Det er blevet kaldt et kinderæg, Lynetteholmen, som både kan løse problemerne med stormflodssikring og skaffe penge til en havnetunnel og en ny metro. Det kan sågar også skabe 35.000 nye boliger og lige så mange arbejdspladser. Men jeg synes, mere og mere tyder på, at det ikke er et kinderæg, men et råddent æg bag en tynd skal. Og selv om der jo står i både principaftalen om Lynetteholm og i bemærkningerne til L 220, at halvøen skal bruges til byudvikling, ja, så fastholder transportministeren fortsat, at Lynetteholm blot er et jorddeponi.
Men kære Folketing og alle, der lytter med derude: Det er jo kejserens nye klæder. For der er jo ingen i det her land – absolut ingen – der tror på, at Lynetteholmen blot skal være et jorddeponi midt i Københavns Havn. Det gør heller ikke en række af landets førende eksperter i miljøvurderinger, som jo i skarpe vendinger har kritiseret processen omkring L 220. De gør det sådan set stadig, og der kommer flere til. Så sent som i dag er også professor i havmiljø Stig Markager og professor Jacob Carstensen blevet tilføjet til listen over folk, der er dybt bekymrede. Men det blev bl.a. også sagt meget klart under eksperthøringen i Transportudvalget den 21. juni, hvor professor i miljøret Ellen Margrethe Basse udtalte, at processen omkring Lynetteholm er mangelfuld, da der i miljøvurderingen ikke er medtaget meget væsentlige aspekter af påvirkningen for habitatområder i Øresund, og at det er professorens klare vurdering, at det er, som om at det, man er ved at vedtage, højst sandsynligt er ulovligt.
Professor i miljøret Peter Pagh udtalte til den samme eksperthøring, at den helt naturlige konsekvens, der er ved at bygge Lynetteholm, altså at rensningsanlægget Lynetten skal flyttes for omkring 15 mia. kr., slet ikke er en del af vvm-redegørelsen, og det er, citat: et klassisk eksempel på salamimetoden. De peger altså begge på, at de fulde miljømæssige konsekvenser ikke er ordentligt belyst og er i strid med Danmarks EU-forpligtigelser. En så skarp kritik burde bekymre ethvert folketingsmedlem her i salen.
Transportministeren havde i går møde med den svenske miljøminister, og til trods for at transportministeren jo gentagne gange har forsøgt at berolige vores svenske naboer, må vi jo bare konstatere, at den svenske regering stadig ikke er betrygget i, at Lynetteholmen ikke vil få fatale konsekvenser for havmiljøet i Øresund og saltvandsindstrømningen til Østersøen. Og den svenske miljøminister er i den forbindelse kommet med en ret klar besked til os i det danske Folketing om, at man fra den svenske regerings side opfordrer til, at Folketinget ikke vedtager L 220, før de fulde miljøkonsekvenser er fuldt belyst.
Er det virkelig den måde, vi i Danmark mener at man er gode naboer på: at man overhører bekymringer, som kan få konsekvenser langt ud over landets grænser, og bare tromler en lov igennem, som kan have konsekvenser, sådan set både i Polen og i Finland og i Estland og andre lande? Hvorfor ikke gøre, som da man byggede Øresundsbroen og Storebæltsbroen? Dengang blev der nedsat et internationalt ekspertpanel, som skulle sikre, at der ikke skete en negativ påvirkning af saltvandsindstrømningen og det skrøbelige økosystem i Østersøen. Det har jeg gentagne gange opfordret transportministeren til, og jeg vil gerne gøre det igen i dag.
Mens vi også netop nu sidder her i salen, har man møde om Lynetteholm på højeste niveau i HELCOM-samarbejdet. HELCOM-samarbejdet er skabt for at udvikle et sundt havmiljø i Østersøen, og der virker det altså også helt vanvittigt, at Folketinget nu er ved at stemme en lov igennem uden først at have hørt de andre landes bekymringer. Endnu et eksempel i rækken på, hvor forhastet jeg synes den her proces er.
Vi står i dag med et af Danmarks allerstørste anlægsprojekter gennem tiden. Men vi står samtidig med en proces, som ikke afspejler vigtigheden af det enorme projekt. Jeg taler ikke om vigtighed, fordi det ikke er et nødvendigt og afgørende projekt, nej, vigtighed, fordi vi taler om et projekt, som kan have enorme konsekvenser for naturen, miljøet og mennesker i både Danmark og i vores nabolande – konsekvenser, som der fortsat ikke er ordentligt redegjort for.
Vi står med en proces, som er forceret og presset igennem, og som jeg kan forstå på transportministeren skyldes, at der er tale om klimasikring, som skal etableres, inden København bliver oversvømmet. Og med al respekt for det – for vi skal selvfølgelig klimasikre vores hovedstad – så betyder et halvt år mere nok ikke så meget, hvis vi kan sørge for at få en ordentlig proces med grundige undersøgelser og en reel demokratisk inddragelse, hvor københavnerne og vores nabolande kan blive hørt.
Denne forcerede proces er efter vores opfattelse i Enhedslisten et klokkeklart udtryk for en dårlig demokratisk tilgang til lovbehandling, hvilket jo så også understreges af, at klageadgangen med det her lovforslag fratages netop de borgere og organisationer, som ikke mener, at det er foregået på en ordentlig måde.
Derudover vil jeg tilføje, at Enhedslisten har stillet et ændringsforslag, efter ønske fra sejlerne ude på Margretheholm, som skulle sikre en bedre løsning for sejlads ind og ud ad Lynetteløbet. Løsningen, som jo er foreslået i lovforslaget, er en klapbro, som vil betyde meget begrænsede muligheder for sejlerne. Og derfor har vi i stedet peget på en akvæduktløsning, som vil give en bedre trafikafvikling for både bilerne og bådene.
Med de ord stemmer Enhedslisten nej til det her lovforslag, og vi mener fortsat, at den her proces har været alt for forhastet.