Fremsat 04-02-2021
1. behandlet/henvist til udvalg 08-04-2021
Betænkning afgivet 12-05-2021
2. behandlet/forkastet 20-05-2021
Ministerområde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Forslaget pålægger regeringen at bede Kammeradvokaten om at foretage en klar vurdering af, om det var ekspropriation, jf. grundlovens § 73, eller ej, da regeringen uhjemlet afviklede minkerhvervet i Danmark og fik vedtaget lovforslag nr. L 77 (forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink). Det er centralt at få afklaret dette, dels for at forstå karakteren af det lovbrud, regeringen begik ved gennemførelsen af den uhjemlede afvikling af minkavlen i Danmark, dels – og for minkavlerne er det især relevant – for at fastslå erstatningens omfang.
Forslaget blev forkastet. For stemte 42 (V, DF, KF, NB og LA), imod stemte 53 (S, SF, RV, EL, ALT, KD, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG), hverken for eller imod stemte 0.