Fremsat den 16. december 2020 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Forhøjelse af afgift ved ulovlig
standsning på handicapparkeringspladser og differentieret
parkeringsafgift for lastbiler og busser afhængig af
betalingstidspunkt)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1559 af 18. december 2018 og senest
ved lov nr. 139 af 25. februar 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 121, stk. 5, nr. 2 og 3,
ændres »parkering« til: »standsning eller
parkering«.
2. I
§ 121, stk. 6, indsættes som 2.
pkt.:
»Udstedes
afgiften af Færdselsstyrelsen i medfør af regler
fastsat efter § 122 a, stk. 2, udgør afgiften dog 1.020
kr., hvis afgiften betales inden for 5 dage fra udstedelsen, og
1.530 kr., hvis afgiften betales inden for 6 til 24 dage fra
udstedelsen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli
2021.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Formålet med dette lovforslag er at skærpe
sanktionen ved overtrædelse af reglerne om standsning
på parkeringspladser reserveret til brug for personer med
handicap.
Ulovlig standsning på parkeringspladser reserveret til
folk med handicap er et udtryk for manglende respekt for de
medborgere, som f.eks. på grund af gangbesvær bl.a. har
et særligt parkeringsbehov. Med lovforslaget foreslås
på den baggrund en fordobling af afgiften for
overtrædelse af de særlige regler om ulovlig standsning
på parkeringspladser reserveret til brug for personer med
handicap.
Formålet med lovforslaget er desuden at indføre en
differentiering af parkeringsafgifter udstedt af
Færdselsstyrelsen for ulovlig standsning og parkering for
lastbiler og busser på statslige veje, således at den,
der har modtaget en parkeringsafgift, skal betale en mindre afgift,
jo hurtigere afgiften inden for nærmere fastsatte frister
indbetales.
Forslaget er et tiltag til at fremme god betalingsadfærd
for parkeringsafgifter udstedt på motorvejsnettets
rastepladser ved at fremme den pågældende
chaufførs incitament til hurtigt at betale afgiften.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af afgiften ved ulovlig standsning
på parkeringspladser reserveret til brug for personer med
handicap
2.1.1. Gældende ret
Færdselslovens udgangspunkt er, at det er politiet, som
kan pålægge afgifter for overtrædelse af de
bestemmelser om standsning og parkering, der fremgår af
§ 121, stk. 1. Derudover kan vejmyndigheden, dvs. kommunerne,
få overdraget kompetencen til at pålægge afgifter
i medfør af færdselslovens § 122 a, stk. 1,
ligesom Færdselsstyrelsen kan få overdraget kompetencen
for så vidt angår statslige veje, jf.
færdselslovens § 122 a, stk. 2.
Kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der er
nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1, varetages
på de statslige veje foruden af politiet af
Færdselsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1699 af 20.
december om Færdselsstyrelsens parkeringskontrol på
statslige veje.
Kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der er
nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1, varetages
foruden af politiet af vejmyndigheden, jf. bekendtgørelse
nr. 877 af 25. juni 2018 om vejmyndighedernes
parkeringskontrol.
Omfattet af § 121, stk. 1, er bl.a. overtrædelser af
standsnings- og parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,
jf. § 121, stk. 1, nr. 5.
Arealer reserveret til standsning og parkering til brug for
personer med handicap afmærkes i henhold til reglerne i
§ 23 og § 56 i bekendtgørelse nr. 668 af 25. maj
2020 om vejafmærkning, som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 313 af 21. marts 2019. Reglerne om
parkeringskort for personer med handicap fremgår af
bekendtgørelse nr. 782 af 7. august 2019, der er udstedt med
hjemmel i bl.a. færdselslovens § 88 a.
Om størrelsen af en afgift følger det af
færdselslovens § 121, stk. 5, 1. pkt., at afgiften for
overtrædelse af et forbud mod standsning eller parkering
omfattet af færdselslovens § 121, stk. 1, som
udgangspunkt udgør 510 kr. Af færdselslovens §
121, stk. 5, 2. pkt., fremgår det dog, at afgiften
udgør 1.020 kr. ved bl.a. parkering uden brug af
parkeringskort for personer med handicap på parkeringsplads,
der efter færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, er
reserveret til generel anvendelse af personer med handicap. Det
samme gør sig gældende ved parkering med et andet
køretøj på en parkeringsplads, der efter §
92, stk. 3, er reserveret til et eller flere bestemte
køretøjer, som anvendes af en person med
handicap.
Den forhøjede takst for brug af handicapparkering
gælder altså alene ved parkering og ikke ved
standsning. Standsning er således alene omfattet af afgiften
på 510 kr.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Personer med handicap kan have et helt særligt behov for
at kunne parkere nemt og tæt ved eksempelvis deres bolig,
offentlige institutioner, hospitaler, stationer og
indkøbsmuligheder.
Der er derfor i færdselslovgivningen allerede en
række muligheder for, at der kan tages særligt hensyn
til denne gruppe trafikanter. Omfattet af disse muligheder er
reservering af bestemte parkeringspladser, særligt beregnet
til de medborgere, der f.eks. på grund af gangbesvær
har et særligt behov for brug af parkeringspladserne.
Det forekommer imidlertid, at personer, der ikke selv har et
handicap, uretmæssigt benytter parkeringsplader reserveret
til personer med handicap. Dette kan være til gene for en
persongruppe, der i forvejen ofte oplever at have en mere
besværlig hverdag end andre.
Transport- og Boligministeriet finder på den baggrund, at
der er behov for at ændre færdselsloven for yderligere
at beskytte det særlige behov for let tilgængelige
parkeringsmuligheder for personer med handicap.
Transport- og Boligministeriet bemærker i den forbindelse,
at det normalt må anses for åbenbart objektivt
konstaterbart for den enkelte, at der er tale om en parkeringsplads
reserveret til brug for personer med handicap, idet
parkeringspladsen er tydeligt afmærket og skiltet i henhold
til reglerne herom i
vejafmærkningsbekendtgørelsen.
Den pågældende må således normalt
antages at være klar over, at vedkommende standser ulovligt
på en parkeringsplads, der er forbeholdt personer med et
særligt behov.
Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret, er
det alene ulovlig parkering - og ikke ulovlig standsning på
handicapparkeringspladser, der er omfattet af den højere
afgiftssats på 1.020 kr.
Transport- og Boligministeriet foreslår på den
baggrund, at også ulovlig standsning på en
parkeringsplads reserveret til personer med handicap fremover skal
pålægges en forhøjet afgift svarende til det
dobbelte af normalafgiften. Dermed sidestilles afgiftsniveauet for
ulovlig parkering og ulovlig standsning på parkeringsplads
reserveret til brug for personer med handicap, hvilket efter
ministeriets opfattelse er hensigtsmæssigt, da både
ulovlig parkering og standsning medfører negative
konsekvenser for personer med behov for let tilgængelige
parkeringsmuligheder.
2.2. Nedsættelse af parkeringsafgiften for busser
og lastbiler
2.2.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 1,
nr. 1, at overtrædelse af færdselslovens §§
14-52 straffes med bøde. Dog fremgår det af §
118, stk. 11, at overtrædelse af de i § 121, stk. 1, nr.
1-8, nævnte bestemmelser og forbud kun straffes,
såfremt standsningen eller parkeringen har været til
fare for andre eller unødigt voldt ulempe for
færdslen.
Færdselslovens § 121, stk. 1, opregner de
bestemmelser om standsning og parkering, hvor politiet - i stedet
for en bøde - kan pålægge en afgift for
overtrædelse. Omfattet er bl.a. 1) forbuddet mod parkering
på cykelsti, gangsti og fortov, 2) parkering i strid med
standsnings- og parkeringsforbud og 3) parkering i strid med en
tidsbegrænsning mv.
Af færdselslovens § 121, stk. 6, fremgår det,
at afgiften udgør 2.040 kr. for lastbiler og busser, hvis
tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.
Afgiftsniveauet på 2.040 kr. blev indsat ved en
ændring af færdselsloven, som trådte i kraft den
1. januar 2019, jf. lov nr. 1559 af 18. december 2018. Baggrunden
for denne ændring var et ønske om at sætte ind
mod, at statens rastepladser på motorvejsnettet bruges til
langtidsparkering af lastbiler. Samtidig blev der med
lovændringen tilvejebragt hjemmel til, at
parkeringskontrollen på statsveje helt eller delvist kan
overlades til Færdselsstyrelsen, og det blev herefter
besluttet, at opgaven fremover skulle varetages af
Færdselsstyrelsen.
Det var vurderingen, at det eksisterende parkeringsafgiftsniveau
på 510 kr. for at parkere i strid med parkeringsreglerne i
færdselsloven ikke var tilstrækkeligt højt i
forhold til at sikre, at lastbiler ikke langtidsparkerer på
de statslige rastepladser. En afgift på 510 kr. for
overtrædelsen af et standsnings- og parkeringsforbud for
køretøjer med en tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg, herunder lastbiler, fandtes således for
lav, herunder også fordi, at en overtrædelse som
altovervejende hovedregel begås af professionelle
erhvervsaktører. Afgiftsforhøjelsen skulle med andre
ord være så høj, at den blev taget
seriøst og dermed var med til at sikre, at
chaufførerne ikke foretrak at modtage en parkeringsafgift og
holde parkeret i længere tid end 25 timer, frem for at
overholde tidsbegrænsningen og køre videre.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Siden den 1. januar 2019 har Færdselsstyrelsen varetaget
opgaven med parkeringskontrol på statsvejnettet.
Færdselsstyrelsens kontrol er rettet mod danske såvel
som udenlandske køretøjer. I forbindelse med
Færdselsstyrelsens kontrol kan det konstateres, at der
eksisterer en udfordring med at inddrive parkeringsafgifter, som
udstedes til udenlandske køretøjer på
motorvejsnettets rastepladser.
Det fremgår således af Færdselsstyrelsens
statusrapport fra september 2020 med opgørelser over
udstedte parkeringsafgifter, at størstedelen af de udstedte
afgifter på rastepladser langs motorvejsnettet udstedes til
udenlandske køretøjer. Imidlertid fremgår det
ligeledes af Færdselsstyrelsens opgørelser, at det kun
er ca. 17 pct. af de udenlandske busser eller lastbiler, der
betaler den pålagte parkeringsafgift.
Inddrivelse af parkeringsafgifter udstedt til et udenlandsk
køretøj vanskeliggøres af, at
Færdselsstyrelsen ikke nødvendigvis har mulighed for
at identificere de udenlandske køretøjers ejere,
hvortil kravet om manglende betaling skal rettes. Herunder kan det
være en udfordring at få den fornødne
hjælp fra udenlandske myndigheder til at fremskaffe de
nødvendige oplysninger om ejeren af
køretøjet.
Transport- og Boligministeriet finder på den baggrund, at
der er behov for at indarbejde en incitamentsstruktur i
færdselsloven med henblik på at fremme og tilskynde til
god betalingsadfærd. Dette søges opnået ved at
ændre færdselsloven og indføre differentierede
parkeringsafgifter for lastbiler og busser på
statsvejnettet.
Det foreslås således, at parkeringsafgiften
nedsættes, såfremt afgiften betales inden for en
nærmere fastsat frist. Konkret foreslås det, at
afgiften vil udgøre 1.530 kr., hvis afgiften betales inden
for 6 til 24 dage fra udstedelsen, og 1.020 kr., hvis afgiften
betales inden for 5 dage fra udstedelsen. Der vil således
være tale om en nedsættelse af afgiften på
henholdsvis 50 pct. og 25 pct. sammenholdt med det almindelige
afgiftsniveau på 2.040 kr. efter færdselslovens §
121, stk. 6. Differentieringen vil gælde for både
danske og udenlandske køretøjer.
Den foreslåede differentiering skal ses i sammenhæng
med Færdselsstyrelsens øvrige
håndhævelsesindsats på området for at sikre
en mere effektiv opkrævning af især udstedte
parkeringsafgifter til udenlandske køretøjer. Som led
i denne indsats har Færdselsstyrelsen i juli 2020 udbudt
opgaven med at opkræve parkeringsafgifter fra udenlandske
køretøjer, således at et privat inkassofirma
fremover skal varetage opgaven.
Med denne indsats sammen med den differentiering af
parkeringsafgifter for lastbiler og busser, der følger af
dette lovforslag, er det hensigten samlet set at sikre en
højere betalingsandel af parkeringsafgifter udstedt til
udenlandske køretøjer.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at den del af
lovforslaget, der vedrører forhøjelse af afgifter for
ulovlig standsning på handicapparkeringspladser, ikke vil
medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at den del af
lovforslaget, der vedrører differentiering af
parkeringsafgifter for store køretøjer, vil fremme
betalingsadfærden for så vidt angår afgifter
udstedt til udenlandske køretøjer. Samtidig forventer
ministeriet, at ejere og brugere af danske køretøjer
i nogen grad vil drage nytte af den foreslåede nedsatte
parkeringsafgift ved betaling inden for de angivne frister, idet
der for ejere og brugere af disse køretøjers
vedkommende i forvejen er høj grad af betalingsvillighed.
Samlet set forventes denne del af lovforslaget ikke at
medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Færdselsstyrelsens administrative byrder kan være
forhøjet i begrænset omfang i forbindelse med
implementeringen af den del, der vedrører differentierede
parkeringsafgifter. De administrative byrder forventes dog
tilsvarende lettet, idet flere afgifter forventes betalt inden for
den fastsatte frist, hvilket betyder, at styrelsens
ressourceforbrug til inddrivelse mindskes.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Transport- og Boligministeriet forventer, at ejere og brugere af
danske køretøjer, der er omfattet af forslaget om
differentierede parkeringsafgifter, i nogen grad vil drage nytte af
nedsættelse af parkeringsafgiften ved betaling inden for de i
forslaget angivne frister.
Forslaget vurderes ikke at have negative økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klima- og
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 9. oktober
2020 til den 8. november 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Brancheforeningen Danske Advokater, Danmarks
Frie AutoCampere, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk
Transport og Logistik - DTL, Danske Busvognmænd, Danske
Dagblades Forening, Dansk Parkeringsforening, Danske Regioner,
Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
DI Transport, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagligt
Fælles Forbund - 3F, Forenede Danske Motorejere - FDM,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Frie Danske
Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, ITD,
KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landdistrikternes
Fællesråd, NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab,
Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Sikker Trafik og
Sammenslutning af Danske Småøer.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør "ingen") | Negative konsekvenser/merudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør "ingen") | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ja, da Færdselsstyrelsens
administrative byrder kan være forhøjet i
begrænset omfang. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Transport- og Boligministeriet forventer,
at ejere og brugere af danske køretøjer, der er
omfattet af forslaget om differentierede parkeringsafgifter, i
nogen grad vil drage nytte af nedsættelse af
parkeringsafgiften ved betaling inden for de i forslaget angivne
frister. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af § 121, stk. 5, 1. pkt., i
færdselsloven, at afgiften for overtrædelse af et
forbud mod standsning- og parkering omfattet af
færdselslovens § 121, stk. 1, som udgangspunkt
udgør 510 kr. Af færdselslovens § 121, stk. 5, 2.
pkt., fremgår det dog, at afgiften udgør 1.020 kr. ved
bl.a. parkering uden brug af parkeringskort for personer med
handicap på parkeringsplads, der efter færdselslovens
§ 92, stk. 1, nr. 1, er reserveret til generel anvendelse af
personer med handicap, jf. § 121, stk. 2, nr. 2. Det samme
gør sig gældende ved parkering med et andet
køretøj på en parkeringsplads, der efter
færdselslovens § 92, stk. 3, er reserveret til et eller
flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person
med handicap, jf. § 121, stk. 5, nr. 3.
Der er således i dag ikke hjemmel til at
pålægge samme afgift for ulovlig standsning og
parkering på parkeringspladser reserveret til brug for
personer med handicap.
Det foreslås, at der til § 121,
stk. 5, nr. 2 og 3, tilføjes "eller standsning".
Det betyder, at afgiftsniveauet for ulovlig parkering og ulovlig
standsning på en handicapparkeringsplads kan give en afgift
på 1.020 kr.
Den foreslåede ændring indebærer en fordobling
af parkeringsafgiften ved ulovlig standsning på en
parkeringsplads, der efter reglerne i færdselslovens §
92, stk. 1, nr. 1, og § 92, stk. 3, er reserveret til brug for
personer med handicap.
Afgiften for sådanne overtrædelser vil således
efter forslaget udgøre 1.020 kr. Den foreslåede
forhøjede afgift vil blive pålagt af politiet,
kommunerne eller Færdselsstyrelsen efter de gældende
regler om håndhævelse af ulovlig standsning, jf. herved
bl.a. færdselslovens § 122 a, stk. 3. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af færdselslovens § 121, stk. 5, 1.
pkt., at en afgift ved overtrædelse af reglerne om standsning
og parkering nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1,
udgør 510 kr.
Det følger af færdselslovens § 121, stk. 6, at
afgiften for overtrædelse af § 121, stk. 1, udgør
2.040 kr. for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg.
Af færdselslovens § 121, stk. 7, fremgår det,
at der for en overtrædelse omfattet af færdselslovens
§ 121, stk. 1, kan pålægges én afgift i
døgnet, idet der dog tidligst kan pålægges en ny
afgift, 24 timer efter at den forrige afgift er pålagt. Der
kan for samme overtrædelse højst pålægges
tre afgifter.
Af færdselslovens § 122 a, stk. 2, følger det,
at transportministeren for statslige veje kan bestemme, at
kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i
§ 121, stk. 1, helt eller delvist overlades til
Færdselsstyrelsen.
Færdselsstyrelsen har siden d. 1. januar 2019 stået
for parkeringskontrollen af de statslige rastepladser.
Det foreslås, at der i § 121,
stk. 6, indsættes et 2. pkt., hvorefter en afgift
udstedt af Færdselsstyrelsen udgør 1.020 kr., hvis
afgiften betales inden for 5 dage fra udstedelsen, og 1.530 kr.,
hvis afgiften betales inden for 6 til 24 dage fra udstedelsen.
Med ændringen indføres en rabat på
henholdsvis 50 % for betaling indenfor 5 dage fra afgiftens
udstedelse, samt en rabat på 25 % hvis afgiften betales
mellem 6 og 24 dage fra afgiftens udstedelse.
Til §
2
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli
2021.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i
§ 121, stk. 5, nr. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
om forhøjelse af afgiftsniveauet for ulovlig standsning
på handicapparkeringspladser, finder bestemmelsen anvendelse
på afgifter, der er pålagt efter lovens
ikrafttræden. Afgifter der er pålagt før lovens
ikrafttræden, men først forfalder efter loven er
trådt i kraft, vil ikke være omfattet af den
foreslåede afgiftsforhøjelse.
Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven
ikke for Færøerne og Grønland, ligesom
færdselsloven heller ikke indeholder en anordningsbestemmelse
om, at loven kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, hvorfor dette heller ikke vil være
tilfældet for de ændringer, der foretages med dette
lovforslag.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1559 af 18. december 2018 og senest
ved lov nr. 139 af 25. februar 2020, foretages følgende
ændringer: | §
121. --- | | | Stk.
2-4. --- | | | Stk. 5. Afgiften
udgør 510 kr., jf. dog stk. 6. Afgiften udgør dog
1.020 kr. ved | | | 1) --- | | | 2) parkering uden brug af parkeringskort
for personer med handicap på parkeringsplads, der efter
§ 92, stk. 1, nr. 1, er reserveret til generel anvendelse for
personer med handicap, eller | | 1. § 121, stk. 5, nr. 2, ændres
»parkering uden brug af parkeringskort« til:
»standsning eller parkering uden brug af
parkeringskort«. | 3) parkering med et andet
køretøj på en parkeringsplads, der efter §
92, stk. 3, er reserveret til et eller flere bestemte
køretøjer, som anvendes af en person med
handicap. | | 2. I § 121, stk. 5, nr. 3, ændres
»parkering« til: »standsning eller
parkering«. | | Stk. 6. Afgiften
udgør 2.040 kr. for lastbiler og busser, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg. | | 3. I § 121, stk. 6, indsættes som 2.
pkt. «: » Udstedes afgiften af Færdselsstyrelsen
i medfør af regler fastsat efter § 122 a, stk. 2,
udgør afgiften dog 1.530 kr., hvis afgiften betales inden
for 6 til 24 dage fra udstedelsen, og 1.020 kr., hvis afgiften
betales inden for 5 dage fra udstedelsen.« | Stk. 7.
--- |
|