Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 25.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Siden august 2019 har det stået klart for alle, at vi Socialdemokrater, miljøministeren og regeringen ikke er interesserede i flere og større havbrug i Danmark. Vores vandmiljø er hårdt presset, og det skal vi selvfølgelig respektere. Med det her lovforslag fjerner vi helt muligheden for, at havbrug kan få tildelt kvælstofudledning gennem kvælstofindfasningsordningen. Kvælstofindfasningsordningen blev oprettet med landbrugspakken fra 2015, hvor Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blev enige om at give akvakulturvirksomheder muligheden for at udlede mere kvælstof til vores vandmiljø. På den måde kunne havbrugenes produktion vokse, og det er vi ikke enige i, for det er med havbrug ikke muligt at rense forureningen, fordi fiskene holdes i åbne netbure på havet. Udledningen af kvælstof sker derfor direkte i havene uden nogen form for rensning.

Vi mener ikke, at vi skal have flere eller større havbrug, for det harmonerer ikke med, at tilstanden i vores vandmiljø er så kritisk, som den er. Ud over at fjerne havbrug fra kvælstofindfasningsordningen foreslås det også, at tildelingen af kvælstof i ordningens sidste år, dvs. i 2021, kun skal være muligt for miljø- og ressourceeffektive dambrug. Det ligger også i lovforslaget, at tildelingen af den resterende mængde kvælstof fra ordningen kun kan ske til miljø- og ressourceeffektive dambrug, og mængden af kvælstof, der kan tildeles, nedjusteres fra 252,9 t til 80 t. Med lovforslaget forventer vi derfor mindre udledning af kvælstof end forudsat i vandområdeplanerne på ca. 195 t.

Det er vigtigt for Socialdemokratiet at passe bedre på vores natur – også den natur, der er under vandoverfladen. Og det er vi godt i gang med. Vi har bl.a. forhindret muligheden for at udvide eksisterende eller etablere nye havbrug ved brug af såkaldt kompensationsopdræt som f.eks. muslinger, og vi har styrket tilsynet med havbrugene. Vi skal have gjort noget ved de alarmerende resultater, vi gang på gang får om tilstanden i vores vandmiljø, og det har Miljøministeriet og ministeren sat sig i spidsen for. Derfor bakker vi Socialdemokrater op om lovforslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Jacob Jensen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Jeg skal bare starte med at spørge helt kort: Skal de havbrug, der er i dag, og de havbrug, der i givet fald måtte komme fremadrettet – der ligger jo en stribe ansøgninger, som forhåbentlig er under behandling – ikke leve op til gældende regler om miljøbeskyttelse, altså vvm-undersøgelser, habitatkravsvurderinger, konsekvensvurderinger, at man kigger på, om det har en påvirkning i forhold til de nærmeste Natura 2000-områder, altså alle de regler, som man skal leve op til for at kunne få en tilladelse til at drive et havbrug? Er det ikke korrekt forstået, at det er det, der er tilfældet? Og hvis det er det, er det så de regler, der er noget galt med – er de ikke stramme nok? Er det dét, man egentlig argumenterer for fra Socialdemokratiets side?

Ordføreren.

Tak til Venstres ordfører. Der er jo ingen tvivl om, at det her lovforslag tager udgangspunkt i, at vi gerne vil reducere mængden af samlet kvælstof i vores havmiljø, og det er jo så med 195 t i det her tilfælde. Selvfølgelig skal eksisterende havbrug og eventuelle kommende havbrug følge lovgivningen, det er klart – selvfølgelig skal de det. Men med det her lovforslag er vi jo til forskel fra det, den tidligere regering gerne ville, i stand til at holde mængden af kvælstof nede, og erhvervsorganisationer som Fiskeriforeningen siger jo sådan set, at de hilser ethvert initiativ til at reducere kvælstofudledningen i havene velkommen, og det her er jo et godt eksempel på det. Så vi lægger os sådan set bare op ad det, som fiskerierhvervet eksempelvis også gerne vil have.

Hr. Jacob Jensen.

Jo, men så må man jo gå ind og kigge på de regler, der enten giver eller ikke giver mulighed for at give de tilladelser. Altså, der bliver lavet vvm-analyser, hver eneste gang man skal have en tilladelse – det gælder både for havbrug og for alle mulige andre områder for industriens vedkommende – hvor man går ind og kigger på, om der er en påvirkning af havmiljøet i de nærmeste Natura 2000-områder, og det er der så heller ikke. Altså, alle de krav, som der gælder, skal man kunne leve op til og dokumentere, så hvorfor er det egentlig ikke det, der er problemet, som Socialdemokraterne ser det? Altså, hvorfor ikke se på reglerne for, hvad der skal til for at kunne leve op til miljøgodkendelserne, når de i Socialdemokraternes optik åbenbart er for slappe i stedet for at – sagt populært – kvæle barnet langsomt? Hvorfor ikke gå ind og kigge på de regler, der er rammen for, om man kan få en tilladelse eller ikke få en tilladelse?

Ordføreren.

Tak til Venstres ordfører. Altså, vi forsøger ikke at kvæle noget barn, vi forsøger sådan set at stimulere, at man får en landbaseret akvakultur – det ønsker vi jo sådan set – sådan at man har mulighed for at have en stærkere og bedre rensning af den udledning, der nu er fra de landbaserede akvakulturer. Oven i det vil vi også bare gerne have et bedre havmiljø, og det får vi jo så i det her tilfælde.

Med hensyn til vvm-undersøgelser og de enkelte regler, så skal de selvfølgelig overholdes, og det er jeg sikker på at de nuværende havbrug selvfølgelig også gør.

Så er det hr. René Christensen.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Hvis man kigger på høringssvarene, kan man se, at der bl.a. er kommet høringssvar fra Business Lolland-Falster, og vi kan jo kalde Lolland-Falster en del af provinsen i Danmark. Der er arbejdspladserne få, og dem, der er der, vil man jo gerne udvikle og også gerne beholde. Det er jo sådan, at der er havbrug i begge kommuner, både i Guldborgsund og Lolland Kommuner, og i høringssvaret siger man, at den tidsbegrænsning, der ligger i det her lovforslag, faktisk gør, at man i de her havbrug ikke har mulighed for at investere i og arbejde for at komme på land, altså at lave den grønne omstilling med at producere fisk på land. Synes ordføreren ikke, at det er en udfordring, at man ikke laver en længere overgangsperiode, således at dem, som faktisk gerne vil omstille, kan få muligheden for det?

Ordføreren.

Tak til DF's ordfører. Der er ingen tvivl om, at arbejdspladser på Lolland-Falster, hvor jeg også selv kommer fra, er enormt vigtige for os. Det er selvfølgelig enormt vigtigt, at vi fastholder alle de typer arbejdspladser, der nu engang er der. Men i det her tilfælde taler vi jo om miljøet, og vi taler konkret om, at vi har nogle udfordringer med de eksisterende havbrug. Det, som det her lovforslag medfører, er, at man ikke udvider de eksisterende havbrug. Det er jo det, det medfører. Det medfører jo, at der ikke bliver udledt endnu mere kvælstof. Så jeg ser da sådan set, at vi har mulighed for, at vi imellem første- og andenbehandlingen kan overveje, om vi skal kigge nærmere på, hvordan man bedst muligt kan lave overgangsperioder. Det skal jeg ikke kunne sige noget om lige nu, men lad os da endelig tage det med i udvalget op til andenbehandlingen.

Hr. René Christensen.

Når man kigger i lovforslaget, skal man huske, at det faktisk omhandler både havbrug og dambrug, og jeg er også fuldstændig enig med ordføreren i, at man kan håndtere det her bedre, hvis man laver et dambrug. Det er selvfølgelig også meget mere kompliceret end at have et havbrug, hvor man er ude i naturen – ingen tvivl om det. Men det er jo også sådan, at der her bliver lagt op til, at man også reducerer den kvælstofpulje, der er til miljø- og ressourceeffektive dambrug, og det giver nogle udfordringer. Vi anerkender det, og vi kan jo se, at der er et flertal for den udmelding om havbrug, som miljøministeren også tager med videre, men så burde man jo også give nogle incitamenter til, at de kunne videreføre deres virksomhed på land, altså i form af dambrug, hvis de har ønske om det. Som lovforslaget ligger nu, giver det i hvert fald nogle udfordringer for den omstilling.

Ordføreren.

Det er jo også derfor, vi har anden og tredje behandling. Lad os da endelig se på, hvordan vi bedst muligt kan få implementeret bl.a. landbaseret akvakultur. Det er noget af det, som er vigtigt at vi bruger nogle ressourcer på, bl.a. fordi der jo er mulighed for – det vil i hvert fald være lettere – at rense den udledning, der nu engang er. I stedet for at vi udleder kvælstof, medicinrester og fosfor direkte ud i havet, er det selvfølgelig vigtigt, at vi får mulighed for at rense det, inden det bliver udledt i vores vandmiljø. Så lad os da endelig se på det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er så hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Venstre er vi optaget af, hvordan vi kan håndtere vores hav- og vandmiljø og få det i en bedre retning, og vi vil meget gerne også i dialog med Folketingets partier og regeringen, selvfølgelig, om, hvordan vi kan gøre det i forskellige sammenhænge. Desværre mener vi ikke, at det her forslag er den rette løsning på at komme derhen. Det vil efter vores vurdering medføre en fuldstændig udfasning af fremtidige havbrug og også en stærk begrænsning af de miljø- og ressourceeffektive dambrug. Det kan vi fra Venstres side ikke bakke op om. For hvis vi bare lukker ned for den mulighed at etablere havbrug i Danmark og udvikle dem, risikerer vi, at man i stedet for udfaser den branche i Danmark, og så bliver de etableret uden for de danske grænser eksempelvis i polsk farvand i stedet for, og hvad vil det så betyde for vores havmiljø? Ja, den påvirkning, der i givet fald måtte være – og det er det samme hav, vi taler om, det er den samme gennemstrømning, vi taler om, op igennem bælterne og tilbage igen til Østersøen – er ingenting.

Derfor er det ikke den rette løsning, synes vi, at udfase et helt erhverv. Vi noterer os i øvrigt også, at det er en overimplementering af EU-reglerne på området, ligesom det i øvrigt pointeres i flere af de kritiske høringssvar, at modellen, som den ligger, ikke vil komme til at fungere optimalt. Det fremgår også af lovforslaget, at man konsekvensberegner, at det skulle koste knap 2 mio. kr. for erhvervet, men hvis man kigger på, at der rent faktisk er tale om, at det er i omegnen af 5 pct. af havbrugenes nuværende produktionsgrundlag, vil det altså svare til et produktionstab på i omegnen af 20 mio. kr., altså en faktor ti, med deraf følgende tab af arbejdspladser – ligesom der var en diskussion om mellem Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis ordførere her for et øjeblik siden.

Det er i øvrigt også i modstrid med regeringens egen ambition om at fremme landbaserede anlæg, for ved at nedjustere den kvælstofpulje, som blev omtalt, til cirka en tredjedel, vil det selvfølgelig også betyde en betydelig reduktion af muligheden for nyetablering og ombygninger af landbaserede ferskvands- og saltvandsanlæg, hvilket så i øvrigt umiddelbart reducerer efterspørgslen af teknologi og incitamenter til videreudvikling i den retning. Så også det strider egentlig imod regeringens egen ambition.

Hvor er så i øvrigt dokumentationen for, at de landbaserede anlæg skulle være mere miljørigtige end dem til havs? Det er da i hvert fald noget, jeg godt kunne tænke mig at se. Man skriver i lovforslaget, at regeringen ønsker, at Danmark skal være et grønt foregangsland, og at Danmark skal satse på en bæredygtig udvikling af akvakulturen. Fremtiden ligger i de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land. Men hvad baserer regeringen egentlig det postulat på?

Er der f.eks. foretaget sammenlignelige analyser af kvælstofpåvirkningen fra produktion i saltvandsdambrug sammenlignet med miljøpåvirkningen fra produktion i havbrug? Eller har man forholdt sig til, at de landbaserede anlæg udleder direkte i kystnære områder, altså inden for vandplansområderne, hvor miljøudfordringerne er store, men ikke i åbent hav, som havbrugene gør, hvor der fortsat er råderum til udvikling og udledning? Hvorfor er havbrugene så egentlig ikke grønne, hvis de, som jeg nævnte det for et øjeblik siden i min debat med Socialdemokraternes ordfører, lever op til de gældende regler, der netop sætter rammen for vvm-undersøgelser, altså miljøvurderinger, habitatkonsekvensvurderinger osv.? Kan vi ikke stole på de regler, vi allerede har? Det synes jeg vi burde gøre i stedet for at måtte sige, at det her er en decideret udfasning af et erhverv, som ellers skaber eksport, skaber arbejdspladser, og som ikke, jævnfør de regler, der gælder på miljøområdet i dag, skaber miljømæssige problemer for vores havmiljø.

Og når vi nu taler om de landbaserede, kan man sige, at de jo i øvrigt heller ikke understøtter den økologiske omstilling, som vi også hører at mange taler for under normale omstændigheder. Det er nemlig sådan, at reglerne for økologi i EU og i Danmark ikke tillader tilsætning af ren ilt, som det sker i de intensive landbaserede opdrætsanlæg, hvor vandet bliver renset og recirkuleret. Det vil sige, at de altså ikke kan blive omlagt til økologi, og det vil så også være stik imod regeringens egen ambition om at øge den økologiske produktion. Det kan da ikke være tilfredsstillende i vore dage.

Så med alt det sagt er vi ikke tilhængere af det her forslag. Vi kan ikke se, at det har en miljømæssig effekt. Vi kan ikke se, at det er med til at udvikle vores landdistrikter med de jobs, som vi jo alle sammen efterspørger. Det er med til at udfase en eksport i millionklassen, som vi også har brug for, ikke mindst i fremtiden. Det er ikke med til at fremme økologi, hvad vi også fra Venstres side gerne vil, og det lever i øvrigt ikke op til de ambitioner, som der er på akvakulturområdet.

Først var det minkbranchen, man udfasede, nu forsøger man så med havbrugene. Man kunne spørge: Hvem er de næste? Vi er ikke tilhængere af det lovforslag, der ligger her, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at det samme gælder for dem.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi går så videre til den næste ordfører, som er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Så står vi her med forslaget om havbrug og dambrug og kvælstof. Lad mig sige, at det er tre ord, der i hvert fald ikke er særlig nye. Det er noget, vi har diskuteret mange gange her i Folketingssalen. Men det, vi kan se her og nu, er jo, at man lægger op til, at der skal laves en udfasning af havbrug. Det kommer jo ikke bag på os. Det var en af de første udmeldinger, som den nytiltrådte miljøminister kom med. Man ønskede ikke havbrug. Det er jo sådan set legitimt nok at have den holdning. Vi er dog ikke enige i den. Vi må dog også konstatere, at ministeren har et flertal for den holdning. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over.

Vi mener helt klart, at vi over de sidste år faktisk har opbygget nogle kompetencer. Vi har også opbygget noget viden om kompenserende tiltag i forhold til havbrug. Muslinger og andet kan man bruge til det. Det er vi ikke kommet igennem med, og det kommer vi nok heller ikke igennem med under den siddende regering. Det her er jo et område, som skaber en hel del arbejdspladser, særlig i provinsen, hvor vi har brug for dem. Det er et område, som har en meget, meget stor eksport. Det er faktisk sådan, at hovedparten af de fisk, der bliver produceret, også bliver eksporteret, og dermed bidrager det her erhverv markant til det velfærdssamfund, som de fleste af os jo er tilhængere af.

En anden ting, der dog undrer os, er, at kvælstofkvoten for dambrug faktisk også bliver skåret ret kraftigt, når man læser forslaget, som det ligger. Der må man jo sige, at hvis man ikke vil have havbrug, burde man jo i det mindste være for, at man havde dambrug, altså fik fiskene på land, hvor der er en større mulighed for at kontrollere, hvordan det påvirker det omkringliggende miljø.

Det er sådan, at overgangsperioden her er sat til 1 år. Det er jo så fantastisk, at vi også kan tale med hinanden. Heldigvis kan vi det. Jeg gik ned forbi ministeren og sagde, at det var nogle af de kardinalpunkter, vi havde, og ministeren sagde så til mig: Det er noget af det, vi kan tale om, når vi skal tale om vandplanerne.

Det vil jeg selvfølgelig tage ned og være glad for. Det er selvfølgelig en åbning, hvor vi kan tale om det. Det er jo også et rum, hvor vi har en forhandling om de kommende vandplaner og den vandplanperiode, som kommer fremadrettet. Der vil vi i hvert fald så håbe på, at vi kan redde nogle af de arbejdspladser, som ligger de rigtige steder, hvis man kigger i provinsen, og som over en periode formodentlig kunne blive konverteret til noget andet. Hvis det ikke kan være havbrug, så kunne det være dambrug.

Men det er selvfølgelig L 180, vi taler om her. Det kommer vi nok ikke til at stemme for. Vi anerkender selvfølgelig, at der er et flertal, som vil noget andet end det, Dansk Folkeparti vil. Men derfor vil vi selvfølgelig gerne arbejde med de åbninger, som der er i sådan et forslag, i andre fora, hvor vi kan deltage, og det kan vi jo bl.a. i forbindelse med vandplanerne. Så jeg vil ikke sige tak for forslaget, jeg er ærgerlig over forslaget, men jeg er glad for, at vi har nogle andre fora, hvor vi kan tale om, hvordan vi så kan få øget dambrug.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Carl Valentin. Værsgo.

Det er normalt vores natur- og fiskeriordfører, hr. Rasmus Nordqvist, der tager sager som den her, men jeg har lovet at holde talen for ham. Det her lovforslag følger op på en aftale om kvælstofindsatsen indgået mellem regeringen, SF og de andre støttepartier i 2019. I SF er vi enige med regeringen i, at Danmark skal være et grønt foregangsland, og det kræver, at vi fremmer en moderne og miljø- og ressourceeffektiv akvakulturproduktion i Danmark. Miljøpåvirkningen er mindre, og der er mere miljø- og ressourceeffektivitet i dambrug end i havbrug. Det er derfor godt i et miljøperspektiv, at vi nu målretter vores indsats mod disse landbaserede anlæg.

Vi er glade for, at ministeren har tilkendegivet, at der skal findes plads til nye og effektive fersk- og saltvandsbrug med recirkulation og rensning i de kommende vandområdeplaner. Det vil vi arbejde for bliver en del af betænkningen til lovforslaget. Formålet er at slå fast, at der skal udarbejdes en ny model for N-tildelingen, så den miljø- og ressourceeffektive akvakulturproduktion styrkes. I udvalgsarbejdet vil vi også gerne have en diskussion om de gældende vandområdeplaner. De gælder, indtil de nye vandområdeplaner for 2021-2027 træder i kraft, og de ser ud til at blive forsinkede.

SF støtter lovforslaget og ser frem til det videre arbejde. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak til SF's ordfører. Jeg skal bare spørge, om SF's ordfører er klar over, at når man går i en retning med mere landbaseret produktion, er det i modstrid med, at man rent faktisk kan omlægge til økologi. Der er simpelt hen nogle regler for, hvad man må bruge af ilttilsætning til recirkulation, som jo er en del af det, man gør, når man har produktionen på land. Det vil være i strid med reglerne for økologi i Danmark, så det vil simpelt hen gå imod at kunne omlægge en produktion til økologisk produktion. Er SF's ordfører enig i det? Og var SF's ordfører klar over det?

Ordføreren.

Det er klart, at det har nogen betydning for muligheden for at lægge om til økologi, men der er også nogle ret betydelige dårlige elementer ved at have havbrug på den måde, som man har det nu. Det er derfor, at vi i mange år har været modstander af det. Så selv om det kan have betydning i forhold til økologi, synes vi, at det er en rigtig retning at gå i, altså at gå mod de mere landbaserede anlæg.

Hr. Jacob Jensen.

Tak for et ærligt svar. Det synes jeg er meget formålstjenligt. Der er selvfølgelig nogle afvejninger, man skal gøre sig. Så har jeg et andet spørgsmål i forhold til arbejdspladser og eksport: Anerkender SF's ordfører ikke, at erhvervet trods alt bidrager med arbejdspladser og eksport, som jo er med til at betale for vores velfærdssamfund? Skal det ikke også med i den samlede vurdering af, hvordan vi skal tilrettelægge vores erhvervsliv? Det er nogle arbejdspladser, der ligger ikke bare i vandkanten, men i visse tilfælde faktisk nærmest ude i vandet.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig med i den samlede vurdering. Det er det jo altid, når vi laver klima-, miljø- og naturpolitik. Når det har nogle konsekvenser for nogle erhverv, skal vi sikre de bedst mulige rammer for, at de mennesker, som nu engang arbejder med nogle af de ting, som man udfaser eller omstrukturerer, får en smidig proces til at komme i gang med at lave noget andet og bidrage på en anden måde og være på arbejdsmarkedet på en anden måde, end de er nu. Så selvfølgelig er det med i den samlede vurdering, men det gør ikke, at vi synes, at havbrug er en god ting.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Nu er det her jo udmøntningen af en aftale, som vi har indgået sammen med regeringen, men hvis man ellers læser forslaget og ikke er en af de indviede, tror jeg, at det der med kvoter, der går fra noget til noget andet osv., er ret svært at forstå. Men overordnet set handler det her forslag jo om, hvor man synes udviklingen skal finde sted – skal satsningen være på havbrug, eller skal den være på dambrug?

Der tror vi jo i lighed med regeringen, at vi har bedre muligheder for at lave en miljøvenlig akvakultur på land, fordi vi har nogle helt andre muligheder for at rense det vand, som de her fisk svømmer rundt i, og som kvælstoffet jo også ender ude i. Der har vi bare bedre muligheder for med teknologi at rense det vand, end vi har ude på havet, og derfor tror vi på, at det er på land, vi skal satse på løsninger, og ikke på havet, hvilket var den tidligere regerings strategi.

Man kan sige, at det, vi i virkeligheden går ind og rører ved nu, jo er en politisk beslutning, som den tidligere regering traf i forbindelse med landbrugspakken, som vi også har haft lejlighed til at diskutere i mange andre sammenhænge, mere i forbindelse med landbruget, men der var en lidt lemfældig tilgang til kvælstof, og det gælder altså også for akvakulturbranchen. Men det her handler jo altså ikke om en udfasning af akvakultur, men om, hvor vi synes at udviklingen og satsningen skal finde sted, altså om det skal være på havbrugene ude på havet med de begrænsninger i muligheden for at rense vandet, eller om det skal være på land, hvor vi altså har bedre muligheder for at skabe en grøn branche.

Tak, og der er en kort bemærkning. Hr. Jacob Jensen.

Tak til den radikale ordfører for indlægget. Det er ikke overraskende; det har vi selvfølgelig diskuteret tidligere. Jeg skal bare spørge, når nu De Radikale er med på at understøtte en proces, i retning af at man gerne ser flere landbaserede anlæg, og man siger, at de miljømæssigt skulle være bedre end dem, man har ude på havbrugene, hvad dokumentation man så har for det. Altså, er der f.eks. lavet nogle sammenlignelige analyser i forhold til kvælstofpåvirkningen fra netop saltvandsdambrugene sammenlignet med påvirkningen fra havbrugene? Og hvordan forholder man sig fra De Radikales side til, at netop de landbaserede anlæg har udledning i vandplansområderne, mens havbrugene har det ude på åbent vand, hvor der rent faktisk er mulighed for at lave den udledning, når man kigger på de vvm-analyser, som man jo er underlagt for at få tilladelsen til at lave havbrug, altså at lever man op til dem, er der den mulighed. Hvordan harmonerer det med, at man egentlig gerne vil en udvikling på land, når der rent faktisk er en manglende dokumentation for, at det skulle være bedre?

Ordføreren.

Det understreger jo behovet for udvikling i forhold til dambrugene. Jeg ved ikke helt, hvad det er for en dokumentation, som hr. Jacob Jensen efterspørger. Altså, det siger jo lidt sig selv, at når noget foregår i net og bliver direkte udledt i havet, er det lidt sværere at rense det, end hvis det foregår inde i et lukket anlæg. Og så kan det jo være rigtigt, som hr. Jacob Jensen siger, at der i dag så bliver udledt til nogle indre farvande, men det kan vi jo gøre noget ved. Der kan vi jo sørge for at stille større krav til, hvordan det bliver renset, hvorimod vi bare ikke har mulighed for det på samme måde på havet.

Så jeg vil da sige, at hr. Jacob Jensens indlæg ikke fortæller mig, at vi ikke skal drosle ned for havbruget, men det fortæller mig, at der er grund til, at vi så måske også kigger på, om vi skal regulere dambrugene endnu mere.

Hr. Jacob Jensen.

Min pointe var sådan set mere, om ikke De Radikale anerkender, at der allerede i dag er miljøregler, der sætter rammen for og vurderer, hvorvidt i det her tilfælde havbrug har en negativ påvirkning af havmiljøet og de nærliggende natura 2000-områder, som jo er noget af det, man kigger på i habitatkonsekvensdirektivet, altså at der ligger krav, man skal leve op til, og hvis man lever op til dem, er der ikke et miljømæssigt problem. Anerkender De Radikale ikke, at de regler eksisterer, og at de sådan set er gode nok i den forstand, at lever man op til det, er der ikke den påvirkning, som der bliver påstået?

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige, at der er rigtig mange krav og regler, hvor det, selv om man lever op til dem, stadig væk har en konsekvens, og hvis der er noget, som virkelig har fyldt i min indbakke, siden jeg blev miljøordfører, er det faktisk de her havbrug og de borgere, der bor i nærheden af sådan et havbrug. Så det har jo konsekvenser. Og det kan da godt være, at det ikke overskrider de grænseværdier, vi har sat, men at det har konsekvenser for miljøet og borgere, er der da slet ikke nogen tvivl om.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kasper Roug.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne komme med en lille kommentar, for jeg er sikker på, at hr. Jacob Jensens hensigt lidt er at kaste et røgslør ud over det, som det her i virkeligheden vil. Altså, han taler meget om teknik, men det, som vi gerne vil tale om, er jo selvfølgelig miljø, og det er ikke kun miljø, men det er også et spørgsmål om at tale om bl.a. fiskeri. Det er jo også et spørgsmål om, at fiskeriet skal have en mulighed for at overleve på de her områder. Vi ved jo, at punktforureningen fra de her anlæg kan være voldsom og kan have indflydelse på enkelte områder.

Så det er jo bare for at høre ordførerens kommentar til det, at hr. Jacob Jensens røgslør er en gang drilleri, synes jeg godt nok, i stedet for at man diskuterer det, som det nu engang er, altså et spørgsmål om miljø og et spørgsmål om fremtidens akvakultur.

Ordføreren.

Nu sagde jeg lige til ministeren, før jeg gik herop, at jeg nu har været i Folketinget så længe, at jeg godt tør indrømme, når der er noget, jeg ikke ved så meget om, og nogle andre er klogere end mig, og det lyder, som om den socialdemokratiske ordfører er klogere end mig på det her område. For det lyder utrolig rigtigt og klogt, og det kan også være, det er rigtigt, at hr. Jacob Jensen kaster røgslør ud.

Hr. Kasper Roug.

Jeg vil da bare helt stille sige mange tak for de pæne ord. Der kan ikke siges så meget mere, og der er ingen grund til at kommentere røgsløret mere end det, tænker jeg.

De var faktisk ment oprigtigt. Altså, problemet heroppe er, at man, når man giver nogen ros, så altid er bange for, at folk tror, at det er sarkasme, men det var faktisk ærligt ment.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til De Radikales ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Tak. Vores sædvanlige ordfører kunne desværre ikke være her lige nu, da han skulle til forhandlinger, så jeg har lovet lige at sige et par ord fra Enhedslisten.

Først og fremmest glæder det mig jo, at det her lovforslag foreslår, at traditionelle havbrug ikke længere skal være omfattet af kvælstofindfasningsordningen, og at tildelingen af udledning af kvælstof i 2021 kun skal være muligt for miljø- og ressourceeffektive dambrug. Det er et skridt på vejen i tilbagerulningen af den blå landbrugspakke. For traditionelle havbrug har haft deres storhedstid; de er ikke længere tidssvarende. Det er ikke længere tidssvarende at producere fisk med en næringsstofsudledning, der hældes direkte i havet uden nogen muligheder for at etablere rensningsforanstaltninger.

Produktionen af fisk i Danmark skal simpelt hen finde sted på en mere miljøvenlig og bæredygtig måde. For de fleste danske kystvande er i en dårlig økologisk tilstand, og den primære grund hertil er de store mængder af tilførsel af kvælstof. Samlet set vil de foreslåede ændringer i det her lovforslag bidrage til en mindre kvælstofudledning fra akvakulturerhvervet end forudsat i vandområdeplanerne fra 2015 til 2021 på ialt 1.950 t kvælstof til gavn for vandmiljøet. Det mener vi i Enhedslisten er en rigtig god start og en rigtig god idé.

Men det er vigtigt, at tildelingen af nitratudledningerne tager hensyn til den økologiske tilstand i de havområder, der huser akvakulturanlæg. I Enhedslisten ser vi derfor nogle udfordringer i den eksisterende fordelingsmodel af N-puljen på kystvandområder, altså at fordelingen af nitratpuljen er besluttet uafhængigt af havmiljøets tilstand. Det synes vi er en ommer. Vi så derfor gerne, at den relativt store puljeandel til kystvande bliver tildelt til de mest sårbare havområder, mens kystvande, som ikke ifølge indsatsberegningerne fra 2015-2021 er der, får en mindre tilførsel.

Så alt i alt kan Enhedslisten støtte lovforslaget, men vi ser gerne en bedre tildeling af kvælstof, i forhold til hvor der må udledes, i forhold til havmiljøets tilstand i de enkelte have.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Jeg vil bare lige først kommentere, at jeg ikke synes, det er pænt, når man nu ikke selv har gode argumenter, at man så beskylder andre for at lægge røgslør ud. Jeg forsøger faktisk at udfordre det eksisterende lovforslag her, med hensyn til hvad vi egentlig taler om, nemlig om havbrug er godt eller skidt, eller hvad det nu er. Så den vil jeg bare ikke lade stå uimodsagt.

Når det er sagt: Tak til Enhedslistens ordfører for bemærkningerne. Jeg vil spørge, om Enhedslisten anerkender, at natur og miljø jo ikke kender landegrænser, ligesom efterspørgsel og produktion jo sådan set heller ikke gør det. Og hvad ville der ske, hvis man forestillede sig, at der ikke var en havbrugsproduktion, en fiskeproduktion i Danmark? Ville der så ikke kunne ske det, at man flyttede den produktion til nærområderne, eksempelvis kysten ud for – ikke Nordpolen, det hedder det så ikke – men ud for Polens nordkyst, må det jo så være? Og det er jo det samme havmiljø, vi taler om. Østersøen har jo gennemstrømning op igennem bælterne og Kattegat og tilbage igen. Så hvordan tænker Enhedslisten det? Hvad opnår vi så miljømæssigt, hvis der vel at mærke er en påvirkning, ud over at produktionen, arbejdspladserne og eksporten så ikke længere er dansk?

Ordføreren.

Jamen det er vores klare vision, at den produktion af fisk, der skal være, skal ske på land og i tanke, så vi kan sikre den nødvendige rensning og udtagning af næringsstoffer. Når det så er sagt, er det jo klart, at vi har en fælles opgave i landene omkring Østersøen med at mindske den ret store kvælstofudvaskning, som der er. Det ansvar skal eksempelvis Polen jo også tage del i.

Hr. Jacob Jensen.

Jo, men min pointe er sådan set, at produktionen søger derhen, hvor det er mest effektivt økonomisk, selvfølgelig også inden for de rammer, der nu engang måtte være. Det er jo ikke sådan, at det er specielt effektivt, eller det er i hvert fald ikke økonomisk rentabelt at lave landbaserede anlæg i dag. Der er nærmest ingen, og dem, der er, giver dundrende underskud. Så det vil jo betyde, hvis man udfaser havbrugene i Danmark, at de flytter et andet sted hen, og det kunne netop være inde i Østersøområdet i polsk farvand. Så har vi jo ikke opnået nogen miljøgevinst, men det eneste, der er opnået, er sådan set, at den eksport og de indtægter til vores velfærdssamfund er forsvundet ud af Danmark. Det er da ærgerligt.

Ordføreren.

Danmark er jo ikke en øde ø, og lige så vel som der er krav til, at vi skal sænke vores kvælstofudledning til vandmiljøet, er der jo også krav i Polen. Jeg synes, vi skal udnytte den chance, det er, at vi jo kan investere i og faktisk gå foran med at lave landbaseret fiskeproduktion. Og så vil havet forhåbentlig også give mulighed for, at der faktisk kan være vilde fisk, vi kan fange i langt højere grad, end det er muligt i dag. Det kræver jo også, at vi får sænket kvælstofudledningen og får lavet et ordentligt havmiljø.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører, og så er næste ordfører fra Nye Borgerlige. Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Tak for det. Lovforslaget medfører, at havbrug ikke længere er omfattet kvælstofpuljeordningen, og desuden vil lovforslaget reducere den resterende mængde kvælstof fra den eksisterende ordning til miljø- og ressourceeffektive dambrug fra 252,9 t til 80 t.

Jeg synes, det er en skam, at der ikke i stedet fokuseres på at fremme havbrug og dambrug. Havbrug er et erhverv med rigtig mange positive muligheder. Havbrug er ressourceeffektiv fødevareproduktion med et lavt klimaaftryk. Fisk er en sund og eftertragtet fødevare. Opdræt af fisk må alt andet lige betyde et mindre pres på de vilde bestande. Sektoren kan skabe vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

På globalt plan er akvakultur den animalske primærproduktion med den højeste vækstrate, nemlig 6 pct. Erhvervet er stort i andre lande, f.eks. Norge, og det er også stort på Færøerne. EU og flere medlemslande har europæiske og nationale vækststrategier for akvakultur.

Udledningen af næringsstoffer fra danske havbrug udgør en minimal del af den samlede udledning. Tilstrømningen af kvælstof fra Nordsøen og Østersøen er omkring ni gange så stor som den samlede danske landtilstrømning. Udledningen af næringsstoffer fra havbrug er derfor minimal i forhold til øvrige kilder.

Dansk Akvakultur anfører, at udtagningen af kvælstofpuljen til havbrug vil have negative konsekvenser for de miljø- og ressourceeffektive dambrug, da disse anlæg leverer fisk til havbrugene. Jeg bemærker, at Danmarks Naturfredningsforening mener, at havbrug ikke er en tidssvarende teknologi. Det er de nok ikke enige i i Norge, hvor erhvervet er blandt de største, faktisk det næststørste, sidst jeg tjekkede, efter olieindustrien, som Dansk Naturfredningsforening og venstrefløjen nok også anser for at være ikketidssvarende teknologi. Nye Borgerlige kan ikke stemme for lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kasper Roug. Værsgo.

Tak for det. Det er bare et kort spørgsmål: Anerkender ordføreren ikke, at en større mængde kvælstof gør, at man ødelægger havmiljøet og dermed også ødelægger fiskebestandene?

Ordføreren.

Jeg mener, at de tal, vi taler om her, er så minimale i forhold til den samlede kvælstoftilstrømning i havene, at det er negligibelt.

Hr. Kasper Roug.

Det er jeg et eller andet sted ked af at høre. Det vil sige, at så længe det bare er minimale tal, gør det ikke så meget. Er der også andre områder, som hvor tallene er minimale, og som vi heller ikke skal kigge på reguleringer i forhold til? Hvad med andre erhverv? Vil de ikke blive rimelig fortørnede eller sure, hvis man på den måde negligerer nogle erhverv i forhold til andre?

Ordføreren.

Vi kan også godt se på andre erhverv. Men nu taler vi om havbrug i den her sammenhæng, og de tal, vi taler om her, er fuldstændig negligible i sammenligning med den mængde kvælstof, der alligevel strømmer igennem havene. Så jeg mener ikke, at det her kan forventes at have nogen nævneværdig indflydelse på havmiljøet som sådan.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Så er der ikke flere ordførere, der vil bede om ordet, så nu er det miljøministeren.

Tak for det. Jeg er optaget af at passe bedre på vores vandmiljø og samtidig understøtte en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren. Og med det her forslag mener jeg at vi gør begge dele.

I havbrug opdrættes fisk i åbne netbure ude på havet. Det vil sige, at havbrugene udleder stoffer direkte til vandmiljøet uden nogen form for rensning. Modsat havbrugene kan der i moderne anlæg på land produceres fisk, hvor der renses for næringsstoffer, og hvor der anvendes mindre eller ingen medicin og hjælpestoffer. Tilsammen betyder det, at de landbaserede anlæg er langt mere miljøeffektive end havbrug, og derfor ser jeg også et stort potentiale i at satse på de mest miljøvenlige landbaserede akvakulturanlæg og ikke i mere vækst i havbrugssektoren. Og det er i det lys, man skal se lovforslaget her.

Formålet med lovforslaget er, at havbrug ikke længere vil være omfattet af det, der hedder N-indfasningsordningen, og at tildelingen af kvælstof i ordningens sidste år, altså i år, kun skal være muligt for miljø- og ressourceeffektive dambrug.

Miljø- og ressourceeffektive dambrug er karakteriseret ved at bruge moderne teknologi til at rense udledningen, og det er som sagt ikke muligt for havbrug. Derudover bliver det med lovforslaget foreslået, at den resterende mængde kvælstof fra den eksisterende ordning nedjusteres fra cirka 250 t til 80 t. Det skyldes bl.a. den geografiske fordeling af kvælstoffet i vandområdeplanerne. At vi er landet på præcis de her 80 t skyldes et samarbejde mellem en række interessenter inden for drift af akvakultur. Puljen til de miljø- og ressourceeffektive dambrug, altså de 80 t, vil kunne bidrage til en øget fiskeproduktion i mere moderne, landbaserede anlæg, og der er i vandplanlægning for vandplan II taget højde for den mængde af kvælstof, som der vil kunne gives tilladelse til under den her N-indfasningsordning i år, fordi der er fastlagt kompenserende tiltag.

Det sikrer altså, at udledningen ikke medfører forringelser i miljøtilstanden, eller at der sker en merudledning, i forhold til hvad der var forudsat i vandområdeplanerne. Og samlet set vil lovforslaget bidrage til en mindre forventet udledning af kvælstof fra akvakulturerhvervet end forudsat i vandplanlægningen og også i den gældende hjemmel til cirka 195 t. Hertil kommer så også den potentielt mindre merudledning af fosfor, organisk materiale, medicin og hjælpestoffer.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli sammen med en ny bekendtgørelse, som ministeriet også arbejder på. Jeg vil gerne kvittere for den vedholdende og rettidige indsats, som Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund samt lokale foreninger og borgere har gjort for at sætte fokus på udfordringerne med havbrug.

Med det her lovforslag tager vi endnu et skridt i den rigtige retning, hvor vi beskytter vores vandmiljø og samtidig skaber mulighed for dem, som kan og vil producere fisk med en lav miljøpåvirkning, nemlig de moderne anlæg på land. Så for mig er der ingen tvivl om, at fremtiden ligger i de moderne landbaserede anlæg, som vi i øvrigt også er rigtig gode til at lave i Danmark, og som vi forhåbentlig også kan være med til eksportere. Så med de ord jeg tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Jacob Jensen.

Tak til ministeren. Det var selvfølgelig ikke overraskende, og det er jo helt, som det skal være. Vi kender hinandens synspunkter efterhånden. Jeg skal bare spørge om noget. Det, der undrer mig, er, at ministeren tilsyneladende ikke anerkender, at der jo er krav og regler, vvm-analyser etc., som netop vurderer på, om der er en negativ miljøpåvirkning af de forskellige aktiviteter, vi har, eksempelvis havbrug. Og når vi har det, er der jo netop en analyse, der vurderer, om det her er noget, vi kan tillade inden for de muligheder, der er, i forhold til om vi påvirker vores miljø, herunder havmiljøet, negativt. Det vil sige, at de havbrug, der er der i dag, og de eventuelt kommende havbrug jo skal leve op til præcis de krav om negativ miljøpåvirkning. Er de ikke til stede, kan de jo ikke få en godkendelse. Anerkender ministeren ikke de regler, vi kender, altså vvm-analyserne og andre regler omkring hele havmiljøet og de tilladelser, man skal have, for at kunne få muligheden for at udvide? Er det ikke en anerkendelse, ministeren egentlig kan se for sig?

Ministeren.

Jeg synes egentlig, det var et godt sted, ordføreren startede, nemlig at vi er rygende uenige på det her punkt. Det tror jeg er velkendt for alle. Og det er også noget, som vi har diskuteret op til flere gange her i Folketinget, nemlig at vi har valgt en ny kurs som regering i forhold til den tidligere regering, hvor man fra den tidligere regerings side lagde op til, at man kunne bruge de kompenserende marine virkemidler. Man afsatte en pulje til kvælstof, som vi jo nu tager ud af den her indfasningsordning, og i det hele taget ønskede man en vækst i forhold til havbrugssektoren. Der har jeg meget klart sagt, at jeg ikke ønsker flere og større havbrug i Danmark.

Vi har taget en række skridt for at nå derhen. Det her er jo så også et af de skridt, sammenholdt med at vi står over for en stor opgave i Danmark med at få udledningerne af næringsstoffer ned, altså at vi får passet bedre på vandmiljøet. Det er jo det, der også ligger i det her. Og der ønsker vi fra regeringens side, at vi går i retning af en udvikling, hvor vi fremmer de moderne landbaserede anlæg, hvor der også stadig er et udviklingsarbejde, men som er det, vi ser som fremtiden.

Hr. Jacob Jensen.

Men når man kigger på, at man gerne vil nedbringe næringsstofferne, som bliver tilført havmiljøet, må man jo kigge på det over en bred kam. Der er jo mange forskellige påvirkninger af havmiljøet. Vi taler også i øjeblikket om vandplaner og fødevareproduktion i bred forstand og om industri og os alle sammen hjemme i husholdningerne. Er det ikke rimeligt, at man så kigger på, hvad det egentlig er, man får ud af det her, i forhold til den omkostning, vi påfører vores land – manglende arbejdspladser, manglende investeringer, manglende eksport? Og må jeg så spørge helt direkte: Er det regeringens plan helt at forbyde havbrug i Danmark på sigt?

Ministeren.

Jeg synes, det er helt rigtigt at sige, at der selvfølgelig er mange kilder til de næringsstofudledninger, der sker i Danmark, og det er jo det, vi skal have fat på, også med de vandplaner, som ordføreren peger på. Der er landbruget nogle af dem, der udleder allerflest næringsstoffer, men der er også spildevand, og der er også havbrug og andet. Det, vi diskuterer her, er jo havbrug, og der ønsker vi en anden udvikling. Det har vi også diskuteret tidligere. Altså, der ligger nogle havbrug i dag, og der er der sådan set en proces i gang også fra Miljøstyrelsen. Men det, vi ønsker at understøtte politisk, er de landbaserede anlæg, og det er jo det, som lovforslaget her også peger i retning af.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)