Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 1. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Forhøjelse af afgift ved ulovlig standsning på handicapparkeringspladser og differentiering af parkeringsafgifter til lastbiler og busser).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 16.12.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet – det er hr. Malte Larsen. Velkommen.

Tak. Det er jo en rigtig god ordning, at der mange steder er reserveret parkeringspladser tæt på indgangen til indkøbscentre, forretninger, offentlige institutioner til folk med et fysisk handicap. Forudsætningen for, at det gode tiltag er til gavn for de handicappede, som det er tiltænkt, er, at alle andre bilister afholder sig fra at bruge netop disse parkeringspladser. Sådan er det jo desværre ikke altid, og derfor fremsætter vi første del af dette lovforslag.

Anden del af lovforslaget handler om, at der ofte er ubetalte parkeringsafgifter for ulovlig parkering langs statsvejnettet. Det forsøger vi med dette lovforslag at ændre ved at øge incitamenterne til at betale hurtigt.

Med lovforslaget indføres en bestemmelse om, at også standsning på en parkeringsplads reserveret til handicapparkering pålægges en forhøjet afgift svarende til det dobbelte af normalafgiften. Dermed sidestilles afgiftsniveauet for ulovlig standsning og ulovlig parkering på parkeringspladser reserveret til brug for personer med handicap. Ændringen vil komme til at gælde for alle parkeringspladser, der enten via en tavle eller markering på asfalten angiver, at parkeringsbåsen udelukkende må benyttes til standsning og parkering af køretøjer, der er forsynet med en tilladelse hertil.

Anden del af lovforslaget handler så om nedsættelse af parkeringsafgiftens størrelse ved standsning inden for nærmere fastsatte frister ved ulovlig parkering langs statsvejnettet. Lovforslaget lægger op til, at der indføres differentierede parkeringsafgifter udstedt af Færdselsstyrelsen for ulovlig standsning og parkering for lastbiler og busser på statslige veje. Med denne nye bestemmelse vil den, der har modtaget en parkeringsafgift, skulle betale en mindre afgift, jo hurtigere en afgift indbetales. Det er et tiltag for at fremme god betalingsadfærd i forbindelse med parkeringsafgifter ved at fremme chaufførens og køretøjsejerens incitament til hurtigt at betale afgiften.

Siden den 1. januar 2019 har Færdselsstyrelsen varetaget opgaven med parkeringskontrol på statsvejnettet. Færdselsstyrelsens kontrol er rettet mod danske såvel som udenlandske køretøjer. I forbindelse med Færdselsstyrelsens kontrol kan det konstateres, at der er en udfordring med at inddrive parkeringsafgifter, som udstedes til udenlandske køretøjer trods motorvejsnettets rastepladser.

Det foreslås derfor, at parkeringsafgiften nedsættes, hvis afgiften betales inden for en nærmere fastsat frist. Konkret foreslås det, at afgiften vil udgøre 1.530 kr., hvis afgiften betales inden for 6 til 24 dage fra udstedelsen, og 1.020 kr., hvis afgiften betales inden for 5 dage fra udstedelsen. Der vil således være tale om en nedsættelse af afgiften på henholdsvis 50 og 25 pct. sammenholdt med det almindelige afgiftsniveau på 2.040 kr. Differentieringen vil gælde for både danske og udenlandske køretøjer.

Det er gode tiltag, som vil sikre, at vores parkeringspladser bruges af de trafikanter, de er tiltænkt. Hvis andre ulovligt gør brug af dem, falder hammeren hårdere. Samtidig øger vi sandsynligheden for, at afgifterne for ulovlig parkering langs statsvejnettet reelt også bliver indbetalt af især udenlandske chauffører – alt sammen gode tiltag, som Socialdemokratiet støtter med dette lovforslag.

Jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak til ordføreren for hans fremragende tale i dag. Jeg er lidt spændt på at høre, om ordføreren rent faktisk mener, at det har en effekt at lave hurtigere betalinger og dermed billigere betalinger for udenlandske chauffører og udenlandske vognmænd – i forhold til den situation, vi har i dag, hvor en meget, meget stor del af regningerne ikke bliver betalt.

Ordføreren.

Ja, ellers ville vi jo ikke lave det her.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Har ministeriet eller ordføreren indtil videre regnet på det og haft en tanke om, hvor meget mere det vil indbringe, altså hvor meget større en procentdel der vil betale regningerne, i forhold til hvordan det ser ud i dag?

Ordføreren.

Jeg har ikke set konkrete tal for det, som ordføreren efterlyser, men det er muligt, at vi kan finde dem i forbindelse med det arbejde, der nu pågår.

Den næste korte bemærkning er til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også gerne spørge ind til den samme del, nemlig at udenlandske chauffører nu skal have op til 50 pct. rabat, fordi de ikke vil betale deres bøder. Så jeg må egentlig ærligt sige, at jeg var ret overrasket, da jeg læste det her, altså, jeg synes ikke rigtig, det giver nogen mening. Så jeg vil egentlig bare høre ordføreren, om man kunne forestille sig det spejlet over på andre områder. Altså, hvis en voldsforbryder ikke gider at komme og afsone sine straf, skal man så give en rabat på 50 pct. af straffen, fordi man har afsonet noget tidligere? Eller kan almindelige danskere, som måske holder op med at betale deres parkeringsbøder, så fremadrettet slippe med 50 pct. af bøden? Altså, der er noget principielt i det her, som i hvert fald rokker ved min retsforståelse. Hvis en udenlandsk chauffører bare i høj nok grad siger, at vedkommende ikke gider betale bøderne, så skal vedkommende have 50 pct. rabat. Det er jo det, det her handler om. Kan ordføreren ikke godt selv høre, at det lyder fuldstændig skørt i forhold til folks retsbevidsthed?

Ordføreren.

Nu er det jo alle, der får den rabat ved en hurtig indbetaling. Og forslaget lægger selvfølgelig op til en tro på, at man med den rabat kan sikre, at der er flere, der får betalt den bon, de står med.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Så vidt jeg husker tallene, er det ca. 90 pct. af alle bøderne fra udenlandske chauffører, som ikke bliver betalt. Omvendt er det for de danske chaufførers vedkommende 90 pct., der betaler. Så det er rigtigt nok, at reglerne gælder for alle chaufførerne, men det er jo de udenlandske, der er problemet.

Jeg forstår bare ikke logikken i, hvordan man kommer frem til, at man så skal give rabat på at begå noget ulovligt. Altså, det er da en hån mod alle de mennesker, som betaler deres bøder eller deres skat eller i det hele taget bare accepterer den straf, de nu får for det, de har begået. Men hvis man er udenlandsk chauffør, skal man så have 50 pct. rabat på bøden for at begå noget ulovligt i Danmark, fordi man ellers ikke betaler sin bøde. Jeg synes, det her da er en hån mod danskerne.

Ordføreren.

Man kan jo også vende det sådan, at det faktisk også er en rabat, der vil komme de 90 pct., der betaler tingene til tiden, til gode, for de vil også med det nye bare betale tidligere og dermed også få en andel i rabatten. Så er der selvfølgelig et arbejde, der handler om, at vi aldrig må opgive de her ting, og at vi skal lave et mere effektivt samarbejde om at få inddrevet bøder og afgifter på tværs af landegrænser.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre talerstolen klar til den næste ordfører, som kommer fra Venstre. Det er hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det, formand. Lovforslaget her består af to hovedelementer.

Det første handler om handicapparkering. Der er under tiden nogle, der kommer til at foretage standsning på parkeringspladser, der er beregnet til handicappede. Det er egoistisk og respektløs adfærd, og derfor bakker vi fra Venstres side op om, at afgiftssatsen fordobles – også for standsning, så det ikke kun er for parkering. Så det er et godt element i det her lovforslag.

Det andet handler om, at vi har et problem med ulovlig parkering langs statsveje, nærmere betegnet på vores rastepladser langs motorvejene. Vi har bøvl med, at specielt en række udenlandske chauffører glemmer at betale deres bøder. Jeg mener, det er omkring 17 pct., der husker at betale bøden. Det vil sige, at der er en meget stor andel, som ikke betaler deres bøder. Det er vi helt enige om at vi er nødt til at sætte ind over for.

Der foreslås jo så her, at man laver sådan en belønningsordning, så hvis man betaler bøden meget hurtigt, får man en klækkelig rabat. Vi er lidt i tvivl om, om det nu virker. Det er vi faktisk i tvivl om. Men vi er klar til at give det en chance. Under alle omstændigheder vil vi gerne spørge lidt mere ind til effekten af det her i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Jeg frygter, at det ikke har den store virkning. Jeg tror, at der skal anderledes håndfaste metoder til, hvis vi skal have de bøder kradset ind, og det er vi så også klar til at diskutere. Men vi er klar til at give det her, regeringen foreslår, en chance, og derfor støtter vi samlet set lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Jeg værdsætter, at talerstolen bliver gjort klar – lige præcis som ordføreren gør – til den næste ordfører. Det er den helt grundige rengøring, kan jeg se. Mange tak for det.

Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Som det allerede fremgår af debatten, indeholder det her lovforslag jo to elementer, hvoraf det første handler om, at man giver større bøder til folk, der uberettiget benytter handicapparkeringspladserne til standsning uden egentlig at have lov til det. Man har kort sagt ikke det her skilt i forruden, hvormed man kan vise, at man faktisk har lov til at parkere der. I dag er det jo sådan, at hvis man laver en standsning, får man en bøde på 510 kr., men hvis man laver en ulovlig parkering sådan nogle steder, er bøden på 1.020 kr.

Så i al stilfærdighed går forslaget bare ud på, at man ensretter de to satser, sådan at man både ved en standsning og en parkering får en bøde på 1.020 kr., og det synes vi da er helt rimeligt. Som både Venstres ordfører og den socialdemokratiske ordfører sagde, er det altså en uskik, at man på den måde udnytter handicapparkeringspladser, når man ikke er berettiget til det. Så jeg synes da, at det er helt fair, at man ligestiller de to takster, hvilket jo så betyder, at den ene af dem bliver hævet.

Så er der den anden del af forslaget, som vi – og det er jo nok ikke så overraskende set i lyset af min korte bemærkning før – er noget mere kritiske over for eller rettere er imod. Det handler om parkeringsbøder til udenlandske chauffører, som parkerer langs statsvejene, typisk på rastepladser eller på ramper mod motorvejene og sådan nogle steder. Der har vi selv sammen med den tidligere regering været med til at få hævet bødetaksten. Udfordringen er, at man har svært ved at få pengene i kassen, for at sige det, som det er, for det er kun 17 pct., der betaler bøderne.

Her foreslår man så for at løse det problem at give rabat, hvis folk betaler bøden, og det synes jeg ærlig talt er en noget mærkværdig model. Betaler man bøden senere end 25 dage efter udstedelsen, skal man betale 2.040 kr.; betaler man inden 25 dage, er beløbet 1.530 kr.; og betaler man inden for 5 dage, får man 50 pct. rabat og er nede på 1.020 kr. Jeg synes helt ærligt, at det er en smule tosset. Hvorfor skal man have rabat på straf? Det giver man da ikke på nogen andre områder. Prøv lige at tænke på, hvis det spredte sig. Skulle det så være sådan, at hvis voldsforbrydere ikke gad at komme til afsoning, skulle de have rabat på den tid, de skulle ind at sidde? Eller hvis alle andre kører for stærkt og ikke gider at betale bøderne, skal danskerne så bare generelt have rabat på bøderne? For så kunne det være, at de ville betale dem. Jeg synes, det ville være en uskik at gøre det på den måde.

Løsningen må da være at gå en helt anden vej, nemlig at sige til de her chauffører, at hvis de bliver fanget på en rasteplads, som de har holdt for længe på, så må de betale ved kasse et. Så må de da betale nu, inden de kører videre. Sådan er der en masse anden lovgivning der fungerer. Hvis du f.eks. har en bil, der ikke er forsvarlig at køre i, må du ikke køre i den, før den er kommet i orden. Her kunne man også bare sige til chaufførerne, at hvis ikke de betaler, inden de kører videre, så kan de ikke komme nogen steder.

Alternativt kunne man vælge at bruge nummerpladescannere ved grænsen, sådan at man, når man kommer tilbage efter en måned og har kørt rundt uden at betale, bliver stoppet og ikke får lov til at køre, før man så betaler dér. Det ville være en endnu bedre model. Jeg er med på, at man siger, at det er en bøde til den, der sidder i førerhuset, og jeg ved ikke, om det er den samme person, der sidder i lastbilen, men hvorfor ikke give bøden på en måde, så den er lagt på selve lastbilen eller det træk, man kører med? Jeg tror faktisk, det ville være meget bedre. Man kunne f.eks. sætte det på lastbilen med varerne bagved, for det er jo typisk et dansk speditionsfirma, der har. Man hyrer måske østeuropæere ind på kummerlige vilkår til at køre lastbilen. Det er så også derfor, de sover på rastepladserne. Men på den her måde ville det pludselig få en konsekvens for dem, at de fik de her bøder, og så ville det så være deres ansvar at sende dem videre til de folk, der er bag dem, som kører lastbilerne.

Jeg er med på, at der skal komme en løsning, så vi får de her penge i kassen, men løsningen er altså ikke at give strafrabatter. Løsningen må da være, at vi slår hårdere ned og kræver en straksbetaling eller kræver, at bøden bliver lagt enten på lastbilen eller på trækket bagved. Vi synes helt ærligt, at det er en ret dårlig idé at give rabat for at imødegå, at man vælger ikke at betale. Man kunne da godt frygte, at det begyndte at sprede sig til andre områder. Hvis nu folk kollektivt sagde, at de ikke gad betale deres skat, skulle de så betale mindre i skat? Eller skulle vi have lavere bøder, hvis de ikke gad at betale deres bøder? Det er jo ikke løsningen. Løsningen er at få folk til at betale, og så må man da slå hårdt ned på dem, som ikke gider at betale. Det må da være løsningen på det her.

Så den anden del af forslaget kan vi altså ikke støtte, og jeg vil derfor bede om måske at få delt lovforslaget op, fordi vi sådan set godt kan støtte den første del om handicapparkeringspladserne.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Velkommen.

Ja, det her lovforslag er jo i to dele, og jeg synes faktisk, at der er redegjort ret grundigt for indholdet fra de foregående ordføreres side, så det vil jeg ikke kaste mig ud i. Men grundlæggende handler det her jo om to ting. Det handler om, at vi for det første skal have folk til at lade være med at parkere ulovligt – det er derfor, vi har parkeringsafgifter. Og for det andet skal vi have folk til at betale deres parkeringsafgifter, når de får dem. Det er det, der sådan essentielt ligger i de to dele af det her lovforslag. Og lige her er det jo så centreret omkring ulovlig parkering på handicapparkeringspladser og omkring afgiften for lastbiler og busser.

I SF har vi ikke helt den samme tvivl, som man har i Venstre, i forhold til om det her vil virke, men det må komme an på en prøve. Så derfor støtter vi lovforslaget, og så må vi jo evaluere på det.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Det kan være en stor udfordring for personer med handicap at færdes i trafikken, og mange steder tages der fortsat ikke nok hensyn til personer med handicap. Derfor er det også afgørende, at der etableres handicapparkeringspladser, som kun er forbeholdt mennesker med handicap, og som vi skal være helt sikre på er tilgængelige, når personer med handicap skal handle, eller når arbejdet skal passes. Det sker desværre, at de reserverede parkeringspladser bliver brugt af personer uden et handicap til stor gene for de medborgere, som skal bruge pladsen. Det er decideret dårlig stil. Derfor støtter Enhedslisten også, at bødestraffen for standsning hæves, som det her lovforslag lægger op til, og det vil forhåbentlig betyde, at færre standser uberettiget på parkeringspladser, som er reserveret til mennesker med handicap. I forbindelse med lovbehandlingen kunne det også være relevant at få belyst, om der faktisk findes data for, om der er en sammenhæng mellem bødeniveauet og antallet af ulovlige standsninger og parkeringer på handicapparkeringspladser.

Den anden del af det her lovforslag omhandler en differentiering af parkeringsafgifter, som udstedes på motorvejenes rastepladser, altså at bødens størrelse afgøres af, hvor hurtigt bøden betales. Hensigten er at sikre, at flere bøder inddrives særlig fra udenlandske køretøjer. Det er kun yderst fornuftigt og noget, som Enhedslisten længe har presset på for. Som det fremgår af lovforslaget, som det også allerede er blevet nævnt fra talerstolen, er det i dag kun sølle 17 pct. af de udenlandske køretøjer, der overhovedet betaler parkeringsafgifterne. Det er uholdbart og alt for lavt.

Enhedslisten har tidligere kritiseret den manglende inddrivelse og presset på for, at der kom styr på opkrævningerne fra de udenlandske vognmænd. Den del af lovforslaget skal altså sikre en øget inddrivelse af parkeringsafgifter ved at lave en differentieret bødestørrelse. Det vil i praksis betyde en rabat på 50 pct., hvis afgiften betales inden for 5 dage. Det skal selvfølgelig holdes op imod, at bødeniveauet blev hævet markant i 2018 for bl.a. at sikre, at færre lastbilchauffører bryder reglen om maks. 25 timers parkering på rastepladser, en regel, som ofte bliver brudt af udenlandske chauffører. Det generelle niveau for parkeringsafgifter blev dengang hævet fra 510 kr. til ca. 2.000 kr. og ramte chauffører over en bred kam.

Med det her lovforslag giver vi så en mulighed for at lempe en smule på bødeniveauet, hvis bøden betales hurtigt. Og det kan for så vidt være fint nok, hvis det betyder, at bøderne faktisk bliver betalt. Det kan jeg så godt stille mig ret tvivlende over for, for vi har trods dette lovforslag fortsat et problem med at få styr på selve inddrivelsen af parkeringsafgifterne fra de udenlandske køretøjer. Det løser vi ikke for alvor med det her lovforslag.

Derfor ville det også være fornuftigt, at transportministeren om et års tid orienterede Folketinget, om loven har haft den ønskede effekt, nemlig at flere parkeringsafgifter er blevet betalt og antallet af ulovlige parkeringer er faldet. Trods de kommentarer støtter Enhedslisten samlet set lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare høre, hvad rækkevidden er i Enhedslistens synspunkter i forhold til det med, at man giver rabatter på bøder, hvis man betaler dem tidligere. Skal det også gælde for danske bilister, som bare kører i bil, altså som får en parkeringsbøde eller en fartbøde, hvor der, hvis man betaler den inden for 5 dage, skal være 50 pct. rabat? Eller hvad nu, hvis man betaler sin skat til tiden – skal man så have lavere skat? Eller hvad med ens daginstitutionsplads – hvis man betaler for den til tiden, skal man så også have halv pris på daginstitutionen? Der er jo noget, der her handler om retsbevidsthed i forhold til folk, som faktisk gør det, de skal, hvor nogen belønnes, altså får halv pris, fordi de ikke har gjort det, de skulle. Altså, kan Enhedslisten også godt se, at der er nogle principper i det her, som kommer til at skride, når man giver rabat på straf med det argument, hvor man siger, nå ja, men de overholdt jo ikke reglerne? Kan man ikke godt selv høre, at det skrider lidt?

Ordføreren.

Nej, det kommer ikke til at skulle være et generelt princip, hvis Enhedslisten kunne få lov til at bestemme. Som jeg også sagde i min ordførertale, synes jeg, det er fint, at vi prøver det her af, hvis det er vurderingen, at det kan have en effekt på det her område omkring ulovlig parkering på rastepladser. Men jeg så også meget gerne, at vi fik en orientering og en status på det om et års tid, lige så vel som jeg så sent som i sidste uge bad ministeren komme med en status på, hvordan det ser ud med den faktiske inddrivelse derude fra Gældsstyrelsens og Færdselsstyrelsens side.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er altid klogt, synes jeg, også at få en evaluering ind, når det handler om sådan nogle ting, som man laver her, faktisk også når det har en principiel karakter. Så jeg vil egentlig høre Enhedslisten, om man vil være med på et andet forslag, hvor man laver sådan en revisionsklausul på det her, hvilket kunne være 1 år frem eller 2 år frem, for trods alt at få kigget på, om det så har haft den ønskede effekt. Kunne det så være noget, man kunne bakke om op?

Ordføreren.

Det afgørende for os er at få inddrevet de parkeringsafgifter, og jeg synes, det lyder fornuftigt at se på, om der skulle indskrives en revisionsklausul.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører står klar. Det er Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak. Som udgangspunkt finder vi forslaget samlet set nogenlunde sympatisk. Det er klart, at den første del er endog meget sympatisk, og det er jo naturligvis sådan, at folk med handicap skal kunne parkere foran deres bolig, deres institution, deres købmandsforretning i Randers eller på Als, eller hvor vi nu er henne – Vejle. At forhindre folk med handicap i at parkere tæt på, hvor de nu skal være, er en dybt, dybt usympatisk handling, også selv om der i citationstegn kun er tale om en standsning.

I forhold til den anden del af forslaget er det jo et eller andet sted dejligt at se, at de få danske vognmænd, som holder en pause, og som har meget, meget svært ved at få en parkeringsplads på de danske rastepladser, hermed har en mulighed for i hvert fald at slippe billigere. Det har vi sådan set ikke noget imod som sådan ud fra det udgangspunkt, at der er jo simpelt hen ikke er plads på de danske rastepladser. Så her synes jeg egentlig, at man kommer de organisationer, der er i spil omkring vognmandsbranchen, rigtig, rigtig godt i møde.

I forhold til de udenlandske chauffører tror jeg simpelt hen ikke en dyt på, at der vil være flere, der kommer til at betale bøderne, og det er klart, at det er noget, som jeg har tænkt mig at bruge lidt tid på at spørge ind til i udvalgsbehandlingen: Altså, hvad ser man her? Og hvad ser ministeren at der er muligheder for? I min verden skal der væsentlig, væsentlig skrappere midler til.

Men noget er jo bedre end intet, og derfor glæder vi os meget til at følge og deltage i udvalgsbehandlingen. Der vil som sagt nok blive rejst en del spørgsmål specielt i forhold til den sidste del om de udenlandske chauffører, men som udgangspunkt støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til den næste ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kan gøre det ganske kort. Første del af det her lovforslag omkring standsning og parkering synes vi er fint, anden halvdel knap så fint. For det første synes vi, at bøderne for de danske vognmænd måske er for høje i forvejen. For det andet tror vi ikke på, at det her løser det i forhold til de udenlandske. Vi mener, at vi kunne lave en straksopkrævning. Det ville være helt naturligt. Det gør man mange andre steder. At bede dem om at betale med det samme er det eneste, der kommer til at virke på det her. Vi tror ikke på den anden del af løsningen.

Så vi er positive omkring det første. Det andet finder vi ikke særlig brugbart.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører for Liberal Alliance, og dermed kan jeg byde velkommen til transportministeren.

Tak, formand. Og tak for bemærkningerne til ordførerne. Der er jo som bekendt, som det er sagt meget tydeligt, to elementer i lovforslaget. Det ene element, der handler om handicapparkering, er der meget bredt givet tilslutning til. Tak for det. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være den mindste smule i tvivl om, at vi naturligvis skal sikre, at de, som har et særligt skilt til at kunne parkere på handicapparkeringspladserne og har en særlig fortrinsret til det, kan få adgang til det. Det er i sagens natur sådan, at man jo ikke nødvendigvis kan vide, om den ledige handicapparkeringsplads, som er der, om et halvt minut skal anvendes af en person, som har et særligt behov. Det er jo sådan set derfor, at parkeringspladsen er reserveret, og så kan det ikke nytte noget, at der er nogen, der, om jeg så må sige, tager chancen. Så tak for de meget imødekommende ord, der er givet om det.

I forhold til den anden del, der handler om nedsættelse af parkeringsafgiftens størrelse ved betaling inden for nærmere fastsatte frister, er der afgivet forskellige bemærkninger. Venstre siger, at de er klar til at give det en chance. Det synes jeg er en meget sympatisk tilgang til tingene. Konservatives ordfører, hr. Niels Flemming Hansen, fremhæver, at der jo også i dette er et element af, at der er nogle danske vognmænd, som i dag i ret beskedent omfang får parkeringsbøder. Men det er rigtigt, at der er nogle, der får det. Man kan jo nogle gange være i en situation, hvor man placerer sit køretøj på en uheldig måde, og så er det altså, at man kan få en parkeringsafgift, og det er rigtigt, at tallene tyder på, at der bliver betalingsfristerne overholdt, og dermed er det også rigtigt, som hr. Niels Flemming Hansen gør opmærksom på, at der er en meget stor sandsynlighed for, at størstedelen af de danske vognmænd dermed også vil blive omfattet af den her rabat, og at de dermed også slipper lidt billigere.

Det er også rigtigt, at det, at man laver den her rabat for tidlig indbetaling, ikke i sig selv vil have en så stor effekt, at man kommer alle udenlandske ikkebetalte afgifter til livs. Derfor skal det her heller ikke ses som et isoleret tiltag. Meget væsentligt er det, at der også netop er blevet indgået aftale med en privat operatør om at inddrive udenlandsk gæld på det her område, og at det selvfølgelig spiller sammen med det her. Så forslaget her står altså ikke alene.

Der er blevet drøftet undervejs, om man kan forestille sig, at det her vurderes, evalueres nærmere eller andet. Der er jo ingen tvivl om, at kombinationen af, at der nu er en ekstern virksomhed, en privat virksomhed, som søger at inddrive i udlandet på vegne af staten, og så den her ordning, som der lægges op til i dette lovforslag, klart vil have en samlet virkning. Derfor vil det også give meget god mening, at vi i slutningen af 2022 fra Transportministeriets side kommer med en nærmere vurdering af det her til Transportudvalget. Så kan man jo så i Transportudvalget på det tidspunkt vurdere, om der er et behov for at gå videre. Det vil vi selvfølgelig også gøre fra Transportministeriets side. Jeg vil i hvert fald gerne tilkendegive her, at sådan en nærmere vurdering af, hvordan det her samlet set har haft virkning, mener jeg absolut er inden for det rimelige at gøre, uden at der dermed er brug for en egentlig revisionsklausul i forslaget. Det vil jeg i hvert fald gerne herfra tilkendegive.

Derudover tak for de afgivne bemærkninger. Jeg ser selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren. Den er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Først tak for tilkendegivelsen om, at man gerne vil være med til at evaluere det her. Jeg kan også godt leve med, at det ikke nødvendigvis bliver sådan en revisionsklausul, der er skrevet ind i loven, men det kunne eventuelt være et betænkningsbidrag fra partierne, som man så tilkendegav at vi støttede. Det kan vi snakke om i udvalgsarbejdet.

Det, jeg egentlig gerne ville spørge om, er, hvorfor man har valgt at gå den vej, hvor man lemper på betalingerne. Altså, hvorfor giver man rabat i stedet for at stramme og sige, at det f.eks. var afregning ved kasse et, for at sige det ret direkte, eller noget andet – f.eks. sige, at det ikke er på chaufførniveau, man giver bøden, men at man måske lægger det ind på selve lastbilen eller på trækket? Hvorfor har man valgt den her løsning, hvor det skal være strafrabatter, i stedet for at slå hårdt ned på dem, som ikke betaler? Det er jeg lidt nysgerrig efter. Jeg kan forestille mig, at ministeren vil sige, at det er en dårlig idé, jeg kommer med, for ellers havde man nok foreslået det. Men hvad er overvejelserne bag, at man har valgt at gå sådan den bløde vej, vil jeg sige, hvor jeg godt kunne foretrække den hårde vej?

Ministeren.

Der har været forskellige overvejelser i spil. Der har også været, kan man sige, den modsatte overvejelse, altså om man skulle lægge til bødestørrelsen, hvis det var sådan, at det ikke blev betalt i tide. Men ud fra en samlet vurdering og i dialog med regeringens støttepartier har vi altså lagt os fast på den model, som ligger her, og som samlet set, altså ikke enkeltstående, men sammen med nogle af de øvrige initiativer, der er blevet taget, bl.a. med en ekstern virksomhed, som inddriver i udlandet, vurderes som en samlet palet, der vil give en større og mere effektiv betaling.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men kan ministeren forstå, hvis det kan virke stødende på folks retsbevidsthed inklusive min egen, at fordi der er nogle, der her kollektivt ikke betaler deres bøder, er løsningen, at så skal de have 50 pct. rabat, for at få dem til at betale deres bøder, hvor alle andre danskere, som måske får en parkeringsbøde, ikke får nogen rabat, fordi de måske i større stil betaler deres bøder? Det er da en underlig logik, at fordi folk ikke overholder reglerne og får en bøde, men så ikke betaler, skal de ovenikøbet nu have 50 pct. rabat. Altså, jeg synes bare, det virker fuldstændig ulogisk med den konklusion.

Ministeren.

Som hr. Niels Flemming Hansen jo var inde på i sin ordførertale, er det ganske rigtigt sådan, at der er en begrænset del af danske vognmænd, som får bøder, men de får dem dog, og der skal man jo altså huske, at langt størstedelen af dem betaler bøderne til tiden, og dermed vil de også blive omfattet af rabatterne. Dermed er der ikke en forskelsbehandling mellem danske vognmænd, som får bøder, og udenlandske. Tværtimod vil det her, som hr. Niels Flemming Hansen jo også påpegede, nok i første omgang være en rabat, der primært tilfalder de danske vognmænd, og hvis det er sådan, at forslaget ikke virker, som hr. Dennis Flydtkjær lidt antyder, vil der jo være den fordel, at så er der ikke noget forgjort i det, for de eneste, der så får en fordel ud af det, er de danske vognmænd.

Den næste korte bemærkning er til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg kunne godt tænke mig lige at høre ministeren om den kæmpe udfordring, som vi jo ved der er her, med størrelsen på rastepladser og antallet af rastepladser og muligheder for parkering. Nu bliver der formentlig snart gennemført en EU-vejpakke, og ser ministeren, at det vil give færre parkeringer fremadrettet i forhold til de her hvil for udenlandske chauffører? Eller mener ministeren, at det vil være på samme niveau som i dag?

Ministeren.

For den del af parkeringsbøderne, der handler om, at man parkerer mere end 25 timer på en rasteplads, er det altovervejende udenlandske chauffører, som gør brug af det, og det er jo allerede med det gamle direktiv ikke tilladt. Nu er det så med vejpakken blevet eksplicit, at man ikke må afvikle det lange hvil i lastbiler, men det er der så fortsat nogle, der gør, og derfor synes jeg sådan, det var ret klogt, da den tidligere regering indførte den her skærpelse og kontrol i forhold til dem, der parkerer i 25 timer eller mere på rastepladserne. Og derfor kan jeg da have en forhåbning om, at vejpakken får en effekt, men der vil jo fortsat være et behov for parkeringsarealer og jo især til de kortere hvil, altså typisk til de der hvil på op til 8 timer. Så behovet for flere parkeringsarealer går ikke væk, men det skulle gerne være sådan, at folk overholder reglen med de 25 timer.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.