Fremsat den 9. marts 2021 af Birgitte Bergman (KF),
Søren Pape Poulsen (KF),
Jacob Jensen (V), Sophie Løhde (V),
René Christensen (DF) og Morten Messerschmidt (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af bekendtgørelse om
bade- og bådebroer
Regeringen opfordres til i indeværende
folketingsår (2020-21) at ændre bekendtgørelse
om bade- og bådebroer, så kommunerne får
kompetence til at meddele tilladelser til indretninger på og
ved bade- og bådebroer.
Bemærkninger til forslaget
Borgere med ejendomme ud til kysten oplever i
dag et uforståeligt bureaukrati, når de har en bade-
eller bådebro eller søger tilladelse til at etablere
eller ændre en bade- eller bådebro, bl.a. fordi en del
borgere med ejendomme langs kysten er oppe i årene og mere
eller mindre gangbesværede og derfor har brug for
gelænder, trapper ned i vandet eller let adgang til egen
båd med bådlift. Efter de gældende regler er det
kommunen, der har kompetencen til at meddele tilladelse til
etablering eller ændring af bade- og bådebroer, mens
den statslige myndighed Kystdirektoratet skal give tilladelse til
et gelænder, en bænk på broen, en trappe i
vandet, et skilt om lav dybde, en bådlift og andre mindre
indretninger på og ved broen.
Der synes således at være en
anakronisme mellem statsligt og kommunalt niveau, hvad angår
kompetencefordelingen for bade- og bådebroer. Det betyder, at
ejere af grunde langs kysten skal henvende sig til to myndigheder,
hvis de ønsker at etablere eller ændre en bade- eller
bådebro og samtidig ønsker tilladelse til et
gelænder, en bænk eller en bådlift. Med andre ord
kræver det statslig myndighed (Kystdirektoratet) at tage
stilling til beskedne og flytbare indretninger på og ved
broer, f.eks. skilte om lavt vand eller sten og gelænder for
gangbesværede, mens det er kommunalbestyrelsen, der har
kompetencen til at tillade selve broen.
Det virker både uforståeligt og
unødigt bureaukratisk at dele kompetencen op på denne
måde, da kommunerne har bedre kendskab til de lokale forhold.
Og når kommunen kan tillægges kompetencen til at
tillade en bade- og bådebro, burde kommunen også have
kompetencen til at tillade mindre indretninger på broen med
samme formål.
Den nuværende opdeling af kompetencen
mellem Kystdirektoratet og kommunalbestyrelsen skyldes, at
ministeren med hjemmel i den tidligere kystbeskyttelseslov har
delegeret kompetencen til at tillade bade- og bådebroer til
kommunalbestyrelsen. Derimod kan kommunen ikke tillade mindre
indretninger på og ved bade- og bådebroer, da disse
forsat kræver tilladelse fra Kystdirektoratet på
ministerens vegne. Da både statsministeren og den nye
indenrigs- og boligminister meget tydeligt har tilkendegivet, at
regeringen vil gøre op med dobbeltadministration, forventer
forslagsstillerne, at miljøministeren har samme tilgang, og
at miljøministeren derfor vil støtte forslaget.
Ydermere har både statsministeren og indenrigs- og
boligministeren udtrykt ønske om, at den offentlige
administration i langt højere grad skal decentraliseres.
Nærværende beslutningsforslag er netop en
decentralisering, hvor beslutningskompetencen rykker nærmere
borgeren og det lokale kendskab og behov.
Forslagsstillerne ønsker konkret, at
kommunerne også får kompetence til at meddele
tilladelser til indretninger på og ved bade- og
bådebroer, der har umiddelbar tilknytning til bade- og
bådebroernes formål.
Skriftlig fremsættelse
Birgitte Bergman
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af bekendtgørelse om bade- og
bådebroer.
(Beslutningsforslag nr. B 240)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.