Fremsat 10-02-2021
1. behandlet/henvist til udvalg 29-04-2021
Ministerområde:
Indenrigs- og Boligministeriet
Regeringen pålægges at igangsætte et forsøg med en 4-årig frilandsbyordning senest den 1. august 2021. Ordningen skal sætte en række landsbyer eller øsamfund fri af begrænsende regler og barrierer, så de kan skabe udvikling, engagement og nærhed til gavn for den enkelte borger og lokalsamfundet.
Det foreslås, at der afsættes 20 mio. kr. på finansloven over 4 år til frilandsbyordningen, hvor en række landsbyer eller øsamfund får frihed til at udvikle egne projekter og lade de lokale civilsamfund demonstrere nye veje til landdistriktsudvikling. I processen skal begrænsende regler og barrierer identificeres, og det skal vurderes, i hvilken udstrækning de kan ophæves i forsøgsperioden.