Fremsat 09-03-2021
1. behandlet/henvist til udvalg 04-05-2021
Betænkning afgivet 02-06-2021
2. behandlet/forkastet 04-06-2021
Ministerområde:
Miljøministeriet
Med forslaget opfordres regeringen til inden udgangen af folketingsåret 2020-21 at ændre bekendtgørelsen om bade- og bådebroer, så kommunerne får kompetence til at meddele tilladelser til indretninger på og ved bade- og bådebroer.
Forslagsstillerne ønsker konkret, at kommunerne også får kompetence til at meddele tilladelser til indretninger på og ved bade- og bådebroer, der har umiddelbar tilknytning til bade- og bådebroernes formål. Dermed gøres der op med dobbeltadministration, og beslutningskompetencen vil rykke nærmere borgeren og det lokale kendskab og behov.
Forslaget blev forkastet. For stemte 45 (V, DF, KF, NB, LA, KD, Inger Støjberg (UFG), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.