Fremsat den 10. februar 2021 af Peter Juel-Jensen (V),
Marie Bjerre (V), Erling Bonnesen (V),
Thomas Danielsen (V), Kristian Jensen (V),
Anni Matthiesen (V) og Anne Honoré Østergaard (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om at igangsætte forsøg med en
4-årig frilandsbyordning
Folketinget pålægger regeringen at
igangsætte et forsøg med en 4-årig
frilandsbyordning senest den 1. august 2021, som sætter en
række landsbyer og øsamfund fri af snærende
regler og barrierer, så de kan udvikle og gennemføre
strategiske projekter til gavn for lokalsamfundene.
Bemærkninger til forslaget
I en længere årrække har den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og KL samarbejdet om
frikommuneforsøg. Målet med frikommuneforsøgene
var at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan
bidrage til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring i
kommunerne (»Frikommuneforsøg 2016-2020 - En status
på forsøg, evalueringsdesign og implementeringsforhold
- februar 2018«, VIVE, 2018).
Den nuværende regering foreslår at
give syv udvalgte kommuner fuldstændig frihed til at
gentænke folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet
(Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens
§ 38, Folketingstidende 2020-21, tillæg G, R 1
redegørelse). Inspireret heraf er det med
nærværende beslutningsforslag tanken at overføre
forslaget til det helt nære landsbyniveau. For nu er det tid
til - på samme måde - at give en række udvalgte
landsbyer og småøer den samme mulighed for at blive
fri af snærende regler og barrierer, så de kan skabe
udvikling, engagement og nærhed til gavn for den enkelte
borger og lokalsamfundet.
Landdistrikterne og småøerne er
fulde af entreprenante ildsjæle, som med kreative ideer ville
kunne skabe en spændende udvikling for erhvervslivet,
velfærden og kulturlivet, hvis ikke projekterne blev bremset
af regler og administration.
Det foreslås, at der afsættes 20
mio. kr. til at etablere en 4-årig frilandsbyordning, hvor en
række landsbyer og øsamfund får frihed til at
udvikle egne projekter og hermed lade de stærke lokale
civilsamfund demonstrere nye veje til en progressiv
landdistriktsudvikling. I processen identificeres og ophæves
afgørende og begrænsende regler og barrierer på
forsøgsbasis så vidt muligt. Det vil typisk være
statslige og kommunale regler og praksisser.
Temaerne for projekterne kan eksempelvis
være nye erhvervs- og beskæftigelsesprojekter,
velfærdsprojekter for ældre, børn og familier,
attraktive bomuligheder, andelsfællesskaber el.lign. Det
vigtige er dog, at projekterne skal være samlende for
lokalsamfundet, til gavn for borgerne og gerne med deltagelse af
erhvervslivet.
I arbejdet med at identificere og
udvælge frilandsbyerne og småøerne er det
centralt, at der tages højde for, at projekterne er
nytænkende og bidrager til at nedbryde silotænkningen i
det offentlige system. I den forbindelse er det relevant, at
regeringen afdækker, hvilke love og barrierer som er
nødvendige at sætte ud af kraft, og vurderer, om der
er regler eller rettigheder for borgerne, som ikke bør
fraviges. Skulle der i øvrigt være behov for en
specifik bemyndigelse til etablering af frilandsbyordningen, skal
regeringen igangsætte det arbejde snarest muligt efter
vedtagelse af beslutningsforslaget.
Regeringen skal understøtte udvikling,
drift og formidling af frilandsbyordningen til offentligheden og
løbende evaluere de udvalgte landsbyer og
småøer, så det er muligt at vurdere efter 4
år, om nogle af projekterne kan fortsætte og eventuelt
udbredes til andre landsbyer og småøer.
Den konkrete organisering og administration af
frilandsbyordningen skal regeringen fastlægge i samarbejde
med relevante organisationer (som eksempelvis Center for Regional-
og Turismeforskning, Balance Danmark, Landdistrikternes
Fællesråd m.v.), som repræsenterer landdistrikter
og øsamfund, og forskningsinstitutioner inden for udvikling
af landdistrikter (bl.a. SDU). Den konkrete organisering og
administration omfatter både de overordnede rammer,
udvælgelseskriterier for projekter i frilandsbyordningen,
understøttelse af frilandsbyerne, orientering af Folketinget
m.v. Det er vigtigt, at bureaukratiet og de administrative byrder
for frilandsbyerne minimeres, så det ikke kvæler
incitamenterne og det lokale engagement til at udvikle vores
landdistrikter.
Landdistrikternes Fællesråd,
Sammenslutningen af Danske Småøer og Københavns
Universitet har i sit forslag til en frilandsbyordning vurderet, at
budgettet bør være minimum 20 mio. kr. (»Ny
frilandsbyordning vil skabe radikal forandring i
landdistrikterne«, pressemeddelelse fra Landdistrikternes
Fællesråd, den 14. oktober 2020). Det foreslås
derfor at afsætte 20 mio. kr. på finansloven over 4
år til frilandsbyordningen, som anvendes til udvikling, drift
og løbende formidling og evaluering, både til de
konkrete projekter og den koordinerende indsats. Herudover kan der
indgås samarbejde med private fonde, som kan bidrage til
udvikling og gennemførelse af projekterne. Den nærmere
belysning af udmøntningen og finansieringen kan ske under
udvalgsarbejdet. Der henvises til Venstres fuldt finansierede
finanslovforslag for 2021, hvor der bl.a. er afsat midler til at
sikre mere frit valg for landdistrikterne.
Forsøget med frilandsbyordningen skal
igangsættes senest den 1. august 2021.
Skriftlig fremsættelse
Peter Juel-Jensen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
igangsætte forsøg med en 4-årig
frilandsbyordning.
(Beslutningsforslag nr. B 154)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.