Fremsat den 4. februar 2021 af Morten Messerschmidt (DF),
Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF),
Bent Bøgsted (DF),
René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om undersøgelse af afviklingen af dansk
minkavl
Folketinget pålægger regeringen at
bede Kammeradvokaten om at foretage en klar vurdering af, om det
var ekspropriation, jf. grundlovens § 73, eller ej, da
regeringen uhjemlet afviklede minkerhvervet i Danmark og fik
vedtaget lovforslag nr. L 77 (forslag til lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink).
Bemærkninger til forslaget
Tilkendegivelse om lovforslag nr. L 77 (forslag til
lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink)
Ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 77 den 21.
december 2020 gennemførtes regeringens beslutning om forbud
mod at holde mink til og med den 31. december 2021. Lovforslaget,
som blev fremsat den 10. november 2020, pålagde fysiske
såvel som juridiske personer at lade alle mink aflive og
tilbød i den forbindelse en tempobonus på 20 kr. pr.
mink til avlere, der havde aflivet alle mink i besætningen
senest den 16. november 2020.
Ved den endelige afstemning stemte samtlige
borgerlige partier imod lovforslaget, mens regeringens forslag fik
opbakning fra et flertal bestående af S, RV, SF, EL, ALT og 2
medlemmer UFG.
Når de borgerlige partier stemte imod,
skyldtes det ikke modstand mod erstatning til minkavlerne, men
derimod forslagets uklarhed herom. Under debatten, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg F, møde 17, kl.
10:38-10:42, bad eksempelvis Ulla Tørnæs (V) den
socialdemokratiske ordfører bekræfte, at »det,
som man i det mindste kan give minkavlerne, vil være fuld og
hel erstatning i henhold til normale ekspropriationsbestemmelser?
Lovforslaget, som er til første behandling her, nævner
jo ikke ekspropriation med et eneste ord, men taler derimod om
erstatning og kompensation«.
Herpå svarede den socialdemokratiske
ordfører, Anders Kronborg (S): »Om det er inden for de
juridiske rammer af et ekspropriationsspørgsmål, vil
jeg have svært ved umiddelbart at give en juridisk vurdering
af, for det er § 73. Men jeg kan give en politisk vurdering
af, hvor jeg synes vi skal bevæge os hen i forhold til
erstatningen, og det er på ekspropriationslignende
vilkår i forhold til branchen«.
Også Torsten Schack Petersen (V)
spurgte: »Misforholdet mellem delvis erstatning og
fuldstændig erstatning vil i ekspropriationstilfælde
givetvis føre til, at lovens gyldighed vil blive genstand
for retssager, hvor minkavlerne vil stå stærkt, advarer
advokat Håkun Djurhuus. Gør det ikke noget indtryk, at
juridiske eksperter vurderer, at det lovforslag, som regeringen har
lagt frem, potentielt er endnu et grundlovsbrud, fordi der ikke
sikres en fuld erstatning? «
Anders Kronborg (S) svarede, at han
håbede, man kunne »lande en bred aftale, der virkelig
giver minkavlerne en ordentlig erstatning. Det synes jeg vi skylder
minkavlerne.«
I sin afsluttende tale sagde daværende
minister for området, Mogens Jensen, om
ekspropriationsspørgsmålet: »Det er vigtigt for
mig at understrege, at hvis det for den konkrete minkavler vurderes
at være tale om ekspropriation i udmålingen af
erstatning, er der selvfølgelig krav på fuld
erstatning. Det følger jo direkte af grundloven. Det vil
være sådan, at det beror på en konkret vurdering
i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der er tale om
ekspropriation. Vurderingen afhænger af en række
faktorer, herunder om den pågældende udøver
minkavl som hovederhverv, men regeringen arbejder på en
model, hvor der under alle omstændigheder, uanset om der
juridisk set er tale om ekspropriation eller ej, ydes erstatning
efter nøjagtig de samme principper og på
nøjagtig samme vilkår«, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg F, møde 17, kl. 13:16.
Igennem hele debatten afstod regeringen og
regeringspartiets ordfører altså fra at forholde sig
til, om lovforslag nr. L 77 var et ekspropriationsforslag efter
grundlovens § 73, og hvilken betydning dette kunne få
for erstatningsudmålingen og mulighederne for at
anlægge efterfølgende retssager til afklaring efter
grundlovens § 73, stk. 3.
Ved andenbehandlingen fremsatte regeringen et
ændringsforslag (nr. 10), der hjemlede »erstatning og
kompensation, der svarer til minkenes værdi, og erstatning og
kompensation til dækning af det herved opståede
driftstab«. Det bemærkes, at der tales om både
erstatning og kompensation. I bemærkningerne til
ændringsforslaget uddybes dette, derved at »det
forudsættes, at de regler, der fastsættes i
medfør af den foreslåede ændring, som minimum
svarer til den erstatning, der ydes efter lov om hold af dyr, for
så vidt angår ikke smittede besætninger, hvormed
det tilsigtes, at den erhvervsdrivende stilles som ved
ekspropriation. Der vil blive fastsat regler om, at der i
tilfælde af ekspropriation ydes fuldstændig
erstatning«.
Intet sted tales der om
ekspropriationserstatning. Og det er centralt, dels for at
forstå alvoren af den manglende hjemmel bag regeringens
igangsættelse af nedlæggelsen af minkerhvervet i
Danmark, dels - og for minkavlerne især relevant - for at
fastslå erstatningens omfang. I den forbindelse kan der
henvises til højesteretsdom (U2017. 2491H), hvor
Højesteret udtalte, at erstatning ved ekspropriation som
udgangspunkt udmåles til det afståedes værdi i
handel og vandel, men i konkrete tilfælde - hvor forholdene
tilsiger det - kan beregnes som genanskaffelsesværdien eller
brugsværdien. I den konkrete sag fandt Højesteret, at
erstatningen skulle fastsættes på grundlag af den
indtjening, som den eksproprierede havde mistet ved som
følge af ekspropriationen ikke at kunne drive den
virksomhed, han havde forventet, med tillæg af arealets
handelsværdi efter endt indvinding. Højesteret afviste
at fastsætte erstatningen til arealets handelsværdi, da
dette ikke ville give virksomheden fuld erstatning.
Noget tilsvarende må efter
forslagsstillernes opfattelse gælde i relation til lovforslag
nr. L 77, der de facto har ført til, at det samlede
minkerhverv i Danmark er afviklet. Selv avlsdyr er aflivet, hvilket
gør en senere genoptagning af minkavl særdeles
vanskelig. Lovforslag nr. L 77 er dog ikke klart.
I de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 77 står der under afsnit 2.2. om erstatning
og kompensation (side 7): »Dette sker ud fra en antagelse om
ekspropriation«, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg
A, L 77 som fremsat. Senere i bemærkningerne til lovforslaget
(side 8) står der: »Det vil afhænge af en samlet
vurdering ud fra de ovenfor beskrevne momenter, om en ordning som
den foreslåede konkret over for den enkelte minkavler vil
være udtryk for et ekspropriativt indgreb i grundlovens
forstand.«
Nogen konklusion giver regeringen dog ikke,
men skriver i bemærkningerne (side 8): »Det er på
den baggrund vurderingen, at det foreslåede midlertidige
forbud mod hold af mink ikke i almindelighed vil udgøre et
ekspropriativt indgreb over for de erhvervsdrivende. Det kan
imidlertid ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil
kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete
erhvervsdrivende.«
Senere i bemærkningerne (side 14) mener
man, at det ikke kan »udelukkes, at den foreslåede
ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for
konkrete erhvervsdrivende. Der vil på den baggrund blive
fastsat regler om, at der i tilfælde af ekspropriation ydes
fuldstændig erstatning«. I kommentaren til § 7
fremfører man derfor, at det skal være muligt at
benytte »fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom« - men stadig ikke en klar
stillingtagen.
Afklaring er vigtig
Denne uklarhed er efter forslagsstillernes
mening uacceptabel.
Om der er tale om almindelig regulering eller
ekspropriation, er væsentligt. Dels i forhold til den
fremtidige forståelse for udmåling af
ekspropriationserstatning, dels for at forstå karakteren af
det lovbrud, regeringen begik ved gennemførelsen af den
uhjemlede afvikling af minkavlen i Danmark. Det er erkendt, at
regeringen brød loven, idet der ikke forelå hjemmel
til den gennemførte afvikling af minkerhvervet. Men om loven
skulle have hvilet på - og om lovforslag nr. L 77
følgelig hviler på - grundlovens § 3 eller §
73 er væsentligt for at forstå karakteren af
grundlovs-/lovbruddet.
Beslutningsforslaget pålægger
derfor regeringen at bede Kammeradvokaten foretage en klar
vurdering af, om lovforslag nr. L 77 og afviklingen af
minkerhvervet i Danmark var ekspropriation eller ej. Uden en
sådan afklaring tvinges minkavlerne til at forelægge
spørgsmålet for domstolene.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
undersøgelse af afviklingen af dansk minkavl.
(Beslutningsforslag nr. B 143)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.