Fremsat den 9. marts 2021 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Jette Gottlieb (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om bæredygtigt byggeri og bæredygtige
renoveringer i kommunerne og regionerne
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte de nødvendige forslag m.v. inden udgangen af
2021, således at der i forbindelse med kommunernes og
regionernes byggerier og renoveringer kan stilles et
bæredygtighedskrav om et maksimalt CO2-aftryk på et nærmere
defineret antal kilogram CO2 pr.
kvadratmeter pr. år. Dette krav skal gradvis strammes frem
mod 2030. Hvor kommuner og regioner lever op til kravet, vil
omkostninger i forbindelse med det pågældende byggeri
blive undtaget fra anlægsloftet.
Bemærkninger til forslaget
Det offentlige byggeri og offentligt
støttet byggeri udgør en meget stor andel af det
samlede byggeri. For kommunerne alene vil der frem til 2023 blive
bygget og renoveret for 72,5 mia. kr. (»Kommunale
Byggeprojekter 2020-2023«, Byggefakta).
Derudover står den offentlige sektor og
i særdeleshed kommunerne over for et enormt
renoveringsefterslæb.
Foreningen af Rådgivende
Ingeniører vurderer i deres analyse »State of the
Nation 2020«, at der er et renoveringsefterslæb i
offentlige bygninger på mindst 70 mia. kr. I analysen peges
der bl.a. på den kommunale sektor, hvor der er et markant
efterslæb:
»Blandt de største udfordringer
for kommunerne er dårligt indeklima i bl.a. skoler.
Vurderingen af tilstanden af kommunernes bygninger dækker
over en stor spredning i tilstanden af bygningerne. Således
har kommunerne typisk en del bygninger med tilstand 2
(dårlig/kritisk) eller lavere. Tilstanden for de kommunale
bygninger forventes at være nedadgående de kommende
fire år, hvilket primært skyldes manglende midler til
renovering og nybyggeri.« (»State of the Nation
2020«, FRI - Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, 2020, side 92).
At få gjort offentligt nybyggeri og
offentlige renoveringsprojekter bæredygtige vil være
med til drive hele byggeriet til at blive mere bæredygtigt.
Det vil samtidig udvikle kompetencer og erfaringer, som kan
være med til at løfte det samlede byggeri.
Derudover vil renoveringerne hjælpe
på at forbedre indeklimaet i bygninger. Ifølge en
analyse kan Danmark spare 40 mia. kr. i såkaldte
»multiple benefits« frem mod 2050, hvis vores bygninger
renoveres. Heri indgår alene de reducerede udgifter i
forbindelse med luftvejssygdomme som f.eks. sygefravær,
sundhedsudgifter og mistet produktivitet på arbejdspladserne,
og dermed er det egentlige besparelsespotentiale ved et forbedret
indeklima formentlig væsentligt større (»Analyse
af det samfundsøkonomiske potentiale for
energibesparelser«, Ea Energianalyse for SYNERGI og
Renovering på dagsordenen, 2019).
Et flertal af Folketingets partier fandt det
vigtigt at forbedre indeklimaforholdene i skolerne i forbindelse
med afgivelse af beretning over forslag til folketingsbeslutning om
bedre indeklima i skolerne nr. B 22 (folketingsåret
2019-20).
For at fjerne forhindringer for et mere
bæredygtigt byggeri og i øvrigt sætte gang i den
danske økonomi peges der med det aktuelle beslutningsforslag
på, at kommuner og regioner skal fritages fra
anlægsloftet, for så vidt angår de projekter, som
overholder et nærmere bestemt bæredygtighedskrav.
Regeringen foranlediger forhandlinger om
fastsættelse af niveauet for bæredygtighedskravet om et
maksimalt CO2-aftryk med de partier
og medlemmer af Folketinget, som støtter
beslutningsforslaget, og på baggrund af dialog med branchen,
KL og Danske Regioner inden fremsættelse af de
nødvendige forslag m.v. til implementering af
beslutningsforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
bæredygtigt byggeri og bæredygtige renoveringer i
kommunerne og regionerne.
(Beslutningsforslag nr. B 220)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.