L 180 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug).

Af: Miljøminister Lea Wermelin (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-02-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 02-03-2021
Betænkning afgivet 07-04-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-04-2021
3. behandlet, vedtaget 27-04-2021
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Lovforslaget vil medføre, at havbrug ikke længere er omfattet af kvælstofpuljeordningen til miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug (N-indfasningsordningen), og at tildeling af kvælstof i ordningens sidste år i 2021 kun skal være muligt for miljø- og ressourceeffektive dambrug, hvor udledningerne kan renses.

Desuden vil lovforslaget reducere den resterende mængde kvælstof fra den eksisterende ordning til miljø- og ressourceeffektive dambrug fra 252,9 t til 80 t. N-indfasningsordningen vil herudover bl.a. blive tilpasset med en oversigt over, hvor og hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte kystvande.

Lovforslaget følger op på ”Aftale om kvælstofindsatsen i 2020” af 25. november 2019 indgået af regeringen (S), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 54 (S, SF, RV, EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 42 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.