B 125 Forslag til folketingsbeslutning om lige konkurrencevilkår blandt netbutikker.

Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Beretning afgivet

Spørgsmål 13

Det fremgår af svar på B 125 – spm. 7 af 12. august, at ministeren mener, at ansvaret for sikkerheden af de produkter, der via de digitale markedspladserne sælges til europæiske forbrugere fra sælgere i Kina og andre tredjelande, skal ligge hos sælgeren eller fabrikanten i tredjelandet. Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren i praksis vil sikre kontrollen og markedsovervågningsindsatsen i forhold til disse produkter, hvis ansvaret for den forudgående kontrol af produkternes lovlighed og sikkerhed kun ligger hos fabrikanten i Kina? Langt størstedelen af den produktsikkerhedskontrol, der foretages i de traditionelle leverandørkæder omfattet af produktsikkerhedslovgivning i relation til produkter fra tredjelande i dag, foretages og bekostes af de økonomiske aktører – importører og distributører. Den foretages ikke af markedsovervågningsmyndighederne. Vil ministeren i det lys oplyse, om ministeren ikke finder det relevant og rimeligt, at onlinemarkedspladserne, som trods alt profiterer på salget, også skal varetage denne opgave frem for de danske myndigheder, der er skattefinansierede?
Dato: 23-08-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne: erhvervsdrivende virksomhed

Endeligt svar

Dokumentdato: 03-09-2021
Modtaget: 03-09-2021
Omdelt: 03-09-2021

B 125 - svar på spm. 13 om, hvordan ministeren i praksis vil sikre kontrollen og markedsovervågningsindsatsen i forhold til disse produkter, hvis ansvaret for den forudgående kontrol af produkternes lovlighed og sikkerhed kun ligger hos fabrikanten i Kina, fra erhvervsministeren

ERU B 125 - svar på spm. 13 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 23-08-2021
Modtaget: 23-08-2021
Omdelt: 23-08-2021

Spm. om, hvordan ministeren i praksis vil sikre kontrollen og markedsovervågningsindsatsen i forhold til disse produkter, hvis ansvaret for den forudgående kontrol af produkternes lovlighed og sikkerhed kun ligger hos fabrikanten i Kina, til erhvervsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version