ATP arbejder på omkostningsdækket basis. På baggrund af oplysninger fra ATP skønnes udgifter for 0,8 mio. kr. i 2020, 27,4 mio. kr. i 2021, 6,4 mio. kr. i 2022, 0,4 mio. kr. i 2023, 0,4 mio. kr. i 2024, 0,4 mio. kr. i 2025. ATP vil dertil iværksætte tiltag til forebyggelse af svig. Det forventes at medføre merudgifter på 1,2 mio. kr. i udviklingsomkostninger i 2021.

Fonden er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som driver fonden med teknisk og administrativ bistand fra ATP. Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager formueforvaltningen og den finansielle styring af og rapportering om fonden.

Staten finansierer de faktiske meromkostninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der følger direkte af førtidig udbetaling af de resterende tilgodehavende feriemidler. Det vurderes, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har udgifter for 8,0 mio. kr. i 2021.

Staten finansierer som led i den førtidige udbetaling dertil en andel af etableringsomkostningerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Etableringsomkostningerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond er afholdt i 2018 og 2019. Statens finansieringsandel vurderes at udgøre 1,9 mio. kr., som betales til Lønmodtagernes Dyrtidsfond i 2021.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på samlet set 4,1 mio. kr. i 2021, 1,0 mio. kr. årligt i 2022-2026 og 0,8 mio. kr. årligt fra 2027 og frem som følge af vejledning, sagsbehandling og systemtilretninger. Forslaget forventes endvidere at medføre økonomiske konsekvenser for UDK på 1,2 mio. kr. i 2021 og 4,0 mio. kr. i 2023. Heraf oplyser UDK at 1,2 mio. kr. i 2021 og 3,9 mio. kr. i 2023 vedrører opgaver i UDK på det kommunale område. De kommunale udgifter vurderes at være afledte. Det bemærkes, at lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget om førtidig udbetaling af feriemidler forventes at medføre udgifter for Ankestyrelsen, som forventes at skulle behandle 1.200 sager i alt. Det forventes at medføre udgifter på 3,0 mio. kr. i 2021, 1,3 mio. kr. i 2022, 0,2 mio. kr. i 2023, 0,1 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. i 2025.

De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2021 vil for så vidt angår ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Ankestyrelsen blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2021. De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget fra 2022-2025 vil for så vidt angår ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ankestyrelsen og den statslige andel af udgifterne i UDK blive afspejlet på regeringens forslag til finanslov for 2022.

ATP's udgifter på 0,8 mio. kr. i 2020 er afholdt på § 17.11.01. Departementet, hvor der er hjemmel til at afholde udgifter til lovforberedende arbejde i ATP. Udgiften på 0,8 mio. kr. finansieres fra § 35.11.19. Regeringsreserve i 2021. UDK's udgifter i 2021 vedrører afledte tilpasninger på det kommunale område.

De øvrige administrative udgifter for ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og Ankestyrelsen på 40,3 mio. kr. i 2021 finansieres af § 35.11.19. Regeringsreserve. Der overføres således 37,3 mio. kr. til § 17.19.33 Administration ved udbetaling af tilgodehavende feriemidler mv., og 3,0 mio. kr. til § 15.11.21. Ankestyrelsen på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021.

De administrative udgifter på 7,7 mio. kr. i 2022, 0,7 mio. kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i 2025 vil være afspejlet på regeringens forslag til finanslov for 2022.

De administrative udgifter, der fremgår af tabel 3, adskiller sig fra de administrative udgifter, der fremgår af tabel 1. Det skyldes, at ikke samtlige administrative udgifter forventes at påvirke den faktiske saldo.

Det følger af lovens § 19, stk. 2, at ATP's administrationsudgifter i forbindelse med de tilgodehavende feriemidler finansieres af arbejdsgiverne, og at ATP opkræver pengene som en del af fællesopkrævningen.

Det følger endvidere af lovens § 18, at administrationsudgifter for fonden finansieres af det afkast, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond genererer af de tilgodehavende feriemidler. Lønmodtagerne afholder således de administrative omkostninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond via et mindre afkast.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at kommunikation skal ske digitalt, da det med lovforslaget forventes, at borgerens ansøgning om førtidig udbetaling af feriemidler skal ske digitalt, dog med mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til fonden. Det forventes samtidig, at beregning af den førtidige udbetaling som udgangspunkt vil ske automatisk på baggrund af arbejdsgivers indberetninger, fondens oplysninger om tidligere udbetalte feriemidler og betaling til fondsferiedage, samt skatteoplysninger indhentet fra Skattestyrelsen. Fonden vil dermed foretage automatiseret behandling af ansøgninger, dog med mulighed for manuel behandling efter nogle nærmere angivne kriterier, der forventes fastsat ved bekendtgørelse. Dermed er lovforslaget også i overensstemmelse med princip 3 og 4 om automatisk sagsbehandling og genbrug af data.

Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip 6, da den tekniske løsning på førtidig udbetaling af feriemidler forventes baseret på borger.dk, Digital Post og med udbetaling til borgernes NemKonto. Offentlig infrastruktur benyttes derfor i løsningen.

Der vil forventeligt fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om fondens kontrol ved førtidig udbetaling af feriemidler, både i forbindelse med behandling af borgerens ansøgning og når udbetaling er afsluttet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om manuel behandling af ansøgninger for personer, hvor indberetningen af feriemidler fremstår usædvanlig, eller muligvis uberettiget, sådan at der kan tages hensyn til dette ved beregning af udbetalingen. Hvis arbejdsgiver ændrer i indberetningerne efter førtidig udbetaling i foråret 2021, kan fonden tilbagesøge feriemidler, der er udbetalt til personer, der ikke var berettiget, eller hvor der er udbetalt mere end berettiget i forhold til arbejdsgivers indberetning. Fra foråret 2022 vil arbejdsgiver ikke længere kunne ændre i indberetningerne for de lønmodtagere, der har fået udbetalt feriemidler efter den foreslåede ordning. Lovforslaget er således også i overensstemmelse med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes ikke relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Arbejdsgiverne kan fortsat vælge mellem at indbetale midlerne til feriemiddelfonden fra 1. februar 2021, hvor arbejdsgiver kan foretage frivillige indbetalinger, eller beholde de indefrosne feriemidler som likviditet i virksomheden, indtil lønmodtageren varigt forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgivernes frister for indberetning og vilkår for indbetalinger m.v. fortsætter derfor som udgangspunkt som efter gældende ret.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiver efter de gældende regler skal indbetale til fonden, fordi lønmodtager får udbetalt tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, fx i forbindelse med at lønmodtager bliver tilkendt førtidspension eller seniorpension, eller tager varigt ophold i udlandet, vil førtidig udbetaling til lønmodtager i 2021 dog medføre, at arbejdsgivers indbetaling udsættes til det tidspunkt, hvor lønmodtager når folkepensionsalderen eller afgår ved døden, hvis ikke arbejdsgiver inden da har valgt at foretage frivillig indbetaling.

Det har hidtil været muligt under visse forudsætninger, at ændre indberetninger indtil 30. juni 2025. Fra foråret 2022 vil arbejdsgiver ikke længere kunne reducere i indberetningerne for de lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige feriemidler. Det gælder både førtidig udbetaling i 2020 og 2021. Arbejdsgiverne hæfter for fejlindberetninger, der ændres efter, at arbejdsgiver i foråret 2022 ikke længere vil kunne reducere indberetningerne.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at arbejdsgiver afholder udgifter og tab forbundet med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange lønmodtageres indberetninger efter fristen.

Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021 betyder, at nogle opgaver må udskydes nogle måneder.

Det vil bl.a. medføre en udskydelse af fondens løbende opkrævning af bl.a. ophørte arbejdsgivere, fondens udsendelse af rykker for betaling af feriemidler, der skulle være indbetalt til FerieKonto eller en privat feriekasse, og opkrævning af renter for forsinket betaling af sådanne feriemidler. Endvidere udskydes fondens overdragelse af krav til LG i tilfælde af arbejdsgivers konkurs, ophør, udflytning m.v.

Det vurderes, at udbetalingen vil skabe en højere økonomisk aktivitet, og at annonceringen af udbetaling af midlerne vil skabe en højere økonomisk aktivitet allerede før den faktiske udbetaling, som følge af borgernes forventning om øgede forbrugsmuligheder, jf. afsnit 3.1.3.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, ikke har betydning i forhold til denne lov.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede ordning giver lønmodtagere mulighed for at få førtidig udbetaling af resterede feriemidler. Førtidig udbetaling af resterende feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget vil der derfor også være mulighed for at lade tilbageværende tilgodehavende feriemidler blive i fonden indtil ordinær udbetaling, når lønmodtager opnår folkepensionsalderen, afgår ved døden, får feriemidlerne udbetalt, fordi de indberettede midler samlet ikke overstiger 1.500 kr., eller hvis lønmodtager søger om feriemidlerne i forbindelse med at lønmodtageren varigt forlader det danske arbejdsmarked, jf. § 15, stk. 1-4.

Hvis arbejdsgiver ændrer i indberetningerne efter førtidig udbetaling i foråret 2021, kan fonden tilbagesøge feriemidler, der er udbetalt til personer, der ikke var berettiget, eller hvor der er udbetalt mere end berettiget i forhold til arbejdsgivers indberetning. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte en bagatelgrænse, hvor lønmodtagere, der har fået for meget udbetalt ikke tilbagesøges. Bagatelgrænsen antages at udgøre ca. en feriedag for en gennemsnitlig lønmodtager. Fra foråret 2022 vil arbejdsgiver ikke længere kunne ændre i indberetningerne for de lønmodtagere, der har fået udbetalt feriemidler efter den foreslåede ordning, hvorefter lønmodtager som udgangspunkt ikke vil blive mødt af et tilbagesøgningskrav.

Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021 betyder, at tilbagesøgning af for meget udbetalte feriemidler førtidigt efter lovens § 17 a, stk. 5, udskydes. Lønmodtagerne vil ikke have mulighed for at tilbagebetale beløb, de eventuelt måtte have fået for meget eller uberettiget, før i sommeren 2021. Dette skyldes, at fonden først efter 1. juli 2021 afgør, om der skal gøres et tilbagebetalingskrav gældende. Fondens overdragelse af ubetalte krav mod lønmodtagere til Gældsstyrelsen udsættes til oktober 2021.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i høring perioden fra 3. februar 2021 til 10. februar 2021 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske A-Kasser, ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Finans Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Frie, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, FTF-a, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, Lederne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Lønmodtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Parasollen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den nugældende § 3, stk. 1, at der for hver enkelt lønmodtager skal ske indberetning til fonden af tilgodehavende feriemidler opgjort efter § 2 senest den 31. december 2020. Arbejdsgiveren kan ved undskyldelige fejl gøre indsigelse imod indberetningen på samme måde som angivet i § 4, stk. 3.

Efter fondens underretning og høring i februar 2021 af lønmodtager over de indberettede tilgodehavende feriemidler efter § 4, stk. 1 og 2, kan arbejdsgiver gøre indsigelse ved at foretage supplerende indberetning, der dog kun får effekt, såfremt lønmodtager godkender indberetningen. Godkender lønmodtager ikke indberetningen, kan arbejdsgiver over for lønmodtager gøre indsigelse på de i § 4, stk. 3, nævnte måder, fx ved fagretlig sag.

Det foreslås i § 1, nr. 1, efter § 3, stk. 1, at tilføje en undtagelse til arbejdsgivers adgang til at gøre indsigelse, hvis lønmodtager har fået førtidig udbetaling af lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler, jf. § 17 a, stk. 1 og 3. I så fald kan arbejdsgiver ikke reducere i de indberettede tilgodehavende feriemidler efter den 28. februar 2022.

Med forslaget vil arbejdsgiver efter 28. februar 2022 ikke kunne reducere i tidligere indberetninger af tilgodehavende feriemidler, jf. bestemmelsens 1. og 2. pkt., hvis lønmodtageren har fået tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lovens § 17 a, stk. 1, eller den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Dette gælder kun for de arbejdsgivere, hvor lønmodtager har fået udbetalt samtlige feriemidler. Det gælder dermed ikke for arbejdsgivere, hvis lønmodtageren ikke har fået førtidig udbetaling af feriemidler, eller hvis udbetalingen efter § 17 a, stk. 1, ikke var samtlige lønmodtagers tilgodehavende.

Arbejdsgiveren vil med forslaget skulle gøre indsigelse senest 28. februar 2022, hvis ændringen i indberetningen medfører reduktion. I forbindelse med indsigelsen skal arbejdsgiver fremlægge dokumentation for enighed med lønmodtageren om ændringen eller at arbejdsgiveren har foretaget de i §4, stk. 3, nævnte skridt. De nærmere krav i den forbindelse, vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 3, stk. 7.

Forslaget er en konsekvens af, at lønmodtagere får mulighed for at få udbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler fra ultimo marts 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Forslaget skal sikre, at lønmodtager ikke skal tilbagebetale flere år efter, at lønmodtageren har fået udbetalt feriemidlerne.

Arbejdsgiverne vil fortsat kunne ændre i indberetningerne, hvis det medfører en forhøjelse af de indberettede feriemidler. I disse tilfælde vil fonden udbetale det resterende beløb til lønmodtageren, hvis lønmodtageren har fået udbetalt feriemidler efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Forslaget ændrer ikke på lønmodtagers mulighed for at gøre indsigelse, jf. lovens § 3, stk. 1, og arbejdsgivers mulighed for at ændre i indberetningerne, hvis lønmodtageren ikke har fået udbetalt samtlige feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Bestemmelsen omfatter ikke indberetninger foretaget af LG i medfør af lovens § 3, stk. 6, hvorfor LG fortsat vil kunne foretage ændringer efter denne dato.

Til nr. 2

Lovens § 3 vedrører arbejdsgivers indberetning af tilgodehavende feriemidler.

Det fremgår af den gældende § 3, stk. 7, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen, herunder om dens indhold og form, samt nærmere regler om opkrævning af et administrationsbidrag ved indberetning af et krav, der kan afvises efter stk. 4, herunder om opkrævning af gebyrer for rykkerskrivelser og niveauet herfor.

De nærmere regler om arbejdsgivers indberetning er fastsat i bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i § 3, stk. 7, indsættes et 2. pkt., hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiver afholder udgifter og tab forbundet med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange lønmodtageres indberetninger efter fristen, jf. bestemmelsens stk. 1.

Med forslaget kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at man som arbejdsgiver kan skulle afholde udgifter forbundet med ændringer af indberetninger. Det forudsættes bl.a., at der vil fastsættes nærmere regler for antal lønmodtagere, som arbejdsgiveren skal ændre i indberetningerne for, førend arbejdsgiver kan pålægges at afholde udgifter, og over hvor lang tid, disse ændringer i indberetninger skal være foretaget. Det kan derfor være ændringer i indberetninger over en længere periode, såfremt det er efter fristen. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at det ikke gælder for ændringer i indberetninger foretaget i forbindelse med arbejdsgivers mulighed for at ændre i indberetninger i januar 2021.

Der vil endvidere fastsættes nærmere regler om, hvilke udgifter arbejdsgiver skal afholde. Det forudsættes, at bemyndigelsen anvendes til, at arbejdsgiveren afholder udgifter og tab forbundet med, at der i visse situationer i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, ikke vil ske tilbagesøgning af udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på. Formålet med bestemmelsen er således, at arbejdsgivere, der har lavet fejl i indberetninger, er med til at finansiere udgifterne forbundet med, at der er udbetalt for mange feriemidler til lønmodtagere.

Arbejdsgiver vil således alene skulle afholde udgifter for ændrede indberetninger hos de lønmodtagere, der har fået førtidig udbetaling af feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det bemærkes, at der er tale om en mulighed for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler herom.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 7, stk. 2, at beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil, hvert år senest den 31. maj fastsætter størrelsen af den indeksering, arbejdsgiverne skal anvende til at regulere de tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden.

Efter de gældende regler er det således beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil, der fastsætter størrelsen af indekseringen, som arbejdsgiverne skal anvende til at regulere de tilgodehavende feriemidler. Størrelsen fastsættes efter gældende regler årligt senest den 31. maj.

Indekseringen fastsættes til den procentvise ændring i årslønnen i lønåret set i forhold til året forud for lønåret. Det opgøres hvert år den 31. maj på baggrund af Dansk Arbejdsgiversforenings årlige lønstatistik (Strukturstatistikken). Ved lønåret forstås kalenderåret forud for det år, hvor der sker fastsættelse af indekseringen i maj måned.

I bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler har beskæftigelsesministeren fastsat, at tilgodehavende feriemidler indekseres første gang fra 1. september 2020 til 31. maj. 2021. Arbejdsgivernes betalingspligt over for fonden vil således omfatte tilgodehavende feriemidler med tillæg af den indeksering, der gælder for perioden 1. september 2020 indtil arbejdsgiver indbetaler.

Når fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, omfatter udbetalingen fondens regulering efter § 13, stk. 2. Fonden har ved fastsættelse af reguleringen opgjort værdien af de tilgodehavende feriemidler, som endnu ikke er indbetalt til fonden. Værdien af tilgodehavende feriemidler, der endnu ikke er indbetalt til fonden, og som stadig står hos arbejdsgiverne, fastsættes som summen af de beløb arbejdsgiverne ville skulle indbetale til fonden, hvis arbejdsgiverene på dagen for værdiansættelsen skulle frigøre sig helt fra de økonomiske forpligtelser over for fonden efter § 6, stk. 3 og 4, samt § 7, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Fonden skal i den forbindelse estimere lønudviklingen og dermed den indeksering, der forventes at finde sted i den førstkommende maj måned, således at fonden hver måned kan værdiansætte en lønmodtagers tilgodehavende i fonden. Fonden vil således i årsregnskabet for 2020 samt i månedsresultaterne i 2021 indregne en estimeret indeksering. For at kunne indregne indekseringen i de løbende månedsresultater, som danner grundlag for regulering af lønmodtagers krav ved udbetaling, estimerer fonden indekseringen ud fra tilgængelige statistiske kilder. Den difference, der måtte vise sig, når beskæftigelsesministeren endeligt fastsætter indekseringssatsen i maj måned, indregnes som gevinst eller tab i fondens resultatopgørelse på det tidspunkt, hvor indekseringen er kendt.

Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i § 1, nr. 3, at bemyndigelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, ændres, således at størrelsen af indekseringen, som arbejdsgiverne skal anvende, fastsættes inden førtidig udbetaling af feriemidler efter kapitel 5 a, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 9.

Med forslaget vil indekseringssatsen i 2021 fastlægges inden den foreslåede førtidige udbetaling af feriemidler, jf. forslaget til § 1, nr. 9, frem for ved udgangen af maj. Det vil fortsat være beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil, der skal fastsætte indekseringen.

Med forslaget vil Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik for lønudviklingen i 2020 danne udgangspunkt for fastsættelsen af indekseringen inden den foreslåede førtidige udbetaling af feriemidler. Efter gældende regler er det Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik over lønudviklingen i det foregående kalenderår, der udgør grundlaget for fastsættelsen af indekseringen. Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik foreligger imidlertid først senere på foråret, og vil ikke være til rådighed allerede inden den førtidige udbetaling af feriemidler, jf. forslaget til § 1, nr. 9. Anvendelsen af konjunkturstatistikken i stedet for strukturstatistikken forventes kun at give begrænsede afvigelser i indekseringen, set i forhold til hvis indekseringen var blevet fastsat efter Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik.

Forslaget vil derudover medføre, at arbejdsgiverne skal indeksere de tilgodehavende feriemidler med den sats, der fastsættes inden førtidig udbetaling i 2021, da denne sats træder i stedet for den sats, der efter gældende regler ville blive fastsat i maj 2021.

Anvendelsen af konjunkturstatistikken og fastsættelse af indekseringen inden den foreslåede førtidige udbetaling af feriemidler gælder kun for fastsættelse af indeksering i 2021 i perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021. For 2022 og efterfølgende år, finder de hidtil gældende regler efter § 7, stk. 2, anvendelse. Det vil sige, at beskæftigelsesministeren inden udgangen af maj 2022 fastsætter indekseringen for perioden 1. juni 2021 til 31. maj 2022.

Til nr. 4

De gældende regler for arbejdsgivers indbetaling af en lønmodtagers feriemidler, når arbejdsgiver ikke frivilligt har indbetalt ikke-forfaldne feriemidler, følger af lovens § 8.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år, jf. § 15, stk. 1, 1. pkt., skal indbetales af arbejdsgiveren til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 17 a, stk. 3, og § 28, stk. 4.

Fonden skal således efter den gældende bestemmelse hvert år i juli træffe afgørelse om, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler er udbetalt eller skal udbetales fra 1. marts til og med februar året efter, fordi lønmodtageren har nået folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social pension. Eventuel udsat udbetaling efter § 15, stk. 1, 2. pkt., er uden betydning for arbejdsgivers indbetaling.

Indbetalingen omfatter samtlige lønmodtagere, der opfylder betingelserne i § 15, stk. 1, 1. pkt., hvis arbejdsgiver ikke allerede har indbetalt feriemidlerne efter § 6.

Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er sket førtidig udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, og/eller udbetalt fondsferiedage efter § 28. Lovens § 17 a, stk. 1, gav i 2020 mulighed for førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og § 28 gav mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler i form af fondsferiedage optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 havde opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 2. pkt., at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, som i medfør af § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves udbetalt den 1. oktober 2021.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med fondens oprettelse og igangsætning er behov for særregler om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. også lovbemærkningerne hertil i Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L117 som fremsat.

Lovforslaget indebærer, at der ved en ansøgningsrunde i 2021 gives mulighed for førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Førtidig udbetaling til en lønmodtager medfører ikke, at arbejdsgiveren skal indbetale lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden, idet staten mellemfinansierer udbetalingen. Der er derfor behov for en ændring af den gældende § 8, stk. 1, hvorefter det ikke længere er udbetalingen, men den omstændighed, at lønmodtageren når folkepensionsalderen, som er afgørende for, at arbejdsgiverens indbetaling af en lønmodtagers feriemidler forfalder til betaling.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås § 8, stk. 1, nyaffattet.

Med den foreslåede § 8, stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der når folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social pension i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år.

Med den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, for lønmodtagere som har opnået folkepensionsalderen før 1. marts 2021.

Med den foreslåede § 8, stk. 1, 3. pkt., fastsættes, at indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.

Afgørelsesåret er det kalenderår, hvor fonden træffer afgørelse om indbetaling til fonden.

Forslaget til ny § 8, stk. 1, medfører, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtager, som den pågældende arbejdsgiver har indberettet tilgodehavende feriemidler for, når folkepensionsalderen i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år. I 2021 betyder forslaget desuden, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling for lønmodtagere, der har nået folkepensionsalderen inden 1. marts 2021.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog lovens § 17 a, stk. 3, og § 28, stk. 4.

Fonden skal således efter den gældende bestemmelse hvert år i juli træffe afgørelse om, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler er udbetalt i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og til og med februar måned i det år, hvor afgørelsen træffes, fordi lønmodtageren har ansøgt om udbetaling i medfør af § 15, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse udbetaler fonden efter ansøgning tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, der har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om social pension, 2) har fået tilkendt seniorpension i henhold til kapitel 3 a i lov om social pension, 3) overgår til tidlig pension i henhold til kapitel 3 b i lov om social pension, 4) er overgået til efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, 5) har fået tilkendt fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, 6) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller 7) har taget varigt ophold i udlandet.

Fonden skal endvidere efter bestemmelsen træffe afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af feriemidler, der i perioden er udbetalt til dødsbo i forbindelse med lønmodtagers død, eller hvis lønmodtagers samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr.

Indbetalingen omfatter samtlige lønmodtagere, der opfylder betingelserne i § 15, stk. 2-4, hvis arbejdsgiver ikke allerede har indbetalt feriemidlerne efter § 6.

Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er sket førtidig udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, og/eller udbetalt fondsferiedage efter § 28.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler, hvorom fonden inden udgangen af februar måned 2021 har bestemt, at der skal ske udbetaling efter § 15, stk. 2-4, den 1. oktober 2021, jf. § 15, stk. 5.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med fondens oprettelse og igangsætning er behov for særregler om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. også lovbemærkningerne hertil i Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L117 som fremsat.

Lovforslaget indebærer, at der ved en ansøgningsrunde i 2021 gives mulighed for førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Førtidig udbetaling til en lønmodtager medfører ikke, at arbejdsgiveren skal indbetale lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden, idet staten mellemfinansierer udbetalingen. Der er derfor behov for en ændring af den gældende § 8, stk. 2, hvorefter det ikke længere er udbetalingen, men den omstændighed at lønmodtageren, at lønmodtageren er afgået ved døden eller at lønmodtagers samlede indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., som er afgørende for, at arbejdsgiverens indbetaling af en lønmodtagers feriemidler forfalder til betaling.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås § 8, stk. 2, nyaffattet.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, 1. pkt., fastsættes, at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret, har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, eller hvor lønmodtageren i denne periode er afgået ved døden.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, 2. pkt., fastsættes, at fonden tillige hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, hvis samlede indberettede tilgodehavende feriemidler på dette tidspunkt ikke overstiger 1.500 kr.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, 3. pkt., fastsættes, at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden inden udgangen af februar 2021.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, 4. pkt., fastsættes, at indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.

Afgørelsesåret er det kalenderår, hvor fonden træffer afgørelse om indbetaling til fonden.

Forslaget medfører, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtager, som den pågældende arbejdsgiver har indberettet tilgodehavende feriemidler for, varigt forlader arbejdsmarkedet som omtalt i § 15, stk. 2, og på den baggrund får udbetalt tilgodehavende feriemidler efter ansøgning, og dette er sket i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret.

Indbetalingen forfalder også, hvis lønmodtagerens samlede indberettede tilgodehavende feriemidler ikke overstiger 1.500 kr.; dette vil blive opgjort på baggrund af de indberetninger, der er foretaget til og med opgørelsestidspunktet inden udgangen af juli måned, og samtidig vil fonden træffe afgørelse om indbetaling med forfaldsdato den 1. september.

I 2021 betyder lovforslaget desuden, at tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden inden udgangen af februar 2021, forfalder til betaling den 1. september 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 5

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.

Udbetaling efter § 17 a, stk. 1, reguleres ikke efter gældende § 13.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, henvises til både stk. 2 og nyt stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af det med lovforslaget foreslåede nye stk. 3 i § 13, hvorefter de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres med fondens resultat på ansøgningstidspunktet. Foretages der supplerende indberetninger, der ændrer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12 efter ansøgningstidspunktet, sker reguleringen fortsat fra ansøgningstidspunktet. Sker supplerende indberetning senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, vil der dog blive tilskrevet regulering af den supplerende udbetaling frem til det tidspunkt, hvor fonden beregner den nye udbetaling.

Til nr. 6

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.

Det foreslås, at der foretages en præcisering i § 13, stk. 2, hvorved »fondens beregning af« tilføjes efter »tidspunktet for«.

Det vil herefter fremgå tydeligt, at reguleringen sker med fondens resultat på tidspunktet for fondens beregning af udbetalingen, og en eventuel forsinkelse i selve udbetalingen, fx på grund af forkerte bankoplysninger, vil dermed ikke have betydning for, hvilket tidspunkt der skal lægges til grund ved reguleringen.

Til nr. 7

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.

Udbetaling efter § 15 sker efter gældende regler månedligt og umiddelbart efter at fonden har foretaget regulering med tilskrivning af resultatet for den seneste kalendermåned, dog sker dødsfaldsudbetalinger løbende.

Det følger af lovens § 18, at reglerne i kapitel 3, 4 og 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond gælder for forvaltning af de indefrosne feriemidler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har således det ledelsesmæssige ansvar for fonden, og dermed også ansvaret for at tilrettelægge en proces for fondens regulering af lønmodtagers krav inden for de regler, der følger af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Dyrtidsfondens ledelse skal varetage denne opgave under iagttagelse af de krav, der i øvrigt er stillet til ledelsen i medfør af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fondens resultatopgørelse og grundlag for fastsættelse af den månedlige regulering af lønmodtagernes krav vil først kunne foreligge nogle dage efter kalendermånedens ultimo. Tilskrivningen af resultatet og dermed regulering af lønmodtagernes krav, vil således ske op til 2 uger senere end månedsafslutningen. Den enkelte lønmodtager kan ikke gøre krav på reguleringen forud for det tidspunkt, hvor fonden konkret gennemfører reguleringen på lønmodtagernes krav. Heller ikke hvis fondens månedsresultat foreligger. Det forudsættes, at fonden oplyser om principper for reguleringen, herunder tidsterminer for tilskrivning af regulering, således at lønmodtageren er informeret om grundlaget for den regulering, der finder sted i forbindelse med udbetaling efter lovens § 15.

Det foreslås, at der i § 13 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, hvor det fastsættes, at ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres de tilgodehavende feriemidler med fondens resultat på ansøgningstidspunktet. Foretages der ændringer i arbejdsgivers indberetning efter § 3, stk. 1, senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, og medfører dette ændringer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12, sker reguleringen dog på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling. Med forslaget vil udbetalinger efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, ske løbende i takt med lønmodtagernes ansøgninger. Det vil med den foreslåede ordning være ansøgningstidspunktet, der er afgørende for reguleringen af lønmodtagers krav. Dette gælder uanset hvornår der udbetales. Principperne for regulering i § 13, stk. 2, vil også gælde ved udbetaling efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Løbende daglige udbetalinger ændrer dog ikke kravene til fondens regulering af lønmodtagernes krav. Regulering vil derfor fortsat ske en gang månedligt på baggrund af fondens månedsresultat, med de tidsterminer som fondens ledelse informerer om. Det vil betyde, at det vil være af betydning for reguleringen af lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, om lønmodtager søger før eller efter tilskrivning af den forudgående måneds regulering. Søger lønmodtager før månedlig tilskrivning af regulering, vil lønmodtageren således ikke have krav på regulering i den indeværende måned, uanset om udbetaling af feriemidlerne sker før eller efter tilskrivningstidspunktet.

Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers feriemidler indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet regulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt.

Der kan forekomme tilfælde, hvor arbejdsgivers indberetning foreligger betydeligt senere end tidsfristen for indberetning efter § 3, stk. 1. Dette kan skyldes indsigelse fra arbejdsgiver eller lønmodtager mod opgørelsen af de indberetterede feriemidler. Hvis udbetaling til lønmodtager først kan ske længe efter lønmodtagers mulighed for at ansøge om førtidig udbetaling, vil fonden kunne dispensere fra tidsfristen for ansøgning om førtidig udbetaling og midlerne vil kunne udbetales til lønmodtagerne. Det følger af forslaget, at såfremt der foretages ændringer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12 senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, sker reguleringen på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling. Ved en supplerende indberetning vil dette tidspunkt være ved lønmodtagers godkendelse af denne indberetning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at fonden efter ansøgning fra lønmodtageren kan foretage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Det var dermed i perioden fra den 29. september 2020 til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af de feriemidler, som lønmodtageren havde optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers ferie.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres, sådan at formuleringen »ansøgning fra lønmodtageren« ændres til »en ansøgningsrunde i 2020«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fra ultimo marts 2021 vil blive muligt at søge om lønmodtagerens resterende tilgodehavende feriemidler. Med forslaget vil der sondres mellem udbetalingen i 2020 efter lovens § 17 a, stk. 1, og udbetaling i 2021 efter forslaget til § 17 a, stk. 3.

Fonden vil fortsat kunne behandle ansøgninger fra første runde af førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler, jf. lovens § 17 a, stk. 1, ligesom de gældende regler om beregning, tilbagesøgning og klagebehandling m.v. fortsat vil finde anvendelse i forhold til de udbetalinger, der er eller vil blive foretaget på baggrund af ansøgningerne efter § 17 a, stk. 1.

Det bemærkes, at hvis en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil fonden afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genberegning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i foråret 2021.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 9

De gældende regler om udbetaling af tilgodehavende feriemidler fremgår af kapitel 5 og 5 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

De tilgodehavende feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, og udbetales som udgangspunkt efter § 15 som led i overgangen til den ny ferielov med samtidighedsferie. Det betyder, at beløbet kommer til udbetaling, når lønmodtageren opnår folkepensionsalderen, jf. lovens § 15, stk. 1, eller af andre grunde varigt forlader det danske arbejdsmarked, hvis lønmodtageren i den forbindelse ansøger om udbetaling, jf. lovens § 15, stk. 2.

Derudover udbetales feriemidlerne eksempelvis ved lønmodtagers død, jf. lovens § 15, stk. 3, hvis lønmodtagers samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 4, eller hvis lønmodtageren har søgt om, og opfylder betingelserne for udbetaling af fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 gav mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 havde optjent mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Derudover var det i perioden fra den 29. september til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Reglerne herom følger af § 17 a, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 1223 af 21. august 2020.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at fonden efter ansøgning fra lønmodtageren kan foretage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers ferie.

Førtidig udbetaling af feriemidler efter den gældende § 17 a, stk. 1, forudsatte en ansøgning fra lønmodtageren om udbetaling. Det var ikke muligt at søge om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og ansøgningen vedrørte således feriemidler for hele perioden. Lønmodtagere, der ikke søgte om udbetaling, kan fortsat have op til fem ugers feriemidler stående i fonden.

Fonden traf på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af feriemidler. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er lønmodtagere i ferielovens forstand, der kan være berettiget til tilgodehavende feriemidler, jf. § 48 a, stk. 2, jf. § 1, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019.

Muligheden for at søge om førtidig udbetaling gælder for alle lønmodtagere, der har optjent tilgodehavende feriemidler efter den tidligere ferielov. Ved den førtidige udbetaling af feriemidler stilles der således ikke krav om, at lønmodtageren har nået folkepensionsalderen eller i øvrigt har forladt arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler vil det alene være muligt at få udbetalt feriemidlerne efter de almindelige udbetalingsregler i § 15, hvis lønmodtageren ikke har søgt om førtidig udbetaling af feriemidlerne efter lovens § 17 a, inden for ansøgningsfristen, medmindre betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispenseres der fra ansøgningsfristen, vil afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af lovens § 17 a, stk. 1.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 2. pkt., at feriebetaling i forbindelse med afholdelse af fondsferiedage efter § 28 fratrækkes i udbetalingen. Det skyldes, at feriebetaling af fondsferiedage vedrører perioden 1. september 2019 til 31. december 2019, som er en del af den periode, der udbetales efter den gældende ordning om førtidig udbetaling af feriemidler.

Derudover følger det af den gældende § 17 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april 2020. Det betyder, at alle lønperioder, der slutter i perioden fra og med 1. september 2019 til og med 31. marts 2020 som udgangspunkt anses for optjent i den periode, der kan udbetales efter den gældende ordning.

Endelig følger det af den gældende § 17 a, stk. 2, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmodtagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Dette indebærer, at hvis lønmodtager efter gældende regler om førtidig udbetaling valgte at få førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, vil lønmodtagers tilbageværende krav på tilgodehavende feriemidler efter § 12 således som udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Den førtidige udbetaling i efteråret 2020 var baseret på oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v. Havde arbejdsgiver foretaget indberetning af feriemidler for den afgrænsede periode til FerieKonto eller Feriepengeinfo, kunne udbetalingen ske på baggrund af indberetningerne, som de fremstod på udbetalingstidspunktet. I øvrige tilfælde beregnede fonden den førtidige udbetaling på grundlag af oplysninger om A-skattepligtig indkomst med AM-bidrag i perioden. Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers indberetning, mens den førtidige udbetaling i 2020 var baseret på eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v., svarer den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke præcist til det faktiske tilgodehavende.

En førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, der var større end det beløb, lønmodtageren reelt havde krav på for den pågældende periode vil medføre, at lønmodtageren bliver modregnet i de resterende tilgodehavende feriemidler for den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra den 1. april 2020 til 31. august 2020. Ligeledes vil en udbetaling, der var mindre end det beløb, lønmodtageren reelt havde krav på, indebære, at lønmodtagerens resterende tilgodehavende i fonden er et højere beløb, end der faktisk er optjent i den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra 1. april 2020 til 31. august 2020. Dermed kan de tilbageværende tilgodehavende feriemidler svare til mere eller mindre end de feriemidler, som lønmodtageren faktisk har optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Det fremgår af § 17 a, stk. 2, 2. pkt., at forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden undersøge, om lønmodtageren har fået førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.

Efter § 4, stk. 1, skal arbejdsgiver og lønmodtager underrettes om indberettede feriemidler efter § 3. Kravet i § 17 a, stk. 2, 2. pkt., indebærer derfor, at lønmodtager skal underrettes om, hvad der skal fratrækkes efter lovens § 17 a, stk. 1, om førtidig udbetaling af feriemidler, og § 28 om fondsferiedage.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 3, at førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2, skal således ikke indgå i opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, og arbejdsgiveren vil skulle indbetale samtlige tilgodehavende feriemidler for en lønmodtager, selv om lønmodtageren har fået førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler.

Det følger endvidere af den gældende § 17 a, stk. 4, 1, pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Dette svarer til beskatning af fondsferiedage efter § 28 og til den beskatning, der vil ske, når feriemidler udbetales i forbindelse med, at lønmodtageren når folkepensionsalderen, afgår ved døden, varigt forlader arbejdsmarkedet, eller hvis lønmodtagerens indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 1-4.

Det følger desuden af § 17 a, stk. 4, 2. pkt., at udbetalingen ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.

Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen således være skattefri, da der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller feriekasse.

I det omfang at den enkelte lønmodtager vælger ikke at hæve de tilgodehavende feriemidler førtidigt, hvad enten der er tale om to eller fem ugers ferietilgodehavende, vil de tilgodehavende feriemidler til sin tid - når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet - ikke blive beskattet efter § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, men efter pensionsbeskatningslovens § 14 B.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor den skattemæssige behandling af både førtidige og ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler er nærmere beskrevet.

Den gældende § 17 a, stk. 5, medfører, at fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det er ikke en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen var vidende om, at denne ikke havde krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Det er således ikke en forudsætning for fondens mulighed for at tilbagesøge førtidigt udbetalte feriemidler, at modtageren var eller er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Bestemmelsen giver således mulighed for tilbagesøgning i videre omfang end efter grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb som udgangspunkt kun kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en fejl.

Tilbagesøgningen vil kun finde sted i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Hvis muligt vil fonden i stedet modregne i øvrige tilgodehavende feriemidler.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. Disse regler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler.

Den gældende § 17 b, stk. 1, medfører, at krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a, ikke kan anvendes til modregning med gæld.

Det følger af desuden af § 17 b, stk. 2, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter § 17 a ikke indgår i tildelingen eller beregningen af eller medfører ikke fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle eller samlever eller andre husstandsmedlemmer. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken påvirke retten til eller størrelsen af den ydelse, som borgeren har ret til.

Dog kan feriemidlerne allerede have haft betydning for indkomstafhængige ydelser for personer, der allerede er blevet beskattet, fx timelønnede, der indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse samt funktionærer, hvor arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse med, at lønmodtageren er er fratrådt i overgangsåret. Den gældende ordning har ikke tilbagevirkende kraft for lønmodtagere, der allerede er beskattet.

Den gældende § 17 b, stk. 2, 2. pkt., medfører, at der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022. Det skal i den forbindelse bemærkes, at dette ikke i alle tilfælde vil kunne ske automatisk, idet nogle borgere i visse tilfælde først kan få en beregning eller en ydelse, hvori beløbet ikke indgår ved henvendelse til myndigheden.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det i et nyt § 17 a, stk. 3, at fonden efter en ansøgningsrunde i 2021 kan foretage en førtidig udbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Med forslaget vil fonden efter ansøgning fra lønmodtager i 2021 kunne foretage førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i den tidligere ferielov, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. Det forventes, at der vil kunne søges om feriemidler fra ultimo marts 2021 til 31. maj 2021. Der vil i særlige tilfælde være mulighed for dispensation fra ansøgningsfristen, hvilket eksempelvis vil kunne være tilfældet, hvis arbejdsgiver indberetter for sent.

Det bemærkes, at hvis en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende feriemidler, vil fonden afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genberegning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i foråret 2021.

For en lønmodtager der har arbejdet i hele optjeningsperioden, vil hele optjeningsperioden svare til optjening af fem ugers ferie. Det vil samtidig medføre, at en lønmodtager, der ikke har fået indberettet tilgodehavende feriemidler, ikke vil have ret til førtidig udbetaling, ligesom en lønmodtager, hvor samtlige tilgodehavende feriemidler allerede er udbetalt som fondsferiedage eller førtidig udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, heller ikke vil kunne få førtidig udbetaling.

Med forslaget vil udbetaling skulle ske løbende efter ansøgning fra lønmodtageren. Ansøgningen gælder hele optjeningsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Der er derfor ikke mulighed for at søge om delvis udbetaling. Fonden vil på baggrund af ansøgningen træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af feriemidler.

Udbetalingen vil med forslaget være lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler med tilskrevet regulering, der er opgjort efter lovens § 12. Opgørelsen vil blive tillagt regulering efter § 13. Det er ansøgningstidspunktet, der er bestemmende for hvilken periode, lønmodtageren får tilskrevet regulering, således at et eventuelt senere udbetalingstidspunkt ikke får betydning for reguleringen af lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler. Reguleringen tilskrives én gang pr. kalendermåned vedrørende den foregående kalendermåned. Det vil sige, at i den måned, hvor lønmodtager ansøger, vil det være af betydning, om lønmodtager søger før eller efter tilskrivning af regulering for måneden før. Søger lønmodtager før månedlig tilskrivningen af regulering, vil lønmodtageren således ikke have krav på denne regulering.

Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers feriemidler indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet regulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt. Hvis arbejdsgivers indberetning, som skal danne grundlag for den førtidige udbetaling, først foreligger efter ansøgningstidspunktet, vil ansøgningstidspunktet fortsat være bestemmelse for hvilken periode, lønmodtagers krav reguleres. Hvis arbejdsgivers indberetning først foreligger senere end et år efter lovens ikrafttræden, vil den supplerende udbetaling dog blive tilskrevet regulering til det tidspunkt, hvor fonden beregner den nye udbetaling, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Den førtidige udbetaling af feriemidler i foråret 2021 vil baseres på arbejdsgivers indberetninger.

Arbejdsgiverne skulle senest den 31. december 2020 foretage indberetning af optjente feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 for de af deres medarbejdere, der var omfattet af den tidligere ferielov. I januar 2021 underrettede fonden alle arbejdsgivere om de indberettede feriemidler, og orienterede om, at arbejdsgiver fortsat indtil udgangen af januar 2021 har mulighed for at indberette og korrigere tidligere indberetninger. I februar 2021 underretter fonden lønmodtagerne om deres indberettede tilgodehavende feriemidler. Arbejdsgiver kan fortsat foretage indberetning eller korrigere i tidligere indberetninger, men fra det tidspunkt, hvor lønmodtagerhøring påbegyndes, vil kun indberetninger, der godkendes af lønmodtager, indgå i opgørelsen af lønmodtagers feriemidler efter lovens § 12. Hvis arbejdsgiver reducerer i indberetningen, efter at der er sket udbetaling til lønmodtager, vil der som udgangspunkt ske tilbagesøgning hos lønmodtager af det beløb, medmindre reduktionen er under en nærmere fastsat bagatelgrænse efter forslaget til § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, og § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, 14 og 15.

En lønmodtager der er uenig i de af arbejdsgiveren indberettede tilgodehavende feriemidler vil efter lovens § 4, stk. 3, skulle gøre indsigelse over for arbejdsgiveren senest den 30. juni 2025. Arbejdsgivers mulighed for at foretage en reduktion i de indberettede tilgodehavende feriemidler foreslås afskåret efter 28. februar 2022, hvis lønmodtageren har fået udbetalt samtlige af sine tilgodehavende feriemidler efter den foreslåede § 3, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Arbejdsgiver kan fortsat forhøje indberetningen, og i så fald vil forhøjelsen blive udbetalt til lønmodtager, hvis denne tidligere har fået udbetalt samtlige indberettede feriemidler.

Med forslaget vil der sondres mellem den første udbetaling af feriemidler i efteråret 2020, jf. lovens § 17 a, stk. 1, og førtidig udbetaling af de resterende feriemidler i foråret 2021, herunder med hensyn til hvilken optjeningsperiode der udbetales.

Der ændres med forslaget ikke på, at lønmodtager ikke kan overdrage kravet på feriemidlerne, og at lønmodtager har mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden forblive hensat i fonden indtil udbetaling efter de gældende regler i § 15 om udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Derudover ændrer forslaget ikke på, at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019, mens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april 2020.

Hvis der ikke ansøges om udbetaling vil midlerne blive stående i fonden med henblik på senere udbetaling efter § 15.

Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 10

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 3, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3.

Bestemmelsen indebærer således, at der ved opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, skal ses bort fra, at der måtte være sket fradrag i, hvad lønmodtageren har krav på at få udbetalt som følge af en førtidig udbetaling af feriemidler.

Den nugældende § 17 a, stk. 3, blev indsat i loven i forbindelse med førtidig udbetaling af feriemidler ved lov nr. 1223 af 21. august 2021, og fastsætter, at førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens kapitel 5 a ikke har betydning for arbejdsgiverens pligt til at indberette, opgøre og indbetale tilgodehavende feriemidler vedrørende den pågældende lønmodtager.

Det følger videre af den nugældende § 17 a, stk. 4, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1, medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.

Efter gældende ret er der ikke mulighed for at få udbetalt tilgodehavende feriemidler, før man forlader arbejdsmarkedet. Der kan dog fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund af endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Sådanne udbetalinger beskattes efter § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, hvorefter den førtidige udbetaling bliver medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Den førtidige udbetaling medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at der i § 17 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes en henvisning til bestemmelsens stk. 3.

Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021.

Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i § 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4, medføre, at førtidig udbetaling af resterende feriemidler i 2021 ikke har betydning for arbejdsgivers pligt til at indberette, opgøre og betale tilgodehavende feriemidler.

Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, medføre, at også førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der sker efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, beskattes efter § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser opkræver fonden efter gældende regler de tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, eller hvis arbejdsgiveren inden da frivilligt indbetaler de tilgodehavende feriemidler til fonden. Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet går konkurs m.v., sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning via LG. LG indbetaler herefter et beløb svarende til 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering til fonden.

Det beløb, som LG indbetaler til fonden, medregnes efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. I det omfang at de tilgodehavende feriemidler - som altså hidrører fra indbetalingen fra LG - udbetales til lønmodtageren, når denne forlader arbejdsmarkedet, vil udbetalingen være skattefri for lønmodtageren, jf. forudsætningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017.

Skattefriheden foreslås også at skulle gælde førtidige udbetalinger til lønmodtageren af tilgodehavende feriemidler, som hidrører fra en indbetaling fra LG. Det vil både skulle gælde førtidige udbetalinger efter den gældende § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som hidrører fra en indbetaling fra LG, og førtidige udbetalinger efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, som hidrører fra en indbetaling fra LG.

Det foreslås således, at indsætte et nyt stykke efter stk. 4, der bliver stk. 5, i § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler efter § 17 a, stk. 1 eller stk. 3, der hidrører fra en indbetaling fra LG til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes Garantifond, ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at lønmodtageren efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke er skattepligtig af indbetalingen fra LG til fonden.

Det bemærkes endvidere, at er der i stedet tale om, at indbetalingen fra LG til fonden sker på et tidspunkt efter, at lønmodtageren har fået de tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, førtidigt udbetalt, vil LG's indbetaling til fonden ikke ændre på, at udbetalingen til lønmodtageren er skattepligtig, jf. § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Til nr. 12

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 5, 1. pkt., at fonden kan kræve førtidig udbetalte feriemidler efter stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det ikke er en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Dette medfører, at fonden kan kræve tilbagebetaling af førtidig udbetalte feriemidler, hvor det viser sig, at modtageren ikke har et tilsvarende krav på tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at der i § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes en henvisning til bestemmelsens stk. 3.

Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021.

Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, medføre, at hvis en person har fået førtidig udbetalt feriemidler ved ansøgningsrunde i 2021 uden at være berettiget til det, kan fonden kræve det for meget udbetalte beløb tilbagebetalt, uanset modtagerens kendskab hertil.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Det var i perioden fra den 29. september 2020 til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. En sådan førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler skulle medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den trådte i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetalingen skulle ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den trådte i stedet for øvrig feriegodtgørelse. Der kan desuden fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund af endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og også sådanne udbetalinger vil blive beskattet på den nævnte måde.

Med lovforslaget foreslås det, at lønmodtagere vil kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020. Det foreslås, at beskatningen af disse førtidige udbetalinger vil skulle ske efter den gældende § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Beskatningen foreslås altså at skulle ske på samme måde som den beskatning, der er sket af førtidige udbetalinger af de første tre ugers tilgodehavende feriemidler, og som fortsat vil ske af ikke færdigbehandlede ansøgninger herom.

Lønmodtagerens skattemæssige status på udbetalingstidspunktet har i visse situationer betydning for den skattemæssige behandling af udbetalingen af feriemidlerne. Førtidige udbetalinger, som er optjent under forskerskatteordningen, vil skulle beskattes som forskerløn under forudsætning af, at lønmodtageren fortsat er omfattet af forskerbeskatning, når de førtidige feriemidler udbetales. En førtidig udbetaling, der hidrører fra lønindkomst omfattet af den særlige lempelsesregel i ligningslovens § 33 A, vil være skattepligtig, medmindre den pågældende lønmodtager fortsat er omfattet af den særlige lempelsesregel for sin løn på tidspunktet for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler. I denne situation vil udbetalingen være omfattet af ligningslovens § 33 A.

Er lønmodtagerens skattemæssige status ændret kort tid efter ansøgningen, vil en lang sagsbehandlingstid af ansøgningen kunne betyde, at den skattemæssige behandling vil være anderledes.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8, i § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter den enkelte lønmodtager vil kunne vælge, at en førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter § 17 a, stk. 1, skattemæssigt behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Har lønmodtageren eksempelvis ansøgt fonden om udbetaling den 14. oktober 2020, men udbetalingen først er sket den 29. oktober 2020 eller senere, vil lønmodtageren kunne vælge, at udbetalingen skattemæssigt behandles, som om den var sket den 14. oktober 2020.

Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling vil dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens status på ansøgningstidspunktet, og udbetalingen vil få skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet.

Hvis eksempelvis en førtidig udbetaling, som er optjent under forskerskatteordningen, først er kommet til udbetaling en måned efter ansøgningen om udbetaling, på hvilket tidspunkt den pågældende lønmodtager ikke længere er omfattet af forskerskatteordningen, vil den førtidige udbetaling ikke desto mindre - i medfør af den foreslåede regel - kunne beskattes efter forskerskatteordningen på ansøgningstidspunktet, hvis den pågældende lønmodtager var omfattet af forskerskatteordningen på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli 2021.

Tilsvarende foreslås det at indsætte et nyt stk. 9, i § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter den enkelte lønmodtager vil kunne vælge, at en førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, skattemæssigt behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Har lønmodtageren eksempelvis ansøgt fonden om udbetaling den 14. april 2021, men udbetalingen først sker den 29. april 2021 eller senere, vil lønmodtageren kunne vælge, at udbetalingen skattemæssigt behandles, som om den var sket den 14. april 2021.

Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling vil dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens status på ansøgningstidspunktet, og udbetalingen vil få skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1. december 2021.

Til nr. 14

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler. Beskæftigelsesministeren fastsætter således bl.a. regler om lønmodtagers ansøgning om førtidig udbetaling af feriemidler, herunder om at der senest kunne ansøges fra 1. oktober 2020 og indtil 1. december 2020, og at fonden kan behandle en ansøgning, der indgives efter ansøgningsfristen, hvis lønmodtageren på grund af langvarig sygdom eller andre særligt undskyldelige forhold har været forhindret i at ansøge til tiden. Der er endvidere fastsat regler om bl.a. fondens behandling, indhentning af oplysninger og meddelelse af afgørelse, fondens beregning af feriemidler til førtidig udbetaling, fondens afgørelse om og udbetaling af feriemidler samt klagebehandling.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, i § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, at indsætte en henvisning til bestemmelsens stk. 3, og at fjerne »tilbagesøgning«.

Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021, og ændringen i § 1, nr. 15, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om at der ikke skal ske tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat bagatelgrænse. Reglerne om tilbagesøgning fastsættes således i bestemmelsens 2. pkt.

Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for dispensation fra ansøgningsfristen, der i bekendtgørelsen forventes fastsat til 31. maj 2021. Dispensation vil bl.a. kunne forekomme, når arbejdsgivers indberetning foreligger sent, således at lønmodtageren vanskeligt har kunnet anmode om udbetaling inden for tidsfristen. Der forventes i medfør af bemyndigelsen at blive fastsat regler om, at såfremt en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil fonden afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genberegning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i foråret 2021.

Bemyndigelsen forudsættes endvidere fortsat benyttet til at fastsætte nærmere regler om bl.a. ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. Dette gælder både regler om ansøgning efter § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Fonden vil derfor fortsat kunne behandle ansøgninger fra første runde af førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler, jf. lovens § 17 a, stk. 1, ligesom de gældende regler om beregning, tilbagesøgning og klagebehandling m.v. fortsat vil finde anvendelse i forhold til de udbetalinger, der er eller vil blive foretaget på baggrund af disse ansøgninger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, jf. lovforslaget § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 15

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning.

Beskæftigelsesministeriet har i kapitel 5 i bekendtgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler nr. 2157 af 9. december 2020, fastsat nærmere regler om fondens tilbagesøgningsadgang. I bekendtgørelsen er der fastsat en bagatelgrænse for fondens tilbagesøgningskrav på 100 kr. for førtidig udbetaling af feriemidler i forbindelse med ansøgningsrunde i 2020, jf. lovens § 17 a, stk. 1. Satsen for bagatelgrænsen er fastsat administrativt under hensyntagen til administrative udgifter forbundet med tilbagesøgning.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, at der i § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, tilføjes et nyt 3. pkt., hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om at der ikke skal ske tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat bagatelgrænse.

Forslaget medfører, at beskæftigelsesministeren i bekendtgørelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der ikke skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalte feriemidler, jf. stk. 3, hvis det for meget udbetalte beløb udgør et mindre beløb.

Det forventes, at bagatelgrænsen fastsættes under hensyntagen til, at lønmodtagere ikke vil blive mødt med tilbagebetalingskrav fra fonden, som skyldes arbejdsgivers mindre indberetningsfejl, som lønmodtager ikke kan forventes at være opmærksom på. Det forudsættes, at bagatelgrænsen svarer til cirka en feriedag for en lønmodtager.

Til nr. 16

Lovens § 17 b vedrører, at udbetalingen af førtidig udbetaling af feriemidler ikke vil medføre fradrag i indkomst- og formueafhængige ydelser. Det gælder for selve udbetalingen af feriemidlerne.

Det følger af den nugældende § 17 b, stk. 2, 2, pkt., at der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022.

Det betyder, at den førtidige udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, ikke indgår i beregningsgrundlaget og opgørelsen af formueopgørelsen frem til udgangen af 2022. Det betyder samtidig, at førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 frem til og med år 2022 ikke skulle indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken have betydning for, hvorvidt personen er berettiget til ydelser eller selve udmålingen af ydelserne. Uden en særregel om, at udbetalingen ikke skal have betydning for udbetaling af ydelser, ville udbetalingen kunne medføre fradrag i ydelser eller afskære modtageren fra at være berettiget til en ydelse, da en række offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, SU, pension, boligstøtte, statslig elevstøtte til elever på efterskoler m.v. afhænger af indtægt eller formue.

Loven gælder for indkomst- og formueafhængige ydelser, jf. § 17 b, stk. 2, samt § 23, stk. 3, nr. 3, og § 26, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Det bemærkes, at hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har brugt feriemidlerne, og midlerne dermed stadig indestår på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse pr. 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, fx pension og boligstøtte. For at sikre at en lønmodtager, der har fået feriemidler udbetalt, men endnu ikke forbrugt dem ved udgangen af 2020, ikke får fradrag af midlerne i 2022, skal der ses bort fra udbetalingen indtil 2022. Borgeren vil derfor kunne anmode den udbetalende myndighed om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.

Feriemidlerne vil kunne indgå i en beregning modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser fra den 1. januar 2023, hvis feriemidlerne ikke er forbrugt inden denne dato.

Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i § 1, nr. 16, til lovforslagets § 17 b, stk. 2, 2. pkt., at »2022« ændres til »2023«.

Forslaget vil betyde, at udbetaling af feriemidlerne efter lovens § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, ikke vil medføre fradrag i indkomst- eller formueafhængige ydelser indtil 2023.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2021 har brugt feriemidlerne, således at de stadig står på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i slutningen for skatteåret 2021. Borgeren vil med forslaget kunne anmode den udbetalende myndighed om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2023.

Udbetalingen vil med forslaget først indgå i beretning af modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser fra 1. januar 2024, hvis feriemidlerne ikke er forbrugt. Ordningen med fradrag i ydelser ved førtidig udbetaling af feriemidler vil fortsat ikke have tilbagevirkende kraft for lønmodtagere, der allerede var beskattet af de feriemidler, lønmodtageren fik førtidigt udbetalt. Det er således selve udbetalingen, der ikke medfører fradrag i ydelser.

Ændringen vil gælde for både udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af fonden efter denne lov.

Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 1, 1. pkt., at klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fonden inden fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt., at fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2.

Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 2, at fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 17 a, ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndighed.

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler konkrete klagesager over afgørelser, som er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Ankenævnet består af 5 medlemmer, der udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år, efter indstilling af myndigheder og faglige organisationer med tilknytning til området. Nævnet betjenes af et sekretariat, der er forankret i Beskæftigelsesministeriet.

Med lovforslaget foreslås behandlingen af klager efter loven overført fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 1, nr. 16, at bestemmelsen nyaffattes.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, foreslås fastsat, at afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020 (herefter omtalt som "retssikkerhedsloven").

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 1, vil medføre, at klageadgangen over afgørelser efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler flyttes fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsen. Dog således at der fortsat ikke vil kunne klages over afgørelser efter lovens § 17 a, stk. 1.

Det foreslås som ny § 26, stk. 2, at klagen skal indgives til fonden inden fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Ved Ankestyrelsens behandling af sagerne vil kapitel 9 a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at klagen skal indsendes til fonden inden fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt til modtageren af afgørelsen.

Fonden vil herefter skulle vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold, og giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, vil fonden skulle sende klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen. Dette følger af §§ 66 og 67 i retssikkerhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at ved Ankestyrelsens behandling af sagerne vil kapitel 9 a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven finde anvendelse. Retssikkerhedslovens kapitel 9 a indeholder de almindelige regler for behandling af sager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og kapitel 10 indeholder de almindelige klageregler. Klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vil indebære, at Ankestyrelsen, afhængigt af sagens karakter, vil behandle sagen administrativt, eller vil forelægge sagen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Hvis sagen vurderes at være af principiel karakter, forelægges sagen for udvalget. Udvælgelse af om sagen er af principiel eller generel betydning vil ske i overensstemmelse med de kriterier for Ankestyrelsens øvrige udvælgelse af principielle og generelle sager.

Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, L 158 som fremsat. Det fremgår heraf, at begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås f.eks. som en sag,

- der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,

- der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene,

- der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel,

- der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,

- der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 59 b, stk. 9, i retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Ankestyrelsens behandling af sagerne vil følge reglerne i kapitel 9 a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Det indebærer bl.a., at Ankestyrelsen alene vil efterprøve retlige spørgsmål. Dette følger af § 69 i retssikkerhedsloven.

Forslaget er begrundet i, at ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er indrettet til at kunne behandle så stort antal sager og henvendelser, som førtidig udbetaling af feriemidler sandsynligvis vil medføre.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 2, som bliver til stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og forslaget til § 59 b, stk. 1 og stk. 9, i retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til kapitel 9 a og 10 i retssikkerhedsloven.

Til nr. 18

Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af fonden efter denne lov.

Det følger af den nugældende § 26, stk. 2, at fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 17 a, ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndighed.

Efter den nugældende § 26, stk. 2, oversendes klager over den førtidige udbetaling ikke til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom der heller ikke kan klages til en anden administrativ myndighed. Endvidere stilles der ikke krav om klagevejledning ved afgørelser om førtidig udbetaling af feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at der i § 26, stk. 2, der bliver til stk. 3, indsættes en henvisning til lovens § 17, a, stk. 1. Det foreslås desuden, at »ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension« ændres til »Ankestyrelsen«.

Forslaget vil betyde, at der fortsat ikke kan klages over afgørelser efter § 17 a, stk. 1, til anden administrativ myndighed. Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, hvor ankeinstansen foreslås ændret fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsen. Ændringen medfører, at der vil være forståelsesmæssig sammenhæng mellem ankemyndigheden i bestemmelsens stk. 1 og 2, og at der ikke kan ankes efter stk. 3.

Med forslaget vil der sondres mellem udbetalingen efter lovens § 17 a, stk. 1, og udbetaling efter forslaget til § 17 a, stk. 3. Med forslaget vil det alene være klager over afgørelser efter § 17 a, stk. 1, der ikke kan påklages til Ankestyrelsen eller anden administrativ myndighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Af bemærkningerne til lovforslag L 117 til lov nr. 58 af 30. januar 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 117 som fremsat, s. 61, fremgår, at i tilfælde, hvor fonden allerede før arbejdsgiverens konkurs m.v. har udbetalt tilgodehavende feriemidler til den berettigede lønmodtager efter at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden havde mod arbejdsgiveren, kan fonden få godtgjort den indeholdte skat hos Skatteforvaltningen. Dette følger imidlertid ikke af kildeskattelovens regler om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse som kildeskattelovens § 49 E. Det foreslås, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i de tilfælde, hvor der er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af tilgodehavende feriemidler, og LG efterfølgende har udbetalt fondens krav på feriemidlerne efter § 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, efter anmodning vil kunne få udbetalt et beløb svarende til den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indbetalt til Skatteforvaltningen.

I de tilfælde hvor fonden får dækket sit krav mod arbejdsgiveren på indbetaling af tilgodehavende feriemidler af LG, indebærer den foreslåede ændring, at fonden efter anmodning til Skatteforvaltningen vil kunne få udbetalt tidligere indeholdt og indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende de pågældende feriemidler.

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor de tilgodehavende feriemidler forud for LG's dækning af fondens krav mod arbejdsgiveren er blevet udbetalt til lønmodtageren, og at fonden i den forbindelse har indeholdt og indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren pålægges en afgift på 38 pct. af det pågældende beløb ved LG's dækning af fondens krav mod arbejdsgiveren. LG udbetaler herefter 62 pct. af det krav, fonden har mod arbejdsgiveren, jf. § 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Uden denne mulighed for regulering af de indeholdte beløb ville fonden alene få dækket 62 pct. af udbetalingen til lønmodtageren.

Til § 3

Til nr. 1

Tilgodehavende feriemidler, der udbetales til lønmodtagere, der forlader arbejdsmarkedet, beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 14 B.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser indbetaler arbejdsgiveren de tilgodehavende feriemidler til fonden, senest i forbindelse med at lønmodtageren når folkepensionsalderen. Når fonden i den forbindelse eller tidligere efter de øvrige situationer i § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvor lønmodtager vil være berettiget til at få udbetalt feriemidlerne, udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, medregnes feriemidlerne med tillæg af årlige reguleringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., i det omfang de hidrører fra indbetalinger til fonden omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 5, dvs. i det omfang at arbejdsgiverens indbetaling til fonden er bortseelsesberettiget for lønmodtageren.

I de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke på et tidligere tidspunkt har foretaget indbetaling af de tilgodehavende feriemidler til fonden, vil opkrævning hos arbejdsgiveren ofte først ske efter, at fonden har udbetalt de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, idet fonden kun foretager opkrævning hos arbejdsgiverne én gang årligt. Når der sker udbetaling til lønmodtageren, har lønmodtageren derfor ikke nødvendigvis haft bortseelsesret for arbejdsgivernes indbetaling til fonden, idet arbejdsgiverens indbetaling til fonden ikke vil være sket endnu. Bortseelsesretten indtræder først ved arbejdsgiverens indbetaling til fonden, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 5.

Det foreslås at nyaffatte pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., således at ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler med tillæg af regulering efter § 13, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, er skattepligtige, uanset at der ikke nødvendigvis endnu har været bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til fonden, på det tidspunkt hvor fonden foretager udbetaling af midlerne til lønmodtageren.

Det gælder også i de situationer, hvor LG, på et tidspunkt efter at fonden har foretaget udbetaling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, foretager indbetaling til fonden af 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler. Situationer, hvor fonden ikke har foretaget udbetaling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, før LG foretager indbetaling til fonden, behandles efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, som foreslås præciseret ved lovforslagets § 2, nr. 2, hvortil der henvises.

Med den foreslåede ændring ændres ikke på, at lønmodtageren først beskattes af ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler på udbetalingstidspunktet, svarende til at lønmodtageren før dette tidspunkt ikke er blevet beskattet af de tilgodehavende feriemidler, jf. forudsætningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017 om, at ferietilgodehavender, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser først beskattes, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Det bemærkes, at lønmodtagere med ret til ferie med løn, som er fratrådt i optjeningsperioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, vil have fået beregnet feriegodtgørelse ved fratrædelsen, som har været skattepligtig på fratrædelsestidspunktet. Sådanne lønmodtagere vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., er skattefri.

Med den foreslåede nyaffattelse af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., tages der desuden højde for, at der ved udbetaling til lønmodtagere sker udbetaling af de tilgodehavende feriemidler med det, der svarer til den enkelte lønmodtagers forholdsmæssige andel af fondens resultat på udbetalingstidspunktet. Reguleringsreglerne i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler blev således ændret ved § 3, nr. 7 og 8, i lov nr. 496 af 1. maj 2019, således at der ved udbetaling tilskrives regulering frem til udbetaling, og ikke blot med tilskrivning af regulering frem til seneste årlige opgørelse af fondens resultat som oprindeligt fastsat i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Til nr. 2

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser vil fonden opkræve de tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet m.v., medmindre arbejdsgiveren inden da frivilligt har indbetalt de tilgodehavende feriemidler til fonden.

Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet går konkurs m.v., sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning via LG. LG indbetaler herefter et beløb svarende til 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering til fonden.

Det beløb, som LG indbetaler til fonden, medregnes efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Når de tilgodehavende feriemidler - som altså hidrører fra indbetalingen fra LG - siden hen udbetales til lønmodtageren, dvs. når denne forlader arbejdsmarkedet, vil udbetalingen være skattefri for lønmodtageren, jf. forudsætningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017.

At en udbetaling til lønmodtageren af tilgodehavende feriemidler, som hidrører fra en indbetaling fra LG, er skattefri, fremgår dog ikke tydeligt af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt punktum i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, hvorefter udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Feriemidler, der hidrører fra en indbetaling som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 2. pkt., er feriemidler, der hidrører fra en indbetaling fra LG til fonden, jf. ovenfor.

Dermed tydeliggøres det, at lønmodtageren hverken er skattepligtig af indbetalingen fra LG til fonden, eller af udbetalingen til lønmodtageren af feriemidler, der hidrører fra indbetalingen fra LG til fonden.

Er der derimod tale om, at indbetalingen fra LG til fonden sker på et tidspunkt efter, at lønmodtageren har fået de tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, udbetalt, ændrer LG's indbetaling til fonden ikke på, at udbetalingen til lønmodtageren er skattepligtig, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, som foreslås præciseret ved lovforslagets § 2, nr. 1, hvortil der henvises.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af den nugældende § 59 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov.

Ved behandling i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt tre medlemmer efter indstilling fra hhv. Kommunernes Landsforening (KL), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), jf. retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 4.

Bestemmelsen medfører en ligelig repræsentation af lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanter ved deltagelse i behandlingen af sager. I modsætning til Ankestyrelsen deltager medlemmerne som repræsentanter for den indstillingsberettigede organisation for at sikre, at sagen bliver godt belyst gennem organisationernes grundige viden om arbejdsmarkedsforhold.

Det foreslås i forslaget til § 4, nr. 1, at der i § 59 b, stk. 1, indsættes en henvisning til § 59 b, stk. 9.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 4, nr. 2, foreslåede § 59 b, stk. 9, hvorefter det foreslås, at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over en afgørelse efter lov om førtidig udbetaling af feriemidler. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betydning, vil Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg dog træffe afgørelse på et møde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 2, til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler i lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan efter den nugældende § 59 b, stk. 1, behandle klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov. Der er ikke efter den nugældende § 59 b mulighed for, som efter § 59 a, der vedrører kommunale afgørelser, at Beskæftigelsesudvalget kan træffe afgørelsen administrativt.

Det foreslås som ny § 59 b, stk. 9, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelse efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det foreslås videre, at når Ankestyrelsen skønner, at en sag herom har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.

Forslaget vil medføre, at Ankestyrelsen, afhængigt af sagens karakter, vil behandle sagen administrativt eller ved forelæggelse for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b, stk. 1 og 2, i retssikkerhedsloven.

Forslaget vil medføre, at klage over afgørelse efter lov om forvaltning og administration kan behandles administrativt eller ved forelæggelse for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter § 59 b, stk. 4, i retssikkerhedsloven. Udvælgelse af om sagen er af principiel eller generel betydning vil ske i overensstemmelse med kriterierne for styrelsens øvrige udvælgelse af principielle og generelle sager.

Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, L 158 som fremsat. Det fremgår heraf, at begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås f.eks. som en sag,

- der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,

- der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene,

- der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel,

- der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,

- der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier.

Med den foreslåede ordning foreslås det, at sager om klage over afgørelse efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, der har betydning ud over den konkrete sag ved sin principielle eller generelle karakter, behandles med involvering af blandt andet de faglige organisationer, der har tilknytning til området, ligesom i den nugældende ordning i ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved behandlingen af sager, der vurderes at have principiel eller generel betydning, i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. den foreslåede § 59 b, stk. 9, i retssikkerhedsloven, vil der herefter, jf. § 59 b, stk. 4, deltage to ankechefer fra Ankestyrelsen, hvoraf den ene er formand, og et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer: KL, FH og DA.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Forslaget vil medføre, at processen for udbetaling af feriemidler vil kunne gå i gang hurtigst muligt efter vedtagelsen. For at imødekomme hensynet til udbetaling ultimo marts 2021, og samtidig undgå en hastebehandling af lovforslaget, foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det forventes, at man kan søge om førtidig udbetaling af feriemidler senest fra ultimo marts 2021. Udbetalingen vil som udgangspunkt kunne finde sted få dage efter ansøgningen, medmindre sagens kompleksitet medfører behov for manuel sagsbehandling. Det nærmere ansøgningstidspunkt afhænger af, hvad der teknisk er muligt for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der har ansvar for at drive fonden, og for ATP, der yder teknisk og administrativ bistand til fonden.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 17 a, stk. 6, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lov nr. 1223 af 21. august 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 17 a, stk. 10, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Overgangsreglen skyldes, at § 17 a, stk. 6, med lovforslaget bliver stk. 10. Da fonden fortsat behandler sager om førtidig udbetaling i 2020, vil der fortsat være regler fastsat i medfør af den gældende § 17 a, stk. 6. Forslaget medfører, at fremtidige udstedelser af bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler, vil ske i medfør af § 17 a, stk.10.

Det bemærkes, at de af lovforslaget omfattede love ikke gælder for Færøerne og Grønland, ligesom de heller ikke kan sættes i kraft. Dette gælder også for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov