Fremsat den 7. oktober 2020 af Mai Mercado (KF),
Katarina Ammitzbøll (KF),
Birgitte Bergman (KF),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF),
Mona Juul (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ophævelse af fradragsloftet for
donationer til velgørenhed
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2020 at fremsætte lovforslag, der fjerner
loftet for, hvor store donationer til velgørenhed man kan
trække fra i skat.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 150,
folketingsåret 2019-20. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, B 150 som fremsat.
Efter gældende regler kan en skatteyder
trække donationer til godkendte foreninger på op til
samlet 16.600 kr. om året fra i skat, jf. ligningslovens
§ 8 A. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, som
derfor kun bruges i beregningen af kommune- og kirkeskat. Det
betyder, at skatteyderen får ca. 26 kr. tilbage i skat,
når skatteyderen donerer 100 kr.
Ved at fjerne loftet over fradraget kan man
styrke civilsamfundet ved at skabe rum for flere private donationer
og dermed flere ressourcer til frivillige organisationer. I en tid,
hvor de frivillige organisationer med bekymring oplever, at en
større og større del af deres grundfinansiering
kommer fra det offentlige i form af løsrevne projekter, som
bidrager til unødigt projektmageri, er det en
selvstændig pointe at sikre bedre indsamlingsmuligheder for
de frivillige foreninger, så den private finansiering
styrkes.
Civilsamfundet spiller en afgørende
rolle for vores samfund. Frivillige organisationer er en
uundværlig del af løsningen på problemer som
eksempelvis hjemløshed og stofmisbrug såvel som
psykisk mistrivsel og vold i nære relationer. Det offentlige
er ikke i stand til at håndtere disse problemer alene.
Formanden for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen, har i
artiklen »Vi kunne få smukkere liv ved ikke at
være så afhængige af det offentlige
formynderi« bragt i Berlingske den 2. november 2019 meget
rammende sagt, at »Det er ikke socialrådgiveren
på kommunen, der kan være din ven, når du er
ensom. Her er det langt bedre, at der er fællesskaber og
foreninger, der kan tage hånd om det.« Staten kan ikke
både optræde som borgerens ven og myndighed på
samme tid.
Frivillighed er også en vigtig del af
sammenhængskraften. Den skat, borgerne betaler til
velfærdssamfundet, indkræves pr. automatik. Det er
først, når man som borger frivilligt donerer til
almene formål, at man påtager sig et personligt ansvar
for det omkringliggende samfund. Ifølge tal fra Danmarks
Statistik blev der doneret ca. 1,5 mia. kr. til velgørenhed
i 2015. (»Velgørenhed: Flest kvinder støtter,
men mænd giver mest«, bragt på Danmarks
Statistiks hjemmeside den 3. februar 2017). Det viser tydeligt
danskernes ønske om at løfte fællesskaber
gennem frivilligheden.
Forslaget om at hæve fradraget
gør ikke skattesystemet mere kompliceret, end det er i dag,
da forslaget tager udgangspunkt i en fradragsordning, der allerede
eksisterer. Det er derfor en omkostningseffektiv måde at
øge midlerne til de frivillige foreninger.
Det vurderes at koste 50 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd at fjerne fradragsloftet.
Samtidig skønnes forslaget at øge de frivillige
organisationers indtægter med 100 mio. kr. Skønnet
bygger på Skatteministeriets antagelser om
adfærdseffekter, da Skatteministeriet sidst regnede på
en ændring af fradragsloftet, jf. lovbemærkningerne til
lovforslag nr. L 85 (folketingsåret 2006-07). Provenuet skal
findes inden for råderummet.
Skriftlig fremsættelse
Mai Mercado
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ophævelse af fradragsloftet for donationer til
velgørenhed.
(Beslutningsforslag nr. B 12)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.