Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. marts 2021
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Skærpet indsats mod
vanvidskørsel)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1521 af 18. december 2018, lov nr.
1559 af 18. december 2018, lov nr. 1563 af 18. december 2018 og lov
nr. 556 af 7. maj 2019 og senest ved lov nr. 2083 af 21. december
2020, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 117 a, stk. 2, nr. 1, ændres »frakendelsestiden
eller« til: »frakendelsestiden,«.
2. I
§ 117 a, stk. 2, nr. 2, ændres
»frakendelsestiden.« til: »frakendelsestiden
eller«.
3. I
§ 117 a, stk. 2, indsættes
som nr. 3:
»3) er
frakendt retten til at være eller blive fører af
køretøj som nævnt i stk. 1 ubetinget i
medfør af § 126, stk. 1, nr. 1, som følge af
kørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller
efter kørslen over 2,00 promille eller alkoholkoncentration
i udåndingsluften under eller efter kørslen over 1,00
mg pr. l luft eller i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4,
10 eller 11.«
4. I
§ 118, stk. 1, ændres
»stk. 10« til: »stk. 10 og 11«.
5. I
§ 118 indsættes efter stk.
10 som nyt stykke:
»Stk. 11.
Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort, bortset fra lille knallert straffes
med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis
føreren
1)
overtræder § 37, stk. 4,
2)
overtræder §§ 42 eller 43 eller en anden
hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden
afmærkning, hvis hastigheden er 200 km i timen eller derover,
eller
3)
overtræder §§ 42 eller 43 eller en anden
hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden
afmærkning med mere end 100 pct., hvis hastigheden er mere
end 100 km i timen.«
Stk. 11-14 bliver herefter stk.
12-15.
6. I
§ 119, stk. 1, indsættes
efter »lov«: »og sager om konfiskation efter
§ 133 a, stk. 2, 2. pkt.«
7. I
§ 119, stk. 3, nr. 4, ændres
»§ 63, stk. 1, eller« til: »§ 63, stk.
1,«.
8. I
§ 119, stk. 3, nr. 5, ændres
»§ 117 a.« til: »§ 117 a
eller«.
9. I
§ 119, stk. 3, indsættes som
nr. 6:
»6)
vedrører overtrædelse af §§ 42 og 43 og kan
medføre ubetinget frakendelse af førerretten i
medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.«
10. I
§ 119 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. I
sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal
retten efter begæring beskikke køretøjets ejer
en offentlig forsvarer. Forsvareren skal bistå ejeren i
forhold til spørgsmålet om, hvorvidt konfiskationen er
uforholdsmæssigt indgribende, og eventuelle erstatningskrav
som følge af konfiskationen, jf. stk. 7.
Køretøjets ejer skal vejledes om adgangen til
forsvarerbeskikkelse.
Stk. 7. I sager
om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt., kan
køretøjets ejer påtale borgerlige krav efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 89. Retsplejelovens § 991,
stk. 4, finder dog kun anvendelse, hvis retten kan afgøre
spørgsmålet om konfiskation efter § 133 a, stk.
2, uden samtidig at tage erstatningskravet under
pådømmelse.«
11. I
§ 125, stk. 2, nr. 1, udgår
»§ 37, stk. 4,«.
12. I
§ 126, stk. 1, nr. 10,
ændres »derover eller« til:
»derover,«.
13. I
§ 126, stk. 1, nr. 11,
ændres »100 pct.« til: »100
pct.,«.
14. I
§ 126, stk. 1, indsættes som
nr. 12 og 13:
»12) har
gjort sig skyldig i overtrædelse af § 37, stk. 4,
eller
13) har gjort
sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk.
4, hvis overtrædelsen angår chikanøs
kørsel, der hindrer politiets eftersætning af andre
køretøjer.«
15. I
§ 128, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Ubetinget frakendelse af førerretten i medfør
af § 126, stk. 1, nr. 10-13, sker ligeledes for et tidsrum af
mindst 3 år.«
16. § 133
a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort,
bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i
spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under
eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en
alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter
kørslen på over 1,00 mg pr. l luft eller i et forhold,
der medfører ubetinget frakendelse af førerretten
efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11. I tilfælde,
hvor køretøjet føres af en anden person end
køretøjets ejer og føreren har gjort sig
skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte
overtrædelser, skal konfiskation ske, medmindre konfiskation
må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig
henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at
køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af
de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage
alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i
anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden
person.«
17. I
§ 133 a, stk. 3, nr. 1,
ændres »nr. 1-5, 10 eller 11« til: »nr. 1-3
eller 5«.
18. I
§ 133 a, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter »førerretten,«:
»forhold, der har medført ubetinget frakendelse af
førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller
11,«, og »som nævnt i stk. 6, nr. 1«
ændres til: »forhold som nævnt i stk. 6, nr.
1«.
19. I
§ 133 a, stk. 6, nr. 2,
ændres »nr. 1 eller« til: »nr. 1,«,
og efter »stk. 3, nr. 1« indsættes: »,
eller forhold, der har medført ubetinget frakendelse af
førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller
11«.
20. I
§ 133 a indsættes efter stk.
6 som nyt stykke:
»Stk. 7.
Konfiskation af lille knallert skal ske, hvis ejeren af
køretøjet har gjort sig skyldig i
spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under
eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en
alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter
kørslen på over 1,00 mg pr. l luft.«
Stk. 7-14 bliver herefter stk. 8-15.
21. I
§ 133 a, stk. 7, der bliver stk.
8, indsættes efter »skal«:
»desuden«.
22. I
§ 133 a, stk. 7, nr. 2, der bliver
stk. 8, nr. 2, ændres »stk. 10, nr. 1« til:
»stk. 11, nr. 1«.
23. I
§ 133 a, stk. 10, nr. 2, der
bliver stk. 11, nr. 2, ændres »stk. 7, nr. 1«
til: »stk. 8, nr. 1«.
24. I
§ 133 a, stk. 11, der bliver stk.
12, ændres »stk. 2-10« til: »stk.
3-11«.
25. I
§ 133 a, stk. 12, der bliver stk.
13, ændres »stk. 2-10« til: »stk.
2-11«.
26. I
§ 134, stk. 4, ændres
»stk. 11« til: »stk. 12«.
27. I
§ 140, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »stk. 12« til: »stk. 13«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 31. marts 2021.
Stk. 2. § 133 a,
stk. 2, 2. pkt., i færdselsloven som affattet ved denne lovs
1, nr. 16, finder ikke anvendelse, for så vidt angår
køretøjer, der er blevet anvendt af en anden end
ejeren af køretøjet, og hvorom der er indgået
aftale om leasing, leje el.lign., i det omfang det
godtgøres, at aftalen er indgået inden den 16.
december 2020.