Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 12:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af fradragsloftet for donationer til velgørenhed.

Af Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for det, formand. Vi skulle lige have talerrækken på plads.

Det Konservative Folkeparti foreslår at ophæve fradragsloftet for donationer til velgørenhed. Det fremgår af forslaget, at formålet med at fjerne loftet er at styrke civilsamfundet ved at skabe rum for flere private donationer og dermed flere ressourcer til frivillige organisationer.

Lad mig indledningsvis kort opridse de regler, som vi taler om her. De gældende regler giver mulighed for at fradrage gaver til almenvelgørende eller almennyttige foreninger og institutioner m.v., herunder også religiøse samfund. Det er en betingelse, at foreningen er godkendt af Skattestyrelsen. Der kan i år, altså i 2020, maksimalt fradrages 16.600 kr. efter de her regler. Dette loft over fradraget reguleres hvert år ligesom mange andre beløbsgrænser i skattelovgivningen, og fradragsloftet stiger derfor til 17.000 kr. i 2021. Loftet er, siden det blev indført i 1959, blevet hævet flere gange, men der har hidtil, jo også her, været bred enighed om, at der bør være et loft. Fradragsloftet forhindrer ikke, at der så at sige kan doneres større beløb, om man vil, men der er bare en begrænsning på, hvor meget fradrag man kan få for donationerne. Desuden synes jeg også, det er på sin plads selvfølgelig at nævne, at der gælder særlige regler for donationer til forskning, f.eks. i regi af Rigshospitalet eller Kræftens Bekæmpelse. Denne type af donationer kan fradrages fuldt ud. Her gælder der altså ikke et fradragsloft.

Regeringen er helt på linje med forslagsstillerne, når det kommer til betoningen af, at det frivillige foreningsliv er et vigtigt, endog meget vigtigt samlingspunkt for en stor del af danskerne på tværs af befolkningsgrupper og også i rigtig mange lokalsamfund rundt om i landet. Foreningslivet skaber enormt mange gode oplevelser og er med til at holde folk i gang. Alle aldre og alle i alle livssituationer er i gang i vores foreningsliv. Det tror jeg på ingen måde der kan være to meninger om. Derimod er vi ikke enige i, at loftet over fradrag skal afskaffes. Fradragsloftet er udtryk for, at der skal være en balance ved at give, om man vil, et incitament for borgerne til selvfølgelig at støtte et velgørende formål – det er derfor, man kan få fradrag – og så er der det uhensigtsmæssige i, at staten pr. automatik betaler 25 pct. af de donationer, som borgerne har lyst til at give. Det er den balance, der er vigtig.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at reglerne omfatter en bred kreds af forskellige typer af almennyttige og almenvelgørende foreninger og lignende, f.eks. omfatter reglerne altså også donationer til religiøse samfund, som udgør cirka en tredjedel af de godkendte foreninger m.v. Så er jeg også nødt til at fremhæve, at forslagsstillerne ikke har angivet konkret finansiering af forslaget, men alene har henvist til, at finansieringen skal findes inden for råderummet. Det er jo populært, men det rykker ikke ved, at når man fremsætter forslag, er det en meget udmærket idé at anvise, hvor pengene skal komme fra. Så der er tale om et ufinansieret forslag og dermed en ufinansieret skattelettelse.

Alt i alt mener regeringen, at der i de gældende regler er en passende balance. Man kan støtte foreningerne. Der er ikke noget loft over støtte til forskning på Rigshospitalet og i Kræftens Bekæmpelse og andet. Det giver en passende balance. Man er med til at holde hånden under aktivitet i rigtig mange lokalsamfund, det er både godt og rigtigt, og så har der i årtier i det her Ting været en bred enighed om, at den balance skulle findes. Den udvikler sig, men den skal findes, og der skal være et loft over de her fradrag. Med de ord håber jeg, det står klart, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Tak til skatteministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den socialdemokratiske ordfører, hr. Troels Ravn.

Tak. Beslutningsforslaget, vi behandler her i dag, er fremsat af Det Konservative Folkeparti, og det har til formål at fjerne loftet for, hvor store donationer til velgørenhed man kan trække fra i skat – og tak for forslaget. Forslagsstillerne begrunder det med, at man vil give ubegrænset fradrag, fordi det vil styrke civilsamfundet og skabe rum for flere private donationer og dermed flere ressourcer til frivillige organisationer. Det kan jeg kun have sympati for. Sagen er dog, at de nuværende regler i ligningsloven tillader fradrag for gaver til godkendte almennyttige foreninger, stiftelser institutioner m.v., herunder altså også religiøse samfund, for et beløb op til 16.600 kr. i 2020. Derudover er der også, som skatteministeren har redegjort for, ubegrænset fradragsret for donationer til foreninger m.v., der anvender midlerne til forskning. Det gælder f.eks. forskning i regi af Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse.

Det nuværende loft er blevet hævet ad flere omgange, men der har hidtil været bred enighed om, at der bør være et loft for fradrag, da der ønskes en balance mellem at give et incitament for borgerne til at støtte almennyttige formål og så det uhensigtsmæssige i, at staten automatisk skal betale 25 pct. af de donationer, som borgerne har lyst til at give. Derudover er der ikke anvist finansiering til forslaget, men der er alene henvist til råderummet. Socialdemokratiet mener, at der er en passende balance i de gældende regler og kan derfor ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører, hr. Morten Dahlin.

Tak for det. I dag behandler vi det her beslutningsforslag, som er fremsat af Det Konservative Folkeparti. Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte et lovforslag, der fjerner loftet for, hvor store donationer til velgørenhed man kan trække fra i skat.

Helt grundlæggende synes vi fra Venstres side, at det er et sympatisk forslag; det er et godt formål at støtte donationer til velgørenhed. De frivillige organisationer spiller en væsentlig rolle i hele vores samfund, og som liberalt parti går vi sådan set altid ind for at styrke civilsamfundet. Der er dog en stor udfordring ved forslaget, og det er, at der ikke er anvist nogen finansiering, og når man er liberal, er man også økonomisk ansvarlig, og derfor kan vi umiddelbart ikke støtte forslaget.

Men jeg vil da gerne tilkendegive noget – nu må man ikke tale engelsk fra talerstolen, men man må gerne citere. (Fjerde næstformand (Trine Torp): Så skal man oversætte det til dansk). Det gør jeg bagefter. Jeg vil citere fra filmen »Jerry Maguire«, hvor der flere gange bliver råbt: »Show me the money!«, altså: Vis mig pengene! Og hvis Det Konservative Folkeparti er klar til at gøre det, kan vi da også overveje, om vi kan støtte det her forslag, men det kan vi ikke på det grundlag, der ligger nu.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det er blot til det, at når et parti tropper op til en finanslovsforhandling, er der jo en pose penge i et samfund med vækst, fordi vækst i samfundet skaber et ekstra råderum, til at man kan gøre noget i en finanslovsforhandling. Det er dette råderum, som Det Konservative Folkeparti her foreslår som finansiering. Så det er da finansieret.

Ordføreren.

Vi er sådan set ikke overbeviste om, at der med den regering, der sidder lige nu, bliver skabt tilstrækkelig vækst i samfundet, til at det her forslag finansierer sig selv. Vi har en regering, der har fremsat et finanslovsforslag, som er fuldstændig blottet for vækstinitiativer, som laver nye sociale hjælpeprogrammer, der trækker i tusindvis af mennesker ud af arbejdsmarkedet og forringer arbejdsudbuddet. Så på den måde er vi fuldstændig enige i hr. Ole Birk Olesens analyse af, at der, når der bliver skabt vækst, i øvrigt også bliver skabt flere skatteindtægter, der på den måde kunne lukke det hul, som det her forslag vil efterlade. Men vi har ikke nogen tillid til, at der med den nuværende regering bliver skabt særlig meget vækst og fremgang i samfundet.

Hr. Ole Birk Olesen? Nej. Der er lige en enkelt kort bemærkning fra fru Katarina Ammitzbøll.

Tak til ordføreren for en glimrende tale. Ja, vis mig pengene, bliver der sagt. Der er det jo interessant, at vi i Danmark ikke har gjort ret meget ud af at undersøge, hvad civilsamfundets og frivillighedens samfundsøkonomiske betydning er, men i Norge og Sverige har de faktisk lavet et alternativt regnskab for frivillighedens betydning, og hvad den betyder i forhold til bnp. Det ligger mellem 6 og 13 pct. Og jeg vil bare gøre opmærksom på, at vi Konservative fik skrevet ind i den seneste forhandling om forskningsreserven, at vi også skal forske i frivillighedens samfundsøkonomiske betydning. Så jeg håber, at vi på sigt bedre kan vise, hvordan frivilligheden også giver penge til samfundet.

Ordføreren.

Det synes jeg er rigtig spændende, og det forskningsprojekt vil jeg personligt følge med stor interesse, og jeg vil glæde mig til at se resultaterne, som jeg er helt overbevist om vil flugte med de resultater, vi åbenbart ser i andre lande – og selv hvis de ikke skulle gøre det, vil jeg sige, at jeg ikke tror, at man kun kan måle samfundets værdi i økonomien. Det giver så meget mere end penge i form af livsværdi, medmenneskelighed og hjælp til mennesker i nød, at man slet ikke kan sætte kroner og øre på. Men jeg synes da, det lyder interessant, og jeg kan da også afsløre, at Venstre i den her folketingssamling kommer til at fremsætte adskillige forslag, der har til formål at styrke civilsamfundet og de frivillige foreninger, som er en bærende søjle i vores samfund. Vi har lige nu en regering, som er meget centreret omkring det statslige og det offentlige, og at det er der, alt initiativ skal udgå fra. Men vi er jo et parti, der med vores historie og vores rødder altid har sat pris på det frivillige samfund. Det kommer vi også til at gøre fremadrettet.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Jeg er meget enig med ordføreren i forhold til alt det, det giver af den værdi, der styrker vores sammenhængskraft og vores fællesskab i samfundet. Men da regeringen afviser det på grund af økonomien, vil jeg påpege, at vi laver det her studie. Men det her studie er også foranlediget af, at mange frivillige organisationer oplever, at kommunerne går langt ud over deres grænser. De mister opgaver. Opgaver, som blev løst af de frivillige, skal nu løses af det offentlige. Så vi vælger faktisk dyrere løsninger ved ikke at bruge de frivillige.

Ordføreren.

Det er en meget interessant problemstilling, ordføreren rejser. Jeg har selv gennem de mange år, hvor jeg i øvrigt både har været aktiv i det frivillige foreningsliv og siddet i et byråd, beskæftiget mig med den her problematik om grænsen mellem frivillighed og det kommunale. Har vi i dag altid fundet den balance? Der tror jeg klart, at jeg kan sige: Nej, det har vi ikke. Er der nogle kommuner, der er supergode til det? Det synes jeg at der er. Er der andre kommuner, der bestemt går alt for langt? Det tror jeg at man skal være Komiske Ali for at benægte. Så det virker, som om vi har en fælles interesse i at kigge mere på det her område.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fra Dansk Folkeparti. Hr. Dennis Flydtkjær.

Beslutningsforslaget omhandler jo ligningslovens § 8 A, som handler om, at man kan trække donationer for op til 16.600 kr. om året fra i skat, hvis man donerer til almennyttige formål, altså til foreninger, som er godkendt efter loven. Her foreslår man så, at loftet fjernes, hvilket vi i Dansk Folkeparti synes er et godt forslag. Civilsamfundet løfter uden tvivl en kæmpe opgave derude, og det har jo den positive bivirkning, at de får fat i f.eks. rigtig mange udsatte grupper, som mange andre, bl.a. det offentlige, har svært ved at få fat i.

Der er jo tale om en bred vifte af foreninger, herunder religiøse grupperinger, som kan få støtte, hvis de er godkendt til det, og der synes vi, at det er ganske fornuftigt, at man støtter dem. Det er på mange leder og kanter også foreninger, som kan være presset rent økonomisk, og jeg tror også i tråd med det, den konservative ordfører nævnte i et spørgsmål, at man får pengene igen rigtig mange gange, fordi der foregår rigtig meget frivilligt arbejde. Jeg tror, det er svært at sætte et beløb på, hvor meget man egentlig får for pengene. Jeg synes, det her er supergodt set, og at det et godt område at støtte også skattemæssigt.

Men jeg vil også sige, at det i sådan en debat her er vigtigt at tage højde for, at velfærd ikke kun er det offentlige, men at det også er det offentlige. Jeg synes jo, at det her er et godt supplement, og at der er plads til både at have gode offentlige tilbud, hvad enten det er sundhedstilbud eller det er sociale tilbud, til folk, der er udsatte, og foreninger, som faktisk kan tilbyde noget andet og kan fange folk på en helt anden måde, end en offentlig institution kan. Så jeg synes, der er plads til begge dele.

Jeg har ikke samme bekymring for finansieringen af det her som visse andre, og jeg synes egentlig, at den bekymring er lidt spøjs, for hvis man er i regering, kan man godt i en finanslov foreslå, at der skal 250 mio. kr. mere til Danmarks Radio, finansieret af råderummet. Det gør ikke noget. Hvis man er Venstre og sidder med i bilforhandlingerne, vil man godt foreslå milliardstore skattelettelser til folk, der ejer elbiler, finansieret af råderummet. Man kan så forstå ud af debatten i dag, at hvis man er konservativ og foreslår, at der skal gå 50 mio. kr. til udsatte og til velgørende formål, så må man ikke foreslå, at det tages fra råderummet.

Selvfølgelig kan man da foreslå, at noget tages fra råderummet, hvis det er der, og specielt i en finanslovsproces, som vi har lige nu. Det er jo netop der, man kan foreslå de her prioriteringer. Jeg synes jo, at det er fair, at nogle foreslår, at det skal gå til socialt udsatte, og at andre synes, at det skal gå til ejere af elbiler, og andre igen synes, at det skal gå til Danmarks Radio. Jeg må sige, at jeg her mest er på hold med De Konservative, og jeg synes, det her er et godt forslag og faktisk også et billigt forslag sammenlignet med mange af de andre ting.

Det eneste lille men, jeg faktisk har til det – og det er jo noget, man kan få belyst i udvalgsarbejdet – er, at jeg kan se, at man regner med, at det koster 50 mio. kr. Det er jo fair nok, men beregningerne er tilbage fra 2006, hvilket er lang tid tilbage, synes jeg. Altså, det er en 14 år gammel beregning, sådan som jeg læser forslaget. Der kunne man godt gøre sig den umage at stille et spørgsmål om, hvad man tror det vil koste i dag, men det kan vi jo så eventuelt gøre under udvalgsbehandlingen. Det er nok en mindre detalje i den her sammenhæng, vil jeg sige. Men der er støtte fra Dansk Folkepartis side. Vi regner med at støtte det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører, så vi går videre til De Radikales ordfører, fru Kathrine Olldag.

Tak for det. I Radikale Venstre har vi meget stor sympati for det her beslutningsforslag, og tak for det, Konservative. Det er fuldstændig, ligesom de andre partier også har givet udtryk for. Civilsamfundet er en bærende pille i Danmark og skal også blive ved med at være det. Det er også rigtig godt, at de har gode arbejdsvilkår, og derfor er vi faktisk umiddelbart positivt stemt for at kigge på det her fradragsloft.

Der er så nogle elementer i det, som gør, at vi nok er lidt betænkelige ved egentlig bare at fjerne loftet. For det første er det jo en form for blankocheck. Hvis der mangler et loft, vil de meget, meget store bidragsydere jo fuldstændig uhindret kunne lægge så mange penge ind, og så skal vi stadig væk blive ved med at betale de 25 pct. fra statens side. Så set fra et husholdningsperspektiv er det måske meget godt med et loft, så vi ligesom ved nogenlunde, hvad det er, vi kan risikere at ende med at skulle af med. Det er den ene ting.

Der er også en anden ting. Selvfølgelig har Dansk Folkeparti helt ret i, at man altid kan pege på råderummet; det er ethvert partis ret, men der kan det også undre mig lidt, at man måske på forhånd forsøger at få et flertal i Folketingssalen. Man har selvfølgelig ret til at forsøge, men hvorfor tager Konservative det ikke bare med til finanslovsforhandlingerne, som jo stadig væk er i gang, og hvor Konservative jo også stadig væk sidder med ved bordet? Så det vil jeg helt klart opfordre til at gøre.

Men som beslutningsforslaget ligger nu – altså på grund af at der ikke er noget loft, og så på grund af at der ikke udpeges en specifik finansiering og at det er 50 mio. kr., som også er lige i overkanten – er vi i Radikale Venstre ikke med i den her omgang, selv om vi har stor sympati for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til SF's ordfører, fru Ina Strøjer-Schmidt.

Tak. SF's ordfører på området kunne desværre ikke være her, men jeg har lovet at læse hans tale op.

SF kan ikke støtte forslaget. Vi synes som udgangspunkt, at det er sympatisk af borgere at donere penge til velgørende formål. Dog synes vi, at den foreløbige grænse på 16.600 kr. i skattefradrag er fornuftig, ikke mindst fordi den normale lønmodtager i Danmark næppe har råd til at donere et højere beløb om året. Det er heller ikke, fordi man ikke må donere flere penge end netop det beløb. Man kan bare ikke trække det samlede beløb af donationer fra i skat, så snart det overstiger denne grænse.

Hvis vi fjerner loftet og tillader folk at trække al donation fra i deres skat, risikerer vi en skævvridning af velgørenhed. Ordningen kan resultere i, at et mindretal får kontrollen over, hvilke projekter der skal finansieres. Hertil er det vigtigt at lægge mærke til, hvad et velgørende formål indebærer. På skat.dk oplyses, at det er organisationer, der strækker sig fra humanitære formål til kulturhuse, museer og sportsforeninger. Vi risikerer derfor, at potentielle skattekroner bliver fordelt af private borgere til lokale, specifikke initiativer, der kun gavner en meget smal og ikke sårbar gruppe. Derfor: Skulle det komme på tale at regulere loftet på donationer til velgørende formål, vil vi i SF foreslå, at man skaber restriktioner for, hvilke organisationer der kan være inden for den hævede grænse.

Så er det også vigtigt at finde ud af, hvordan denne ordning skal finansieres, for fjerner vi loftet helt for donationer til velgørenhed, vil staten miste essentielle skattekroner, der ville kunne blive brugt på velfærd for samtlige borgere.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg er igen vikar for hr. Rune Lund, som hverken er min mand eller min storebror, men min kollega.

Jeg vil starte med sige, at Enhedslisten støtter forslagets intention. Det at støtte og styrke velgørende organisationer er jo i virkeligheden meget, meget sympatisk. Problemet er, at det, Konservative foreslår her, simpelt hen er en dårlig måde at gøre det på. Grundlæggende mener Enhedslisten ikke, at det skal være statskassen, der gennem fradrag medfinansierer privatpersoners præference for, hvad de personligt har lyst til at støtte. De penge vil vi hellere bruge på de kollektive prioriteringer, som der politisk træffes beslutning om i fællesskab.

Forslagsstillerne peger selv på, at nogle af de organisationer, det her handler om, varetager vigtige opgaver og er med til at løse problemer med hjemløshed og stofmisbrug samt psykisk mistrivsel og vold i hjemmet. Det er jo også helt rigtigt. Og forslagsstillerne skriver også, at det er problematisk, at en for stor del af de her organisationers finansiering kommer i form af løsrevne projekter og dermed enkeltbevillinger. Det er også helt rigtigt set; det er vi enige i i Enhedslisten.

Men at konklusionen på de udfordringer skulle være at lade en større del af organisationernes finansiering afhænge af, hvorvidt mennesker, der har råd til det, har lyst til at donere penge til dem, giver altså ikke mening. Hvis vi mener, at organisationerne varetager vigtige opgaver, og at vi skal sikre dem en sund økonomi, så må løsningen være at sikre dem en stabil offentlig finansiering, som ikke løber fra finanslov til finanslov eller fra pulje til pulje. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Katarina Ammitzbøll til Enhedslistens ordfører.

Tak til ordføreren. Jeg er jo glad for, at I kan bakke op om intentionen. Jeg skal bare lige forstå, hvad Enhedslisten så definerer som frivillighed. For som jeg hører ordføreren sige, skal det gå gennem større projekter – større projekter, der er defineret – og de skal så finansieres offentligt, men hvor er så det frivillige henne? Det frivillige er vel netop, at det er borgere, der går ud og tager initiativer og gør det selv, uden at der er en stor offentlig styring eller definering af, hvad rammen er.

Ordføreren.

Jamen jeg mener sådan set ikke, at der er en modsætning mellem frivillighed, altså det at skulle gøre noget frivilligt som borger, og at vi som Folketingets partier afsætter nogle penge til netop de her organisationer. Det står jo stadig folk frit for, borgerne i Danmark frit for, hvilke organisationer de vil donere penge til, men vi kan jo ikke bygge en finansieringsmodel af de her organisationers projekter op på, at der sidder danskere derude og gerne vil støtte dem, og derved give fradrag. Der synes vi i Enhedslisten, at det er bedre, at vi laver nogle kollektive prioriteringer herinde af, hvad det er for nogle organisationer og hvad det er for nogle projekter, som vi synes er vigtige. Men det er ikke en modsætning, synes jeg, til frivillighed.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Ser ordføreren så ikke, at det kan være med til netop at kvæle det frivillige initiativ? Hvis man har et lille projekt i Smørumnedre og tænker, at nu vil man gerne prøve at starte det her initiativ, men man så skal igennem at sende ansøgninger ind til det offentlige, og der bliver et stort bureaukrati, tror du så ikke, det kan være med til at demotivere frivilligheden?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg ikke, overhovedet. Altså, jeg har faktisk svært ved at forstå, hvorfor der skal et fradrag til for at støtte noget. Sådan som det er i dag, står det jo fuldt ud frit for at lave en organisation eller donere nogle penge til en organisation, som man synes gør et godt stykke arbejde. Det tror jeg ikke vi har brug for et fradrag til. Der synes jeg, at der er pengene brugt meget bedre på, at vi herindefra laver nogle kollektive prioriteringer, der sikrer varige finansieringer. Altså, nogle af de allerstørste problemer, vi ser ude hos frivillighedsorganisationerne ude i civilsamfundet, er jo, at man laver et rigtig godt projekt, f.eks. et rigtig godt integrationsprojekt, så får man det op at køre, og så udløber puljen. Det er jo det, der er problemet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Liberal Alliance støtter beslutningsforslaget. Vi synes, det er rigtig godt. Og jeg vil gerne begrunde, hvorfor det efter vores opfattelse og modsat, hvad Enhedslistens ordfører sagde, er godt, at folk derude får lov til at bruge af deres egne penge til godgørenhed, frem for at pengene bliver opsamlet af statskassen og derfra bruges til godgørende formål.

Der er jo den fordel ved dette at lade folk beholde deres penge, at man så har en større pluralisme i uddelingen af penge til godgørende formål. Altså, der er mange forskellige mennesker med mange forskellige opfattelser af, hvad der er værdigt at støtte og bruge penge på at støtte. Hvorimod det jo, hvis man tager alle pengene ind i statskassen, i princippet er det besluttende flertal, der bestemmer over pengene hver eneste gang. Lad os sige, der er 1.000 mennesker derude, så er der i princippet 1.000 forskellige muligheder for, hvem der får gavn af de penge. Men hvis disse 1.000 menneskers penge så kommer ind i statskassen, træffer man beslutning om den første tusindedel af dem – og det er flertallet, der bestemmer. Så træffer man beslutning om den anden tusindedel af dem – det er sørme flertallet igen, der bestemmer. Så træffer man beslutning om den tredje tusindedel af dem – og igen er det flertallet, der bestemmer. Og sådan er det hver eneste gang.

Altså, det er jo flertallet, der bestemmer, hver eneste gang, og flertallet kan være ret ens fra gang til gang, og dermed får man en mindre pluralisme i samfundet. Og det er jo det, som er den der hardcore socialismes store usandhed, altså i forhold til hvad det er, man ønsker i dette samfund. Man hævder tit, at man er på det pluralistiske samfunds side, det tolerante samfunds side og det mangfoldige samfunds side, men det pluralistiske, mangfoldige og tolerante samfund har svært ved at finansiere sig selv, når det altid er staten og flertallet, der bestemmer, hvem der skal have penge. For så er det jo kun dem, der er gode venner med staten, som får penge. Og det ser man jo bl.a. også i uddelingen af penge til kulturlivet i Danmark. Det er sådan cirka de samme mennesker, der får pengene hele tiden. Hvis nu pengene var blevet ude hos borgerne og ude hos virksomhederne, var der nok nogle flere mennesker, der fik gavn af pengene, i stedet for det altid er dem, der formår at indynde sig hos staten og hos flertallet, der får pengene.

Vi stemmer for beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så runder vi af med ordføreren for forslagsstillerne, fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Og tak for den umiddelbart rimelig positive tilbagemelding fra flere partier. Jeg hørte, at der var nogle, der var interesserede i at støtte, men at der måske skulle være nogle ændringer, og det synes jeg man kan se på i udvalgsbehandlingen.

Det her er, kan man sige, et lille beslutningsforslag, men med meget stor betydning. Ca. 40 pct. af danskerne er frivillige – dem, der selv tager initiativ, selv går ud og får idéerne og samler sig om dem. Der er ikke noget, som giver så meget fællesskabsfølelse, som når man står sammen om en sag. Det kan også godt være sport, det kan være at gå ind og redde en sø, det kan være at lave spejderforeninger, det kan være alt muligt, man laver, med hensyn til at gå ind i en sag, hvor man synes, at her er der noget, der skal gøres.

Med det her forslag foreslår vi jo at hæve beløbsgrænsen for, hvor store donationer til velgørenhed man kan trække fra i skat. I dag kan man trække 16.600 kr. om året fra i skat. Frivillighed og civilsamfundet kan nemlig noget mere og ekstra end den offentlige sektor, som det også blev sagt her af Venstres ordfører. Det rækker længere ud – tænk på det arbejde, som Mødrehjælpen, Kirkens Korshær eller Børns Vilkår laver. Det er uundværligt i dansk socialpolitik.

Det er netop disse foreninger og andre, der vil få en stærkere stemme med dette forslag. Formanden for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen, siger det ganske kort og præcist:

»Det er ikke socialrådgiveren på kommunen, der kan være din ven, når du er ensom. Her er det langt bedre, at der er fællesskaber og foreninger, der kan tage hånd om det.«

Vi har jo netop også set her under coronatiden, hvor mange frivillige der har meldt sig til at være besøgsven og hjælpe især de ældre.

Vores forslag er med til at gøre den frivillige sektor endnu stærkere. Jo, det vil koste 50 mio. kr. at fjerne fradragsloftet. Måske skal der, som det er blevet nævnt, ses lidt ekstra på beregningerne, og måske skal tallene opdateres, men det er noget, vi kan gøre. Det vil få stor betydning for de frivillige foreninger. Og vi ved jo egentlig ikke, hvor meget frivilligheden samfundsøkonomisk bidrager til vores samfund, men det har vi sat fokus på i De Konservative med forskningsreserven, altså at der nu bliver midler til at forske i det, som man allerede har klarlagt hos vores nordiske naboer.

Det her forslag vil også være med til at frisætte mange af de frivillige foreninger, som i dag er ved at blive omkranset af en økonomisk spændetrøje. Der er alt for meget projektmageri i tidsafgrænsede perioder, og alt for rigide regler og mere og mere kontrol har i de senere år præget frivillige foreningers samarbejde med den offentlige sektor. Grænsefladen mellem det kommunale og frivilligheden er også ved at rykke sig stille og roligt.

Nu går vi skridtet videre og lægger kimen til en større uafhængighed af de offentlige kasser og projektmageriet, nemlig ved at gøre det muligt for foreningerne at øge indtægtssiden gennem flere donationer. Det giver nemlig civilsamfundet en unik mulighed for at skabe nye og bedre løsninger på sociale problemer – løsninger, som den offentlige sektor netop ikke kan klare.

Frivillig velgørenhed skaber ansvarsbevidste borgere og større social sammenhængskraft. Den skat, vi betaler til velfærdssamfundet, indkræves automatisk, og uden at mange tænker over, hvad pengene egentlig går til. Med en donation til frivillige foreninger har enhver taget et aktivt valg, et aktivt standpunkt, og dermed også påtaget sig et større ansvar over for de fællesskaber, som vi er en del af her i Danmark. Det er jo noget af det, som virkelig er en råstyrke i vores samfund. Hvis flere donerer mere til velgørenhed, styrker det derfor sammenhængskraften. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak. Og tak for den umiddelbart rimelig positive tilbagemelding fra flere partier. Jeg hørte, at der var nogle, der var interesserede i at støtte, men at der måske skulle være nogle ændringer, og det synes jeg man kan se på i udvalgsbehandlingen.

Det her er, kan man sige, et lille beslutningsforslag, men med meget stor betydning. Ca. 40 pct. af danskerne er frivillige – dem, der selv tager initiativ, selv går ud og får idéerne og samler sig om dem. Der er ikke noget, som giver så meget fællesskabsfølelse, som når man står sammen om en sag. Det kan også godt være sport, det kan være at gå ind og redde en sø, det kan være at lave spejderforeninger, det kan være alt muligt, man laver, med hensyn til at gå ind i en sag, hvor man synes, at her er der noget, der skal gøres.

Med det her forslag foreslår vi jo at hæve beløbsgrænsen for, hvor store donationer til velgørenhed man kan trække fra i skat. I dag kan man trække 16.600 kr. om året fra i skat. Frivillighed og civilsamfundet kan nemlig noget mere og ekstra end den offentlige sektor, som det også blev sagt her af Venstres ordfører. Det rækker længere ud – tænk på det arbejde, som Mødrehjælpen, Kirkens Korshær eller Børns Vilkår laver. Det er uundværligt i dansk socialpolitik.

Det er netop disse foreninger og andre, der vil få en stærkere stemme med dette forslag. Formanden for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen, siger det ganske kort og præcist:

»Det er ikke socialrådgiveren på kommunen, der kan være din ven, når du er ensom. Her er det langt bedre, at der er fællesskaber og foreninger, der kan tage hånd om det.«

Vi har jo netop også set her under coronatiden, hvor mange frivillige der har meldt sig til at være besøgsven og hjælpe især de ældre.

Vores forslag er med til at gøre den frivillige sektor endnu stærkere. Jo, det vil koste 50 mio. kr. at fjerne fradragsloftet. Måske skal der, som det er blevet nævnt, ses lidt ekstra på beregningerne, og måske skal tallene opdateres, men det er noget, vi kan gøre. Det vil få stor betydning for de frivillige foreninger. Og vi ved jo egentlig ikke, hvor meget frivilligheden samfundsøkonomisk bidrager til vores samfund, men det har vi sat fokus på i De Konservative med forskningsreserven, altså at der nu bliver midler til at forske i det, som man allerede har klarlagt hos vores nordiske naboer.

Det her forslag vil også være med til at frisætte mange af de frivillige foreninger, som i dag er ved at blive omkranset af en økonomisk spændetrøje. Der er alt for meget projektmageri i tidsafgrænsede perioder, og alt for rigide regler og mere og mere kontrol har i de senere år præget frivillige foreningers samarbejde med den offentlige sektor. Grænsefladen mellem det kommunale og frivilligheden er også ved at rykke sig stille og roligt.

Nu går vi skridtet videre og lægger kimen til en større uafhængighed af de offentlige kasser og projektmageriet, nemlig ved at gøre det muligt for foreningerne at øge indtægtssiden gennem flere donationer. Det giver nemlig civilsamfundet en unik mulighed for at skabe nye og bedre løsninger på sociale problemer – løsninger, som den offentlige sektor netop ikke kan klare.

Frivillig velgørenhed skaber ansvarsbevidste borgere og større social sammenhængskraft. Den skat, vi betaler til velfærdssamfundet, indkræves automatisk, og uden at mange tænker over, hvad pengene egentlig går til. Med en donation til frivillige foreninger har enhver taget et aktivt valg, et aktivt standpunkt, og dermed også påtaget sig et større ansvar over for de fællesskaber, som vi er en del af her i Danmark. Det er jo noget af det, som virkelig er en råstyrke i vores samfund. Hvis flere donerer mere til velgørenhed, styrker det derfor sammenhængskraften. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.