B 247 Forslag til folketingsbeslutning om adgang til abort i Danmark for polske kvinder.

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Beretning afgivet
Afgivet: 08-06-2021

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 8. juni 2021

20201_b247_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 8. juni 2021

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG)

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)) mener, at kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er fundamentale for at opnå reel ligestilling, særlig inden for sundhed, familiedannelse og retten til at træffe egne beslutninger om fremtiden. Retten til abort er en central del heraf. Derfor ønsker S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG) at udvise støtte til de polske kvinders kamp for ret til abort og vil afsøge mulighederne for mere konkret at øge polske kvinders kendskab til adgangen til abort i Danmark.

Dansk Folkeparti

Et mindretal i udvalget (DF) kan ikke tilslutte sig forslaget, da vi ikke mener, at Danmarks sundhedsvæsen skal tilbyde betaling af abort for andre landes kvinder, selv om vi støtter kvindernes frihed til at vælge abort. Der er flere lande, som har en restriktiv abortpolitik, og vi skal ikke håndtere andre landes udfordringer. Vi har mange andre sygdomsproblematikker i Danmark, som vi skal bruge vores ressourcer på.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og var til 1. behandling den 28. april 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

P.u.v.

Jane Heitmann

formand