Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
23. august 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 125
Forslag til folketingsbeslutning om lige konkurrencevilkår blandt netbutikker.
Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.
Spørgsmål 13
Det fremgår af svar på B 125 – spm. 7 af 12. august, at ministeren mener, at ansvaret for
sikkerheden af de produkter, der via de digitale markedspladserne sælges til europæiske
forbrugere fra sælgere i Kina og andre tredjelande, skal ligge hos sælgeren eller fabrikan
ten i tredjelandet.
Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren i praksis vil sikre kontrollen og markedsover
vågningsindsatsen i forhold til disse produkter, hvis ansvaret for den forudgående kontrol
af produkternes lovlighed og sikkerhed kun ligger hos fabrikanten i Kina?
Langt størstedelen af den produktsikkerhedskontrol, der foretages i de traditionelle leve
randørkæder omfattet af produktsikkerhedslovgivning i relation til produkter fra tredjelan
de i dag, foretages og bekostes af de økonomiske aktører – importører og distributører.
Den foretages ikke af markedsovervågningsmyndighederne. Vil ministeren i det lys oply
se, om ministeren ikke finder det relevant og rimeligt, at onlinemarkedspladserne, som
trods alt profiterer på salget, også skal varetage denne opgave frem for de danske
myndigheder, der er skattefinansierede?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 3. september 2021.
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1