Tak, formand, og tak til ordførerne for de altovervejende positive tilkendegivelser i ordførertalerne. Dette lovforslag er et første skridt – et første skridt – mod at gøre principaftalen om Lynetteholm fra 2018 mellem staten og Københavns Kommune til virkelighed. Det er en aftale, som er baseret på et bredt flertal, og det er også en aftale, som er støttet af et tilsvarende bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation. Den politiske opbakning er positiv, for den signalerer et nødvendigt fremsyn, som vi som politikere bliver nødt til at have, når det drejer sig om Lynetteholm. Når man skal anlægge en så stor og helt ny halvø i København, er det noget, der rækker langt frem i tiden. Det forventes at tage 3-3½ årti at fylde selve jordopfyldet op. Alt afhængigt af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren kan det komme til at gå lidt hurtigere eller lidt langsommere, men vi taler om årtier. Jeg har sådan en rimelig klar fornemmelse af 30 år. 30 år er nemlig ret præcis den tid, der er gået, fra jeg flyttede fra København og til Sønderjylland, hvor jeg bor i dag, og jeg kan sige, at der er sket helt utrolig meget i København i den periode. Man kan næsten sige, at hr. Ole Birk Olesen og jeg sådan har lavet et kulturelt skifte. Om det så er sønderjyderne, der er gladest for det, eller om det er københavnerne, der er gladest for det, må vi jo lade stå uafklaret hen, men ikke desto mindre kan jeg sætte mig ind i det perspektiv, som er 30 år, og der kan ske helt utrolig meget på den tid.
Lynetteholm er et meget langsigtet projekt, og det kan også være baggrunden for noget af den usikkerhed, som har præget debatten, ikke bare her i Folketingssalen, men også den offentlige debat. For det er både svært og usikkert at prøve at skue ind i en tid, der er så lang. Vi kender det jo også fra andre anlægsprojekter. Det kunne f.eks. være Storebæltsbroen, hvor debatten også var præget af en grundlæggende præmis om, at det faktisk var lidt svært at forestille sig sådan en fremtid. I øvrigt gælder det også nogle af miljøperspektiverne, og for dem må man jo bare konstatere, at nogle af de forbedringer, der miljømæssigt kom med Storebæltsbroen, ville vi helst ikke være foruden i dag. Men der er gode perspektiver og en hel del fremsyn i Lynetteholm, og projektet skal på flere plan være med til at fremtidssikre København, ligesom Storebæltsbroen har fremtidssikret sammenhængen mellem Øst- og Vestdanmark. I første omgang bidrager Lynetteholm til at stormflodssikre København fra nord. Uden jordopfyldet vil der f.eks. skulle bruges op mod 800 mio. kr. på en høj dæmning mellem Refshaleøen og Kronløbet ved Nordhavn. Det er bare ét sted, man i givet fald skulle bruge et beløb af den størrelse.
Lynetteholm er altså en af flere brikker, der skal sikre København mod fremtidens storme og havvandsstigninger, og så løser Lynetteholm behovet for håndtering af overskudsjord fra byggerier i København. I dag kører lastbilerne til jorddepotet i Nordhavn, der dog er ved at være fyldt, og når lastbilerne så i stedet skal køre fra byens byggepladser til Lynetteholm, vil der være nogle strækninger, der bliver aflastet, og hvor der bliver mindre trafik, mens andre vil få mere trafik. For at mindske effekterne anlægges en ny transportvej til biler, ligesom Københavns Kommune arbejder på at forbedre sikkerheden på de øvrige strækninger. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er sådan, at Lynetteholm i sig selv kommer til at skabe et større transportbehov. Transportbehovet er der, primært fordi man skal have fragtet overskudsjord væk fra forskellige byggeprojekter i København. Spørgsmålet er: Hvor skal det hen, og hvordan skal det anvendes?
I dag kan man næppe forestille sig en hovedstad uden de smukke kanaler, der er på Christianshavn, eller uden badegæsterne på Islands Brygges havnefront, men det er jo tankevækkende, at begge dele er et resultat af netop den samme type opfyldning som Lynetteholm.
Regeringen har fremlagt en ny infrastrukturplan, det er et forslag, der hedder »Danmark fremad – infrastrukturplan 2035«, og heri indgår forslag til at anlægge den infrastruktur, der er nødvendig for på sigt at kunne udvikle både Refshaleøen og Lynetteholm, og det vil bl.a sige metroforbindelse og en vejforbindelse fra Nordhavn, og det skal selvfølgelig også være sådan, at der er gode cykelforbindelser. Vi er i gang med forhandlingerne om en ny infrastrukturplan, og hvis vi kan få Folketingets opbakning til det, er næste skridt at igangsætte grundige miljøundersøgelser af infrastruktur. Hvis et politisk flertal følger regeringens forslag, kan der således gennemføres miljøundersøgelser af metro og Østlig Ringvej fra næste år. Heri vil også indgå det, man kalder kumulative effekter, altså at man sammenholder både anlægget om Lynetteholm og så de øvrige beslutninger. Man vil altså undersøge de samlede miljømæssige effekter af de projekter, der bliver planlagt. Men det kræver som nævnt først en politisk beslutning ved de igangværende forhandlinger.
I forbindelse med miljøvurderingen af Lynetteholm har der været flere offentlige høringer. By & Havn har ligeledes afholdt en række møder med interessenter og borgere, og selskabet er informeret grundigt om anlægsprojektet. Der har i det hele taget været en del omtale af projektet, og det synes jeg grundlæggende er positivt. Jeg mener, det var Alternativet, der fik det til at lyde, som om der kun har været afholdt ét borgermøde, men der har været afholdt 35 arrangementer, hvor borgerne har kunnet give udtryk for deres synspunkter.
Nu er grundlaget på plads for at kunne træffe en politisk beslutning om anlæg af Lynetteholm, og hvis et flertal i Folketinget beslutter at igangsætte miljøvurderinger af infrastrukturen, vil der også her være fokus på offentlige høringer og dialog med interessenter og borgere, og senere vil der tilsvarende være fokus på borgerinddragelse i forhold til fremtidige spørgsmål. Det handler f.eks. om byudvikling, kultur, miljø m.v., når planprocessen når dertil. Men mon ikke også det vil være sådan, at nogle af de beboere, der i fremtiden flytter ud på Lynetteholm, faktisk også gerne vil have, at nogle af de beslutninger, der kommer til at omhandle deres eventuelle bolig, ikke nødvendigvis er truffet i dag.
Lynetteholm er et stort projekt, et langsigtet projekt, og det vil tage årtier at anlægge, og projektet løser både nogle af de udfordringer, som vi er forpligtede til at finde løsninger på snart, stormflodssikring af København og håndtering af overskudsjord, og så er der altså også nogle perspektiver i projektet. Det er muligheder, og det er fremtid – en fremtid med en hovedstad, der bliver ved med at udvikle sig, en hovedstad med plads til alle indkomstgrupper, som hr. Ole Birk Olesen så rigtigt gjorde opmærksom på, familier med børn, familier med ældre, studerende og unge.
Der har været en række kommentarer i øvrigt. Venstre har rejst spørgsmålet om lystsejlere, og i forhold til lystsejlerne har der været en rimelig grundig inddragelse i forhold til arbejdet. Det er klart, at der handler det først og fremmest om sikkerhed og ikke mindst også om at sikre, at der kan gennemføres en lukning af Lynetteløbet, uden at det medfører fare for sejladssikkerheden. Herudover vil det også være sådan, at man vil lave en række afværgeforanstaltninger, sådan at der bliver taget højde for det. Derudover vil man også lave et system med spærretider for lystfartøjer, sådan at lystfartøjer kan lægge til på en sikker måde, og man vil også sørge for, at der er ventepladser på begge sider af Kronløbet.
Dansk Folkeparti har fremført et væsentligt spørgsmål i debatten, nemlig hvad det koster. Og det er jo et særdeles godt spørgsmål. Jeg tror, at det, som hr. Hans Kristian Skibby især fremhævede, var, hvad det koster i sidste ende, når man skal kigge på det hele, men jeg synes dog, det er værd for dem, der måtte følge med, at understrege, at der er en ret præcis pris på, hvad det koster at anlægge selve Lynetteholm, og det er beskrevet i lovforslaget, det er nemlig 2,5 mia. kr., hvoraf der er 400 mio. kr. til et kystlandskab, og i det er indregnet en reserve på 25 pct. Så der er en pris på selve øen, og det er værd at understrege, at finansieringen af det kommer fra jorddeponiindtægterne, og derudover er der også en garanti fra Københavns Kommune på 400 mio. kr.
Så var der nogle spørgsmål om klageadgang og andet, som vi naturligvis også nok skal svare på i udvalgsbehandlingen. Derudover var der også et spørgsmål om klimasikring, altså om der er klimasikring i den her proces, og det må man sige der i allerhøjeste grad er taget højde for, altså at der også er klimasikring. Det er klart, at en forudsætning for, at den nordlige klimasikring kommer i mål, er, at man også laver en sluselukning, en sluseport. En sådan sluseport giver ikke nogen mening at anlægge, før der er en Lynetteholm at sætte den på. Det ville svare til, at man anlagde en dør uden at have huset at sætte døren i. Dermed kan man sige, at det selvfølgelig også er en forudsætning, at det etableres.
Til SF vil jeg sige, at jeg naturligvis vil bestræbe mig på at få besvaret alle de bekymringsspørgsmål, som har været rejst. Det opfatter jeg som værende helt naturligt vi bruger intensiv tid på at få sikret, og jeg opfatter synspunktet om at være med ved bordet for at øve indflydelse som værende en konstruktiv tilkendegivelse, og jeg vil selvfølgelig sørge for at respektere det ønske.
Enhedslisten fremførte spørgsmålet om salamimetoden, hvilket ikke har noget med pepperonipizza at gøre, men det er derimod et begreb, som anvendes, og som man også kalder for slicing. Og der må jeg sige, at jeg jo har svaret på udvalgsspørgsmål nr. 163 skriftligt, og her har jeg også tilkendegivet, at jeg ikke mener, at det er muligt at kunne foretage en miljøvurdering af et projekt, som der ikke er truffet politisk beslutning om. Men man skal også huske, at salamimetodebeskrivelsen jo går ud på, at man dermed antager, at ved at skære noget op skulle man dermed kunne undgå at vurdere tingene i en samlet helhed, og som jeg har sagt, skal man vurdere de kumulative effekter, for det er afgørende nødvendigt, og tilsvarende skal man selvfølgelig også, når der måtte blive besluttet en Østlig Ringvej, når der måtte blive besluttet en metro, altså når de projekter bliver besluttet, lave en fuldstændig miljøvurdering af det sammenlagt med det projekt, som allerede er lavet. Der kunne jeg ikke drømme om andet end at følge retningslinjerne og reglerne fuldstændig og helt.
Alternativet har fremført et synspunkt om, at man ligesom skulle have gået og puttet med den her beslutning. Jeg må altså minde om, at lovforslaget blev bebudet allerede ved denne folketingssamlings indledning. Lovforslaget fremgik af lovkataloget, og det fremgik også, at det ville blive fremsat og behandlet i dette forår, så man kan i hvert fald ikke påstå, at vi på nogen som helst måde har skjult det, tværtimod, og det er jo sådan set også en klar følge af principbeslutningen. Der har som sagt været afholdt 35 borgermøder, og derudover må man også sige, at hvis det var sådan, at det her var en stor hemmelighed, var der næppe kommet så mange høringssvar ind. Det er ikke gået helt upåagtet hen.
Den konservative ordfører fremførte et punkt, som vi dog må sige er et af de ubekendte områder, som ikke er klart undersøgt endnu. Det handler ikke om miljø, men netop om de arkæologiske undersøgelser, og det er som bekendt altid en af de ubekendte, når man laver anlægsarbejder, for uanset hvor i kongeriget man sætter en spade i jorden, er risikoen for, at man støder på noget af særlig arkæologisk betydning, altid til stede. Det må vi sige selvfølgelig er et af de elementer, som er ubekendt, men som man netop også skal afsøge nærmere.
I det videre udvalgsarbejde vil jeg selvfølgelig gøre alt for at besvare alle de spørgsmål, der måtte komme. Jeg kan fornemme på debatten i dag, at dem skal der nok komme rigeligt af, og jeg skal nok sørge for, at vi besvarer dem betimeligt, og hvis der er behov for yderligere, stiller jeg og mit ministerium os naturligvis til rådighed.